C-35/92 P-R61992O00350002.00012400124067CJKENDELSE AF 3. 4. 1992 — SAG C-35/92 P-RPARLAMENTET MOD FREDERIKSEN<TI><P><HT TYPE="UC">Kendelse afsagt af Domstolens præsident</HT></P><P><DATE ISO="19920403">3. april 1992</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag C-35/92 P-R,

Europa-Parlamentet ved juridisk konsulent Jorge Campinos, bistået af D. Petersheim, Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

appellant,

angående en begæring om udsættelse af opfyldelsen af den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 11. december 1991 afsagte dom i sag T-169/89, Erik Dan Frederiksen mod Europa-Parlamentet,

og som sagens anden part

Erik Dan Frederiksen, tjenestemand i Europa-Parlamentet, ved advokat G. Vandersanden, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat A. Schmitt, 62, avenue Guillaume,

har

DOMSTOLENS PRÆSIDENT

der på grund af forfald har udpeget

FORMANDEN FOR FØRSTE OG FEMTE AFDELING

til at behandle nærværende begæring om foreløbige forholdsregler, jf. procesreglementets artikel 11 og artikel 85, stk. 2,

afsagt følgende

<TI><P>Kendelse</P></TI>1Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 12. februar 1992 har Europa-Parlamentet (herefter benævnt Parlamentet) i henhold til artikel 49 i EØF-statutten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne for Domstolen iværksat appel til prøvelse af dom, afsagt den 11. december 1991, hvorved Retten i Første Instans annullerede Europa-Parlamentets formands afgørelse af 3. juli 1989 om forfremmelse af X til stillingen som sprogkonsulent i den danske oversættelsesafdeling (Generaldirektoratet for Oversættelse og Almindelige Anliggender) efter offentliggørelse af stillingsopslag nr. 5809 (PE 128908).2Ved særskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor samme dag har Parlamentet dernæst i henhold til artikel 53 i EØF-statutten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne, jf. procesreglementets artikel 83 og 118, som en foreløbig forholdsregel begæret opfyldelsen af den anfægtede dom udsat.3Sagsøgeren i sagen for Retten har fremsat skriftlige bemærkninger til begæringen om foreløbige forholdsregler den 19. marts 1992. Parterne har afgivet mundtlige forklaringer den 26. marts 1992.4Indledningsvis skal der kort redegøres for de omstændigheder, som ifølge den anfægtede dom er Rettens begrundelse for dens annullation af Parlamentets afgørelse.5Den 9. januar 1989 offentliggjorde Parlamentet stillingsopslag nr. 5809 om en stilling som sprogkonsulent i lønklasse LA3 i den danske oversættelsesafdeling. Under kvalifikationskravene i stillingsopslaget var anført kendskab til administrativ anvendelse af edb.6Tre ansatte i den danske oversættelsesafdeling, Erik Dan Frederiksen, Y og X, indgav ansøgninger efter offentliggørelsen af stillingsopslaget.7I et notat af 2. februar 1989 til generaldirektøren for Generaldirektorat VII, Oversættelse og Almindelige Anliggender (herefter benævnt GD VII), foreslog direktøren for Direktoratet for Oversættelse og Terminologi, at Frederiksen blev forfremmet til stillingen som sprogkonsulent. Han lagde bl.a. vægt på Frederiksens erfaring med edb. I et notat af 10. marts 1989 foreslog generaldirektøren for GD VII direktøren for administration, personale og økonomi at forfremme X til den omhandlede stilling, selv om denne ansøger p. t. ser sig nødsaget til at arbejde på halv tid af familiemæssige årsager. Dette forslag førte til flere protester, bl.a. fra direktøren for Direktoratet for Oversættelse og Terminologi og fra chefen for den danske oversættelsesafdeling, navnlig med den begrundelse, at X ikke havde kendskab til administrativ anvendelse af edb. På trods heraf fastholdt generaldirektøren for GD VII sit oprindelige forslag i et notat af 7. juni 1989 til Parlamentets generalsekretær.8Den 3. juli 1989 forfremmede Parlamentets formand i sin egenskab af ansættelsesmyndighed X til sprogkonsulent i lønklasse LA3 med virkning fra 1. juni 1989.9Den 12. juli 1989 klagede Frederiksen over afgørelsen om udnævnelse af X.10Ved skrivelse af 29. november 1989 oplyste Parlamentets formand Frederiksen om, at hans klage blev afvist.11Efter sin udnævnelse ansøgte X om tilladelse til at arbejde på halv tid indtil 30. september 1990, og den 4. december 1989 blev ansøgningen taget til følge.12Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 27. december 1989 anlagde Frederiksen derefter sag med påstand om annullation af afgørelsen om at forfremme X.13I sin dom fastslog Retten først, at en af Parlamentet nedlagt afvisningspåstand ikke kunne tages til følge. Retten udtalte dernæst, at stillingsopslaget udgør en retlig ramme, ansættelsesmyndigheden selv har opstillet. Retten fandt således, at den skulle undersøge, om der objektivt var overensstemmelse mellem kravene i stillingsopslaget og den valgte ansøgers kvalifikationer. Retten udtalte herved i første række, at kravet om kendskab til administrativ anvendelse af edb fulgte af nødvendigheden af at anvende moderne teknologi for at kunne løse Oversættelsesdirektoratets problemer. Retten konstaterede herefter, på grundlag af en sagkyndig erklæring, som den havde indhentet, at X ikke havde de i stillingsopslaget krævede edb-kundskaber, således som disse objektivt måtte fortolkes. Retten konkluderede, at ansættelsesmyndigheden, for så vidt som den fandt, at X opfyldte de