FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SAUGMANDSGAARD ØE – SAG C-295/16
EUROPAMUR ALIMENTACIÓN
[...] [...]
En handelspraksis er urimelig, hvis: og [...] En handelspraksis er i særdeleshed urimelig, hvis den er eller
BOE nr. 15 af
Bestemmelsen blev indsat i LOCM ved artikel 56, stk. 1, nr. 8, i Ley 55/1999 de Medidas fiscales, administrativas y del orden social (lov nr. 55/1999 om skattemæssige, administrative og sociale foranstaltninger) af
Ley 11/2006 Sobre Régimen del Comercio Minorista de la Región de Murcia (lov nr. 11/2006 om regulering af detailhandlen i regionen Murcia) af
BOE nr. 10 af
Dette forfatningsmæssige krav suppleres og forstærkes af det behov, der er afledt af princippet om beskyttelse af forbrugeren som den svage part i et typisk forretningsforhold, som er nedfældet i forfatningens artikel 51.
Dette nye aspekt ved problemet, som stort set var ukendt i den spanske retstradition vedrørende illoyal konkurrence, har udgjort et yderligere og særdeles vigtigt incitament i forbindelse med vedtagelsen af den nye lovgivning. […]
Et salg med tab eller under købsprisen anses imidlertid for at være illoyalt i følgende tilfælde:
BOE nr. 315 af
Jf. punkt 11-16 i dette forslag til afgørelse.
Jf. artikel 4 i lov nr. 29/2009. Jeg bemærker, at denne ligeledes henviser til bestemmelserne i LCD i LOCM’s artikel 22 (vedrørende multiniveausalg), artikel 23 (vedrørende forbud mod pyramidesalg) og artikel 32 (vedrørende salg med gave eller præmie), som ændret.
Jf. artikel 1 i lov nr. 29/2009.
Denne administration bemærkede således, at rabatter
Nærmere bestemt tilsidesættelse af erhvervsmæssig diligenspligt, forvridning af forbrugernes adfærd og vildledning eller aggressiv praksis, jf. dette direktivs artikel 5, stk. 1 og 4.
Den forelæggende ret har anført, at det i henhold til LCD’s artikel 17 ikke er alle salg med tab, der anses for urimelige, således som det er tilfældet ifølge LOCM’s artikel 14, men udelukkende de salg, som opfylder de betingelser, der er fastsat i den nævnte artikel 17 (dvs. vildledning af forbrugerne, miskreditering af et andet produkt eller en anden virksomheds omdømme eller forsøg på at fortrænge konkurrenterne), og at det derfor er nødvendigt at godtgøre, at et sådant salg er urimeligt for at kunne sanktionere dette.
Denne sag rejser nemlig et nyt retligt spørgsmål vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som der er tale om at afgøre, om Domstolen skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten er til hinder for en national bestemmelse (LOCM’s artikel 14), som helt sikkert henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2005/29, men som, ved en anden national bestemmelse (sjette tillægsbestemmelse til LOCM) er gjort anvendelig i et tilfælde, som ikke er omfattet af det nævnte direktivs anvendelsesområde. Jf. i denne henseende punkt 41 ff. i dette forslag til afgørelse.
Jf. kendelse af
Jf. bl.a. dom af
Efter at have citeret et uddrag fra den nævnte begrundelse oplyser den forelæggende ret, at
Ifølge forelæggelsesafgørelsen angives i en næste enstemmig udtalelse fra Tribunales Superiores de Justicia (de øverste domstole) for de spanske selvstyrende regioner, at det er
Jf. punkt 23 og fodnote 11 i dette forslag til afgørelse.
Jf. dom af
Jf. kendelse af
I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse tilkommer det nemlig ikke Domstolen at udtale sig om fortolkningen af en medlemsstats nationale ret eller at afgøre, om den forelæggende rets fortolkning heraf er korrekt (bl.a. kendelse af
Jf. bl.a. dom af
Jf. analogt dom af
Jf. navnlig sjette til ottende betragtning til samt artikel 1, artikel 2, litra d), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29.
