Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. juni 2007 – Kommissionen mod Sverige

(sag C‑333/06)

»Traktatbrud – forordning (EF) nr. 261/2004 – luftfart – boardingafvisning og aflysning eller lange forsinkelser – kompensation og bistand til luftfartspassagerer – fastlæggelse af sanktioner«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 10)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) – fastlæggelse af sanktioner, der er effektive, står i forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Konklusion

 

Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, idet det ikke har fastsat sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne i forordningens artikel 14.

 

I øvrigt frifindes Kongeriget Sverige.

 

Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.