Angående: Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11) – forsinkelser med tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.
Konklusion: 1) Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, idet det ikke har overholdt fristen på seks måneder for tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet.
2) Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.