|
28.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 438/66 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2219
af 22. december 2020
om ligestilling af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø og frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, der er produceret i Det Forenede Kongerige
(meddelt under nummer C(2020) 9590)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø (1), særlig artikel 16, stk. 1,
under henvisning til Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (2), særlig artikel 12, stk. 1,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 2008/72/EF indeholder bestemmelser om afsætning i Unionen af planteformeringsmateriale bortset fra frø. |
|
(2) |
Direktiv 2008/90/EF indeholder bestemmelser om afsætning i Unionen af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion. |
|
(3) |
Det Forenede Kongerige har gennemført og effektivt implementeret de nævnte direktiver. |
|
(4) |
EU-retten, herunder direktiv 2008/72/EF og 2008/90/EF, finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i den overgangsperiode, der udløber den 31. december 2020 i overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 126 og 127, stk. 1. |
|
(5) |
I lyset af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, har Det Forenede Kongerige indgivet en anmodning til Kommissionen om, at plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø samt at frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion produceret i Det Forenede Kongerige indrømmes ligestilling med samme materialer produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/72/EF og 2008/90/EF. |
|
(6) |
Det Forenede Kongerige har meddelt Kommissionen, at den lovgivning, der gennemfører de pågældende direktiver, ikke ændres og fortsat vil finde anvendelse fra den 1. januar 2021. |
|
(7) |
Kommissionen har undersøgt Det Forenede Kongeriges relevante lovgivning og har konkluderet, at plantemateriale og formeringsmateriale og grøntsagsplanter bortset fra frø, som er produceret i Det Forenede Kongerige og opfylder kravene i Det Forenede Kongeriges førnævnte lovgivning, kan ligestilles med plantemateriale og formeringsmateriale og grøntsagsplanter, der er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/72/EF, eftersom det frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning som samme materiale produceret i Det Forenede Kongerige. |
|
(8) |
Det bør derfor besluttes, at plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø er ligestillet med plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, der er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/72/EF, forudsat at plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter produceret i Det Forenede Kongerige fortsat er i overensstemmelse med nævnte direktiv og dets gennemførelsesretsakter efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen. |
|
(9) |
Kommissionen har undersøgt Det Forenede Kongeriges relevante lovgivning og har konkluderet, at frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion produceret i Det Forenede Kongerige kan ligestilles med frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/90/EF, eftersom de frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning som samme materiale produceret i Unionen i overensstemmelsen med nævnte direktiv. |
|
(10) |
Det bør derfor besluttes, at plantemateriale og formeringsmateriale af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion produceret i Det Forenede Kongerige kan ligestilles med frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, som er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/90/EF, forudsat at frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion produceret i Det Forenede Kongerige fortsat er i overensstemmelse med nævnte direktiv og dets gennemførelsesretsakter efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen. |
|
(11) |
Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af EU-rettens anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol. |
|
(12) |
Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021. |
|
(13) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ligestilling af plantemateriale og formeringsmateriale og grøntsagsplanter
Plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø produceret i Det Forenede Kongerige ( (3) kan ligestilles med plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, der er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/72/EF, eftersom det frembyder samme garantier med hensyn til leverandør, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, forudsat at nævnte materiale produceret i Det Forenede Kongerige fortsat er i overensstemmelse med det nævnte direktiv og dets gennemførelsesretsakter efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.
Artikel 2
Ligestilling af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion
Frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion produceret i Det Forenede Kongerige kan ligestilles med frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, der er produceret i Unionen og opfylder kravene i direktiv 2008/90/EF, eftersom det frembyder samme garantier med hensyn til leverandør, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, forudsat at nævnte materiale produceret i Det Forenede Kongerige fortsat er i overensstemmelse med det nævnte direktiv og dets gennemførelsesretsakter efter udløb af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.
Artikel 3
Ansøgningsdato
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.
Artikel 4
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 205 af 1.8.2008, s. 28.
(2) EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8.
(3) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter i bilaget referencer til Det Forenede Kongerige ikke Nordirland.