(1)

Det indre marked er hjørnestenen i Unionen. Siden indførelsen har det vist sig at være en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det har skabt nye muligheder og stordriftsfordele for europæiske virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og styrket deres industrielle konkurrenceevne , og det bør fortsætte med at gavne alle borgere i lige høj grad . Det indre marked har bidraget til skabelsen af arbejdspladser og har givet forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser , samtidig med at det har garanteret den høje grad af kvalitet i de udbudte produkter og tjenesteydelser . Det er fortsat en drivkraft for opbygningen af et mere integreret marked og en stærkere og mere afbalanceret og fair økonomi. Det er en af Unionens største bedrifter og dens største aktiv i en stadig mere globaliseret verden samt et centralt element i omstillingen til en ressource- og energieffektiv bæredygtig økonomi som svar på det stigende pres fra klimaforandringer . [Ændring 1]

(2)

Det indre marked skal løbende tilpasse sig et miljø under hastig forandring med digital revolution og globalisering. En ny æra inden for digital innovation fortsætter med at give virksomheder muligheder og fordele for økonomien og enkeltpersoner mulighed i dagligdagen, navnlig for at skabe virksomheder og enkeltpersoner, skaber nye produkter og forretningsmodeller, men udgør også en udfordring for regulering og håndhævelse og for forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed . [Ændring 2]

(3)

Den omfattende EU-lovgivning udgør grundlaget for et velfungerende indre marked. Dette vedrører især regulering på områderne konkurrenceevne, standardisering, gensidig anerkendelse, forbrugerbeskyttelse, markedsovervågning og fødevarekæden, men også regler for virksomheder, handel og finansielle transaktioner og fremme af fair konkurrence, hvilket sikrer de lige vilkår, der er afgørende for det indre markeds funktion til gavn for forbrugere og virksomheder . [Ændring 3]

(4)

Der er dog stadig ubegrundede, diskriminerende og uforholdsmæssige hindringer for et velfungerende indre marked, og der dukker nye op. Vedtagelsen af regler er kun et første skridt, men det er lige så vigtigt at få dem til at fungere. Dette Utilstrækkelig håndhævelse af gældende regler, hindringer for den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser og et lavt omfang af grænseoverskridende offentlige indkøb begrænser mulighederne for virksomheder og forbrugere. At overvinde disse hindringer er i sidste ende et spørgsmål om borgernes tillid til Unionen, til dens kapacitet evne til at levere og til dens evne til at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og vækst, samtidig med at den beskytter offentlighedens interesse. [Ændring 4]

(5)

Der findes i øjeblikket en række EU-handlingsprogrammer på områderne virksomheders konkurrenceevne, herunder SMV'ers, især mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne , forbrugerbeskyttelse, finansielle tjenesteydelsers kunder og slutbrugere, politikudformningen inden for finansielle tjenesteydelser og fødevarekæden. En række yderligere aktiviteter finansieres direkte under budgetposterne for det indre marked. Det er nødvendigt at strømline og udnytte synergierne mellem forskellige foranstaltninger og fastlægge en mere fleksibel , gennemsigtig, forenklet og smidig ramme for finansiering af aktiviteter med det formål at opnå et velfungerende indre marked på den mest omkostningseffektive måde og bæredygtigt indre marked . Det er derfor nødvendigt at oprette et nyt program, der samler de aktiviteter, der tidligere blev finansieret under disse andre programmer og andre relevante budgetposter , og som udnytter erfaringerne fra eksisterende programmer . Programmet bør også indeholde nye initiativer, som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion , idet overlapning med relaterede EU-programmer og -foranstaltninger bør undgås . [Ændring 5]

(6)

Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker er omfattet af et særskilt europæisk statistisk program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 (4). For at sikre kontinuitet i udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør det nye program også medtage aktiviteter, der er omfattet af det nuværende europæiske statistiske program, ved at fastlægge en ramme for indsamling af data samt for udvikling, udarbejdelse , korrekt brug, anvendelse og formidling af europæiske statistikker. Det nye program bør også fastlægge den finansielle ramme for europæiske statistikker med henblik på tilvejebringelse af sammenlignelige og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet om Europa , også for emner som handel og migration, for at understøtte udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker i overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) . [Ændring 6]

(7)

Der Programmet for det indre marked bør derfor oprettes et program for med henblik på at styrke det indre marked, og forbedre dets funktionsmåde vedrørende virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og bæredygtighed , navnlig for så vidt angår mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheders, virksomheder, standardisering, markedsovervågning, forbrugerbeskyttelse , fødevarekæden og europæiske statistikker (i det følgende benævnt »programmet«). Programmet bør oprettes for en periode på syv år fra 2021 til 2027. [Ændring 7]

(8)

Programmet bør støtte udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds funktion. Programmet bør støtte skabelsen af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked: virksomheder, borgere, herunder forbrugere og arbejdstagere , civilsamfundet og offentlige myndigheder. Med henblik herpå bør programmet tage sigte på at sikre virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, og bæredygtighed , især mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, herunder i turistsektoren , men også støtte håndhævelsen af forbrugerbeskyttelses- og forbrugersikkerhedsregler samt miljømæssige og sociale standarder og bevidstgøre virksomheder og enkeltpersoner ved at give dem de værktøjer , den relevante information og bistand , den viden og de kompetencer, der sætter dem i stand til at træffe informerede beslutninger og styrke deres deltagelse i Unionens politiske beslutningstagning. Programmet bør endvidere tage sigte på at styrke det reguleringsmæssige og administrative samarbejde, navnlig gennem uddannelsesprogrammer, udveksling af bedste praksis og opbygning af viden- og kompetencebaser, herunder anvendelsen af strategisk offentligt udbud. Programmet bør også tage sigte på at støtte udviklingen af internationale standarder af høj kvalitet, som understøtter gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette omfatter også fastlæggelse af standarder inden for regnskabsaflæggelse og revision for dermed at bidrage til gennemsigtige og velfungerende kapitalmarkeder i Unionen og til forbedring af investorbeskyttelsen. Programmet bør støtte fastsættelse af regler og standarder bl.a. ved at sikre den bredest mulige inddragelse af interesserede parter. Programmets målsætning bør også være at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen om et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden og forbedring af dyrevelfærd. [Ændring 8]

(9)

Et moderne indre marked , som er baseret på principper om retfærdighed, gennemsigtighed og gensidig tillid, fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe europæiske virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til at en bedre overvågning af udviklingen på det indre marked, herunder virkningerne af ny teknologisk udvikling, identifikationen og fjernelsen af fjerne de resterende uberettigede, diskriminerende og uforholdsmæssige hindringer og sikre en reguleringsmæssig , at den reguleringsmæssige ramme for er i stand til at rumme nye innovative forretningsmodeller , herunder modeller for kollaborativ økonomi og socialt iværksætteri, samtidig med at der sikres et højt niveau af social beskyttelse, herunder for iværksættere . [Ændring 9]

(10)

I det indre marked er der fjernet lovgivningsmæssige hindringer for mange industrielle produkter ved hjælp af forebyggelsesmekanismer, vedtagelse af fælles regler og standarder og , hvis ikke der findes EU-regler, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. På områder, hvor der ikke findes EU-lovgivning, indebærer princippet om gensidig anerkendelse, at varer, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, er omfattet af retten til fri bevægelighed og kan sælges i en anden medlemsstat , medmindre den berørte medlemsstat har grund til at modsætte sig markedsføring af varerne, forudsat en sådan begrænsning ikke er diskriminerende, er begrundet i legitime mål af almen interesse, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 36, eller er anerkendt i Domstolens retspraksis, samt står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål . Utilstrækkelig anvendelse af gensidig anerkendelse , eksempelvis uberettigede eller uforholdsmæssige begrænsninger, gør det imidlertid vanskeligere for virksomheder at få adgang til markeder i andre medlemsstater. Trods den høje grad af markedsintegration på vareområdet fører dette til tabte muligheder for økonomien som helhed. Revisionen af forordning (EU) nr. xxx/2018 om gensidig anerkendelse vil medvirke til at øge de økonomiske fordele på dette område. Dette program bør derfor tage sigte på at forbedre anvendelsen af gensidig anerkendelse på vareområdet ved at indfri dets fulde potentiale og mindske antallet af ulovlige varer og varer, som ikke overholder de gældende regler, der kommer ind på markedet , gennem målrettet oplysning og uddannelse, støtte til produktkontaktpunkter og bedre samarbejde mellem de kompetente myndigheder om gensidig anerkendelse samt gennem skærpet markedsovervågning . [Ændring 10]

