5.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 413/7


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8690 — TDR Capital LLP/Rossini Holding SAS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 413/07)

1.

Den 27. november 2017 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører virksomhederne:

—

TDR Capital LLP (Det Forenede Kongerige)

—

Rossini Holding SAS (Frankrig)

TDR Capital LLP erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Rossini Holding SAS. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   TDR Capital LLP: privat investeringsselskab, der investerer i sektorer som bl.a. detailsalg af motorbrændstof, fitnesscentre og helseklubber, automatiske bilvaskerier, tjenesteydelser i forbindelse med tomme ejendomme, renovering af socialt boligbyggeri i Det Forenede Kongerige, modulbyggeri, barer og restauranter, køb af fordringer, pallereturneringslogistik, kystfart, livsforsikring og produkter vedrørende pensionsindkomst i Det Forenede Kongerige

—   Rossini Holding SAS: driver og giver delvis koncession til en kæde af restauranter under varemærket »Buffalo Grill«.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8690 — TDR Capital LLP/Rossini Holding SAS sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.