Jf. bl.a. generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse
Jf. bl.a. dom af
Jf. i denne retning dom af
Jf. punkt 53 ff. i dette forslag til afgørelse.
Derimod anførte Kommissionen under retsmødet, at den ikke havde fundet tilstrækkeligt præcise oplysninger til at antage, at den spanske lovgiver har haft til hensigt at udvide den beskyttelsesordning, der er fastsat i direktiv 2005/29, til transaktioner mellem erhvervsdrivende.
Begrundelsen for den manglende ændring af de nævnte bestemmelser fremgår ikke af forelæggelsesafgørelsen, og det er min opfattelse, at præamblen til lov nr. 29/2009 ikke indeholder betragtninger vedrørende navnlig den retlige ordning for salg med tab. Den spanske regering bekræftede i sit mundtlige indlæg, uden at angive nogen relevante kilder, at det er, fordi lovgiver var af den opfattelse, at LOCM’s artikel 14 ikke henhørte under beskyttelsen af forbrugerne, at den ikke ændrede denne artikel i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2005/29.
Idet det bemærkes, at LCD, henset til dens præambel, også har til formål at beskytte forbrugerne (jf. punkt 15 i dette forslag til afgørelse).
Jf. punkt 19 og fodnote 9 samt punkt 33 i dette forslag til afgørelse.
Jf. punkt 20 i dette forslag til afgørelse.
Under retsmødet anførte Europamur, at lov nr. 29/2009 ifølge dens præambel havde til formål at ensarte de retlige ordninger, der finder anvendelse på området for urimelig handelspraksis, uanset modtageren – erhvervsdrivende eller forbruger – af det pågældende gode, og at der derfor skulle foretages en samlet læsning af bestemmelserne i LOCM og LCD.
Jf. ligeledes punkt 32 i dette forslag til afgørelse.
Jf. kendelse af
Jf. også punkt 11 og 38 i dette forslag til afgørelse.
Jf. bl.a. dom af
I henhold til denne betragtning gør den omstændighed i dette bilag at opstille en
Jf. dom af
Jf. kendelse af
Den forelæggende ret har med ordlyden af det første spørgsmål fremhævet dette forbuds automatiske karakter. Jf. også punkt 30-32 og 50 i dette forslag til afgørelse.
Jf. punkt 55-59 i dette forslag til afgørelse.
Den forelæggende ret bemærker, at sådanne undtagelser til forbuddet mod salg med tab tværtimod ikke var fastsat i den belgiske lovgivning i den sag, der gav anledning til kendelse af
Jeg erindrer om, at en erhvervsdrivende, der foreholdes at have tilsidesat forbuddet mod salg med tab, i henhold til denne bestemmelse kan undgå at blive pålagt en sanktion ved enten at godtgøre, at salget med tab havde til formål at tilpasse priserne til en eller flere konkurrenter, som var i stand til at have en væsentlig indvirkning på den pågældendes salg, eller at påberåbe sig, at salget vedrører letfordærvelige varer, som inden for et kort tidsrum vil være uegnet til brug.
Hverken nødvendigheden af at tilpasse priserne til konkurrenternes priser eller den omstændighed, at de produkter, der var genstand for det pågældende salg, var letfordærvelige, er nemlig omhandlet i disse artikler i direktiv 2005/29.
Om karakteren af den harmonisering, der foretages i dette direktiv, jf. bl.a. generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse
Jf. punkt 30-32 i dette forslag til afgørelse.
Europamur har i denne forbindelse med rette bemærket, at den bevisbyrde, der består i at skulle godtgøre, at den anfægtede adfærd ikke er urimelig, dvs. en negativ omstændighed, ikke er fastsat i direktiv 2005/29 og udgør en mere restriktiv foranstaltning end de foranstaltninger, der er opført i sidstnævnte, og dermed er i strid med direktivets artikel 4.
Dom af
Jf. dom af