FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
J. RICHARD DE LA TOUR
fremsat den 18. juni 2024 ( 1 )
Sag C-240/23
Herbaria Kräuterparadies GmbH
mod
Freistaat Bayern
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland))
»Præjudiciel forelæggelse – landbrug og fiskeri – økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter – forordning (EU) 2018/848 – regler om økologisk produktion – artikel 16 – mærkning – artikel 33 – Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion – anvendelsesbetingelser – artikel 45 og 48 – import af tilsvarende økologiske produkter fra et anerkendt tredjeland til EU-markedet – angivelse, der henviser til økologisk produktion – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 20 – ligebehandling«
I. Indledning
|
1. |
Siden 2012 har Herbaria Kräuterparadies GmbH (herefter »Herbaria«) bestridt en afgørelse, hvorved Freistaat Bayern (delstaten Bayern, Tyskland) forbød nævnte selskab at anvende angivelsen vedrørende den økologiske produktionsmetode i mærkningen af, reklamen for og markedsføringen af en frugtsaftblanding med urteekstrakter, som ud over økologiske produkter indeholder ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat, der ikke stammer fra økologisk landbrug. |
|
2. |
En første dom afsagt af Domstolen bekræftede den af Freistaat Bayern (delstaten Bayern) anlagte fortolkning med hensyn til, at det er udelukket at anvende Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion såvel som enhver angivelse af økologisk produktion i et sådant tilfælde ( 2 ). Herbaria har accepteret denne afgørelse, men har påberåbt sig, at der er tale om et brud på ligheden mellem dette selskabs produkt og et tilsvarende amerikansk produkt, hvortil der er tilsat ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat af ikke-økologisk oprindelse, men som er anerkendt som et produkt, der stammer fra økologisk produktion i Amerikas Forenede Stater, og som på dette grundlag må markedsføres på EU’s område med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion som følge af, at De Forenede Stater er anerkendt som et tredjeland, hvis produktions- og kontrolregler er ækvivalente. |
|
3. |
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af dels artikel 16, stk. 1, artikel 30, stk. 1, artikel 33, stk. 1, artikel 45, stk. 1, og artikel 48, stk. 1, samt bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ( 3 ), dels artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ( 4 ). |
|
4. |
Anmodningen vil give Domstolen mulighed for at præcisere, hvilken anvendelse der bør gøres af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion ved import af produkter, der stammer fra økologisk landbrug. Jeg vil foreslå Domstolen at give en besvarelse, hvorefter produkter, der importeres i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 ( 5 ) og forordning 2018/848, må være forsynet med dette logo med obligatorisk angivelse i samme synsfelt af oplysninger om råvareoprindelse og oprindelsesland for overensstemmelseskontrol af produkterne, uden at dette gør indgreb i lighedsprincippet, som er beskyttet ved chartrets artikel 20. |
II. Retsforskrifter
A. Forordning nr. 834/2007
|
5. |
Følgende fremgik af 1. og 33. betragtning til forordning nr. 834/2007:
[...]
|
|
6. |
Denne forordnings artikel 19 med overskriften »Generelle regler for produktion af forarbejdede fødevarer« fastsatte i stk. 2, litra b): »Følgende betingelser gælder for sammensætningen af forarbejdede økologiske fødevarer: [...]
|
|
7. |
Forordningens artikel 23 med overskriften »Brug af betegnelser for økologisk produktion« bestemte i stk. 1: »I denne forordning anses et produkt for at være forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser eller de anvendte fodermidler er fremstillet efter bestemmelserne i denne forordning. Navnlig må betegnelserne i bilaget samt afledninger heraf eller diminutivformer, som f.eks. »bio-« og »øko-« anvendes, hver for sig eller i kombination, overalt i [EU] og på alle [EU-]sprog i forbindelse med mærkning af og reklame for produkter, der opfylder kravene i eller i henhold til denne forordning. Mærkning af og reklame for levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter må desuden kun indeholde angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når alle ingredienserne i produktet også er fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne forordning.« |
|
8. |
Forordningens artikel 24 med overskriften »Obligatoriske angivelser« var affattet som følger: »1. Når de betegnelser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, anvendes:
[...] Brugen af fællesskabslogoet, jf. artikel 25, stk. 1, og angivelsen i første afsnit er valgfri for produkter importeret fra tredjelande. Når fællesskabslogoet, jf. artikel 25, stk. 1, anvendes i mærkningen, skal angivelsen i første afsnit dog også anvendes i mærkningen. 2. De angivelser, der er nævnt i stk. 1, skal anbringes på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at de er klart synlige, letlæselige og ikke kan slettes. [...]« |
|
9. |
Artikel 25 i forordning nr. 834/2007 med overskriften »Logoer for økologisk produktion« foreskrev: »1. Fællesskabslogoet for økologisk produktion må anføres i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning. [...] 2. Nationale og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning. […]« |
|
10. |
Forordningens artikel 32 med overskriften »Import af overensstemmende produkter« fastsatte i stk. 1: »Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan markedsføres i [EU] som økologisk, hvis:
|
|
11. |
Forordningens artikel 33 med overskriften »Import af produkter, der giver tilsvarende garantier« havde følgende ordlyd: »1. Et produkt, der importeres fra et tredjeland, kan også markedsføres i [EU] som økologisk, hvis:
[...] 2. [Europa-]Kommissionen kan efter proceduren i artikel 37, stk. 2, godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V, og den opstiller en liste over disse lande. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32. [...]« |
B. Forordning (EF) nr. 889/2008
|
12. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol ( 6 ), indeholdt en artikel 27 med overskriften »Brug af visse produkter og stoffer til forarbejdning af fødevarer«, hvis stk. 1 foreskrev: »Ved anvendelse af artikel 19, stk. 2, litra b), i forordning [nr. 834/2007] kan kun følgende stoffer anvendes til forarbejdning af økologiske fødevarer, bortset fra vin: [...]