(11)

Der er nye regulerings- og håndhævelsesmæssige udfordringer forbundet med en verden, der som følge af den digitale revolution er i hastig forandring; f.eks. i forbindelse med cybersikkerhed, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, tingenes internet eller kunstig intelligens og dermed forbundne etiske standarder . Hvis der opstår skader, er det vigtigt med strenge regler om produktsikkerhed og klarhed for så vidt angår produktansvar samt streng håndhævelse af reglerne for at sikre en politisk reaktion, der gør det muligt for europæiske borgere, herunder forbrugere og virksomheder, at nyde godt af sådanne regler. Programmet bør derfor bidrage til hurtig tilpasning og håndhævelse af en EU-produktansvarsordning, som fremmer innovation , samtidig med at brugernes sikkerhed sikres . [Ændring 11]

(12)

Markedsføring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, stiller dem, der overholder de gældende regler, ringere, er til fare for Unionens borgere og forbrugere , uanset om produkterne markedsføres på traditionel vis eller elektronisk , og kan være til fare for forbrugerne. Mange iværksættere ser bort uanset om de er fremstillet i Unionen eller kommer dertil fra tredjelande . Erhvervsdrivende, der sælger produkter, som overholder de gældende regler, udsættes for konkurrenceforvridning fra dem, der ikke overholder reglerne, enten på grund af manglende viden eller med forsæt for at opnå en konkurrencemæssig fordel. Markedsovervågningsmyndigheder er ofte underfinansierede og begrænset af nationale grænser, mens iværksættere handler på EU-plan eller endog på globalt plan. Navnlig for så vidt angår e-handel har markedsovervågningsmyndighederne meget vanskeligt ved at spore produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som er importeret fra tredjelande, og finde frem til den ansvarlige enhed inden for deres jurisdiktion eller gennemføre risikovurderinger eller sikkerhedstest på grund af den manglende fysisk adgang til produkterne . Programmet bør derfor søge at styrke produkters overholdelse af de gældende regler ved at skærpe markedsovervågningen, tilvejebringe de rette incitamenter klare, gennemsigtige og omfattende regler for iværksættere, erhvervsdrivende og udbrede kendskabet til gældende EU-regler for produktsikkerhed , intensivere kontrollen med overholdelse , herunder gennem systematisk anvendelse af kontrol af produktprøver, der udgør betydelige procentdele af hver type af produkt, som markedsføres, og anonyme testindkøb (mystery shopping) foretaget af markedsovervågningsmyndighederne samt gennem fremme af et tættere grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Programmet bør også bidrage til at konsolidere den eksisterende ramme for markedsovervågningsaktiviteter, tilskynde til, at markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater træffer fælles foranstaltninger, forbedre informationsudvekslingen og fremme konvergens og tættere integration af markedsovervågningsaktiviteter , navnlig ved at sikre, at de nye bestemmelser introduceret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858  (5) håndhæves strengt med henblik på at undgå salg af produkter, der ikke overholder de gældende regler, til europæiske borgere. Programmet bør således styrke kapaciteten hos markedsovervågningsmyndighederne i hele Unionen og bidrage til større ensartethed mellem medlemsstaterne, der i lige høj grad nyder godt af det indre marked med hensyn til økonomisk velstand og bæredygtig vækst, samtidig med at det tager hånd om deres specifikke behov på en skræddersyet måde. [Ændring 12]

(13)

Produktsikkerhed bør være et fælles anliggende. Overensstemmelsesvurderingsorganerne kontrollerer, om produkterne opfylder sikkerhedskravene, før de markedsføres. Det er derfor af afgørende betydning, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er pålidelige og kompetente. Unionen har indført en ordning for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorved deres kompetence, upartiskhed og uafhængighed verificeres. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200848 er imidlertid blevet gennemført på mange forskellige måder på nationalt plan. Disse forskelle vedrører kompetencefordelingen mellem markedsovervågningsmyndighederne og de interne koordineringsmekanismer på nationalt plan, andelen af mobiliserede finansielle ressourcer forbeholdt markedsovervågning, og markedsovervågningsstrategierne og -tilgangene, samt beføjelserne hvad angår produkter, der ikke overholder de gældende regler, og niveauet af sanktioner for overtrædelser, hvilket fører til en fragmenteret håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen. Denne fragmentering har ført til, at markedsovervågningen er strengere i nogle medlemsstater end i andre, hvilket potentielt kan underminere lovgivningens afskrækkende virkning, skabe ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne i nogle medlemsstater og medføre ubalancer i produktsikkerhedsniveauet i Unionen. Den største udfordring er nu at sørge for, at akkrediteringssystemet lever op til de nyeste standarder, og sikre, at det anvendes med samme stringens i hele Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer, at overensstemmelsesvurderingsorganer fortsat opfylder de reguleringsmæssige krav, især gennem anvendelse af tredjepartsvurderinger med henblik på at forbedre upartiske og uafhængige procedurer, og styrker det europæiske akkrediteringssystem, navnlig på nye politikområder, ved at støtte ensartetheden af kontroller og sanktioner samt Den Europæiske Organisation for Akkreditering (EA), der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 765/200848 (6). [Ændring 13]

(14)

Udviklingen af e-handel kunne give anledning til visse udfordringer med hensyn til beskyttelsen af slutbrugernes sundhed og sikkerhed for så vidt angår produkter, der ikke overholder de gældende regler. Eftersom forbrugermarkederne med udviklingen af onlinehandel og -rejsetjenesteydelser ikke kender nogen grænser, er det vigtigt at sikre, at forbrugere med bopæl i Unionen ydes tilstrækkelig ligeværdig beskyttelse, når de importerer varer og tjenesteydelser fra erhvervsdrivende i tredjelande. Programmet bør derfor give mulighed for at støtte samarbejdet med relevante organer i de vigtigste af Unionens tredjelandshandelspartnere, hvis det er nødvendigt for så vidt angår udveksling af oplysninger om produkter, der ikke overholder de gældende regler, om den seneste videnskabelige udvikling og nye teknologier, om nye risici og om andre aspekter vedrørende kontrolaktiviteter . [Ændring 14]

(15)

Offentligt udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked , herunder — såfremt det er i overensstemmelse med gældende EU-ret — ved at anvende andre kriterier end blot laveste pris eller omkostningseffektivitet, under hensyntagen til bl.a. kvalitative, miljømæssige, fairtraderelaterede og sociale aspekter og ved at lette opdelingen af udbud i delkontrakter i forbindelse med store infrastrukturarbejder . Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (7), direktiv 2014/24/EU (8) og direktiv 2014/25/EU (9) fastlægger de retlige rammer for integration og effektivt fungerende markeder for offentlige udbud, som tegner sig for 14 % af EU's bruttonationalprodukt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Korrekt gennemførte regler for offentlige udbud er et afgørende redskab til at styrke det indre marked og skabe øget vækst i Unionens virksomheder og i Unions beskæftigelse. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, lettet og forbedret adgang for SMV'er og mikrovirksomheder til offentlige udbudsmarkeder, navnlig via rådgivningstjenester og uddannelse, øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale omstilling af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, forbedre dataindsamlingen og -analysen, herunder gennem udvikling af særlige IT-værktøjer, støtte udvekslingen af erfaringer og god praksis, henvise til europæiske og internationale standarder, yde vejledning, fremme fordelagtige handelsaftaler, styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder og iværksætte pilotprojekter. [Ændring 15]

