Ud fra den antagelse, at den frist, der er fastsat i EØF-traktatens artikel 38, stk. 3, udgør en præklusionsfrist, efter hvis udløb Rådet ikke længere har kompetence til at supplere listen over landbrugsprodukter, konstaterer Kommissionen, at forordning nr. 7 a ifølge sin artikel 2 skulle træde i kraft den 31. december 1959, hvilket ligger inden for fristen. Da den blev offentliggjort i 1961, drejede det sig vel om er tilfælde af tilbagevirkende kraft, som imidlertid ikke kan udgøre et klagepunkt, da den tilbagevirkende gyldighed ikke er blevet påberåbt som støtte for retskrav.

I øvrigt bestemmer traktatens artikel 38, stk. 3 ikke, at offentliggørelsen skal finde sted inden for bemyndigelsesperioden. Det bestemmes blot, at Rådet træffer beslutning inden for denne frist. Da der ikke foreligger modstående bestemmelse, kunne Rådet have valgt en form, som ikke kræver offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Kommissionen konkluderer, at det er tilstrækkeligt, at den formelle beslutning om at udstede forordning nr. 7 a blev truffet inden for fristen. Optagelsen af nye produkter på listen i bilag II til traktaten har ikke direkte virkning for produkternes juridiske stilling men giver blot mulighed for senere at lade dem omfatte af foranstaltningerne vedrørende landbrugspolitikken. Indtil i dag findes der ikke nogen fælles markedsordning for den alkohol, som er omtalt i forordning nr. 7 a.

Kommissionen er af den opfattelse, at det første omdannelsesstadium omfatter samtlige processer, som sigter mod at fabrikere og producere alle slags ethylalkohol på basis af landbrugsprodukter. Det senere omdannelsesstadium omfatter alle de bearbejdninger, som fratager denne alkohol sin oprindelige karakter og skaber nye produkter med særlige kvaliteter.

Ethylalkohol med en rumfangsprocent på under 80 er ikke andet end en neutral blanding af ren ethylalkohol og vand.

Sondringen i Bruxelles-nomenklaturens position 22.09 mellem

er gentaget under underpositionerne til position nr. 22.09 i den fælles toldtarif:

Udtrykket akoholholdige drikkevarer blev foretrukket for udtrykket akvavit, likør og andre alkoholholdige drikkevarer, som rejser meget vanskelige oversættelsesproblemer.

En blanding af alkohol og vand, der indeholder mindre end 80 rumfangsprocent, hører under underposition 22.09 A. En sådan blanding, der indeholder 55 rumfangsprocent eller mindre, og som følgelig kan drikkes umiddelbart, udgør stadig en blandig af alkohol og vand og hører under underposition 22.09 A.

Bilag IV til den fælles toldtarif, som findes i forordning EØF nr. 950/68, omtaler toldmæssige indrømmelser vedtaget inden for GATT. For likører og akvavit og ligeledes for ethylalkohol, ikke denatureret, i position 22.09 A har indførelsen af en begrænsning af rumfangsprocenten til 46,2 klart til formål at begrænse de vedtagne toldindrømmelser til drikkevarer, der umiddelbart er beregnet til menneskeligt forbrug. Således kan ethylalkohol, der umiddelbart er egnet til menneskeligt forbrug, ikke betragtes som alkoholholdig drikkevare i position 22.09 C's forstand.

De forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen vedrørende underposition 22.09 A bekræfter disse betragtninger.

De produkter, der hører under underposition 22.09 C, adskiller sig fra produkterne under underposition 22.09 A på grund af de alkoholholdige drikkevarers særlige indvirkninger på sanseorganerne. Den helt rene ethylalkohol besidder ikke sådanne egenskaber, og er derfor ikke nogen alkoholholdig drikkevare i den betydning, der er forudsat i underposition 22.09 C, selvom den er beregnet til forbrug.

Kommissionen foreslår følgende svar på det tredje spørgsmål:

Underposition 22.09 A (ethylalkohol, ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 rumfangsprocent) omfatter blandinger af vand og ethylalkohol, som ved 15o celcius udviser et indhold af ethylalkohol på under 80 rumfangsprocent efter Gay-Lussac-metoden uanset den faktiske eller mulige udnyttelse. Under denne underposition må yderligere tariferes blandinger af vand og ethylalkohol, som kan nydes umiddelbart, i det omfang de ikke indeholder særlige aromatiske tilsætninger.

Rådet forelægger Domstolen et protokollat fra sit 26. møde den 18. december 1969 for at vise, at beslutningen om at optage de pågældende produkter i traktatens bilag II blev endeligt truffet den 18. december 1959.

Da EØF-traktatens artikel 38, stk. 3 ikke angiver formen af den retsakt, der skal supplere traktaten, har Rådet haft valget mellem en forordning og en særlig beslutning. Problemet om den normative teknik var et af de talrige formelle problemer vedrørende retsakterne, som på dette tidspunkt skulle løses, og der blev først fundet en løsning på dette problem et år efter Rådets beslutning.