|
C. Forordning (EF) nr. 1235/2008
|
13. |
Artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande ( 7 ) bestemte: »Kommissionen opstiller en liste over godkendte tredjelande i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning [nr. 834/2007]. Listen over godkendte lande findes i bilag III til nærværende forordning [...]« |
D. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 126/2012
|
14. |
Ved artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 126/2012 af 14. februar 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008, for så vidt angår dokumentation, og om ændring af forordning (EF) nr. 1235/2008, for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra Amerikas Forenede Stater ( 8 ), blev De Forenede Stater optaget på listen over tredjelande i bilag III til forordning nr. 1235/2008. |
E. Forordning 2018/848
|
15. |
Følgende fremgår af 1., 3., 6., 9., 15., 17., 73., 77.-79., 93., 96. og 123. betragtning til forordning 2018/848:
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
|
|
16. |
Artikel 16 i forordning 2018/848 med overskriften »Regler om produktion af forarbejdede fødevarer« foreskriver i stk. 1: »Erhvervsdrivende, der producerer forarbejdede fødevarer, skal navnlig overholde de detaljerede produktionsregler, der er fastsat i bilag II, del IV, og i eventuelle gennemførelsesretsakter som omhandlet i stk. 3.« |
|
17. |
I henhold til forordningens artikel 30 med overskriften »Brug af betegnelser for økologisk produktion«: »1. Med henblik på denne forordning anses et produkt for at være forsynet med betegnelser, der henviser til økologisk produktion, når produktet eller dets ingredienser eller de fodermidler, der er anvendt til dets produktion, i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med betegnelser, der lader køberen formode, at produktet eller ingredienserne eller fodermidlerne er produceret i overensstemmelse med denne forordning. Navnlig betegnelserne opført i bilag IV samt afledninger og diminutivformer heraf som f.eks. »bio-« og »øko-« må hver for sig eller i kombination anvendes i hele Unionen og på alle de sprog, der er opført i nævnte bilag, i forbindelse med mærkning af og reklame for de produkter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som overholder denne forordning. [...] 5. For forarbejdede fødevarer kan de betegnelser, der er omhandlet i stk. 1, anvendes:
[...]« |
|
18. |
Forordningens artikel 32 med overskriften »Obligatoriske oplysninger« bestemmer i stk. 1: »Når produkter er forsynet med betegnelser som omhandlet i artikel 30, stk. 1, herunder produkter, der er mærket som omlægningsprodukter i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3: [...]
|
|
19. |
Artikel 33 i forordning 2018/848 med overskriften »Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion« er affattet således: »1. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må anvendes i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der overholder denne forordning. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion kan også anvendes til oplysnings- og uddannelsesformål i forbindelse med logoets eksistens og reklame for logoet, forudsat at denne anvendelse ikke kan vildlede forbrugeren med hensyn til økologisk produktion af specifikke produkter, og forudsat at logoet gengives i overensstemmelse med reglerne i bilag V. [...] [...] 3. Anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion er frivillig, hvad angår produkter importeret fra tredjelande. Hvis nævnte logo optræder i mærkningen af sådanne produkter, skal angivelsen som omhandlet i artikel 32, stk. 2, også optræde i mærkningen. [...] 5. Nationale logoer og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der overholder denne forordning. [...]« |
|
20. |
Forordningens artikel 42 med overskriften »Supplerende regler om foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse« har følgende ordlyd: »1. I tilfælde af manglende overholdelse, som påvirker økologiske produkters eller omlægningsprodukters integritet i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen, f.eks. som følge af anvendelse af ikketilladte produkter, stoffer eller teknikker eller sammenblanding med ikkeøkologiske produkter, sikrer de kompetente myndigheder og efter omstændighederne kontrolmyndighederne og kontrolorganerne [...], at der ikke henvises til økologisk produktion i forbindelse med mærkning af og reklame for hele det pågældende parti eller hele den pågældende produktion. [...]« |
|
21. |
Forordningens artikel 44 med overskriften »Eksport af økologiske produkter« fastsætter i stk. 1: »Et produkt kan eksporteres fra Unionen som et økologisk produkt og kan være mærket med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, såfremt det overholder reglerne for økologisk produktion i medfør af denne forordning.« |
|
22. |
Artikel 45 i forordning 2018/848 med overskriften »Import af økologiske produkter og omlægningsprodukter« bestemmer i stk. 1: »Et produkt kan importeres fra et tredjeland med henblik på at blive markedsført på EU-markedet som et økologisk produkt eller som et omlægningsprodukt, såfremt følgende tre betingelser er opfyldt:
|
|
23. |
Forordningens artikel 48 med overskriften »Ækvivalens i henhold til forordning [nr. 834/2007]« foreskriver i stk. 1: »Et anerkendt tredjeland som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), er et tredjeland, der er godkendt med henblik på ækvivalens i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning [nr. 834/2007], herunder tredjelande, der er godkendt i henhold til den overgangsforanstaltning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 58. Denne anerkendelse udløber den 31. december 2025.« |
|
24. |
I henhold til forordningens artikel 56, første og andet afsnit: »Forordning [nr. 834/2007] ophæves. Nævnte forordning finder dog fortsat anvendelse med henblik på afslutning af behandlingen af ikkeafsluttede ansøgninger fra tredjelande som fastsat i artikel 58 i nærværende forordning.« |
|
25. |
Artikel 58, stk. 1, i forordning 2018/848 lyder således: »Kommissionen afslutter gennemgangen af tredjelandes ansøgninger, der er indgivet i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning [nr. 834/2007], og som ikke er færdigbehandlede den 17. juni 2018. Nævnte forordning finder anvendelse på gennemgangen af sådanne ansøgninger.« |
|
26. |
I forordningens bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), fastsættes for så vidt angår detaljerede krav til produktion af forarbejdede fødevarer: »Ved forarbejdningen af fødevarer må følgende produkter og stoffer anvendes: [...]
|
F. Forordning (EU) 2020/1693
|
27. |
I syvende betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1693 af 11. november 2020 om ændring af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår anvendelsesdatoen og visse andre datoer omhandlet i nævnte forordning ( 12 ), forlyder det: »Covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise udgør [...] en hidtil uset udfordring for tredjelande og for producenter i tredjelande. Følgelig er det hensigtsmæssigt for tredjelande, der er godkendt som tilsvarende i henhold til artikel 33, stk. 2, i [forordning nr. 834/2007], at forlænge udløbsdatoen for deres godkendelse med et år til den 31. december 2026, således at tredjelande har tilstrækkelig tid til at ændre deres status enten ved at indgå en handelsaftale med Unionen, eller ved, at deres erhvervsdrivende fuldt ud overholder forordning [2018/848], uden nogen unødvendige handelsafbrydelser for økologiske produkter.« |
|
28. |
I denne forordnings artikel 1, nr. 2), bestemmes: »I forordning [2018/848] foretages følgende ændringer:
|
G. Den delegerede forordning (EU) 2021/1342
|
29. |
Tredje betragtning til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1342 af 27. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 vedrørende de oplysninger, som tredjelande og kontrolmyndigheder og kontrolorganer skal fremsende med henblik på tilsyn med deres anerkendelse i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår importerede økologiske produkter samt vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes ved udøvelsen af dette tilsyn ( 13 ), har følgende ordlyd: »Økologiske produkter, der indtil udløbet [af de overgangsperioder, der fremgår af første og anden betragtning,] importeres til Unionen i henhold til disse importordninger og markedsføres på EU-markedet, skal være produceret i overensstemmelse med produktionsregler og underlagt kontrolordninger svarende til dem, der er fastsat i forordning [nr. 834/2007] og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i Kommissionens forordning [nr. 889/2008] og [nr. 1235/2008].« |
|
30. |
Denne delegerede forordnings artikel 1 er affattet således: »1. Den årsrapport, som i henhold til artikel 48, stk. 2, i forordning [2018/848] senest den 31. marts hvert år skal sendes til Kommissionen af et tredjeland, jf. artikel 48, stk. 1, i nævnte forordning, som er opført på den liste, der er opstillet ved en gennemførelsesforordning vedtaget i henhold til artikel 48, stk. 3, i forordning [2018/848] [...], omfatter: [...]