(16)

For at opfylde programmets målsætninger og lette tilværelsen for borgere og virksomheder bør der oprettes stadigt mere digitalt orienterede og fuldt tilgængelige offentlige tjenester af høj kvalitet, hvor brugeren er i centrum , og e-administrations- og e-forvaltningstjenester bør fremmes yderligere, samtidig med at databeskyttelse og privatlivets fred sikres på passende vis . Dette indebærer, at de offentlige administrationer bliver nødt til at begynde at arbejde på nye , mere innovative måder for at nedbryde skellene mellem de forskellige dele af deres administration og engagere sig i samskabelse af disse offentlige tjenester sammen med borgere og virksomheder. De fortsatte og stadig stigende grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked kræver endvidere tilvejebringelse af , at der er adgang til ajourførte , nøjagtige og letforståelige oplysninger om virksomheders og borgeres rettigheder, men også oplysninger om , der forklarer de administrative formaliteter samt forenkler dem . Endvidere bliver juridisk rådgivning og hjælp til at løse de problemer, der forekommer på tværnationalt plan, afgørende. Det er desuden nødvendigt at forbinde de nationale administrationer på en enkel og effektiv måde og , bistå de offentlige myndigheder med at nå disse mål samt evaluere, hvordan det indre marked fungerer i praksis. De eksisterende værktøjer til forvaltning af det indre marked spiller allerede en vigtig rolle med hensyn til at gøre det lettere at nå disse mål. Med dette for øje og for at følge med den teknologiske og markedsmæssige udvikling og med nye lovgivnings- og håndhævelsesmæssige udfordringer bør programmet støtte forbedringen af kvalitet, synlighed og gennemsigtighed samt af pålideligheden af værktøjer til forvaltning af det indre marked. Programmet bør derfor bl.a. støtte følgende eksisterende værktøjer til styring af det indre marked: Dit Europa-portalen, som bør være rygraden i den kommende fælles digitale portal, Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked med henblik på forbedring af borgernes dagligdag og virksomhedernes mulighed for at handle på tværs af grænserne. [Ændring 16]

(17)

Programmet bør støtte udviklingen af Unionens reguleringsmæssige ramme inden for selskabsret og virksomhedsledelse såvel som aftaleret for at gøre virksomhederne virksomheder, navnlig SMV'er, mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interesserede parter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og for at reagere på nye politikudfordringer. Det bør også sikre også en passende evaluering, gennemførelse og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, informere og bistå de interesserede parter og fremme udveksling af oplysninger på området. Programmet bør endvidere støtte Kommissionens initiativer til fremme af en klar og tilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation. Disse initiativer er nødvendige for at øge retssikkerheden med hensyn til aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, især med hensyn til ansvar og etik i forbindelse med nye teknologier som f.eks. tingenes internet, kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-printning. Programmet bør tage sigte på at stimulere udviklingen af datadrevne virksomheder og samtidig sikre et højt niveau af beskyttelse af privatlivets fred , da det vil være afgørende for EU-økonomiens stilling i den globale konkurrence. [Ændring 17]

(18)

Programmet bør også fremme en korrekt og fuldstændig gennemførelse og anvendelse af Unionens retlige ramme for medlemsstaternes bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og udviklingen af fremtidige politikker til at tackle nye udfordringer på dette område. Det bør også støtte relevante aktiviteter i internationale organisationer af europæisk interesse, f.eks. Ekspertudvalget om Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme under Europarådet.

(19)

Gennemførelsen og udviklingen af det indre marked på området finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunion, herunder bæredygtig finansiering, afhænger i høj grad af de evidensbaserede politikforanstaltninger, som træffes af Unionen. For at nå denne målsætning bør Kommissionen spille en aktiv rolle med hensyn til konstant overvågning af de finansielle markeder og den finansielle stabilitet, vurderingen af gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne, evalueringen af, om den eksisterende lovgivning er egnet til formålet, og identificeringen af mulige indsatsområder, hvis der opstår nye risici, med en løbende inddragelse af interesserede parter i hele politikcyklussen. Sådanne aktiviteter er afhængige af udarbejdelse af analyser, studier, undervisningsmateriale, undersøgelser, overensstemmelsesvurderinger, evalueringer og statistikker og understøttes af IT-systemer og kommunikationsværktøjer.

(20)

I betragtning af at det indre marked, som fastsat i artikel 3 i TEUF omfatter et system af regler , der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes på det indre marked , bør programmet bidrage til at støtte Unionens konkurrencepolitik, netværk ved at forbedre og samarbejde styrke samarbejdet med nationale myndigheder Det Europæiske Konkurrencenetværk og domstole og nå ud til en bredere gruppe af interesserede parter for at nationale myndigheder og domstole, herunder ved at styrke det internationale samarbejde og formidle og forklare rettighederne, fordelene og forpligtelserne ved Unionens konkurrencepolitik. Programmet bør navnlig hjælpe Kommissionen med at forbedre sin analyse og vurdering af markedsudviklingen, også gennem udbredt anvendelse af sektorundersøgelser og systematisk udveksling af resultater og bedste praksis inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk. Dette bør bidrage til at sikre en retfærdig konkurrence og lige vilkår, også på internationalt niveau, og styrke virksomhederne, navnlig SMV'erne, og forbrugerne med henblik på at høste fordelene ved det indre marked. [Ændring 18]

(21)

Programmet bør navnlig imødegå de radikale virkninger for konkurrencen og det indre markeds funktion, som skyldes den igangværende omlægning af økonomien og erhvervslivet, navnlig som følge af den eksponentielle vækst og anvendelse af data, idet der tages hensyn til den stigende anvendelse af kunstig intelligens , big data og algoritmer og andre former for IT-værktøjer og -ekspertise hos virksomheder og deres rådgivere. Det er også vigtigt, at programmet støtter netværk og samarbejde med et bredere og dybere engagement i forhold til medlemsstaternes myndigheder og domstole, da uhindret konkurrence og et velfungerende indre marked i høj grad afhænger af handling fra disse enheders side. I betragtning af den særlige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for at forhindre, at det indre marked lider skade som følge af konkurrencebegrænsende adfærd uden for Unionens grænser, bør programmet også støtte samarbejde med myndigheder i tredjelande, hvis det er relevant. Endelig er udvidelsen af de opsøgende aktiviteter nødvendig for at give flere borgere og virksomheder mulighed for at høste det fulde udbytte af fair konkurrence på det indre marked. Det er navnlig nødvendigt at anskueliggøre de konkrete fordele ved Unionens konkurrencepolitik for de europæiske borgere gennem inddragelse af civilsamfundsgrupper og relevante, direkte påvirkede interessenter. Eftersom en række af programmets initiativer er nye, og programmets konkurrencedel er særlig berørt af den dynamiske og hastige udvikling af konkurrencebetingelserne på det indre marked, navnlig hvad angår digital udvikling, kunstig intelligens, algoritmer, big data, cybersikkerhed og retsmedicinsk teknologi, hvis tempo og omfang er vanskelige at anslå, forventes det, at fleksibilitet vil være påkrævet for at imødekomme nye behov under denne del af programmet. [Ændring 19]

(22)

Styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed , samtidig med at der sikres reelt lige konkurrencevilkår og et åbent og konkurrencepræget indre marked, er af allerstørste betydning. SMV'er er drivkraften i den europæiske økonomi, idet de udgør 99 % af alle virksomheder i Europa, tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen og bidrager væsentligt til skabelsen af nye arbejdspladser af høj kvalitet i alle sektorer med en regional og lokal dimension og dermed social samhørighed. SMV'er er afgørende for at arbejde for energiomstillingen og bidrage til at nå Unionens klimamål i henhold til Parisaftalen. Programmet bør derfor styrke deres kapacitet til at udvikle miljøvenlige produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og støtte deres bestræbelser på at øge ressourceeffektiviteten i overensstemmelse med princippet om »energieffektivitet først«. Programmet bidrager herved også til at forbedre Unionens SMV'ers konkurrenceevne på det globale marked. [Ændring 20]

(23)

SMV'er har fælles problemer, som ikke rammer større virksomheder i samme grad, med at opnå finansiering, finde kvalificeret arbejdskraft, lette den administrative byrde, indføre kreative og innovative løsninger, få adgang til markeder og fremme internationaliseringsaktiviteter. Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt proportionalt uden at forvride konkurrencen på det indre marked unødigt. Programmet bør navnlig skabe passende betingelser for indførelse af teknologisk og organisatorisk innovation i produktionsprocesserne med fokus på særlige former for SMV'er såsom mikrovirksomheder, virksomheder, der beskæftiger sig med håndværk, selvstændige, liberale erhverv og socialøkonomiske virksomheder. Der bør ligeledes være fokus på potentielle, nye, unge og kvindelige iværksættere og på andre særlige målgrupper såsom ældre, migranter og iværksættere, der tilhører socialt dårligt stillede eller sårbare grupper, eksempelvis personer med handicap. [Ændring 21]

(23a)

Programmet bør støtte og fremme en innovationskultur og udvikle et økosystem, der er i stand til at tilskynde til etablering af nye virksomheder og befordre deres vækst, idet der navnlig fokuseres på mikrovirksomheder og innovative SMV'er, som er i stand til at imødegå et stadigt mere konkurrencepræget og hurtigt miljøs udfordringer. Radikalt nye innovationsprocesser kræver udvikling af en åben innovationsmodel med øget forskningssamarbejde og deling af viden og intellektuel ejendomsret mellem forskellige organisationer. Programmet bør derfor sigte mod at støtte innovationsprocessen gennem inkorporering af nye kollaborative forretningsmodeller, idet der fokuseres på netværkssamarbejde og deling af viden og ressourcer inden for interorganisatoriske fællesskaber. [Ændring 22]

(23b)

Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt på en forholdsmæssig måde med særligt fokus på foranstaltninger, der direkte kommer SMV'er og virksomhedsnetværk til gode, samtidig med at de ikke fordrejer konkurrencen på det indre marked unødigt. [Ændring 23]

(24)

Mange af Unionens problemer med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers vanskeligheder med at opnå adgang til finansiering, fordi de mangler oplysninger, kæmper med at dokumentere deres kreditværdighed og ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed , eller simpelthen fordi de ved for lidt om eksisterende mekanismer, der har til formål at støtte deres aktiviteter på EU-plan, nationalt plan eller lokalt plan . Der opstår yderligere udfordringer med finansieringen på grund af mikrovirksomheders mindre størrelse , og fordi SMV'er er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved f.eks. at engagere sig i digitalisering, internationalisering, innovation og opkvalificering af deres arbejdsstyrke. Begrænset adgang til finansiering har en negativ effekt på skabelsen af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst- og overlevelsesrater samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. [Ændring 24]

(25)

For at overvinde disse markedssvigt og sikre, at SMV'er fortsat spiller deres rolle som grundlaget for EU-økonomiens konkurrenceevne og drivkraft for en bæredygtig økonomi , har små og mellemstore virksomheder brug for ekstra støtte i form af gælds- og egenkapitalinstrumenter, som skal oprettes under InvestEU-fondens SMV-vindue, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning […] (10). Lånegarantifaciliteten, der er indført i henhold til det tidligere COSME-program, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 (11) har en dokumenteret merværdi og forventes at yde et positivt bidrag til mindst 500 000 SMV'er; der vil blive oprettet en efterfølger til denne facilitet under InvestEU-fondens SMV-vindue. Der bør være mere fokus på bedre kommunikation og offentlige kampagner for at øge opmærksomheden blandt potentielle støttemodtagere om programmets tilgængelighed for SMV'er. For at øge bevidstheden om Unionens tiltag til støtte for SMV'er bør tiltag, der helt eller delvis finansieres gennem dette program, herunder via formidlere, anvende Unionens logo (flag) knyttet til en sætning, der anerkender den støtte, som er modtaget gennem dette program. [Ændring 25]

(26)

De politiske mål for dette program vil også blive adresseret via de finansielle instrumenter og budgetgarantien under InvestEU-fondens SMV-vindue. InvestEU-fondens SMV-vindue bør have et centralt overordnet sted, der leverer oplysninger om programmet i hver medlemsstat, for at øge tilgængeligheden af og opmærksomheden om midlerne for SMV'er. Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked og bør klart give additionalitet og øget synergi med andre europæiske programmer . Foranstaltningerne bør have en tydelig europæisk merværdi. [Ændring 26]

(26a)

Foranstaltninger, der støttes af InvestEU-fonden gennem EU-segmentet eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller erstatte private finansieringer eller forvride konkurrencen i det indre marked, men bør, hvad angår allerede eksisterende lokale offentlige og private garantiordninger, fremme integreringen med sådanne ordninger med det overordnede mål at styrke og udvide de reelle fordele for slutbrugerne, som er SMV'er i den i Kommissionens henstilling 2003/361/EF  (12) anvendte betydning, med henblik på at skabe reel additionalitet for foranstaltningerne. [Ændring 27]

( 26b)

Ud over adgang til finansiering er adgang til færdigheder af afgørende betydning, herunder er lederfærdigheder og viden vigtige faktorer for SMV'er for at få adgang til eksisterende midler, innovere, konkurrere og vokse. Levering af finansielle instrumenter som foreslået i InvestEU-fonden bør derfor være ledsaget af udviklingen af hensigtsmæssige mentor- og coachingordninger og levering af videnbaserede erhvervstjenester. [Ændring 28]

(27)

Programmet bør yde effektiv støtte til SMV'er gennem hele deres livscyklus og herved yde bistand lige fra projektforberedelse til kommercialisering og adgang til markedet og tilskynde til oprettelse af virksomhedsnetværk . Det bør bygge på den unikke viden og ekspertise, der er udviklet vedrørende SMV'er og industrisektorer økonomi- og iværksættersektorer , og på lang tids erfaring med at arbejde sammen med europæiske, nationale og regionale interesserede parter. Denne støtte bør bygge videre på de vellykkede erfaringer erfaringerne med Enterprise Europe-netværket som en one-stop-shop for at forbedre SMV'ers konkurrenceevne og udvikle deres forretning i og uden for det indre marked. Netværket har planer om fortsat at levere tjenesteydelser på vegne af andre EU-programmer, navnlig Horisont 2020-programmet, ved hjælp af disse programmers finansielle midler. Mentorordningen Det bør også støtte øget deltagelse af SMV'ers repræsentative organisationer i udviklingen af politikinitiativer for det indre marked, såsom offentlige udbud, standardiseringsprocesser og ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret. Netværket bør også øge antallet af tiltag, herunder yde mere målrettet rådgivning til SMV'er, for så vidt angår udarbejdelse af projekter og understøttelse af netværkssamarbejde og teknologisk og organisatorisk omstilling. Netværket bør også forbedre samarbejdet og forbindelsen med andre rådgivningsplatforme, der er etableret i det digitale program og InvestEU-fonden for så vidt angår adgang til finansiering. Tiltagene for SMV'er i netværket bør også sigte mod at levere tjenesteydelser af høj kvalitet i hele Europa med særlig vægt på aktivitetsområder og geografiske områder i Unionen, hvor netværkene og de formidlende interessenter ikke opnår de forventede resultater. Mentorordningen Den vellykkede mentorordning for nye iværksættere — Erasmus for unge iværksættere — bør også fremover være det værktøj, der giver nye eller kommende iværksættere mulighed for at opnå erfaring fra erhvervslivet erhvervs- og ledelseserfaring ved at matche dem med en erfaren iværksætter fra et andet land og således gøre det muligt at styrke deres iværksættertalent. Programmet bør endvidere stræbe efter at vokse og udvide sin geografiske dækning og dermed give iværksættere en bredere vifte af matchningsmuligheder som supplement til andre EU-initiativer, hvis det er relevant. For at øge merværdien ved fremme af iværksætterinitiativer bør der gives særlig opmærksom til mikrovirksomheder og til iværksættere, der har haft mindst udbytte af det eksisterende program, og hvor iværksætterkulturen fortsat ligger på et meget basalt niveau og står over for flere hindringer. Der bør ydes enhver anstrengelse for at sikre en rimelig afbalanceret geografisk fordeling af midlerne. [Ændring 29]

