|
5.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 89/10 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.7873 — Worldline/Equens/PaySquare)
(EØS-relevant tekst)
(2016/C 89/13)
|
1. |
Den 26. februar 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Worldline S.A. (»Worldline«, Frankrig), der i sidste instans kontrolleres af Atos S.E. (»Atos«, Frankrig), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Equens S.E., herunder virksomhedens datterselskab PaySquare (samlet benævnt »Equens«, Nederlandene). |
|
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Worldline: betalings- og transaktionstjenester, herunder indløsning af betalingstransaktioner, behandling af kortbetalinger, netbanktjenester, behandling af kortudstedelser og licensering af betalingssoftware, levering af salgsterminaler og tilhørende tjenester, primært i EØS — Equens: levering af tjenester i hele værdikæden til både behandling af betalinger og kortudstedelsestjenester, herunder indløsning af betalingstransaktioner og behandling af kortbetalinger i EØS. |
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
|
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7873 — Worldline/Equens/PaySquare sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).