[...] 6. Hvis Kommissionen modtager en meddelelse fra en medlemsstat, i hvilken den informeres om en begrundet mistanke om en uregelmæssighed eller overtrædelse med hensyn til importerede økologiske produkters overholdelse af kravene i forordning [nr. 834/2007] og med hensyn til produktionsstandarder og kontrolforanstaltninger, der på grundlag af den foretagne vurdering er godkendt som tilsvarende, underretter den den kompetente myndighed i tredjelandet herom. Denne kompetente myndighed undersøger årsagen til den formodede uregelmæssighed eller overtrædelse og underretter senest 30 kalenderdage efter Kommissionens meddelelse Kommissionen og den berørte medlemsstat om resultatet af undersøgelsen og om de foranstaltninger, der er truffet.« |
III. De faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
|
31. |
Herbaria er producent af produktet »Blutquick«, en blanding af frugtsaft og urteekstrakter, der stammer fra økologisk produktion. Drikken tilsættes ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat og markedsføres som et kosttilskud. Emballagen er påført Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, det nationale økologi-mærke og en angivelse af, at ingredienserne stammer fra »kontrolleret økologisk dyrkning«. |
|
32. |
Ved afgørelse af 18. januar 2012 pålagde Bayerische Landesanstalt für Landwirtschaft (landbrugsinstitut i delstaten Bayern, Tyskland) bl.a. Herbaria at fjerne angivelsen vedrørende den økologiske produktionsmetode i mærkningen af, reklamen for og markedsføringen af »Blutquick«, idet denne angivelse er beskyttet i henhold til artikel 23 i forordning nr. 834/2007, inden den 1. december 2012, med den begrundelse, at produkter, der er forarbejdet som omhandlet i bestemmelserne i denne forordning og artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning nr. 889/2008, og som er forsynet med betegnelsen »økologisk«, kun må tilsættes vitaminer og mineralske produkter, hvis deres anvendelse er et lovmæssigt krav. Dette var ikke tilfældet for »Blutquick«. |
|
33. |
Herbaria anlagde søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved Verwaltungsgericht München (forvaltningsdomstolen i München, Tyskland), som forelagde Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af den nævnte artikel 27, stk. 1, litra f). |
|
34. |
Efter ved dommen i sagen Herbaria I at have fået svar på disse spørgsmål frifandt Verwaltungsgericht München (forvaltningsdomstolen i München) sagsøgte. |
|
35. |
Den appel, der blev iværksat af afgørelsen, blev forkastet ved dom af 29. juli 2021, til prøvelse af hvilken Herbaria har iværksat revisionsappel ved Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland), som er den forelæggende ret. Den nævnte ret er af den opfattelse, at forordning nr. 834/2007 ikke længere finder anvendelse ratione temporis, idet den er blevet erstattet af forordning 2018/848. |
|
36. |
Herbaria har ikke længere bestridt, at det i henhold til forordning 2018/848 på grund af tilsætningen af vitaminer og ferrogluconat er forbudt at henvise til økologisk produktion i forbindelse med markedsføringen af produktet »Blutquick«. Ifølge Herbarias fortolkning af denne forordning gælder det samme forbud imidlertid ikke for et produkt, der er importeret fra De Forenede Stater, og som har de samme egenskaber. |
|
37. |
Ifølge Herbaria følger det nemlig af en ækvivalensaftale mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater, at produkter, der konkurrerer med »Blutquick«, og som kommer fra De Forenede Stater, kan markedsføres i EU som økologiske produkter med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, på den eneste betingelse, at de overholder de regler om økologisk produktion, der gælder i De Forenede Stater, og følgelig selv hvis de ikke overholder alle de regler om økologisk produktion, der kræves i henhold til EU-retten. Dette udgør ifølge Herbaria en forskelsbehandling, der er i strid med chartrets artikel 20. |
|
38. |
Freistaat Bayern (delstaten Bayern) er af den opfattelse, at den fortolkning af forordning 2018/848, som Herbaria har lagt til grund, er urigtig, og at et produkt fra De Forenede Stater i virkeligheden kun må være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, hvis det opfylder produktionsreglerne i denne forordning. Der foreligger således ingen forskelsbehandling. |
|
39. |
Indledningsvis nærer den forelæggende ret tvivl med hensyn til, hvorvidt et produkt, der er importeret fra De Forenede Stater, under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder må påføres Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, selv om det ikke på alle punkter opfylder kravene i forordning 2018/848. |
|
40. |
Dernæst er den nævnte ret, såfremt det faktisk måtte forholde sig således, i tvivl om, hvorvidt dette udgør en forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til chartrets artikel 20, og om, hvorvidt en sådan forskelsbehandling i givet fald kan være begrundet i henseende til anerkendelsen af de pågældende produkters ækvivalens eller lempelserne for samhandelen. |
|
41. |
Endelig finder den forelæggende ret, at der opstår et tilsvarende spørgsmål i forbindelse med angivelsen af økologisk produktion som omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning 2018/848, som Herbaria ligeledes fik forbud mod at anvende. |
|
42. |
Den forelæggende ret er nemlig af den opfattelse, at såfremt to virksomheder fremstiller den samme forarbejdede fødevare, som opfylder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning 2018/848, men ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), hertil – på grund af tilsætningen af bestemte indholdsstoffer – og virksomhederne ønsker at markedsføre produkterne i EU med angivelse af økologisk produktion, foreligger der i denne henseende, hvis de faktiske omstændigheder principielt anses for at være sammenlignelige, en forskelsbehandling som omhandlet i chartrets artikel 20: Mens den virksomhed, der driver produktion i Den Europæiske Union, i henhold til artikel 30, stk. 1, andet punktum, i forordning 2018/848 ved markedsføringen i Den Europæiske Union ikke må forsyne sit produkt med en angivelse af økologisk produktion, må en virksomhed med hjemsted i et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48 i forordning 2018/848, påføre sit produkt en sådan angivelse. Dette fremgår af, at et produkt, der er omfattet af denne forordning, i henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848 må importeres til Den Europæiske Union med henblik på markedsføring som et økologisk produkt, hvis det – ud over at opfylde yderligere betingelser – kommer fra et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48 i forordning 2018/848 og overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i dette tredjeland, hvilket er tilfældet for et produkt, der svarer til »Blutquick«, og som vil kunne markedsføres i De Forenede Stater som »organic«, selv om det er tilsat næringsstofvitaminer og ‑mineraler. |
|
43. |
Under disse omstændigheder har Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
|
|
44. |
Herbaria, Freistaat Bayern (delstaten Bayern) og Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Disse parter har sammen med Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet deltaget i retsmødet, som blev afholdt den 18. marts 2024, og hvori de besvarede Domstolens spørgsmål til mundtlig besvarelse. |
IV. Bedømmelse
|
45. |
Inden jeg besvarer de spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt, vil jeg gerne minde om, at Herbaria ikke har bestridt, at »Blutquick« i henhold til EU-lovgivningen ikke må være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. |
|
46. |
