1997R0831 — DA — 06.01.2005 — 004.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 831/97 af 7. maj 1997 om fastsættelse af handelsnormer for avocadoer (EFT L 119, 8.5.1997, p.13) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 141 |
4 |
4.6.1999 |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 46/2003 af 10. januar 2003 |
L 7 |
61 |
11.1.2003 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 907/2004 af 29. april 2004 |
L 163 |
50 |
30.4.2004 |
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 831/97
af 7. maj 1997
om fastsættelse af handelsnormer for avocadoer
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ( 1 ), særlig artikel 2, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:Forordning (EF) nr. 2200/96 opregner i bilag I de produkter, der skal vedtages normer for; blandt de produkter, der er anført i nævnte bilag I, er avocadoer endnu ikke omfattet af EF-normer; det er derfor nødvendigt at fastsætte handelsnormer for dem; for at opnå gennemskuelighed på verdensmarkedet bør der i denne forbindelse tages hensyn til de normer, der gælder for de pågældende produkter, og som anbefales af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa;
vedtagelsen af sådanne normer skal fjerne produkter af utilfredsstillende kvalitet fra markedet, tilpasse produktionen til forbrugernes krav og lette handelsforbindelserne på grundlag af loyal konkurrence for således at forbedre produktionens rentabilitet;
normerne gælder i alle afsætningsled; transport over store afstande, oplagring af en vis varighed eller forskellige håndteringer, som produkterne udsættes for, kan medføre visse ændringer på grund af produkternes biologiske udvikling eller mere eller mindre udtalte letfordærvelighed; der bør tages hensyn til disse ændringer ved anvendelsen af normerne i de afsætningsled, der følger efter forsendelsesleddet; da produkter af kategori »Ekstra« skal sorteres og emballeres særlig omhyggeligt, skal der alene tages hensyn til forringelsen af deres friskhed og fasthed;
de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Handelsnormerne for avocadoer henhørende under KN-kode 0804 40 er anført i bilaget.
2. Normerne gælder i alle afsætningsled på betingelserne i forordning (EF) nr. 2200/96.
I afsætningsleddene efter forsendelsesleddet kan produkterne dog:
a) udvise en mindre forringelse af friskheden og fastheden
b) for produkter, der er klassificeret i andre kategorier end kategorien »Ekstra«, udvise mindre ændringer som følge af deres udvikling og mere eller mindre udtalte letfordærvelighed.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. juni 1997.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
NORMER FOR AVOCADOER
I. DEFINITION AF PRODUKTET
Denne norm gælder for avocadoer af sorter (kultivarer) af Persea americana Mill., som skal leveres til forbrugerne i frisk tilstand, bortset fra frugter dannet uden befrugtning og frødannelse og avocadoer til industriel forarbejdning.
II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET
Formålet med normen er at definere kvalitetskravene til avocadoer efter klargøring og emballering.
A. Mindstekrav
Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at avocadoerne skal være:
— hele
— sunde; produkter, der er angrebet af råd, eller som er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes
— rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer
— praktisk taget fri for skadedyr
— praktisk taget fri for skadedyrsangreb
— fri for kuldeskader
— forsynet med stilk, der er højst 10 mm lang, og som skal være rent afskåret. Mangler den, anses det dog ikke for en fejl, hvis det sted, stilken har været vedhæftet, er tørt og helt
— fri for unormal ydre fugtighed
— fri for fremmed lugt og/eller smag.
Avocadoerne skal ►M1 være faste ved afsendelsen og ◄ plukkes omhyggeligt, når de har nået en fysiologisk udvikling, så modningsprocessen kan fortsætte, til den er afsluttet. Den modne frugt bør ikke være bitter.
Avocadoernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:
— tåle transport og håndtering, og
— ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.
B. Klasseinddeling
Avocadoer inddeles i følgende tre klasser:
i) Klasse »Ekstra«
Avocadoer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. Formen og farven skal være typiske for sorten.
De skal være fejlfri bortset fra meget lette overfladiske fejl i skrællen, forudsat at disse ikke skader produktets generelle udseende, kvalitet, holdbarhed og præsentation i pakningen. Er frugten forsynet med stilk, skal denne være hel.
ii) Klasse I
Avocadoer i denne klasse skal være af god kvalitet og have sortens typiske farve og form.
