Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud /* KOM/2007/0839 endelig udg. - CNS 2007/0283 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 20.12.2007 KOM(2007) 839 endelig 2007/0283 (CNS) Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af bilag I til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Akten af 2005 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse[1] indeholder en ordning, som gør det lettere for Bulgarien og Rumænien at tiltræde de konventioner (og protokoller), som medlemsstaterne har indgået med henvisning til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union (tidl. artikel K.3) eller artikel 293 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab. Til forskel fra tidligere er det således ikke længere nødvendigt at forhandle om indgåelsen af særlige protokoller vedrørende tiltrædelsen af disse konventioner (hvilket ville have krævet en ratifikation i 27 lande). I artikel 3, stk. 3, i tiltrædelsesakten fastsættes det ganske enkelt, at Bulgarien og Rumænien tiltræder disse konventioner og protokoller ved tiltrædelsesakten. Med henblik herpå fastsættes det i artikel 3, stk. 3 og 4, i tiltrædelsesakten, at Rådet vedtager en afgørelse om, hvornår disse konventioner træder i kraft for Bulgarien og Rumænien, og hvordan konventionerne skal tilpasses som følge af de to nye medlemsstaters tiltrædelse (under alle omstændigheder kræves det, at konventionerne vedtages i en bulgarsk og rumænsk version, hvorefter disse sprogversioner vil have "samme gyldighed"). Rådet træffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Europa-Parlamentet. Bilag I til tiltrædelsesakten indeholder listen over berørte konventioner og protokoller. De omfatter konvention 90/436/EØF af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (den såkaldte voldgiftskonvention), konvention af 21. december 1995 om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af voldgiftskonventionen og protokollen af 25. maj 1999 om ændring af voldgiftskonventionen. I perioden før Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union undertegnede medlemsstaterne den 8. december 2004 en konvention om Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af voldgiftskonventionen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Bulgarien og Rumænien tiltræder voldgiftskonventionen som ændret ved konventionen af 8. december 2004, og at denne konvention vedføjes bilag I til tiltrædelsesakten. Med henblik herpå har Kommissionen i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 6, udarbejdet et forslag Rådets afgørelse om at tilføje konventionen af 8. december 2004 om de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af konvention 90/436/EØF på listen. Formålet med Kommissionens henstilling om Rådets afgørelse er i henhold til artikel 3, stk. 4, i tiltrædelsesakten at foretage de nødvendige tilpasninger af ovennævnte konvention som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. 2007/0283 (CNS) Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 3, stk. 4, under henvisning til henstilling fra Kommissionen[2], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Konvention 90/436/EØF af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud[4] (herefter benævnt "voldgiftskonventionen") blev undertegnet i Bruxelles den 23. juli 1990 og trådte i kraft den 1. januar 1995. (2) Voldgiftskonventionen blev ændret ved en protokol[5], der blev undertegnet den 25. maj 1999 og trådte i kraft den 1. november 2004. (3) Østrig, Finland og Sverige tiltrådte voldgiftskonventionen ved en konvention[6], der blev undertegnet den 21. december 1995. (4) Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet tiltrådte voldgiftskonventionen ved en konvention[7], der blev undertegnet den 8. december 2004. (5) Ifølge artikel 3, stk. 3, i tiltrædelsesakten fra 2005 tiltræder Bulgarien og Rumænien de konventioner og protokoller, der er indgået mellem de medlemsstater, som er opført i bilag I til tiltrædelsesakten, herunder voldgiftskonventionen. De træder i kraft