Domstolen fastslog nemlig i dommen i sagen Herbaria I, at »artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning nr. 889/2008 skal fortolkes således, at anvendelse af et i denne bestemmelse omhandlet stof kun er et lovmæssigt krav på betingelse af, at en EU-retlig eller en med denne ret forenelig national bestemmelse direkte pålægger tilsætningen af det nævnte stof til en fødevare, for at den kan markedsføres generelt«. Domstolen tilføjede, at »[a]nvendelsen af et sådant stof [...] ikke [er] et lovmæssigt krav som omhandlet i denne bestemmelse, når en fødevare markedsføres som et kosttilskud, med en ernærings- eller sundhedsanprisning eller til særlig ernæringsmæssig anvendelse, selv om dette indebærer, at denne fødevare for at overholde bestemmelserne vedrørende tilsætning af stoffer til fødevarer« i visse EU-retlige lovtekster »skal indeholde en bestemt mængde af det pågældende stof« ( 14 ). |
|
47. |
Selv om dommen i sagen Herbaria I blev afsagt i henhold til forordning nr. 834/2007, har den i høj grad bevaret sin relevans efter vedtagelsen af forordning 2018/848, for så vidt som denne forordnings artikel 16, stk. 1, og bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), nr. i), forbyder tilsætning af mineraler, vitaminer, aminosyrer og mikronæringsstoffer, medmindre deres anvendelse i fødevarer er direkte retligt foreskrevet af bestemmelser i EU-retten eller bestemmelser i national ret, der er forenelige med EU-retten. Selv i medfør af den nævnte forordning må Herbaria således fortsat ikke påføre »Blutquick«, som indeholder ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat, der ikke stammer fra økologisk landbrug, Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. |
|
48. |
I forbindelse med de retsforhandlinger, der førte til dommen i sagen Herbaria I, havde Herbaria allerede i sine skriftlige indlæg anført, at der var risiko for brud på ligheden mellem »Blutquick« og et konkurrerende produkt fra De Forenede Stater, som ifølge Herbaria måtte være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. Generaladvokat Sharpston havde i sit forslag til afgørelse givet udtryk for den opfattelse, at Domstolen burde undlade at svare i denne henseende, eftersom den forelæggende ret ikke havde forelagt et sådant spørgsmål ( 15 ). Domstolen fulgte samme ræsonnement og undlod at behandle denne problemstilling, som ikke var blevet rejst af den forelæggende ret ( 16 ). |
|
49. |
Med henblik på at opnå retten til at anvende Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion uden at overholde EU-lovgivningen om økologisk produktion har Herbaria for den forelæggende ret på ny gjort gældende, at der foreligger en forskelsbehandling mellem »Blutquick« og et produkt, der importeres fra et tredjeland (De Forenede Stater), som i overensstemmelse med artikel 48 i forordning 2018/848 er godkendt med henblik på ækvivalens i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007, idet det pågældende produkt må være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. |
|
50. |
Herbaria har med andre ord støttet sin argumentation på en forvisning om, at dette logo må anvendes med hensyn til et sådant amerikansk produkt, og at »Blutquick« er genstand for forskelsbehandling, eftersom »Blutquick« ikke må påføres det nævnte logo, selv om produktet er i overensstemmelse med de amerikanske standarder for økologisk produktion. |
A. Det første præjudicielle spørgsmål
|
51. |
Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må påføres et produkt, som importeres efter proceduren i artikel 45, stk. 1, i forordning 2018/848, men som ikke opfylder kravene i artikel 16, stk. 1, i forordning 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), nr. i), hertil. |
|
52. |
For at besvare dette spørgsmål skal det afgøres for det første, hvilken importordning der gælder, og for det andet, hvilken forordning der finder anvendelse på denne type importerede produkter. |
|
53. |
Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvilken importordning der gælder, fastsættes i artikel 45, stk. 1, i forordning 2018/848, som den forelæggende ret har adspurgt Domstolen om, tre nærmere betingelser for import, som er udførligt beskrevet i samme artikels stk. 1, litra b). Den første betingelse vedrører produkter, der overholder den nævnte forordnings kapitler om mål og principper for økologisk produktion, om produktionsregler og om mærkning (produktets overensstemmelse) ( 17 ). Den anden vedrører produkter, der kommer fra et tredjeland, som af Unionen anerkendes i henhold til en handelsaftale at have et produktionssystem, der opfylder samme mål og principper ved at bringe regler i anvendelse, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse som Unionens regler (ækvivalens i henhold til en handelsaftale) ( 18 ). Den tredje vedrører produkter, der overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i det tredjeland, som er ensidigt godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 48 i forordning 2018/848 ( 19 ). Sidstnævnte betingelse svarer til den, der blev indført ved artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007 (ensidig ækvivalens i henhold til forordning nr. 834/2007). |
|
54. |
Herbaria har anført, at importen af de amerikanske produkter reguleres ved en handelsaftale og følgelig henhører under artikel 45, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning 2018/848. |
|
55. |
Der foreligger ganske vist en brevveksling mellem United States Department of Agriculture (landbrugsministeriet, De Forenede Stater) og Kommissionen, men denne fandt sted i forbindelse med offentliggørelsen den 15. februar 2012 i Den Europæiske Unions Tidende af gennemførelsesforordning nr. 126/2012, hvorved Kommissionens forordning nr. 1235/2008 blev ændret, og De Forenede Stater blev tilføjet på listen i bilag III til denne forordning som et tredjeland, hvis produktionssystem overholder principper og regler svarende til dem, der er fastsat i afsnit II, III og IV i forordning nr. 834/2007, og hvis kontrolforanstaltninger er lige så effektive som dem, der er fastsat i denne forordnings afsnit V. Gennemførelsesforordning nr. 126/2012 trådte i kraft den 1. juni 2012. |
|
56. |
Tilladelsen til at importere økologiske produkter fra De Forenede Stater som produkter, der stammer fra et tredjeland, hvis produktions- og kontrolregler er ækvivalente, fandt således i virkeligheden sted i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007, dvs. i medfør af en ækvivalens, der var ensidigt anerkendt af Kommissionen. Kommissionen bekræftede dette i sin rapport udarbejdet i henhold til artikel 49 i forordning 2018/848 ( 20 ). |
|
57. |
Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvilket regelsæt der finder anvendelse på det importerede produkt, er der ingen tvivl om, at forordning 2018/848 herefter finder anvendelse på EU-produkter, eller om, at »Blutquick« for at kunne være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion skal overholde kravene i denne forordning, hvorimod svaret er mindre entydigt med hensyn til produkter, der importeres fra tredjelande, hvis produktions- og kontrolregler er anerkendt som værende ækvivalente. |
|
58. |
Selv om forordning nr. 834/2007 blev ophævet ved forordning 2018/848, finder den nemlig fortsat anvendelse med henblik på afslutning af behandlingen af ikkeafsluttede ansøgninger fra tredjelande ( 21 ). Artikel 58 i forordning 2018/848 bekræfter, at den ophævede forordning nr. 834/2007 finder anvendelse på gennemgangen af tredjelandes ansøgninger, der er indgivet i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007, og som ikke er færdigbehandlede den 17. juni 2018. |
|
59. |
