|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1481 |
18.7.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/1481
af 18. juli 2025
om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/2135 om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 9. oktober 2023 afgørelse (FUSP) 2023/2135 (1). |
|
(2) |
Den 27. november 2023 udsendte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Unionens vegne en erklæring, hvori Unionen og dens medlemsstater gentog deres kraftige fordømmelse af de fortsatte kampe mellem Sudans væbnede styrker (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) og deres respektive tilknyttede militser. I erklæringen beklages også den dramatiske optrapning af volden og de uoprettelige tab af menneskeliv i Darfur og i hele landet samt krænkelserne af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. |
|
(3) |
I betragtning af den alvorlige situation bør to personer og to enheder opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/2135. |
|
(4) |
Afgørelse (FUSP) 2023/2135 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/2135 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2025.
På Rådets vegne
M. BJERRE
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2135 af 9. oktober 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan (EUT L, 2023/2135, 11.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2135/oj).
BILAG
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/2135 ændres således:
|
1) |
Under overskriften »A. Liste over fysiske personer, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1« tilføjes følgende punkter:
|
|
2) |
Under overskriften »B. Liste over juridiske personer, enheder eller organer, jf. artikel 2, stk. 1« tilføjes følgende punkter:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1481/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)