(27a)

Der bør gøres en større indsats for at mindske de administrative byrder og øge adgangen til programmerne for at mindske de omkostninger, som SMV'er og mikrovirksomheder har som følge af en kompliceret ansøgningsproces og komplicerede krav til deltagelse. Medlemsstaterne bør også overveje at oprette et enkelt informationssted for virksomheder, der er interesseret i at bruge Unionens midler, hvilket informationssted kan fungere som en one-stop-shop. Evalueringsproceduren bør være så enkel og hurtig som muligt for at muliggøre rettidig anvendelse af de fordele, som programmet tilbyder. [Ændring 30]

(28)

Klynger er et strategisk redskab til støtte for SMV'ers konkurrenceevne og vækst, da de tilbyder et gunstigt erhvervsmiljø , øger den bæredygtige udvikling af industri og tjenesteydelser og styrker den økonomiske udvikling i regionerne gennem skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet . Fælles klyngeinitiativer bør opnå kritisk masse, der gør det muligt at fremskynde SMV'ers vækst. Ved at forbinde specialiserede økosystemer skaber klynger nye forretningsmuligheder for SMV'er og får dem bedre integreret i de europæiske og globale strategiske værdikæder. Der bør ydes støtte til udvikling af tværnationale partnerskabsstrategier og gennemførelse af fælles aktiviteter med støtte fra den europæiske platform for klyngesamarbejde. Der bør tilskyndes til bæredygtige partnerskaber med fortsat finansiering, hvis delmål for performance og deltagelse nås. Direkte støtte til SMV'er bør kanaliseres gennem klyngeorganisationer til følgende aktiviteter: indførelse af avancerede teknologier, nye forretningsmodeller, kulstoffattige og ressourceeffektive løsninger, kreativitet og design, opgradering af færdigheder, tiltrækning af talenter, fremskyndelse af iværksætteri samt internationalisering. Andre aktører med speciale i SMV-støtte bør inddrages for at fremme erhvervslivets transformation og gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering. Programmet bør derfor bidrage til vækst bæredygtig økonomisk udvikling og opbygge forbindelser til Unionens (digitale) innovationsknudepunkter og investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Horisont Europa. Det kan også undersøges, om der kan opnås synergier med Erasmusprogrammet. [Ændring 31]

(28a)

Programmet kunne bidrage til at styrke og/eller forbedre mikrovirksomheders samt små og mellemstore virksomheders forhold til universiteter, forskningscentre og andre institutioner, som arbejder med skabelse og formidling af viden. Dette forhold kunne bidrage til at forbedre virksomheders evne til at imødegå de strategiske udfordringer, der følger af den nye internationale sammenhæng. [Ændring 32]

(28b)

SMV'er har på grund af deres mindre størrelse særlige hindringer for vækst og har store vanskeligheder ved at vokse og ekspandere nogle af deres forretningsaktiviteter. Unionen har ydet støtte til ekspansion f aktiviteter, der fokuserer på innovation inden for forskning, hovedsageligt gennem SMV-instrumentet og det nylige pilotprojekt med Det Europæiske Innovationsråd under Horisont 2020-programmet. På grundlag af arbejdsmetoderne i og erfaringerne med SMV-instrumentet bør programmet for det indre marked også yde støtte til SMV'ers ekspansionsaktiviteter, der supplerer det nye Europæiske Innovationsråd med dets særlige fokus på banebrydende innovation under Horisont Europa. Ekspansionsforanstaltninger for SMV'er under dette program bør f.eks. fokusere på at hjælpe SMV'er med at ekspandere gennem kommercialisering, internationalisering og markedsdrevne muligheder. [Ændring 33]

(29)

Kreativitet og innovation , teknologisk og organisatorisk omstilling, større bæredygtighed med hensyn til produktionsprocesser, navnlig ressource- og energieffektivitet, har afgørende betydning for konkurrenceevnen i Unionens industrielle værdikæder. De er katalysatorer for industriel modernisering moderniseringen af erhvervs- og industrisektorerne og bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Men SMV'ers anvendelse heraf halter bagefter. Programmet bør derfor støtte målrettede foranstaltninger, netværk og partnerskaber for kreativitetsdreven innovation i hele den industrielle værdikæde. [Ændring 34]

(29a)

Det anerkendes, at SMV-instrumentet i Horisont 2020 har været yderst vellykket for iværksættere både gennem tilskudsfase 1 og 2 til at fremme deres nye forretningsidé og afprøve og udvikle en prototype. Selv om udvælgelsesprocessen allerede er meget streng, er der stadig mange rigtig gode projekter, der ikke kan blive finansieret på grund af begrænsede økonomiske ressourcer. Gennemførelse inden for rammerne af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) har fungeret meget effektivt. Selv om fokus i det pågældende program er på højteknologiske projekter, bør dette program udvide metoderne til alle typer af ekspanderende SMV'er. [Ændring 35]

(29b)

Tiltagene for SME'er bør også fokusere på sektorer, der er kendetegnet ved et betydeligt vækstpotentiale og socialt potentiale og har en stor andel af SMV'er. Turisme er en særlig sektor i Unionens økonomi, som bidrager væsentligt til Unionens BNP og hovedsageligt drives af SMV'er. Unionen bør fortsætte og øge tiltag til støtte for de specielle forhold i denne sektor. [Ændring 36]

(30)

Europæiske standarder spiller en vigtig rolle på det indre marked. De er af vital betydning for virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers. De er også et vigtigt værktøj til støtte for EU-lovgivning og -politikker på en række vigtige områder såsom energi, energiomstilling , klimaændringer og miljøbeskyttelse , informations- og kommunikationsteknologi, bæredygtig ressourceudnyttelse, anvendelse og genbrug af ressourcer , innovation, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres sikkerhed og arbejdsforhold samt den aldrende befolkning og bidrager således positivt til samfundet som helhed. Erfaringen har dog vist, at det er nødvendigt at forbedre tempoet og rettidigheden af udarbejdelsen af standarder, og at der skal gøres en større indsats for bedre at inddrage alle relevante interessenter, herunder dem, der repræsenterer forbrugerne. [Ændring 37]

(31)

Europæiske standardiseringsaktiviteter er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (13) og gennemføres ved hjælp af et langvarigt offentlig-privat partnerskab, hvilket er afgørende for at nå de målsætninger, der er fastsat i forordningen om europæisk standardisering samt i generelle og sektorspecifikke EU-standardiseringspolitikker.