I tredje betragtning til den delegerede forordning 2021/1342 henvises udtrykkeligt til kravet om, at økologiske produkter, der indtil udløbet af overgangsperioden importeres i henhold til den importordning, som fremgår af artikel 48, stk. 1, i forordning 2018/848, skal være produceret i overensstemmelse med produktionsregler og underlagt kontrolordninger svarende til dem, der er fastsat i forordning nr. 834/2007. Tilsvarende henvises i artikel 1, stk. 1, litra d) og e), i den nævnte delegerede forordning til ækvivalens med de produktions- og kontrolregler, der opstilles i forordning nr. 834/2007. |
|
60. |
Usikkerheden kan i virkeligheden være fremkommet ved, at artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007, som indfører denne ensidige ækvivalensmekanisme for tredjelande, og artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848, som viderefører mekanismen, er affattet forskelligt. |
|
61. |
Mens det i artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007 forlyder, at »Kommissionen kan [...] godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II [ ( 22 )], III [ ( 23 )] og IV [ ( 24 )], og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V [ ( 25 )], og [at] den opstiller en liste over disse lande«, anføres nemlig i artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848, at »produktet [...] overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i dette tredjeland«. |
|
62. |
Indledningsvis synes området for den ækvivalens, der søges, ikke at stemme overens mellem disse to artikler, eftersom artikel 45 i forordning 2018/848 ikke henviser udtrykkeligt til mærkningsreglerne. |
|
63. |
Denne forskel i affattelsen, som kan forklares ved, at denne del af artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848 er resultatet af en ændring foretaget af Parlamentet ( 26 ), bør imidlertid ikke føre til, at de to nævnte artikler fortolkes forskelligt for så vidt angår ækvivalens. I førstnævnte affattelse er mærkningsreglerne nemlig indeholdt i principperne og produktionsreglerne. Når der i artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848 er tale om produktionsregler, er mærkningsreglerne følgelig indbefattet, i modsætning til, hvad Kommissionen har anført i de skriftlige indlæg. |
|
64. |
For at besvare det første præjudicielle spørgsmål er det efter min opfattelse nødvendigt at sondre mellem den situation, hvor produktet overholder kravene i forordning 2018/848 ( 27 ), og de to andre situationer, hvor importen refererer til en ækvivalensmekanisme i henhold til en handelsaftale ( 28 ) eller i henhold til forordning nr. 834/2007 ( 29 ). |
|
65. |
For så vidt angår produkter, der overholder kravene i forordning 2018/848, er der intet til hinder for at anvende Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, eftersom det i denne forordnings artikel 33, stk. 1, er anført, at det må anvendes i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der overholder denne forordning. |
|
66. |
For så vidt angår produkter, der importeres i medfør af ækvivalens i henhold til en handelsaftale eller i henhold til forordning nr. 834/2007, foreslår jeg – selv om anvendelsen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion for førstnævnte produkters vedkommende henhører under artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 og for sidstnævnte produkters vedkommende under artikel 25 i forordning nr. 834/2007 – at behandle spørgsmålet om fortolkningen af disse to artikler under ét ( 30 ), idet der i affattelsen af begge artikler henvises til overensstemmelse med kravene i den forordning, der finder anvendelse. Dette er desto mere begrundet, som ordningen med ensidig ækvivalens i henhold til forordning nr. 834/2007, der, selv om den formodes at ophøre den 31. december 2026 ( 31 ), vil blive erstattet af den nye ækvivalensordning, der er baseret på en handelsaftale, eftersom Rådet har udstukket retningslinjer for Kommissionen med henblik på indgåelsen af disse aftaler ( 32 ), og eftersom den fortolkning, der er anlagt for den ene artikels vedkommende, vil gælde for den anden artikels vedkommende som følge af ligheden mellem de anvendte formuleringer. |
|
67. |
Da Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion kun må anvendes i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der overholder den forordning, der finder anvendelse, fører en ordlydsfortolkning af affattelsen af artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 og artikel 25 i forordning nr. 834/2007 til, at brugen af dette logo forbeholdes overensstemmende produkter (og ikke ækvivalente produkter). |
|
68. |
Hvis en sådan fortolkning var gældende, ville det nævnte logo have været udformet som eksempelvis CE-mærkningen eller EU-miljømærket, som er mærker, der vedrører overholdelse af de EU-retlige harmoniseringsregler baseret på produktets overensstemmelse med disse regler. |
|
69. |
CE-mærkningen er nemlig den eneste mærkning, der attesterer produktets overensstemmelse med de gældende krav i de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen om anbringelse af denne mærkning ( 33 ). Ved at anbringe eller få anbragt CE-mærkningen angiver fabrikanten, at han tager ansvaret for produktets overensstemmelse med alle gældende krav i de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen om anbringelse af denne mærkning ( 34 ). Produkter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, skal opfylde alle gældende EU-retlige krav ( 35 ). |
|
70. |
Hvad angår EU-miljømærket ( 36 ) må dette, selv om det er frivilligt, kun anvendes i forbindelse med produkter, der opfylder EU-miljømærkekriterierne, og for hvilke EU-miljømærket er tildelt ( 37 ). Har et produkt sin oprindelse uden for EU, indgives ansøgningen om tildeling af dette mærke til ét af de ansvarlige organer i en hvilken som helst af de medlemsstater, hvor produktet markedsføres eller vil blive markedsført ( 38 ). Der gælder ikke afvigende kriterier for tildeling af dette mærke for produkter, der importeres til EU. |
|
71. |
En ordlydsfortolkning af artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 og artikel 25 i forordning nr. 834/2007, som udelukkende forbeholder Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion produkter, der overholder den forordning, der finder anvendelse, ville kunne være begrundet, selv om der findes importerede produkter, der ikke overholder den pågældende forordning, men som overholder lovgivningen om økologi i oprindelseslandet. |
|
72. |
Artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 834/2007 og artikel 33, stk. 5, i forordning 2018/848 fastsætter nemlig, at nationale logoer og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der overholder den forordning, der finder anvendelse, og at anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion er frivillig hvad angår produkter importeret fra tredjelande ( 39 ). Det kunne derfor i tilfælde af import i medfør af ækvivalens tilsigtes, at disse nationale eller private logoer, som certificerer, at de nationale eller private regler, som de importerede produkter skal være i overensstemmelse med i oprindelseslandet, var overholdt, skulle godkendes i EU på grundlag af en gensidig anerkendelse, men at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion skulle forbeholdes produkter, der overholder kravene i den forordning, der finder anvendelse, ud fra et harmoniserings- og klarhedshensyn for de forbrugere, der befinder sig på EU’s område. |
|
73. |
Endvidere ville en sådan gensidig anerkendelse forbundet med en anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, som var forbeholdt overensstemmende produkter, ikke være i strid med bestemmelserne i aftalen om tekniske handelshindringer ( 40 ), eftersom alene tekniske forskrifter ( 41 ), standarder ( 42 ) og procedurer for overensstemmelsesvurdering ( 43 ), der bevirker, at importerede produkter behandles mindre gunstigt end nationale produkter, er forbudt. I den foreliggende sag er det imidlertid ikke importøren, der har klaget over en mindre gunstig behandling, men den EU-producent, der har klaget over, at et importeret produkt undergives en gunstigere behandling. |
