|
6.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 342/330 |
P9_TA(2022)0046
Beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. februar 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2020)0571 — C9-0301/2020 — 2020/0262(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2022/C 342/35)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0571), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9-0301/2020), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 16. februar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til høring af Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. december 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget; |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0114/2021), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt; |
|
3. |
noterer sig Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P9_TC1-COD(2020)0262
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. februar 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/431.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om anvendelsesområdet for direktiv 2004/37/EF
[offentliggøres i L-udgaven umiddelbart efter den lovgivningsmæssige retsakt]
Europa-Parlamentet og Rådet deler den fælles forståelse, at farlige lægemidler, der indeholder et eller flere stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1A eller 1B), mutagene (kategori 1A eller 1B) eller reproduktionstoksiske stoffer (kategori 1A eller 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2004/37/EF. Alle krav i direktiv 2004/37/EF finder tilsvarende anvendelse på farlige lægemidler.
Kommissionens erklæring — handlingsplan og lovgivningsforslag
De forpligtelser, der pålægges Kommissionen i artikel 18a, stk. 3, vedrørende fremlæggelse af en handlingsplan og forelæggelse af et lovgivningsforslag, kan ikke være i strid med Kommissionens institutionelle beføjelser og dens initiativret, der følger direkte af traktaterne.
Artikel 18a, stk. 3, henviser til artikel 16 i direktiv 2004/37/EF, som fastsætter en forpligtelse til at fastsætte grænseværdier på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, for alle de stoffer, for hvilke dette er muligt. I forbindelse med gennemførelsen af denne bestemmelse opfordres Kommissionen også til at forelægge den handlingsplan, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 3. Af hensyn til gennemsigtigheden vil denne handlingsplan bestå af en liste over de næste 25 nye eller reviderede stoffer, der skal evalueres videnskabeligt. Evalueringerne af stofferne på listen vil indgå i den fastlagte procedure, herunder høring af arbejdsmarkedets parter, udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og konsekvensanalyse, der forbereder eventuelle nødvendige lovgivningsforslag i tide.