1999/236/EF: Kommissionens beslutning af 17. marts 1999 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF og beslutning 92/160/EØF og 93/197/EØF, for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel til EF af registrerede heste fra visse dele af Kirgisistan (meddelt under nummer K(1999) 609) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 087 af 31/03/1999 s. 0013 - 0014
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. marts 1999 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF og beslutning 92/160/EØF og 93/197/EØF, for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel til EF af registrerede heste fra visse dele af Kirgisistan (meddelt under nummer K(1999) 609) (EØS-relevant tekst) (1999/236/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 12, 13, 15 og 16 og artikel 19, nr. ii), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets beslutning 79/542/EØF (2), senest ændret ved beslutning 1999/227/EF (3), er der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, enhovede dyr, får og geder og fersk kød og kødprodukter; (2) ved beslutning 92/160/EØF (4), senest ændret ved beslutning 1999/228/EF, har Kommissionen foretaget en områdeopdeling af visse tredjelande med henblik på indførsel af enhovede dyr; (3) der er fastsat dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede heste i Kommissionens beslutning 93/197/EØF (5), senest ændret ved beslutning 1999/227/EF; (4) på grundlag af et EF-veterinærbesøg i Kirgisistan kan det konstateres, at sundhedssituationen, når det gælder hovdyr, kontrolleres tilfredsstillende af veterinærtjenesterne; (5) veterinærmyndighederne i Kirgisistan har skriftligt forpligtet sig til at underrette Kommissionen og medlemsstaterne pr. telefax, telegram eller telex inden for 24 timer, hvis nogen af de i bilag A til direktiv 90/426/EØF nævnte infektiøse eller kontagiøse sygdomme, som er anmeldelsespligtige i landet, bekræftes, og snarest muligt, hvis der sker ændringer af vaccinations- eller importpolitikken med hensyn til hovdyr; (6) heste bliver årligt undersøgt for snive i Kirgisistan, og der er ikke rapporteret positive resultater i mindst seks måneder; der er aldrig forekommet afrikansk hestepest, venezulansk hesteencephalitis og vesikulær stomatitis i Kirgisistan; (7) overvågningen for equin viral arteritis er først lige begyndt, og landets status, hvad angår denne sygdom, kan ikke fastlægges endeligt; der bør derfor foretages en laboratorieundersøgelse for denne sygdom, når det gælder ukastrerede hanheste, der er over 180 dage gamle og bestemt til indførsel til EF; (8) der er rapporteret dourine i visse dele af Kirgisistan; regionen Issyk-Kul har dog vært fri for dourine i mindst seks måneder, og der er modtaget officielle garantier for, at flytningen af hovdyr til denne region fra den resterende del af landet er under officiel veterinærkontrol; (9) på grund af sundhedssituationen for enhovede dyr i visse dele af Kirgisistan bør der foretages en områdeopdeling af dette land, så der kun tillades indførsel til EF af registrerede heste fra den sygdomsfri del af Kirgisistans område; (10) de dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelserne om udstedelse af sundhedscertifikat bør tilpasses ud fra dyresundhedssituationen i det pågældende tredjeland; i dette tilfælde er der kun tale om registrerede heste; (11) beslutning 79/542/EØF og beslutning 92/160/EØF og 93/197/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed; (12) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I del 2 i bilaget til beslutning 79/542/EØF i den særlige kolonne for registrerede heste indsættes følgende linje i alfabetisk orden efter ISO-landekoden: >TABELPOSITION> Artikel 2 I bilaget til beslutning 92/160/EØF foretages følgende ændringer: 1) Følgende ord indsættes: »Kirgisistan (4) Regionen Issyk-Kul.« 2) Følgende fodnote indsættes: »(4) Der tillades kun permanent indførsel til EF af registrerede heste.« Artikel 3 I Kommissionens beslutning 93/197/EØF foretages følgende ændringer: 1) »Kirgisistan (1) (2) (KG)« indsættes i alfabetisk orden efter ISO-landekoden på listen over tredjelande i bilag I, gruppe B. 2) I sundhedscertifikatet i bilag II, gruppe B, affattes titlen således: »SUNDHEDSCERTIFIKAT for indførsel til EF's område af registrerede heste fra Kirgisistan (1) og af registrerede enhovede dyr og enhovede avls- og brugsdyr fra Australien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Belarus, Cypern, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, New Zealand, Polen, Rumænien, Rusland (1), Slovakiet, Slovenien, Ukraine og Forbundsrepublikken Jugoslavien«. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18. 8. 1990, s. 42. (2) EFT L 146 af 14. 6. 1979, s. 15. (3) EFT L 83 af 27. 3. 1999, s. 77. (4) EFT L 71 af 18. 3. 1992, s. 27. (5) EFT L 86 af 6. 4. 1993, s. 16.