De kan dog have følgende mindre fejl, hvis de ikke skader produktets generelle udseende, kvalitet, holdbarhed og præsentation i pakningen:
— mindre fejl ved formen og farven
— mindre fejl i skrællen (korkdannelse, helede lenticeller/korkporer) og solskold, der tilsammen højst må dække 4 cm2.
Fejlene må under ingen omstændigheder påvirke frugtkødet.
Er frugten forsynet med stilk, kan denne være let beskadiget.
iii) Klasse II
Denne klasse indbefatter avocadoer, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder følgende mindstekrav.
Avocadoerne kan have følgende fejl, hvis de bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:
— fejl ved formen og farven
— fejl i skrællen (korkdannelse, helede lenticeller/korkporer) og solskold, der tilsammen højst må dække 6 cm2.
Fejlene må under ingen omstændigheder påvirke frugtkødet.
Er frugten forsynet med stilk, kan denne være beskadiget.
III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING
Størrelsen bestemmes af stykvægten. Avocadoer størrelsessorteres efter følgende skala:
|
Vægtskala i g |
Størrelseskode |
|
781 - 1 220 |
4 |
|
576 - 780 |
6 |
|
461 - 575 |
8 |
|
366 - 460 |
10 |
|
306 - 365 |
12 |
|
266 - 305 |
14 |
|
236 - 265 |
16 |
|
211 - 235 |
18 |
|
191 - 210 |
20 |
|
171 - 190 |
22 |
|
156 - 170 |
24 |
|
146 - 155 |
26 |
|
136 - 145 |
28 |
|
125 - 135 |
30 |
Avocadoer skal mindst veje 125 g stykket.
IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER
Kvalitets- og størrelsestolerancer er tilladt i hver pakning for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.
A. Kvalitetstolerancer
i) Klasse »Ekstra«
5 % avocadoer (baseret på antal eller vægt), der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis falder ind under tolerancerne for denne klasse.
ii) Klasse I
10 % avocadoer (baseret på antal eller vægt), der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder ind under tolerancerne for denne klasse.
iii) Klasse II
10 % avocadoer (baseret på antal eller vægt), der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd, har kraftige trykskader eller på anden måde er forringet, således at de er uegnede til konsum.
B. Størrelsestolerancer
For alle klasser 10 % avocadoer (baseret på antal eller vægt), der ikke svarer til størrelsessorteringen umiddelbart under og/eller over den, som er anført i mærkningen.
V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION
A. Ensartethed
Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af avocadoer af samme oprindelse, sort, kvalitet, farve ( 2 ) og størrelsesklasse.
Den synlige del af hver pakning skal være repræsentativ for hele indholdet.
Uanset de foregående bestemmelser i dette punkt kan de af denne forordning omfattede produkter sælges sammen med friske frugter og grøntsager af forskellige arter i pakninger ► af en nettovægt på 3 kg eller derunder ◄ på betingelserne i forordning (EF) nr. 48/2003 ( 3 ).
B. Emballering
Avocadoerne skal emballeres således, at de er passende beskyttet.
Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye og rene og af en kvalitet, der ikke kan fremkalde ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelsen af materialer, herunder papir og klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.
Pakningerne skal være fri for ethvert fremmedlegeme.
Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i skallen.
VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING
Hver pakning skal være forsynet med følgende oplysninger, der er anbragt på samme side og anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.
A. Identifikation
Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse, idet disse oplysninger kan erstattes med følgende:
— for alle emballager med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse,
— for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i Fællesskabet efter anførslen »emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig, til rådighed om betydningen af den pågældende kode.
B. Produktets art
— »Avocadoer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra
— sortsnavn.
C. Produktets oprindelse
— Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.
D. Handelsmæssige oplysninger
— klasse
— størrelse udtrykt ved minimums- og maksimumsvægt
— kodenummer for størrelsessorteringen og antal frugter, hvis det er forskelligt fra kodenummeret eller eventuelt kodenummer for størrelsessorteringen og pakningens nettovægt.
E. Officielt kontrolmærke (valgfrit).
Det kræves ikke, at de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.
( 1 ) EFT nr. L 297 af 21. 11. 1996, s. 1.
( 2 ) En farveændring anses ikke for at være en mangel ved mørke sorter, men frugterne i den enkelte pakning skal være af ensartet farve ved afsendelsen.
( 3 ) EFT L 7 af 11.1.2003, s. 65.