(32)

Velfungerende fælles rammer for regnskabsaflæggelse er vigtige for det indre marked, for kapitalmarkedernes finansmarkedernes effektive funktion og for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med bankunionen og kapitalmarkedsunionen. [Ændring 38]

(33)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (14) bør internationale regnskabsstandarder (IFRS), som er vedtaget af International Accounting Standards Board, og tilhørende fortolkninger fra IFRS Interpretations Committee kun indarbejdes i EU-retten med henblik på at blive anvendt af virksomheder, som er børsnoteret på et reguleret marked i Unionen, hvis IFRS opfylder kriterierne i nævnte forordning, herunder kravet om, at regnskaber skal give »et retvisende billede« som fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (15), og er i den europæiske offentligheds interesse. Sådanne internationale regnskabsstandarder skal udarbejdes i en transparent og demokratisk ansvarlig proces. IFRS spiller derfor en væsentlig rolle for det indre markeds funktion, og Unionen har således en direkte interesse i at sikre, at processen med udarbejdelse og godkendelse af IFRS fører til standarder, der er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen for det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for IFRS Foundation.

(34)

Som følge af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes (EFRAG's) rolle i vurderingen af, om IFRS overholder kravene i EU-retten og EU's politikker som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, er det nødvendigt for Unionen at sikre stabil finansiering af EFRAG og således bidrage til dens finansiering. EFRAG's tekniske arbejde bør fokusere på teknisk rådgivning til Kommissionen om godkendelsen af IFRS samt på en hensigtsmæssig deltagelse i udviklingen af sådanne IFRS og bør sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til Unionens interesser ved fastsættelsen af de internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet »forsigtighed«, fastholdelse af kravet om »et retvisende billede«, som fastsat i direktiv 2013/34/EU, og kriteriet om offentlighedens interesse i EU, som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, idet der tages hensyn til IFRS' indvirkning på den finansielle stabilitet og økonomien. Der bør også oprettes et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) for at fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomhedsrapportering. I dette forum kan virksomheder og investorer udveksle bedste praksis, navnlig inden for ikkefinansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering.

(35)

For så vidt angår den lovpligtige revision, blev Public Interest Oversight Board (PIOB) oprettet i 2005 af tilsynsgruppen, som er et internationalt organ med ansvar for tilsynet med styringsreformen for Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC). PIOB har til opgave at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder (ISA'er), og IFAC's øvrige aktiviteter af offentlig interesse. ISA'er kan vedtages med henblik på anvendelse i Unionen, forudsat at de er blevet udarbejdet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed, jf. artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (16). I betragtning af indførelsen af ISA'er i Unionen og den afgørende rolle, som PIOB spiller for at sikre, at de opfylder kravene i direktiv 2006/43/EF, er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig finansieringsordning for PIOB.

(36)

Unionen bidrager til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, styrke forbrugerne og sætte dem i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker gennem bestræbelser på at sikre, at EU-borgerne, når de handler som forbrugere, fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres sikkerhed og juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse nyder passende beskyttelse gennem konkrete foranstaltninger. Unionen skal også sikre, at forbruger- og produktsikkerhedslovgivningen i praksis håndhæves korrekt og ensartet, og at virksomheder har lige vilkår med fair konkurrence på det indre marked. Desuden er det nødvendigt at styrke, tilskynde og bistå forbrugerne med at foretage bæredygtige og oplyste valg og dermed bidrage til en bæredygtig cirkulær økonomi, som er energi- og ressourceeffektiv. [Ændring 39]

(37)

Programmet bør tage sigte på at gøre forbrugerne, virksomhederne, civilsamfundet og myndighederne bevidste om Unionens forbruger- og sikkerhedslovgivning og styrke forbrugerne og de organisationer, der repræsenterer dem på nationalt plan og EU-plan, navnlig gennem støtte til Bureau Européen des Unions de Consommateurs (BEUC), der er en veletableret og anerkendt NGO, som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med alle relevante EU-politikker, og European Association for the Co-ordination of Consumer Representation in Standardisation (ANEC), som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med standardiseringsspørgsmål. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på nye markedsbehov i forbindelse med fremme af bæredygtigt forbrug og forebyggelse navnlig på tiltag med sigte på at håndtere problemet med planlagt forældelse af produkter og forebygge sårbarheder samt de udfordringer, der er forbundet med digitalisering af økonomien , netforbundne produkter, tingenes internet, kunstig intelligens og anvendelse af algoritmer eller udvikling af nye forbrugsmønstre og forretningsmodeller , eksempelvis den kollaborative økonomi og socialt iværksætteri . Programmet bør støtte udarbejdelsen af relevante oplysninger om markeder , herunder tiiltag, som sigter mod at forbedre produkters sporbarhed i hele forsyningskæden og kvalitetsstandarder i hele Unionen samt løse problemet med to forskellige kvaliteter af produkter , politikudfordringer, nye problemstillinger og ny adfærd samt offentliggørelse af Unionens forbrugerresultattavler. [Ændring 40]

(38)

Programmet bør støtte de nationale kompetente myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for at overvåge produktsikkerheden, og som samarbejder navnlig via EU's system for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter. Det bør også støtte håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (17) og forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og det internationale samarbejde mellem relevante myndigheder i tredjelande og i Unionen. Programmet bør også tage sigte på at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende har adgang til udenretslig tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse af god kvalitet samt til oplysninger om klagemuligheder proceduren for indbringelse af sager til den lavest mulige pris . [Ændring 41]

(39)

Det Europæiske Programmet bør også støtte et Europæisk Netværk af Forbrugercentre , som hjælper forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og EØS enten elektronisk eller på rejser. Netværket, som består af 30 centre, er i over 10 år blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer og har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 100 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste centre har kontaktpunkter for lovgivning om det indre marked, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (18), og evalueringen af netværket understreger, at det er vigtigt at fortsætte dets drift . Et Europæisk Netværk af Forbrugercentre kan også være en vigtig kilde til oplysninger om udfordringer og problemer, som forbrugerne oplever på lokalt plan, og som er relevante for udformningen af Unionens politikker og for beskyttelsen af forbrugernes interesser. Programmet bør derfor gøre det muligt at opbygge og styrke synergier mellem forbrugerrepræsentation på lokalt plan og på EU-plan for at styrke forbrugernes interesser. Netværket har også planer om at udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande. [Ændring 42]

(40)

Kvalitetskontrollen af Unionens forbruger- og markedsføringslovgivning, som Kommissionen gennemførte i maj 2017, afslørede behovet for bedre håndhævelse af reglerne og lettere adgang til klagemuligheder, når forbrugere har lidt skade som følge af overtrædelser af forbrugerlovgivningen. Som følge heraf vedtog Kommissionen en »En ny aftale for forbrugerne« i april 2018, bl.a. for at sikre ligebehandling af forbrugerne i hele det indre marked i forbindelse med grænseoverskridende sager såsom salg af produkter med , der ikke overholder gældende regler, i motorkøretøjssektoren, to forskellige kvaliteter af produkter eller problemer for passagerer, der strander, fordi et stort antal flyvninger aflyses , stærkere håndhævelseskapacitet for medlemsstaterne, større produktsikkerhed, øget internationalt samarbejde og nye klagemuligheder, navnlig gennem repræsentative søgsmål anlagt af kvalificerede enheder. Programmet bør sigte mod at støtte forbrugerpolitikken bl.a. med oplysningsaktiviteter og videnopbygning, kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis hos forbrugerorganisationer og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, netværkssamarbejde og udvikling af markedskendskab, styrkelse af evidensgrundlaget for det indre markeds funktion for forbrugere, IT-systemer og kommunikationsredskaber. [Ændring 43]

(41)

Borgerne er særligt berørt af, hvordan markederne for de finansielle tjenesteydelser markeder fungerer , og bør derfor modtage yderligere oplysninger om relevante rettigheder, risici og fordele . Disse er en vigtig del af det indre marked og kræver solide rammer for regulering og tilsyn, der sikrer ikke kun den finansielle stabilitet og en bæredygtig økonomi, men som også tilvejebringer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er. Det er vigtigt Programmet bør bidrage til at styrke deres kapacitet til at deltage i udformningen af politikker for den , også gennem udarbejdelse og formidling af klare, fuldstændige og brugervenlige oplysninger om produkter, der markedsføres på de finansielle sektor markeder. [Ændring 44]

