Sag C-307/02


Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Den Franske Republik

«Traktatbrud – direktiv 2000/21/EF – etikettering af farlige stoffer – manglende gennemførelse»

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. oktober 2003
    

Sammendrag af dom

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(Art. 226 EF)




DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
16. oktober 2003(1)

»Traktatbrud – direktiv 2000/21/EF – etikettering af farlige stoffer – manglende gennemførelse«

I sag C-307/02,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Ström, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Den Franske Republik ved G. de Bergues og D. Petrauch, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kommissionens direktiv 2000/21/EF af 25. april 2000 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv 67/548/EØF (EFT L 103, s. 70), idet den ikke har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling),,



sammensat af afdelingsformanden, R. Schintgen, og dommerne V. Skouris og N. Colneric (refererende dommer),

generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: R. Grass,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende



Dom



1
Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. august 2002 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kommissionens direktiv 2000/21/EF af 25. april 2000 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv 67/548/EØF (EFT L 103, s. 70), idet den ikke har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.


Retsforskrifter

2
Direktiv 2000/21 indeholder i bilaget en fortegnelse over fællesskabsregler for produktkategorier, for hvilke der gælder en EF-anmeldelses- eller godkendelsesprocedure, og for hvilke kravene til forelæggelse af oplysninger for de kategorier af stoffer, der er opført i fortegnelsen, svarer til dem, der er fastsat i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1) er opført i denne fortegnelse.

3
Direktiv 2000/21 bestemmer i artikel 3:

»1.     Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. april 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

2.       Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.«


Den administrative procedure

4
I overensstemmelse med proceduren i artikel 226, stk. 1, EF og efter at have givet Den Franske Republik lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger tilsendte Kommissionen ved skrivelse af 21. december 2001 Den Franske Republik en begrundet udtalelse, hvori Kommissionen opfordrede den til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne udtalelse inden for en frist på to måneder fra dens meddelelse.

5
Ved skrivelse af 6. februar 2002 har de franske myndigheder anført, at et udkast til dekret vedrørende kontrollen med markedsføring af biocidholdige produkter og aktive stoffer, indeholder en bestemmelse, der fjerner de aktive biocidstoffer fra anvendelsesområdet for anmeldelsen af nye stoffer, som foreskrevet i direktiv 2000/21.


Om traktatbruddet

6
Kommissionen har anført, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv 2000/21, idet den inden for de fastsatte frister hverken har vedtaget eller offentliggjort de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

7
Den franske regering har gjort gældende, at et udkast til dekret er blevet udarbejdet vedrørende kontrollen med markedsføring af aktive biocidstoffer og godkendelse af markedsføring af biocidholdige produkter med henblik på at gennemføre direktiv 98/8. Ifølge dette dekrets artikel 24 er kemiske stoffer, der kun anvendes som aktive stoffer i biocidholdige produkter, ikke omfattet af proceduren med forudgående anmeldelse. Med dette dekret efterkommer de franske myndigheder samtidig direktiv 98/8 og direktiv 2000/21.

8
I den forbindelse bemærkes, at ifølge fast retspraksis skal spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse.(jf. bl.a. dom af 15.3.2001, sag C-147/00, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 2387, præmis 26, og af 4.7.2002, sag C-173/01, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 6129, præmis 7).

9
Det er ubestridt, at Den Franske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 2000/21 inden for den herfor fastsatte frist.

10
Det må herefter fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv 2000/21, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.


Sagens omkostninger

11
I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Den Franske Republik har tabt sagen, bør det pålægges Den Franske Republik at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kommissionens direktiv 2000/21/EF af 25. april 2000 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv 67/548/EØF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

Schintgen

Skouris

Colneric

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 16. oktober 2003.

R. Grass

V. Skouris

Justitssekretær

Præsident

1 –
Processprog: fransk.