man finder, at der er taget alle nødvendige skridt for at sikre eksistensen af procedurer i overensstemmelse med direktivet.
Den luxembourgske regering baserer for det første sin påstand på en gennemgang af de gældende regler på området, nemlig lov af Offentliggjort i Memorial A, s. 2006.
Domstolen har i overensstemmelse hermed i sin faste praksis fastslået, at det følger af traktatens artikel 189, stk. 3, at gennemførelsen i national ret af et direktiv ikke nødvendigvis forudsætter, at direktivets bestemmelser gengives ordret i udtrykkelige specialbestemmelser. Alt efter direktivets indhold er det tilstrækkeligt, at der foreligger et generelt, retligt grundlag, der sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud og med bestemthed og klarhed, således at de af direktivet omfattede personer, i det omfang der ved direktivet tilsigtes skabt rettigheder for den enkelte, sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder og til i givet fald at håndhæve disse ved en national domstol Jf. bl.a. dom af
Domstolen har endvidere fastslået, at en almindelig forvaltningspraksis eller administrative bekendtgørelser/cirkulærer, som frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er offentliggjort i tilstrækkeligt omfang, ikke kan anses for at udgøre en korrekt opfyldelse af den forpligtelse, som i henhold til traktatens artikel 189 påhviler de medlemsstater, som et direktiv er rettet til Bl.a. i dom af
Domstolen har endvidere i sin dom af Samt i dom af
Domstolen fastslog endvidere, at medlemsstaterne
Jf. loven af
Jf. loven af
Jf. loven af
Den kompetente minister fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter og skal i henhold til artikel 23 i loven af
Selv om medlemmerne af bestyrelsen er udpeget af det offentlige, må udgangspunktet vel i øvrigt være, at bestyrelsesmedlemmer i en privat virksomhed udelukkende eller dog først og fremmest skal varetage virksomhedens interesser ved udøvelsen af deres hverv. I det omfang, der efter fællesskabsretten opstilles regler til varetagelse af virksomhedens modparters interesser, er det særlig klart, at gennemførelsen af et direktiv ikke kan overlades til en i princippet privat virksomheds forgodtbefindende, uanset om det offentlige måtte have udpeget bestyrelsesmedlemmer.
Optagelsen af direktivets bestemmelser i de almindelige betingelser for kontrakter og prislisten over tilbudte ydelser, som er udgivet af den private virksomhed for post og telekommunikation, kan således ikke anses for at udgøre en korrekt gennemførelse af direktivet, idet den luxembourgske stat ikke har skabt det fornødne retlige grundlag for direktivets efterlevelse. Der er nemlig hverken ved lov eller administrative bestemmelser, som borgerne kan påberåbe sig, fastsat en pligt for den private virksomhed til i de almindelige betingelser og i prislisten at opfylde direktivets krav.
Storhertugdømmet Luxembourg har med denne bestemmelse i loven sikret sig, at den private virksomhed for post og telekommunikation udgiver en samling af almindelige betingelser for kontrakter, og at der i Luxembourgs officielle tidende henvises til denne udgivelse.
Der er imidlertid ikke i loven fastsat bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal være indeholdt i de almindelige betingelser, idet disse som ovenfor nævnt efter lovens artikel 7, stk. 4, fastsættes og
Idet en gennemførelse af direktivets bestemmelser i den private virksomheds almindelige betingelser som ovenfor anført ikke kan anses for at skabe en tilstrækkelig retlig ramme, kan artikel 3 og 4 ikke anses for korrekt gennemført.
Den luxembourgske regering har vedrørende dette punkt i sit indlæg oplyst, at:
Regeringen har under retsmødet endvidere oplyst, at det som anført af Kommissionen er korrekt, at direktivets regel om klagemulighed ikke er optaget i lov eller bekendtgørelse, men at der i Luxembourg er en særdeles liberal praksis, der tillader alle borgere at henvende sig til den kompetente minister.
Det må herefter på baggrund af Domstolens praksis, hvorefter det ikke er tilstrækkeligt til en korrekt gennemførelse af et direktiv, at praksis er i overensstemmelse med direktivets krav, lægges til grund, at der med den blotte eksistens af en muligt liberal praksis med hensyn til klagemuligheder ikke i Storhertugdømmet Luxembourg er sket en korrekt gennemførelse af det i direktivets artikel 5 foreskrevne krav om at kunne forelægge sager om ophør af tjenester for et nationalt myndighedsorgan.