(42)

Programmet bør derfor fortsætte med at støtte de specifikke aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsopbygningsprogrammet 2017-2020, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 (19), der fortsatte pilotprogrammet og de forberedende foranstaltninger for årene 2012-2017. Dette er nødvendigt for at give politiske beslutningstagere kendskab til andre interesserede parters synspunkter og ikke kun til de synspunkter, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, og det sikrer, at forbrugernes og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser bliver bedre repræsenteret. Programmet bør løbende udvikle sine metoder og bedste praksis for, hvordan forbrugere og slutbrugere af de finansielle tjenesteydelser kan inddrages mere med henblik på at indkredse spørgsmål, som er relevante for Unionens politikudformning, og som sikrer forbrugernes interesser på området for finansielle tjenesteydelser. Dette bør resultere i bedre forbedre politikkerne for finansielle tjenesteydelser, især takket være en bedre offentlig forståelse for af vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og øget finansiel forståelse. Programmets offentlige midler bør fokusere på, hvad der er afgørende for slutbrugerne, og undgå enhver form for direkte eller indirekte finansiel støtte til kommercielle aktiviteter, der foreslås af private finansielle aktører. [Ændring 45]

(43)

Som led i et pilotprojekt mellem 2012 og 2013 og en forberedende foranstaltning mellem 2014 og 2016 ydede Kommissionen tilskud til to organisationer efter en årlig åben indkaldelse af forslag. De to organisationer er Finance Watch, der blev oprettet med EU-tilskud i 2011, og som er en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret, og Better Finance, som er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Kapacitetsopbygningsprogrammet, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/826, identificerer de samme to organisationer som eneste støttemodtagere. Det er derfor nødvendigt fortsat at samfinansiere disse organisationer inden for rammerne af programmet. Denne finansiering bør dog tages op til revision. I denne henseende bør det erindres, at i tilfælde af at kapacitetsopbygningsprogrammet og den tilhørende finansiering forlænges efter 2020, og der dukker andre potentielle støttemodtagere op, bør indkaldelsen af ansøgninger være åben for andre organisationer, der opfylder kriterierne og bidrager til programmets mål i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/826. [Ændring 46]

(44)

Det er nødvendigt med et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele fødevareforsyningskæden, fødevare- og foderforsyningskæden for at beskytte forbrugerne og for at det indre marked kan fungere effektivt og fleksibelt . En sikker og bæredygtig landbrugs- og fødevareforsyningskæde er en forudsætning for samfundet og for det indre marked. Som nylige hændelser, såsom forureningen af æg med fipronil i 2017 og hestekødsskandalen i 2013, har vist, forstyrrer grænseoverskridende sundheds- og fødevarekriser forstyrrer , f.eks. aviær influenza eller afrikansk svinepest, det indre markeds funktion, idet de begrænser bevægeligheden for personer og varer og forstyrrer produktionen. Forebyggelse af grænseoverskridende sundheds- og fødevarekriser er af allerstørste vigtighed. Programmet bør derfor støtte konkrete foranstaltninger såsom hasteforanstaltninger i tilfælde af krisesituationer og uforudsete hændelser, der påvirker dyrs og planters sundhed, og skabe en mekanisme for direkte adgang til nødhjælpsreserven for at håndtere disse situationer hurtigere, mere effektivt og produktivt . [Ændring 47]

(45)

Den overordnede målsætning for EU-retten på fødevareområdet er at bidrage til garantere et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden, støtte forbedring af dyrevelfærden, bidrage til et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne og et højt beskyttelsesniveau for miljøet, herunder bevarelse af biodiversiteten, samtidig med at den europæiske fødevare- og foderproduktions bæredygtighed forbedres, , fødevarespildet reduceres, kvalitetsstandarderne for produkter i hele Unionen styrkes, konkurrenceevnen i Unionens fødevare- og fodersektor forbedres, og der skabes flere job. [Ændring 48]

(46)

I betragtning af den særlige karakter af foranstaltningerne vedrørende et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden bør der i nærværende forordning fastlægges særlige kriterier for støtteberettigelse i forbindelse med ydelse af tilskud og anvendelse af offentligt udbud. Uanset Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046  (20) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og som en undtagelse fra princippet om ikketilbagevirkende kraft bør navnlig omkostninger til hasteforanstaltninger som følge af deres hastende og uforudsigelige karakter være støtteberettigede og bør også omfatte omkostninger afholdt som følge af mistanke om forekomst af en sygdom eller en skadegører, forudsat at forekomsten efterfølgende er bekræftet og meddelt til Kommissionen. Kommissionen bør indgå de relevante budgetforpligtelser og foretage udbetalingerne for de støtteberettigede udgifter efter medlemsstaternes undertegnelse af de retlige forpligter og på grundlag af en vurdering af de betalingsanmodninger, der indgives af medlemsstaterne. Omkostninger i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedstilstanden i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i visse dyresygdomme og zoonoser på et tredjelands eller en medlemsstats område eller på oversøiske lande og territoriers område, samt omkostninger i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante aktiviteter til støtte for planters sundhedsstatus i Unionen bør også være støtteberettigede. [Ændring 49]

(47)

Den I betragtning af at fødevarekæden i stigende grad globaliseres, er den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, er et meget vigtigt redskab til kontrol og overvågning af, at de relevante EU-krav implementeres, overholdes og håndhæves , navnlig for så vidt angår produkter, der importeres fra tredjelande . Effektive offentlige kontrolsystemer er en forudsætning for, at der kan opretholdes opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden samt forbrugertilliden , samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet og dyrevelfærden. Der bør kunne ydes EU-tilskud til sådanne kontrolforanstaltninger. Der bør navnlig være mulighed for at yde tilskud til EU-referencelaboratorierne til afholdelse af de udgifter, disse laboratorier har i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammer godkendt af Kommissionen. Eftersom effektiviteten af den offentlige kontrol også er afhængig af, at kontrolmyndighederne råder over veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til EU-retten, bør Unionen desuden kunne yde støtte til uddannelse af dette personale og til relevante udvekslingsprogrammer, der arrangeres af de kompetente myndigheder. [Ændring 50]

(48)

Europæiske statistikker af høj kvalitet, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til det europæiske statistiske program, er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning; de bør stilles til rådighed rettidigt og bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i traktaten om TEUF, navnlig styrket og integreret økonomisk styring, social, økonomisk og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling, landbrugspolitikken, Europas sociale dimension og globalisering.

(49)

Europæiske statistikker er uundværlige for Unionens beslutningstagning og for måling af EU-initiativernes performance og indvirkning. Derfor bør den fortsatte tilvejebringelse og udvikling af europæiske statistikker ved hjælp af en EU-tilgang og ud fra et perspektiv, der er bredere end det indre marked, sikres med henblik på at dække alle Unionens aktiviteter og politikområder, herunder styrkelse af borgerne og virksomhederne, således at de er i stand til at træffe informerede valg.

(50)

På grund af sin horisontale karakter er det europæiske statistiske program underlagt specifikke krav og navnlig dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (21), særlig med hensyn til overholdelse af de statistiske principper, det europæiske statistiske systems funktion og styringen heraf, herunder den rolle og de opgaver, der er tildelt Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Kommissionen, samt oprettelse og gennemførelse af programmeringen af de statistiske aktiviteter.

