|
27.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/80 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 569/2014
af 23. maj 2014
om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til artikel 11, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
|
(1) |
I oktober 2005 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved forordning (EF) nr. 1631/2005 (2) (»den oprindelige forordning«). Antidumpingtolden varierede fra 7,3 % til 42,6 %. |
|
(2) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 855/2010 (3) ændrede Rådet den oprindelige forordning ved at nedsætte antidumpingtolden for én eksporterende producent til 3,2 %. |
|
(3) |
Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, indførte Rådet endelige antidumpingforanstaltninger bestående af individuelle toldsatser på mellem 3,2 % og 40,5 % samt en resttold på 42,6 % på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Kina ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011 (4). |
B. NUVÆRENDE PROCEDURE
1. Anmodning om fornyet undersøgelse
|
(4) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog den 3. maj 2013 en anmodning om at indlede en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Liaocheng City Zhonglian Industry Co. Ltd. (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent i Kina. |
|
(5) |
Ansøgeren hævdede, at ansøgerens virksomhed ikke eksporterede trichlorisocyanursyre til Unionen i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. i perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«). |
|
(6) |
Ansøgeren påstod desuden, at virksomheden ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af trichlorisocyanursyre, som er genstand for ovennævnte antidumpingforanstaltninger. |
|
(7) |
Ansøgeren hævdede endvidere, at virksomheden var begyndt at eksportere trichlorisocyanursyre til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. |
2. Indledning af en fornyet undersøgelse (ny eksportør)
|
(8) |
Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EU-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 809/2013 (5) en fornyet undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011, for så vidt angik ansøgeren. |
|
(9) |
I henhold til forordning (EU) nr. 809/2013 blev antidumpingtolden, som var blevet indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011, ophævet, for så vidt angik import af trichlorisocyanursyre fremstillet og solgt til eksport til Unionen af ansøgeren. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import. |
3. Den pågældende vare
|
(10) |
Den pågældende vare i denne fornyede undersøgelse er den samme som den, der er beskrevet i den oprindelige forordning, nemlig trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf, også kaldet »symclosen« i den internationale fællesbenævnelse (INN), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare« eller »TCCA«). |
|
(11) |
TCCA er et kemisk produkt, der anvendes som et bredspektret organisk desinfektions- og blegemiddel baseret på klor, navnlig til desinficering af vand i svømmebassiner. Det sælges i form af pulver, granulat, tabletter eller flager. Alle former af TCCA og tilberedninger heraf har de samme grundlæggende karakteristika (kemisk sammensætning) og egenskaber (desinfektionsmiddel) og har alle tilsvarende anvendelsesformål, hvorfor de anses for at være en og samme vare. |
4. Berørte parter
|
(12) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EU-erhvervsgrenen og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt. |
|
(13) |
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige for sin undersøgelse, fremsendte den et ansøgningsskema vedrørende markedsøkonomisk behandling og et spørgeskema til ansøgeren og modtog besvarelser inden for den fastsatte frist. Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, for at fastslå status som ny eksportør og dumpingmargen. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren i Kina. |
5. Undersøgelsesperiode
|
(14) |
Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. august 2012 til 31. juli 2013 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). |
C. UNDERSØGELSESRESULTATER
1. Status som ny eksportør
|
(15) |
Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at virksomheden var begyndt at eksportere til Unionen efter denne periode. |
|
(16) |
Hvad angår de øvrige betingelser for indrømmelse af status som ny eksportør, kunne virksomheden godtgøre, at den ikke havde nogen direkte eller indirekte forbindelse med nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare. |
|
(17) |
Det bekræftes derfor, at ansøgeren bør anses for at være en ny eksportør i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 4, og at der derfor bør fastsættes en individuel margen for virksomheden. |
2. Dumping
Markedsøkonomisk behandling
|
(18) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, for de eksporterende producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. |
|
(19) |
Disse kriterier er kort beskrevet følgende:
|
|
(20) |
Undersøgelsen viste, at ansøgerens regnskaber ikke var i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og at virksomhedens regnskabspraksis således ikke opfylder det andet kriteriums krav. Især må det konstateres, at ansøgeren i sine regnskaber ikke rapporterede om gennemførelsen af en incitamentordning for det ledende personale i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. |
|
(21) |
Som følge heraf gav balancen ikke et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation, og resultatopgørelsen og pengestrømsopgørelsen var tynget af finansielle omkostninger, som der ikke var nogen begrundelse for. |
|
(22) |
På grundlag af disse betragtninger kunne ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling. |
|
(23) |
Ansøgeren og andre interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater. |
|
(24) |
Ansøgeren påpegede, at incitamentordningen skulle bogføres i 2013, at den ikke har forbindelse med balancen for 2012, og at i 2012 var ordningens beskaffenhed endnu ikke fastlagt. Ifølge ansøgeren ville en sådan fastlæggelse ske i overensstemmelse med anbefalinger fra revisorerne på tidspunktet for revisionen af regnskaberne for 2013 og kunne tage form af vederlag, renter på lån eller indskudslignende ordninger. |
|
(25) |
Ordningen var kontraktligt indgået mellem virksomheden og ledelsen i 2012. Der var imidlertid ingen angivelse af den i de reviderede regnskaber for 2012, heller ikke i noterne til regnskaberne. I regnskabsåret 2013 var der frem til tidspunktet for undersøgelsen (november 2013) heller ingen regnskabspostering, der kunne identificere incitamentordningen. |
|
(26) |