Den luxembourgske regering har i sit indlæg anført, at man i Luxembourg kun har opretholdt én begrænsning, som er indeholdt i artikel 2, stk. 2, i de almindelige betingelser, idet:
Da denne restriktion alene er indeholdt i den private virksomhed for post og telekommunikations almindelige betingelser, er kravet i direktivets artikel 6, stk. 1, om, at begrænsninger skal udmøntes i bindende forskrifter udstedt af de nationale myndighedsorganer, ikke opfyldt.
Vedrørende direktivets artikel 6, stk. 4, om adgangen til terminaludstyr har Kommissionen oplyst, at Luxembourg endnu ikke har givet Kommissionen meddelelse om en gennemførelse af direktiv 91/263/EØF i luxembourgsk ret, og at Kommissionen som følge heraf har anlagt sag ved Domstolen herom.
Den luxembourgske regering har gjort gældende, at alle de nævnte ydelser tilbydes og er indeholdt i virksomheden for post og telekommunikations prisliste.
Hverken den luxembourgske lov af
Den luxembourgske regering har gjort gældende, at procedurerne i de almindelige betingelser er i overensstemmelse hermed.
Som allerede anført kan en henvisning til procedurerne i de almindelige betingelser imidlertid ikke anses for en tilstrækkelig retlig sikkerhed for efterlevelse af disse bestemmelser i direktivet og kan dermed ikke udgøre en korrekt gennemførelse af artikel 8, stk. 1.
Luxembourg har ikke under sagen oplyst, at det er pålagt den private televirksomhed at følge dette ikke-diskrimineringsprincip, og private har på grund af den manglende lovgivning ingen mulighed for at påtale overtrædelser af dette princip ved domstolene.
Der findes i ingen af de luxembourgske regler en bestemmelse herom, og den luxembourgske regering har ikke udtalt sig om, hvorvidt denne del af artikel 8 er gennemført. Det må på denne baggrund lægges til grund, at dette ikke er tilfældet.
Den luxembourgske regering har i sit skriftlige indlæg blot oplyst, at en række aftaler herom er ved at blive forhandlet. Under retsmødet har regeringens repræsentant imidlertid oplyst, at den luxembourgske regering ved skrivelse af
Jeg finder det af hensyn til sagens rette oplysning og Kommissionens mulighed for at tilrettelægge sin sagsførsel beklageligt, at den luxembourgske regering først under retsmødet gør gældende, at den med en skrivelse af
Efter min opfattelse bør der ved afgørelsen ses bort fra denne skrivelse Jf. herved procesreglementets artikel 42, stk. 2.
Den luxembourgske regering har gjort gældende, at de i artikel 10, stk. 1, anførte principper er overholdt i prislisten over tilbudte ydelser, ligesom principperne i artikel 10, stk. 2, er overholdt i det regnskab, der er iværksat i 1993, og hvor virksomhedens første balance snart vil være disponibel. På grund af interne problemer har det ikke været muligt indtil nu at overholde artikel 10, stk. 3, men dette vil ifølge den luxembourgske regering ikke volde problemer i fremtiden.
Der er imidlertid ikke i loven om oprettelse af den private virksomhed for post og telekommunikation henvisninger til principperne i artikel 10, stk. 1 og 2.
Selv hvis man lægger til grund, at de i direktivet fastsatte principper som påstået af den luxembourgske regering i praksis overholdes i prislisten, opfylder denne som allerede anført efter min opfattelse ikke de krav, der efter Domstolens praksis må stilles til det retlige grundlag, der skal sikre, at direktivet anvendes fuldt ud på en tilstrækkelig klar og præcis måde, og hvorved brugere af faste kredsløb sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder.
Da brugere af faste kredsløb ikke ud fra de luxembourgske regler kan få kendskab til de principper, hvorefter taksterne er beregnet, opfyldes heller ikke direktivets krav om, at taksterne skal være transparente.
Bl.a. dom af
Kommissionen har herom oplyst, at man ikke inden den
Den luxembourgske regering har under retsmødet erkendt, at man ikke har overholdt forpligtelsen i artikel 11, stk. 1, og har vedrørende artikel 11, stk. 2, igen henvist til, at vanskeligheder i den interne retsorden har forhindret overholdelsen af forpligtelsen. Som anført ovenfor under punkt 25, kan dette argument ikke tages til følge.
Det må derfor konkluderes, at Storhertugdømmet Luxembourg ikke har overholdt forpligtelserne i direktivets artikel 11.
Som tidligere anført, kan det ikke anses for en tilstrækkelig gennemførelse af et direktiv, at praksis i en stat er i overensstemmelse med kravene i direktivet, hvorfor artikel 12 ikke kan anses for korrekt gennemført.
Storhertugdømmet Luxembourg har ved ikke inden den fastsatte frist at have truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 92/44/EØF af Storhertugdømmet Luxembourg skal betale sagens omkostninger.