(51)

Programmet er blevet forelagt Udvalget for det Europæiske Statistiske System til forhåndsgennemgang i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 og bør gennemføres ved at sikre effektiv parlamentarisk kontrol . [Ændring 51]

(52)

Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre blive en frontløber i forbindelse med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Ved at bidrage til opfyldelsen af 2030-dagsordenen vil EU og medlemsstaterne fremme et stærkere, mere bæredygtigt, rummeligt, sikkert og velstående Europa. Programmet bør bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, herunder ved at skabe balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling , idet det viseren klar og synlig forpligtelse i så henseende i dets FFR-forordning, og integrere målene for bæredygtig udvikling, således som der blev anmodet om i Europa-Parlamentets beslutninger af 14. marts og 30. maj 2018 om FFR for 2021-2027 . [Ændring 52]

(53)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter på budgettet bidrager til klimamålene. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(54)

Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (22)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(55)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde indeholder bestemmelser om samarbejde på områder, der er omfattet af programmer mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, på den anden side. Andre lande bør også kunne deltage i programmet, herunder især Unionens nabolande og lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande. Desuden bør programmet på området europæiske statistikker være åbent for Schweiz i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (23).

(56)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(57)

Finansforordningen finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud, priser og udbud.

(58)

De foranstaltninger, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye foranstaltninger, der indføres i henhold til programmet, tager sigte på at styrke navnlig et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør foranstaltningerne kun defineres i forhold til overordnede generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke målsætninger på området konkurrenceevne , forbrugerbeskyttelse eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, f.eks. inden for standardisering, markedsovervågning , regulering af fødevarekæden og europæiske statistikker. [Ændring 53]

(59)

Det er nødvendigt at fastsætte visse kategorier af enheder, som er berettiget til finansiering, samt de enheder, der bør være berettiget til finansiering uden indkaldelse af forslag.

(60)

I betragtning af den stadig større sammenkobling inden for verdensøkonomien , herunder den digitale økonomi, bør programmet fortsætte med at give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, som f.eks. embedsmænd i tredjelande, repræsentanter for internationale organisationer og erhvervsdrivende inden for særlige områder. [Ændring 54]

(61)

Det er nødvendigt at angive særlige kriterier vedrørende regler om samfinansiering og støtteberettigede omkostninger.

(62)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget« (24), og for at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte foranstaltninger i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering.

(63)

Dette program bør bidrage til den samlede støtte, der dækker særlige behov i regionerne i den yderste periferi og deres integration på det indre marked, således som det for nyligt blev genbekræftet i Kommissionens meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (25).

(64)

Programmet bør fremme synergier og forhindre overlapninger med relaterede EU-programmer og EU-foranstaltninger. Foranstaltningerne under dette program bør supplere foranstaltningerne i told- og Fiscalisprogrammerne, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (26) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (27), og som også tager sigte på at støtte og forbedre det indre markeds funktion. [Ændring 55]

(65)

Programmet bør fremme synergier og, komplementaritet og additionalitet med hensyn til SMV'er og støtte til iværksætteri under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (28). Endvidere vil SMV-vinduet under InvestEU-fonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (29), garantere støtte i form af lån og egenkapital for at øge adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er og mikrovirksomheder . Programmet bør ligeledes tilstræbe synergier med rumprogrammet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (30), med hensyn til at tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet under disse programmer. [Ændring 56]

(66)

Dette program bør fremme synergierne med Horisont Europa, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (31), og som tager sigte på at fremme forskning og innovation. Dette bør navnlig gælde komplementaritet med foranstaltningerne i det fremtidige europæiske innovationsråd for innovative virksomheder samt støttetjenester for SMV'er.

(67)

Programmet bør fremme synergi og komplementaritet med hensyn til programmet det digitale Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (32), der tager sigte på at fremme digitaliseringen af Unionens økonomi og den offentlige sektor samt øget cybersikkerhed . [Ændring 57]

(68)

Derudover bør programmet også tilstræbe synergier med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (33), og som tager sigte på at støtte den videre udvikling af et europæisk retligt område med henblik på de nationale retssystemers effektivitet, som er en vigtig katalysator for en retfærdig og omkostningseffektiv europæisk økonomi.

(69)

Dette program bør fremme synergierne med Erasmusprogrammet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (34), Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (35) og Den Europæiske Socialfond Plus, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (36), på området arbejdskraftens og unges mobilitet, som er afgørende for et velfungerende indre marked.

(70)

Endelig kunne foranstaltninger vedrørende fødevarekæden, f.eks. veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger i tilfælde af en dyre- og plantesundhedskrise, suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af programmeringen af Unionens fælles landbrugspolitik, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […] (37).

(71)

Hvis det er relevant, bør programmets foranstaltninger anvendes til at Programmets foranstaltninger bør have en klar europæisk merværdi og bør imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og have en klar europæisk merværdi. [Ændring 58]

(72)

Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekæden. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (38). [Ændring 59]

(73)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til EU-merværdien, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. [Ændring 60]

(74)

For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering om de opnåede fremskridt og programmets effektivitet bør der fra begyndelsen fastlægges en passende ramme for overvågning af programmets foranstaltninger og resultater. Denne overvågning og rapportering bør baseres på indikatorer, der måler virkningerne af programmets foranstaltninger i forhold til forud fastsatte referencescenarier. [Ændring 61]

(75)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (39) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger i praksis. Kommissionen bør udarbejde en foreløbig evalueringsrapport om opfyldelsen af målene med de tiltag, som programmet støtter, om resultaterne og virkningerne, om hvor effektivt ressourcerne er blevet anvendt og om EU-merværdien samt en endelig evalueringsrapport om virkningen på lang sigt, resultaterne og bæredygtigheden af foranstaltningerne og synergierne med andre programmer. [Ændring 62]

(75a)

For at supplere visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer. [Ændring 63]

(76)

Listen En åben liste over dyresygdomme og zoonoser, der er berettiget til finansiering i forbindelse med hasteforanstaltninger og til finansiering i forbindelse med udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, bør fastsættes på grundlag af de dyresygdomme, der er nævnt i del I, kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (40), Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 2160/2003 (41) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (42). [Ændring 64]

(77)

For at tage hensyn til situationer fremkaldt af dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel, udviklingen af zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller nye videnskabelige eller epidemiologiske udviklinger samt sygdomme, der kan udgøre en ny trussel for Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændring af listen over sygdomme og zoonoser. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået, hvis det anses for nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Interessenter og forbrugerorganisationer bør også høres. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 65]

(78)

I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med ny OLT-afgørelse: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (43)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(79)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (44), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (45), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (46) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (47). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (48). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(80)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i og navnlig finansforordningen, og de regulerer navnlig som fastlægger proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar , bør finde anvendelse på tiltag i medfør af dette program med forbehold for særlige undtagelser, der er fastsat i denne forordning . Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. [Ændring 66]

(81)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (49) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (50) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679 og i forordning XXX [forordning om privatlivets fred og elektronisk kommunikation] , og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001. [Ændring 67]

(82)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områders grænseoverskridende karakter, men kan på grund af Unionens større handleevne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(83)

Programmet bør også sikre større synlighed og sammenhæng i Unionens indre marked, virksomheders, navnlig mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders , konkurrenceevne, herunder SMV'ers og bæredygtighed og foranstaltninger på området europæiske statistikker for europæiske borgere, virksomheder og administrationer. [Ændring 68]

(84)

Forordning (EU) nr. 99/2013, forordning (EU) nr. 1287/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 (51), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 (52), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (53) og forordning (EU) 2017/826 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(85)

Der bør sikres en gnidningsløs overgang uden afbrydelser mellem programmerne på områderne virksomheders , navnlig mikrovirksomheders og små og SMV'ers mellemstore virksomheders, konkurrenceevne og bæredygtighed , forbrugerbeskyttelse, forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, fødevarekæden og europæiske statistikker oprettet ved forordning (EU) nr. 1287/2013, forordning (EU) nr. 254/2014, forordning (EU) 2017/826, forordning (EU) nr. 258/2014, forordning (EU) nr. 652/2014, forordning (EU) nr. 99/2013 og nærværende program, navnlig hvad angår videreførelse af flerårige foranstaltninger og evalueringen af resultaterne af de forrige programmer — [Ændring 69]