|
74. |
En formålsfortolkning kan ligeledes føre til, at anvendelsen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion udelukkende forbeholdes produkter, der overholder den forordning, der finder anvendelse. Det fremhæves nemlig i såvel forordning nr. 834/2007 som forordning 2018/848, at det er nødvendigt at have forbrugernes tillid i forhold til økologisk produktion med hensyn til mærkning og gennemsigtighed ( 44 ). |
|
75. |
Ordlydsfortolkningen og formålsfortolkningen, hvor besnærende de end måtte lyde, strider ikke desto mindre mod EU-lovgivers hensigt, som er tydeligt tilkendegivet i forskellige dokumenter, navnlig i de forberedende arbejder til forordning 2018/848. |
|
76. |
Det fremgik nemlig allerede i 2004 af forordning (EF) nr. 392/2004 ( 45 ), at det logo, som viste, at produkterne var omfattet af den specifikke kontrolordning i den daværende fælleskabslovgivning, kunne anvendes for produkter indført fra tredjelande ( 46 ). I EU-aktionsplanen for økologiske fødevarer og økologisk landbrug ( 47 ) havde Kommissionen samme år – i aktion 19, hvis formål var en øget indsats for at optage tredjelande på ligestillingslisten, herunder vurderinger på stedet – fastlagt, at alle produkter, der importeres på grundlag af ligestilling, skulle kunne mærkes med EU-logoet. Kommissionen bekræftede denne holdning i bilaget til aktionsplanen, idet den anførte, at der med aktion 19 tilsigtedes en mere omfattende anvendelse af logoet i forbindelse med importerede produkter ( 48 ). |
|
77. |
I 2014 udtalte Kommissionen i sin konsekvensanalyse af det forslag til forordning, der skulle blive til forordning 2018/848, efter udførligt at have beskrevet de forskellige ordninger for import på grundlag af overensstemmelse eller ækvivalens, at alle importerede produkter ville kunne forsynes med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion ( 49 ). |
|
78. |
Det fremgår herefter klart, at der findes eller har fandtes flere importordninger, den ene baseret på overensstemmelse, og de andre på ækvivalens, men at de alle er eller har været bestemt til at muliggøre anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. |
|
79. |
I denne forstand betragtes overensstemmelse ikke blot som overholdelse af EU-reglerne, men også som overholdelse af de regler, som i forhold til den pågældende handelsaftale, det pågældende tredjeland eller det pågældende kontrolorgan er blevet anset for at være ækvivalente. Når der i artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 834/2007 og artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 henvises til overholdelse af kravene i den forordning, der finder anvendelse, skal disse bestemmelser følgelig forstås således, at de kræver overholdelse af de produktions- og kontrolregler, der anses for at være ækvivalente med reglerne i den forordning, der finder anvendelse. |
|
80. |
Dette valg fra EU-lovgivers side tager også højde for information til forbrugerne. |
|
81. |
Selv om Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion er det samme for alle økologiske produkter, uanset om de er importerede eller ej, er de obligatoriske oplysninger, der skal angives sammen med logoet, nemlig forskellige afhængigt af råvarernes oprindelse og stedet for kontrol af overholdelse af de økologiske standarder. |
|
82. |
Det fastsættes således i artikel 24, stk. 1, litra c), i forordning nr. 834/2007 og artikel 32, stk. 2, i forordning 2018/848, at når det pågældende logo anvendes, skal det i samme synsfelt også angives, hvor råvarerne er produceret, og dette sted skal efter omstændighederne antage en af følgende former: »EU-jordbrug«, »ikke-EU-jordbrug« eller »EU/ikke-EU-jordbrug«. |
|
83. |
På samme måde foreskriver både bilag XI, del B, nr. 1), i forordning nr. 889/2008 (som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24.3.2010 ( 50 )), der er gennemførelsesforordningen til forordning nr. 834/2007, og bilag V, nr. 2), litra a), i forordning 2018/848, at logoet skal være ledsaget af kodenumre, hvis to første bogstaver svarer til ISO-koden for det land, hvor overensstemmelseskontrollen finder sted. |
|
84. |
En undersøgelse af logoet og de obligatoriske oplysninger giver således viden dels om, at råvarerne i de produkter, som er påført Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion med angivelsen »EU-jordbrug«, er blevet dyrket under overholdelse af EU-standarderne, dels om, at reglerne for økologisk produktion i det land, der er angivet i landekoden, er blevet kontrolleret, idet det præciseres, at den kompetente kontrolmyndighed eller det kompetente kontrolorgan er den myndighed eller det organ, som den erhvervsdrivende, der har udført den seneste produktions- eller tilberedningsproces, er undergivet ( 51 ). |
|
85. |
Det produkt, der konkurrerer med »Blutquick«, er således påført følgende obligatoriske oplysninger: »US« og »ikke-EU-jordbrug«. Hvis det var tilladt at forsyne »Blutquick« med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, skulle produktet være påført logoet sammen med angivelserne »DE« og »EU-jordbrug«. |
|
86. |
Herbaria har i retsmødet henvist til et tilfælde, hvor et produkt består af råvarer, der produceres i EU, men som eksporteres til De Forenede Stater for at blive forarbejdet dér. Et sådant forarbejdet produkt ville, hvis det overholdt de amerikanske regler om økologisk produktion, kunne opnå Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, når det blev importeret til EU. Dette logo ville imidlertid være ledsaget af angivelserne »US« og »EU-jordbrug«. |
|
87. |
Det skal efter min opfattelse på dette trin af begrundelsen undersøges, hvorvidt den omhandlede lovgivning er gyldig. Dette spørgsmål blev rejst i retsmødet i forlængelse af et spørgsmål, som den refererende dommer havde stillet til mundtlig besvarelse vedrørende artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848, og førte til, at Parlamentet og Rådet indtrådte i sagen. |
|
88. |
For fuldstændighedens skyld minder jeg om, at EU-lovgiver på den fælles landbrugspolitiks område har vide skønsmæssige beføjelser i overensstemmelse med det politiske ansvar, som EU-lovgiver er tillagt ved artikel 40 TEUF og 43 TEUF, og at Domstolen gentagne gange har fastslået, at kun såfremt en foranstaltning på dette område er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som vedkommende institution forfølger, vil en sådan foranstaltning kunne kendes ulovlig ( 52 ). |
|
89. |
Det er ubestridt, at den lovgivning, der finder anvendelse i den foreliggende sag, henhører under den fælles landbrugspolitik. Det erklærede mål med denne lovgivning til fordel for økologisk produktion er dobbelt, hvor det på den ene side tilsigtes at forsyne et specifikt marked, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side at levere offentligt tilgængelige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt landdistriktsudvikling ( 53 ). Import af økologiske produkter opfylder således dette dobbelte mål. Import i medfør af en ækvivalensordning gør det ligeledes muligt at udvikle markedet for økologiske produkter og at fremme et mere miljøvenligt landbrug uden for EU. |
|
90. |
I forordning nr. 834/2007 og forordning 2018/848 nævnes ligeledes som mål forbrugernes tillid ( 54 ) og fair konkurrence ( 55 ). Selv om det gælder om at nå disse mål, er jeg ligesom Rådet og Parlamentet af den opfattelse, at EU-lovgivers beslutning om at tillade, at økologiske produkter, der importeres i henhold til visse betingelser, kan være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion sammen med obligatoriske oplysninger om råvareoprindelse og oprindelsesland for overensstemmelseskontrollen, gør det muligt at sikre korrekt information til forbrugerne og en tilstrækkelig fair grad af konkurrence. |
