02014R1394 — DA — 01.01.2017 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1394/2014 af 20. oktober 2014 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 31) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2377 af 14. oktober 2016 |
L 352 |
50 |
23.12.2016 |
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1394/2014
af 20. oktober 2014
om fastsættelse af en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen fra den 1. januar 2015 af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, i de sydvestlige farvande som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, litra d), i de fiskerier, der er anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Undtagelse begrundet i en høj overlevelsesrate
Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes landingsforpligtelsen ikke på fangster af ansjos, hestemakrel, blå hestemakrel og almindelig makrel, der er fanget i ikkeindustrielt notfiskeri. Sådanne fangster må slippes ud, forudsat at noten ikke er halet helt om bord.
Artikel 3
De minimis-undtagelser
Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må følgende mængder smides ud:
a) når det gælder blåhvilling (Micromesistius poutassou) op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster, der tages i pelagisk trawlfiskeri til industriformål efter nævnte art i ICES-underområde VIII med henblik på forarbejdning om bord til råvare til surimifremstilling
b) op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster af hvid tun i det direkte fiskeri efter denne art med pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VIII
c) op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2917 af de samlede årlige fangster i det pelagiske trawlfiskeri efter ansjos (Engraulis encrasicolus), almindelig makrel (Scomber scombrus) og hestemakrel (Trachurus spp.) i ICES-under område VIII
d) i notfiskeriet i ICES-underområde VIII, IX og X og i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 efter følgende arter: op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2017 af de samlede årlige fangster af hestemakrel (Trachurus spp.) og almindelig makrel (Scomber scombrus) og op til højst 2 % i 2015 og 2016 og 1 % i 2017 af de samlede årlige fangster af ansjos (Engraulis encrasicolus).
Artikel 4
Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse
Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for ansjos (Engraulis encrasicolus) fanget i ICES-underområde IX og i CECAF-afsnit 34.1.2 er på 9 cm.
Uanset bilag XII til forordning (EF) nr. 850/98 er den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for hestemakrel (Trachurus spp.), der fanges i ICES-afsnit VIIIc og ICES-underområde IX, på 12 cm for 5 % af Spaniens og Portugals respektive kvoter i disse områder. Inden for denne 5 %-grænse må 1 % af Portugals fangstkvote i det ikkeindustrielle fiskeri med landragningsvod i ICES-afsnit IXa være mindre end 12 cm.
Artikel 5
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Fiskerier, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning om gennemførelse af landingsforpligtelsen
1. Fiskerier i ICES-underområdeVIII:
|
Kode |
Pelagiske fiskeredskaber |
Målarter, der er omfattet af en kvote |
|
PS |
Not |
Hestemakrel, almindelig makrel, brisling og ansjos |
|
PTM |
Pelagisk partrawl |
Hestemakrel, almindelig makrel, ansjos og hvid tun |
|
OTM |
Pelagisk skovltrawl |
Hestemakrel, almindelig makrel, ansjos, hvid tun og blåhvilling |
|
LHM/LTL/BB |
Håndliner og stangliner (mekaniske), stangfartøjer og dørgeliner |
Hvid tun og makrel |
2. Fiskeriet i ICES-underområde IX:
|
Kode |
Pelagiske fiskeredskaber |
Målarter, der er omfattet af en kvote |
|
PS |
Not |
Hestemakrel, almindelig makrel og ansjos |
|
LHM/LTL/BB |
Håndliner og stangliner (mekaniske), stangfartøjer og dørgeliner |
Hvid tun og almindelig makrel |
|
LL |
Langliner |
Hvid tun |
|
GND/SB |
Ikkeindustrielt fiskeri |
Hestemakrel |
3. Fiskeriet i ICES-underområde X:
|
Kode |
Pelagiske fiskeredskaber |
Målarter, der er omfattet af en kvote |
|
LHP/BB |
Stangfartøjer |
Hvid tun |
|
LLD |
Langliner |
Hvid tun |
|
PS |
Ikkeindustrielt notfiskeri |
Blå hestemakrel |
4. Fiskeriet i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0:
|
Kode |
Pelagiske fiskeredskaber |
Målarter, der er omfattet af en kvote |
|
PS |
Not |
Blå hestemakrel |
|
LHP/BB |
Håndliner, stangfartøjer og stangliner (håndbetjente) |
Hvid tun |
|
LLD |
Langliner |
Hvid tun |