Denne manglende regnskabspostering er alvorlig. De samlede passiver, som blev indberettet i den generelle kontooversigt ved udgangen af undersøgelsesperioden den 31. juli 2013, var således væsentligt underrapporteret, da det samlede lånebeløb, som det ledende personale havde stillet sikkerhed for, ville have øget passiverne med 14 %. Desuden kommer resultatopgørelsen for 2013 til at indeholde finansielle omkostninger uden retsgrundlag, da der ikke indgik pengestrømme svarende til incitamentordningen, og renterne rent faktisk blev betalt i 2013. Som følge heraf er de finansielle omkostninger i 2013 ni gange højere end de omkostninger, der blev indberettet for 2012. Derfor gav de finansielle oplysninger i regnskaberne ikke et pålideligt og retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. |
|
(27) |
Det bør også bemærkes, at ordningens beskaffenhed og regnskabsførelsen i den forbindelse ikke kan afhænge af en revisionsbetegnelse, og at bogføringen heraf bør være korrekt og foretaget rettidigt og ikke med tilbagevirkende kraft. Derfor kan en manglende nøjagtig rapportering af den præcise økonomiske situation og de finansielle strømme i forbindelse med ordningen ikke anses for at være i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. |
|
(28) |
Som reaktion på fremlæggelsen af Kommissionens resultater gentog ansøgeren sin anmodning om markedsøkonomisk behandling, uden dog at fremlægge nye argumenter. Konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling bekræftes derfor. |
Normal værdi
|
(29) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for lande uden markedsøkonomi og i det omfang, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, for lande med overgangsøkonomier fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. |
|
(30) |
Som anført i forordning (EU) nr. 809/2013 påtænkte Kommissionen at anvende Japan som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for ansøgeren i tilfælde af, at denne ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og som det var tilfældet ved undersøgelsen, der førte til indførelsen af foranstaltninger ved den oprindelige forordning. |
|
(31) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til valget af Japan som referenceland, og der blev ikke fremsat bemærkninger. Kommissionen kontaktede også producenter i Amerikas Forenede Stater, men opnåede ikke samarbejde. Japan anses derfor for at være et passende referenceland. En producent i Japan indvilgede i at samarbejde og indsendte de ønskede oplysninger. |
|
(32) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den japanske producents hjemmemarkedssalg af TCCA til uafhængige kunder var repræsentativt. I denne forbindelse konstateredes det, at den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af den samlede mængde af ansøgerens eksportsalg til Unionen. |
|
(33) |
Kommissionen undersøgte dernæst, om der var typer af TCCA, der solgtes på hjemmemarkedet af den japanske samarbejdsvillige producent, og som var tilstrækkeligt sammenlignelige med de typer, der solgtes af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen. Kommissionen identificerede de typer TCCA, som fandtes at være identiske eller direkte sammenlignelige med den type, der solgtes af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen. Det blev også fastslået, at disse typer solgtes på et rentabelt niveau og i normal handel af den japanske virksomhed, og at salgspriserne på hjemmemarkedet kunne tages i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. |
|
(34) |
Den normale værdi blev derfor baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit, for de forskellige typer af TCCA, der blev anset for sammenlignelige. |
Eksportpris
|
(35) |
Eftersom den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen ved eksport til Unionen. |
Sammenligning
|
(36) |
Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Til dette formål blev transportomkostninger og emballeringsomkostninger fjernet fra både de kinesiske eksportpriser og den japanske samarbejdsvillige producents salgspriser på hjemmemarkedet. |
Dumpingmargen
|
(37) |
Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi pr. varetype og det vejede gennemsnit for eksportprisen pr. tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping. |
|
(38) |
Det blev konstateret, at ansøgerens dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EU's grænse, var på 32,8 %. |
D. ÆNDRING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER OMFATTET AF DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE
|
(39) |
På baggrund af undersøgelsens konklusioner og i overensstemmelse med reglen om den laveste told fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingforanstaltning for ansøgeren svarende til den konstaterede dumpingmargen, som i dette tilfælde er lavere end skadesmargenen i den oprindelige sag. |
E. REGISTRERING
|
(40) |
På baggrund af ovenstående konklusioner bør den antidumpingtold, der gælder for ansøgeren, opkræves med tilbagevirkende kraft for import af den pågældende vare, der var gjort til genstand for registrering i henhold til artikel 3 i forordning (EU) nr. 809/2013. |
F. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER OM FORANSTALTNINGERNE OG DERES VARIGHED
|
(41) |
De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at indføre en ændret endelig antidumpingtold på importen af TCCA fra ansøgeren og at opkræve denne told med tilbagevirkende kraft for den import, der var gjort til genstand for registrering. Ansøgeren fremsatte bemærkninger, som imidlertid ikke var af en sådan art, at de kunne ændre ovenstående konklusioner. |
|
(42) |
Denne fornyede undersøgelse påvirker ikke udløbsdatoen for de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1389/2011. |
G. UDTALELSE FRA UDVALGET
|
(43) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der blev nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. I artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1389/2011 indsættes følgende række i tabellen:
|
Virksomhed |
Antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
|
»Liaocheng City Zhonglian Industry Co. Ltd |
32,8 % |
A998 « |
2. Som nævnt i artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011 er anvendelsen af den individuelle told betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til nævnte forordning. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, finder den antidumpingtold fortsat anvendelse, der gælder »for alle andre virksomheder«, jf. tabellen i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011.
Den indførte told opkræves også med tilbagevirkende kraft på import af den pågældende vare, der er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 809/2013. Denne import er ikke betinget af fremlæggelsen af en handelsfaktura, da den er blevet registreret.
Toldmyndighederne pålægges at ophøre med at registrere den import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, som fremstilles af Liaocheng City Zhonglian Industry Co. Ltd. og sælges med henblik på eksport til Unionen.
3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 261 af 7.10.2005, s. 1.
(3) EUT L 254 af 29.9.2010, s. 1.