pågældende betingelser, bevægede sig uden for de rammer, den selv havde opstillet for sine valgmuligheder.14Retten beskæftigede sig derefter med den måde, hvorpå ansættelsesmyndigheden foretog den i vedtægtens artikel 45 foreskrevne sammenligning af ansøgernes fortjenester. Retten konstaterede herved, at den eneste sammenligning, som ansættelsesmyndigheden blev gjort bekendt med med henblik på den afgørelse, som den skulle træffe, var den, der var indeholdt i notatet af 10. marts 1989 fra generaldirektøren for GD VIL Dette notat var imidlertid ifølge Retten ufuldstændigt og behæftet med åbenbare faktiske og retlige fejl. For det første indeholdt det intet om de tre ansøgeres kendskab til og erfaring med edb. Desuden indeholdt det en fejl i sammenligningen af bedømmelserne, idet X og Frederiksen — i modsætning til, hvad der var oplyst i notatet — stod lige med hensyn til det antal gange, de fik karakteren udmærket.15Retten fastslog herefter, at ansættelsesmyndigheden, da den traf den anfægtede afgørelse, gik uden for de retlige rammer, den selv havde fastlagt ved stillingsopslaget, og at dens vurdering desuden var behæftet med en åbenbar fejl, både for så vidt angår undersøgelsen af de i stillingsopslaget krævede kvalifikationer, og hvad angår sammenligningen af ansøgernes respektive fortjenester.16Retten besluttede derfor at tiltræde Frederiksens anbringender og annullere Parlamentets formands afgørelse om at forfremme X til stillingen som sprogkonsulent i den danske afdeling.17Med hensyn til nærværende begæring om udsættelse bemærkes, at en appel af en dom fra Retten i henhold til artikel 53 i EØF-statutten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Domstolen kan dog i henhold til artikel 185 og 186 i EØF-traktaten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-traktaterne, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte opfyldelsen af den anfægtede dom.18I henhold til procesreglementets artikel 83, stk. 2, kan der kun træffes bestemmelse om udsættelse i henhold til ovennævnte bestemmelser, såfremt der foreligger omstændigheder, der medfører uopsættelighed; desuden skal nødvendigheden af udsættelsen umiddelbart forekomme berettiget af faktiske og retlige grunde. Ifølge fast retspraksis skal uopsætteligheden vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab.19For så vidt angår betingelsen om uopsættelighed har Parlamentet gjort gældende, at den danske oversættelsesafdeling ikke vil have nogen sprogkonsulent, såfremt Rettens dom opfyldes øjeblikkeligt. Parlamentet har under afhøringen tilføjet, at det under hensyn til Parlamentets aktuelle arbejdsbyrde ville skulle besætte den omhandlede stilling hurtigst muligt. Parlamentet har endvidere understreget, at en offentliggørelse af et nyt stillingsopslag eller en midlertidig udnævnelse af en tjenestemand ville kunne give anledning til nye søgsmål — fra såvel Frederiksens som X's side — så længe Domstolen ikke har truffet afgørelse i appelsagen.20Det bemærkes herved, at Parlamentet — som anført af Frederiksen — holdt den omhandlede stilling ledig fra 1. januar 1989, hvor den tidligere sprogkonsulent fratrådte stillingen, til 3. juli 1989, hvor X blev udnævnt. Desuden fik X tilladelse til at arbejde på halv tid indtil 30. september 1990. På denne baggrund kan Parlamentet ikke hævde, at det vil kunne påføre Parlamentet et alvorligt tab, at stillingen som sprogkonsulent i den danske oversættelsesafdeling er ledig, mens sagen verserer for Domstolen.21Hvad angår arbejdsbyrden, som hævdes at være større på nuværende tidspunkt, bemærkes, at Parlamentet alene er fremkommet med nogle generelle bemærkninger og ikke har henvist til objektive forhold, der kan gøre det muligt med fuldt kendskab til sagen at sammenligne den nuværende situation med situationen på det tidspunkt, hvor stillingen ikke var besat eller blev beklædt på halv tid.22Under alle omstændigheder har Parlamentet i henhold til vedtægtens artikel 7, stk. 2, mulighed for at besætte den omhandlede stilling midlertidigt i op til et år. Det kan således undgås, at stillingen er ledig under appelsagen.23Under disse omstændigheder er betingelsen om uopsættelighed i procesreglementets artikel 83, stk. 2, ikke opfyldt. Der er herefter ingen grund til at undersøge, om det af de faktiske og retlige grunde, Parlamentet har fremført, umiddelbart forekommer berettiget at imødekomme begæringen om udsættelse.24Begæringen om foreløbige forholdsregler bør herefter ikke tages til følge.25Frederiksen har i sit skriftlige indlæg fremsat begæring om, at Parlamentet dømmes til at betale et symbolsk beløb på 1 BFR i erstatning for ikke-økonomisk skade, som han skal have lidt som følge af en krænkelse af hans ære og værdighed samt det forhold, at hans kundskaber og færdigheder ikke blev anerkendt.26Det bemærkes herved blot, at en sådan begæring falder uden for præsidentens kompetence i en sag om foreløbige forholdsregler.

Af disse grunde

bestemmer

FORMANDEN FOR FØRSTE OG FEMTE AFDELING

som stedfortræder for Domstolens præsident, jf. procesreglementets artikel 11 og artikel 85, stk. 2,

før endelig afgørelse træffes:

1)Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.2)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg, den 3. april 1992.

J.-G. Giraud

Justitssekretær

R. Joliét

Formand for Første og Femte Afdeling

fungerende præsident