1)Skal direktivets artikel 2 og artikel 3, stk. 1, fortolkes således, at bestanddele, har tilstrækkeligt særpræg til at kunne tjene som mærke for de pågældende varer, i princippet skal besvares bekræftende, også såfremt disse bestanddele hver for sig ikke har fornødent særpræg til at adskille disse varer fra andre varer, og at det kun forholder sig anderledes, når der foreligger yderligere omstændigheder, f. eks. såfremt det nye ord udgør en nærliggende og for alle umiddelbart forståelig betegnelse for en kombination af egenskaber, der er kommerciel vigtig, og som ikke kan betegnes anderledes end ved det nye ord?2)Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, må det da antages, at et tegn, der består af et nyt ord, som er sammensat af forskellige bestanddele, der hver især i sig selv mangler fornødent særpræg som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1, heller ikke selv har fornødent særpræg, og at det kun forholder sig anderledes under yderligere omstændigheder, der fører til, at kombinationen af bestanddelene er mere end summen af delene, f.eks. når det nye ord er udtryk for en vis kreativitet?3)Gør det nogen forskel for besvarelsen af det andet spørgsmål, om der findes synonymer for hver af de bestanddele, som tegnet består af, således at ansøgerens konkurrenter, som vil gøre det klart for offentligheden, at også deres varer besidder den kombination af egenskaber, som betegnes med det nye ord, rimeligvis også kan gøre dette ved at benytte disse synonymer?

1)Ved bedømmelsen af, om et tegn kan udgøre et varemærke, skal den kompetente myndighed i henhold til Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker ud over tegnet, således som det er blevet anmeldt, tage hensyn til de øvrige relevante omstændigheder, herunder om der eventuelt er opnået fornødent særpræg som følge af brug, eller risikoen for vildfarelse eller forveksling set ud fra en gennemsnitsforbrugers synspunkt, og altid i relation til de omfattede varer eller tjenesteydelser.2)For så vidt angår varemærker, der er sammensat af ord, skal den beskrivende karakter ikke alene bedømmes i forhold til hvert af ordene betragtet for sig, men også under hensyn til den helhed, de udgør. Enhver tydelig forskel mellem det, der udtrykkes med ordkombinationen, der ønskes registreret, og de udtryk, der anvendes i daglig sprogbrug af den pågældende forbrugergruppe til at betegne varen, tjenesteydelsen eller disses væsentlige egenskaber, er egnet til at give denne ordkombination et fornødent særpræg. I den forbindelse anses en forskel for tydelig, såfremt den vedrører væsentlige bestanddele af tegnets form eller betydning.