|
20.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 273/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1206
af 19. august 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødssektoren i Italien
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 220, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forbindelse med udbrud af aviær influenza i Italien vedtog Kommissionen to forordninger om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1506 (2) omfatter udbrud mellem den 30. april 2016 og den 28. september 2017, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 (3) omfatter udbrud mellem den 1. oktober 2017 og den 30. juni 2018. |
|
(2) |
Italien meddelte Kommissionen, at i forbindelse med anvendelsen af disse forordninger var en række bedrifter, der var blevet ramt af udbrud før den 28. september 2017 og har modtaget kompensation inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1506, også blevet påvirket af veterinære restriktioner i form af vedvarende obligatorisk lukning og deraf følgende økonomiske tab i perioden efter den 28. september 2017, som er omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323. |
|
(3) |
Kommissionen modtog en formel anmodning fra Italien om at medtage disse bedrifter i anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 for at yde kompensation for deres fortsatte økonomiske tab i perioden efter den 28. september 2017. Med gennemførelsesforordning (EU) 2018/1506 blev berettigelsen til EU's medfinansiering begrænset til udgifter, som Italien har betalt støttemodtagerne frem til den 30. september 2019, mens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 stadig tillader betalinger indtil den 30. september 2020. |
|
(4) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 affattes således:
»Artikel 1
Unionen medfinansierer 50 % af de udgifter, som Italien har afholdt til støtte for markedet for rugeæg, konsumæg og fjerkrækød, som blev alvorligt ramt af de 45 udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5, som Italien konstaterede og anmeldte i perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. juni 2018, og udbrud, som Italien anmeldte i perioden fra den 20. juli 2017 til den 28. september 2017, hvilket resulterede i den obligatoriske lukning af bedrifter ud over den 28. september 2017.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1506 af 10. oktober 2018 om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødsmarkedet i Italien (EUT L 255 af 11.10.2018, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1323 af 2. august 2019 om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødssektoren i Italien (EUT L 206 af 6.8.2019, s. 12).