9

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

10

EUIPO har nedlagt følgende påstande:

42

Hvad for det andet angår sagsøgeren argument vedrørende den omhandlede forms meget vellykkede æstetiske udseende bemærkes, at det fremgår af retspraksis, at det forhold, at varer har et kvalitetsdesign, ikke nødvendigvis medfører, at et varemærke, der består af disse varers tredimensionale form, ab initio gør det muligt at adskille de nævnte varer fra andre virksomheders varer som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 (dom af 5.2.2020, Formen på et snørebånd til fodtøj, T-573/18, EU:T:2020:32, præmis 65).

43

Det kan dog ikke udelukkes, at der blandt andre bestanddele kan tages hensyn til et varemærkes æstetiske udseende, som har form af en vares emballage, i det foreliggende tilfælde dens indhold, med henblik på at fastslå en forskel i forhold til en branches norm og brug, for så vidt som dette æstetiske udseende forstås således, at det henviser til den objektive og usædvanlige visuelle virkning, der fremkaldes ved det nævnte varemærkes særlige design (dom af 12.12.2019, EUIPO mod Wajos, C-783/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:1073, præmis 32).

44

Det skal følgelig fastslås, at en hensyntagen til det ansøgte varemærkes æstetiske udseende ikke skal være det samme som en vurdering af den omhandlede vares skønhed eller mangel på samme, som pr. definition vil være subjektiv, men i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 43 ovenfor, tilsigter at efterprøve, om varen kan fremkalde en objektiv og usædvanlig visuel virkning i den relevante kundekreds’ øjne.

[udelades]

48

Det følger i øvrigt af retspraksis, at normen og branchesædvanen ikke blot kan reduceres til den statistisk set mest udbredte form, men omfatter alle de former, som forbrugeren sædvanligvis ser på markedet (dom af 25.11.2020, Brasserie St Avold mod EUIPO (Formen på en mørk flaske), T-862/19, EU:T:2020:561, præmis 56).

49

Under hensyntagen til de billeder, som appelkammeret har taget i betragtning som værende normen og sædvanen i den pågældende branche, skal det i lighed med det af sagsøgeren anførte fastslås, at den omhandlede form er usædvanlig for en læbestift, og at den adskiller sig fra enhver anden form, der findes på markedet.

50

Appelkammeret begrænsede sig til at konstatere, at der ikke forelå en væsentlig afvigelse i forhold til normen og branchesædvanen. Selv om det i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 19 ovenfor, er korrekt, at den omstændighed alene, at en form er en »variant« af en af de sædvanlige former for en varetype, ikke er tilstrækkelig til at godtgøre, at den nævnte form ikke mangler fornødent særpræg, indebærer den omstændighed, at en branche er kendetegnet ved en betydelig mængde varianter af vareformer, ikke, at en eventuel ny form nødvendigvis vil blive opfattet som en af disse former.

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling):