European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/423

20.2.2026

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/423

af 17. februar 2026

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Banka Slovenije

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 19. december 2025 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banka Slovenije (ECB/2025/42) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for Banka Slovenijes nuværende eksterne revisorer, Mazars, družba za revizijo, d. o. o., udløber efter revisionen for regnskabsåret 2026. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2027 og fremefter.

(3)

Banka Slovenije har valgt ERNST & YOUNG Revizija, poslovno svetovanje, d.o.o. som eksterne revisorer for regnskabsårene 2027-2029.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at ERNST & YOUNG Revizija, poslovno svetovanje, d.o.o. udnævnes til eksterne revisorer for Banka Slovenije for regnskabsårene 2027-2029.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 13, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»13.   ERNST & YOUNG Revizija, poslovno svetovanje, d.o.o. godkendes som eksterne revisorer for Banka Slovenije for regnskabsårene 2027-2029.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2026.

På Rådets vegne

M. KERAVNOS

Formand


(1)   EUT C, C/2026/215, 7.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/215/oj.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/70(1)/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/423/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)