|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2464 |
8.12.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/2464
af 1. december 2025
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet til vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2026
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 og artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (1) (»transportfællesskabstraktaten«) blev godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2019/392 (2) og trådte i kraft den 1. maj 2019. |
|
(2) |
I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 skal Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet (»styringsudvalget«) hvert år vedtage transportfællesskabets budget. I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 har styringsudvalget ligeledes beføjelse til at vedtage afgørelser om den nærmere procedure for gennemførelse af budgettet. |
|
(3) |
Styringsudvalget skal på sit sidste møde i 2025 vedtage en afgørelse om transportfællesskabets budget for 2026. |
|
(4) |
Det foreslåede 2026-budget for transportfællesskabet er nødvendigt for, at det permanente sekretariat og transportfællesskabets organer kan fungere korrekt. Det dækker udgifter til menneskelige ressourcer, rejser, IT-udstyr og software samt driftsudgifter såsom undersøgelser, kapacitetsopbygning, teknisk bistand og afholdelse af konferencer og møder. |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i styringsudvalget til afgørelsen om vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2026, da nævnte afgørelse vil være bindende for Unionen jf. artikel 25, stk. 1, i transportfællesskabstraktaten. |
|
(6) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i styringsudvalget, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet (»styringsudvalget«) til vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2026, baseres på det udkast til styringsudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2025.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L 278 af 27.10.2017, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2017/1937/oj.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2019/392 af 4. marts 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (EUT L 71 af 13.3.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/392/oj).
UDKAST til
AFGØRELSE nr. …/2025 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET
den …
om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2026
DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (1), særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Transportfællesskabets budget for 2026, der er knyttet som bilag til denne afgørelse, vedtages herved.
Udfærdiget i …, den … 2025.
På Det Regionale Styringsudvalgs vegne
Formand
(1) EUT L 278 af 27.10.2017, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2017/1937/oj.
BILAG
Transportfællesskabets budget for 2026
|
Budgetpost |
Beløb (i EUR) |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
1 753 257 |
||||||||||||
|
117 020 |
||||||||||||
|
35 220 |
||||||||||||
|
739 741 |
||||||||||||
|
280 000 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
40 000 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
16 500 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
185 000 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
9 500 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
7 386 |
||||||||||||
|
Tilsammen |
3 183 624 |
||||||||||||
|
EU-bidrag (80 % af de samlede midler) |
2 546 899 |
||||||||||||
|
De sydøsteuropæiske parters bidrag (20 % af de samlede midler: Fordelingen pr. land er angivet i bilag V til transportfællesskabstraktaten) |
636 725 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2464/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)