|
91. |
Hvad angår fair konkurrence viser bl.a. forarbejderne til forordning nr. 834/2007 ( 56 ) nemlig, at EU-lovgiver var fuldt ud bekendt med risikoen for unfair konkurrence, eftersom flere delegationer havde kritiseret anvendelsen af ækvivalensordningen inden for grænserne af Codex Alimentarius-retningslinjen ( 57 ) og udtrykt bekymring med hensyn til at miste forbrugernes tillid og forringe forbrugerbeskyttelsen. |
|
92. |
Som nævnt ovenfor er information til forbrugerne imidlertid sikret ved, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion optræder sammen med de førnævnte obligatoriske oplysninger. |
|
93. |
Selv om der kunne have været valgt andre metoder, er den valgte metode ganske sikkert ikke åbenbart uhensigtsmæssig, hvilket er den eneste grund, hvorefter standarden vil kunne kendes ulovlig. |
|
94. |
Endvidere er anerkendelsen af ækvivalens for tredjelande ikke overladt til Kommissionens vilkårlighed. Kommissionens skønsmargen er nemlig reguleret ved artikel 33, stk. 2, i forordning nr. 834/2007 ( 58 ) og skal tage hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32. |
|
95. |
Under alle omstændigheder er den norm, hvis lovlighed bestrides, ikke artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848, men gennemførelsesforordning nr. 126/2012, hvorved De Forenede Stater blev tilføjet på listen over tredjelande, hvis system anerkendes som værende ækvivalent, og alene for så vidt som denne gennemførelsesforordning tillod import af produkter, hvortil der er tilsat ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat, der ikke stammer fra økologisk landbrug. |
|
96. |
Jeg foreslår derfor at besvare den forelæggende rets første spørgsmål vedrørende produkter, der importeres i medfør af ækvivalens i henhold til forordning nr. 834/2007 under anvendelse af artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848, som følger: Artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 834/2007 skal fortolkes således, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, ledsaget af de obligatoriske oplysninger, der er fastsat i artikel 24 i forordning nr. 834/2007, må påføres produkter, der importeres fra et tredjeland på grundlag af artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), artikel 48, stk. 1, og artikel 58 i forordning 2018/848, hvis produkterne er i overensstemmelse med produktions- og kontrolreglerne i det pågældende land, som skal være optaget på listen i bilag III til forordning nr. 1235/2008. |
B. Det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål
|
97. |
Med det andet og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret oplyst, om chartrets artikel 20 indebærer, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion eller betegnelser, der henviser til økologisk produktion i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning 2018/848, må anvendes for en forarbejdet fødevare, hvis den kommer fra Den Europæiske Union og overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning 2018/848, men ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), hertil. |
|
98. |
Hvad angår »Blutquick« skal dette produkt vel at mærke opfylde betingelserne i den nye lovgivning, dvs. forordning 2018/848, for at kunne være forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. |
|
99. |
Med hensyn til anvendelsen af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, er denne i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning 2018/848 forbeholdt produkter, der er produceret i overensstemmelse med denne forordning. Den krævede overensstemmelse er den samme som den, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 33, stk. 1, for anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion. Bedømmelsen bør derfor være den samme for så vidt angår hensyntagen til lighedsprincippet. |
|
100. |
Hvad angår hensyntagen til lighedsprincippet, der er fastslået i chartrets artikel 20, følger det endvidere af Domstolens faste praksis, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet ( 59 ). |
|
101. |
I den foreliggende sag er situationerne til trods for det af Herbaria anførte ikke ensartede og behandles ikke ens, hvis de betragtes i leddene forud for markedet. Under alle omstændigheder kan forskelsbehandlingen, selv ud fra et forbrugersynspunkt, være begrundet. |
|
102. |
Hvis situationernes ensartethed betragtes i leddene forud for adgangen til markedet, skal »Blutquick« nemlig overholde EU-reglerne, mens det amerikanske produkt skal overholde de amerikanske regler. Denne overensstemmelse skal endvidere kontrolleres af et kontrolorgan, der er kompetent med hensyn til det pågældende land. Adgang til EU-markedet sker automatisk for EU-produkter, mens amerikanske produkter skal være importeret i henhold til betingelserne i artikel 45 i forordning 2018/848. Anvendelsen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion er alene frivillig for det amerikanske produkts vedkommende. Situationerne er følgelig ikke ensartede og kan behandles forskelligt. |
|
103. |
Hvordan det end forholder sig, er de to produkter derimod ensartede, hvis ensartetheden betragtes ud fra et forbrugersynspunkt, eftersom begge produkter indeholder ikke-vegetabilske vitaminer og ferrogluconat, der ikke stammer fra økologisk landbrug. De behandles imidlertid ikke på samme måde lovgivningsmæssigt, da det amerikanske produkt er forsynet med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion med angivelserne »US« og »ikke-EU-jordbrug« hvad angår det land, hvor overensstemmelseskontrollen finder sted, mens »Blutquick« ikke må være forsynet med dette logo, selv med andre angivelser. Følgelig er behandlingen ud fra et forbrugersynspunkt forskellig. |
|
104. |
En sådan mulig forskelsbehandling er ikke desto mindre begrundet ved følgende forhold. |
|
105. |
For det første ville det, hvis opnåelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion for EU-produkter skulle afstemmes efter en lovgivning, der er anerkendt som værende ækvivalent, selv om den i visse henseender er anderledes, betyde, at EU-lovgivningen om økologisk landbrug ville blive frataget enhver virkning på EU’s område. |
|
106. |
For det andet har denne lovgivning gavnlige virkninger ikke alene for forbrugerne, som kan ernære sig af fødevarer af højere kvalitet, men også for EU’s jordbund og miljø, som der ved økologisk produktion tages større hensyn til, hvilket vil være til gavn for alle indbyggere i EU, herunder dem, der ikke forbruger produkter, som stammer fra økologisk landbrug. Denne lovgivning sikrer således forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med chartrets artikel 37 og 38. |
|
107. |
For det tredje vil tilladelse til import af økologiske produkter, herunder på grundlag af ækvivalens, dels kunne øge udbuddet af økologiske produkter for forbrugerne, dels kunne fremme miljøvenlige produktionsmetoder i andre geografiske områder. |
|
108. |
Jeg foreslår følgelig at besvare den forelæggende rets spørgsmål med, at chartrets artikel 20 ikke er til hinder for, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion som omhandlet i artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 eller betegnelser, der henviser til økologisk produktion, som omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning 2018/848, ikke må anvendes for en forarbejdet fødevare, hvis den kommer fra Den Europæiske Union og overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning 2018/848, men ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), hertil. |
V. Forslag til afgørelse
|
109. |
Henset til samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:
|
( 1 ) – Originalsprog: fransk.
( 2 ) – Dom af 5.11.2014, Herbaria Kräuterparadies (C-137/13, herefter dom Herbaria I, EU:C:2014:2335).
( 3 ) – EUT 2018, L 150, s. 1.
( 4 ) – Herefter »chartret«.
( 5 ) – EUT 2007, L 189, s. 1.
( 6 ) – EUT 2008, L 250, s. 1.
( 7 ) – EUT 2008, L 334, s. 25.
( 8 ) – EUT 2012, L 41, s. 5.
( 9 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25.10.2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT 2011, L 304, s. 18).
( 10 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 12.6.2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT 2013, L 181, s. 35).
( 11 ) – Kommissionens direktiv af 5.12.2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EUT 2006, L 339, s. 16).
( 12 ) – EUT 2020, L 381, s. 1.
( 13 ) – EUT 2021, L 292, s. 20.
( 14 ) – Jf. dommen i sagen Herbaria I (præmis 51).
( 15 ) – Jf. generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Herbaria Kräuterparadies (C-137/13, EU:C:2014:318, punkt 57-66).
( 16 ) – Jf. dommen i sagen Herbaria I (præmis 49 og 50).
( 17 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning 2018/848.
( 18 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. ii), og artikel 47 i forordning 2018/848.
( 19 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848.
( 20 ) – Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anerkendelse af tredjelande med henblik på ækvivalens vedrørende økologiske produkter (COM(2022) 728 final), punkt 3.
( 21 ) – Jf. artikel 56 og 58 i forordning 2018/848.
( 22 ) – Afsnit II med overskriften »Mål og principper for økologisk produktion«.
( 23 ) – Afsnit III med overskriften »Produktionsregler«.
( 24 ) – Afsnit IV med overskriften »Mærkning«.
( 25 ) – Afsnit V med overskriften »Kontrolforanstaltninger«.
( 26 ) – Jf. orienterende note af 27.4.2018 fra Generalsekretariatet for Rådet til Specialkomitéen for Landbrug/Rådet vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 – Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling (den 16.-19.4.2018 i Strasbourg) (dokument 8060/1/18), s. 168.
( 27 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning 2018/848.
( 28 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning 2018/848.
( 29 ) – Jf. artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning 2018/848.
( 30 ) – Jf. hvad angår et »EF-logo for økologisk produktion« – efter Lissabontraktaten omdøbt til et »EU-logo for økologisk produktion« – fjerde betragtning til Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24.3.2010 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion (EUT 2010, L 84, s. 19).
( 31 ) – Jf. artikel 1, nr. 2), i forordning 2020/1693.
( 32 ) – Jf. note af 24.6.2021 fra Generalsekretariat for Rådet til delegationerne vedrørende bilag til henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler om handel med økologiske produkter mellem Den Europæiske Union og Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater.
( 33 ) – Jf. artikel 30, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9.7.2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT 2008, L 218, s. 30).
( 34 ) – Jf. artikel 30, stk. 3, i forordning nr. 765/2008.
( 35 ) – Jf. 22. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9.7.2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT 2008, L 218, s. 82).
( 36 ) – Dette mærkes udformning fremgår af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25.11.2009 om EU-miljømærket (EUT 2010, L 27, s. 1).
( 37 ) – Jf. artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 66/2010.
( 38 ) – Jf. artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 66/2010.
( 39 ) – Jf. artikel 24, stk. 1, sidste afsnit, i forordning nr. 834/2007 og artikel 33, stk. 3, i forordning 2018/848.
( 40 ) – Denne aftale fremgår af bilag 1A til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22.12.1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1) (herefter »WTO-overenskomsten«).
( 41 ) – Jf. WTO-overenskomstens artikel 2.1.
( 42 ) – Jf. WTO-overenskomstens bilag 3, afsnit D, med overskriften »Materielle bestemmelser«.
( 43 ) – Jf. WTO-overenskomstens artikel 5.1 og 5.1.1.
( 44 ) – Jf. 3., 5. og 22. betragtning til og artikel 1, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 834/2007 samt 6., 15., 17., 67., 121. og 123. betragtning til og artikel 30, stk. 2, andet afsnit, og artikel 46, stk. 9, i forordning 2018/848.
( 45 ) – Rådets forordning af 24.2.2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EUT 2004, L 65, s. 1).
( 46 ) – Jf. sjette betragtning til forordning nr. 392/2004.
( 47 ) – Jf. meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med overskriften »EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug« (KOM(2004) 415 endelig udg.).
( 48 ) – Jf. følgeskrivelse af 14.6.2004 fra direktør Patricia Bugnot på vegne af Europa-Kommissionens Generalsekretariat til generalsekretær/højtstående repræsentant Javier Solana vedrørende arbejdsdokument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene – bilag til Kommissionens meddelelse med overskriften »EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug« (dokument 10436/04), s. 13 og 31.
( 49 ) – Jf. følgeskrivelse af 26.3.2014 fra direktør Jordi Ayet Puigarnau på vegne af Europa-Kommissionens Generalsekretariat til generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Uwe Corsepius vedrørende den konsekvensanalyserapport, der ledsagede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 – del 3/3, s. 52.
( 50 ) – EUT 2010, L 84, s. 19.
( 51 ) – Jf. artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning nr. 834/2007 og artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning 2018/848.
( 52 ) – Jf. dom af 12.7.2012, Association Kokopelli (C-59/11, EU:C:2012:447, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
( 53 ) – Jf. første betragtning til forordning nr. 834/2007 og forordning 2018/848.
( 54 ) – Jf. fodnote 44 i dette forslag til afgørelse.
( 55 ) – Jf. 3. og 23. betragtning til og artikel 1, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i forordning nr. 834/2007 samt 6., 17., 73., 85., 99., 121. og 123. betragtning til og artikel 46, stk. 9, i forordning 2018/848.
( 56 ) – Jf. Rådets dokument 8136/06 af 6.4.2006 om resultaterne af mødet i gruppen »Fødevarekvalitet« (økologisk landbrug) den 30. og 31.3.2006, punkt 17.
( 57 ) – Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32 om produktion, forarbejdning, mærkning og markedsføring af fødevarer, der stammer fra økologisk landbrug, udarbejdet under ledelse af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen.
( 58 ) – Denne artikel fastsætter, at »Kommissionen kan [...] godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V, og [at] den opstiller en liste over disse lande«.
( 59 ) – Jf. dom af 8.9.2022, Ametic (C-263/21, EU:C:2022:644, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).