Rådet fastholder, at reglerne i artikel 38, stk. 3 om forslag fra Kommissionen og vedtagelse af Rådet har været overholdt. Da grundlaget for dets beslutning således var lovligt, havde den offentliggørelse, som skulle ske, kun en deklatorisk karakter, som skulle gøre retsakten anvendelig over for private.

Efter at have påpeget, at der i størstedelen af medlemsstaterne sondres mellem ikrafttrædelsen af en lov og dens offentliggørelse, idet denne sidste blot er et deklatorisk element, konkluderer Rådet, at denne sondring genfindes i EØF-traktatens artikler 189 om ikrafttræden og 191 om offentliggørelse. Kravet om offentliggørelse i Tidende som betingelse for ikrafttrædelsen er ikke et gyldighedsspørgsmål men et forhold, der vedrører anvendelighed og virksomhed.

Rådet afviser klagepunktet om tilbagevirkende kraft, idet det anfører, at den pågældende forordning ikke kan gælde umiddelbart før dens offentliggørelse. Det tilføjer, at anvendelsen den 1. juli 1968 af Rådets forordning EØF nr. 950/68 om den fælles toldtarif, hvis artikel 2 bestemmer, at forordningen ikke finder anvendelse på landbrugsprodukter, er den første konsekvens af, at det omhandlede produkt optages i traktatens bilag II.

Rådet er af den opfattelse, at man ikke skal fortolke begrebet første bearbejdning for snævert. De produkter, der findes i det oprindelige bilag II, har karakter af landbrugsprodukter, i og med at de er optaget i traktaten. Flere af disse produkter er ikke bearbejdede produkter efter en strikt fortolkning. Rådet er af den opfattelse, at det har ret til at anvende samme fortolkning på artikel 38, stk. 1 som traktatens forfattere. I øvrigt kan man spørge sig selv, om tilsætning af vand for at formindske alkoholindholdet af et destilleret landbrugsprodukt er en fremgangsmåde, der adskiller sig fra destillering.

Ifølge Rådet hører råprodukter, som er beskrevet udelukkende ved deres grundlæggende kemiske sammensætning, under underposition 22.09 A, mens underposition 22.09 C omfatter mere specielle produkter, som er fremstillet i henhold til veldefinerede regler, navnlig lokale traditionelle regler, og som svarer til nogle oprindelsesregler, eller som er fremstillet i henhold til specielle fabrikationsrecepter. Disse produkter kan gøres til genstand for artsdefinitioner, der bygger på de basisprodukter, der indgår i deres sammensætning. På den anden side er de karakteristiske for drikkevaren i uforarbejdet stand.

Det forenede Kongerige er af den opfattelse, at den beføjelse, der er givet Rådet ved artikel 38, stk. 3 til at optage produkter på listen i bilag II, ikke udstrækker sig til produkter, der ligger uden for begrebet landbrugsvarer, således som dette er defineret i artikel 38, stk. 1.

Det er i selve traktaten bestemt, at produkterne på denne liste, således som den oprindeligt var udfærdiget, henhører under traktatens artikler 38 til 46. Ved udarbejdelsen af nævnte liste har traktatens fædre udøvet en særlig beføjelse med samme hjemmel, ligesom da de definerede en landbrugsvare i artikel 38, stk. 1. Det drejer sig om vedtagelsen af Fællesskabernes Grundnorm.

Derimod befandt Rådet sig ved udøvelsen af beføjelsen til at optage produkter på den nævnte liste ikke i samme situation som traktatens fædre med hensyn til beføjelsen til at tilføje noget til denne Fællesskabernes Grundnorm.

Ifølge Det forenede Kongeriges opfattelse er alkohol, som tilsættes vand, et produkt i sig selv, som har undergået en første bearbejdning. Ethylalkohol, der tariferes under toldpositionerne 22.08 og 22.09, er uanset dets alkoholindhold et resultat af en række bearbejdninger: mens gæringen eventuelt kan udgøre den første bearbejdning, kræver produktionen af ethylalkohol i en hvilken som helst form en yderligere bearbejdning, destilleringen.

Da produkterne under positionerne 22.08 og 22.09 hverken er jordbrugsprodukter, husdyrsprodukter eller fiskeriprodukter eller varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning, er de ikke landbrugsvarer i den i traktatens artikel 38, stk. 1 forudsatte betydning, og de kan således ikke optages på listen i traktatens bilag II.

Fabrikationen af ethylalkohol på grundlag af jordbrugsprodukter omfatter mere end ét bearbejdningsstadium. For produktionen af ethylalkohol på basis af korn findes der 4 stadier, nemlig: formaling, brygning, gæring og til slut destillering.

Irland hævder, at ethylalkohol på grund af de forskellige bearbejdningsstadier, der er nødvendige for at producere denne type alkohol på basis af landbrugsvarer, uanset hvilken rumfangsprocent den indeholder, ikke udgør en landbrugsvare i den i traktatens artikel 38 forudsatte betydning, og at den således ikke gyldigt kan optages på listen i Rom-traktatens bilag II.