for Bulgarien og Rumænien på en dato, som Rådet fastlægger. (6) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i tiltrædelsesakten fra 2005 foretager Rådet alle de tilpasninger, der er nødvendige som følge af tiltrædelsen af nævnte konventioner og protokoller - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 I voldgiftskonventionen foretages følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 2, litra a) til y), affattes således: i) i Belgien: a) impôt des personnes physiques/personenbelasting b) impôt des sociétés/vennootschapsbelasting c) impôt des personnes morales/rechtspersonenbelasting d) impôt des non-résidents/belasting der niet-verblijfhouders e) taxe communale et la taxe d'agglomération additionnelles à l'impôt des personnes physiques/aanvullende gemeentebelasting en agglomeratiebelasting op de personenbelasting ii) i Bulgarien: a) данък върху доходите на физическите лица b) корпоративен данък iii) i Den Tjekkiske Republik: a) daň z příjmů fyzických osob b) daň z příjmů právnických osob iv) i Danmark: a) indkomstskat til staten b) den kommunale indkomstskat c) den amtskommunale indkomstskat v) i Tyskland: a) Einkommensteuer b) Koerperschaftsteuer c) Gewerbesteuer, in so far as this tax is based on trading profits vi) i Estland: a) tulumaks vii) i Grækenland: a) foros eisodimatos fysikon prosopon b) foros eisodimatos nomikon prosopon c) eisfora yper ton epicheiriseon ydrefsis kai apochetefsis viii) i Spanien: a) Impuesto sobre la Renta de las Personas Físicas b) Impuesto sobre Sociedades c) Impuesto sobre la Renta de no Residentes ix) i Frankrig: a) impôt sur le revenu b) impôt sur les sociétés x) i Irland: a) Income Tax b) Corporation Tax xi) i Italien: a) imposta sul reddito delle persone fisiche b) imposta sul reddito delle società c) imposta regionale sulle attività produttive xii) i Cypern: a) Φόρος Εισοδήματος b) Έκτακτη Εισφορά για την Άμυνα της Δημοκρατίας xiii) i Letland: a) uzņēmumu ienākuma nodoklis b) iedzīvotāju ienākuma nodoklis xiv) i Litauen: a) Gyventojų pajamų mokestis b) Pelno mokestis xv) i Luxembourg: a) impôt sur le revenu des personnes physiques b) impôt sur le revenu des collectivités c) impôt commercial, in so far as this tax is based on trading profits xvi) i Ungarn: a) személyi jövedelemadó b) társasági adó c) osztalékadó xvii) på Malta: a) taxxa fuq l-income xviii) i Nederlandene: a) inkomstenbelasting b) vennootschapsbelasting xix) i Østrig: a) Einkommensteuer b) Körperschaftsteuer xx) i Polen: a) podatek dochodowy od osób fizycznych b) podatek dochodowy od osób prawnych xxi) i Portugal: a) imposto sobre o rendimento das pessoas singulares b) imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas c) derrama para os municípios sobre o imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas xxii) i Rumænien: a) impozitul pe venit b) impozitul pe profit c) impozitul pe veniturile obţinute din România de nerezidenţi xxiii) i Slovenien: a) dohodnina b) davek od dobička pravnih oseb xxiv) i Slovakiet: a) daň z príjmov právnických osôb b) daň z príjmov fyzických osôb xxv) i Finland: a) valtion tuloverot/de statliga inkomstskatterna b) yhteisöjen tulovero/inkomstskatten för samfund c) kunnallisvero/kommunalskatten d) kirkollisvero/kyrkoskatten e) korkotulon lähdevero/källskatten å ränteinkomst f) rajoitetusti verovelvollisen lähdevero/källskatten för begränsat skattskyldig xxvi) i Sverige: a) statlig inkomstskatt b) kupongskatt c) kommunal inkomstskatt xxvii) i Det Forenede Kongerige: a) Income Tax b) Corporation Tax. 2) I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende led: - i Bulgarien: Министъра на финансите или негов упълномощен представител, - i Rumænien: Agenţia Naţionala de Administrare Fiscala. Artikel 2 Voldgiftskonventionen, som ændret ved protokollen af 25. maj 1999, konventionerne af 21. december 1995 og 8. december 2004 og denne afgørelse, udfærdiget på bulgarsk og rumænsk og vedføjet som bilag til denne afgørelse, har samme gyldighed som de øvrige tekster til voldgiftskonventionen og protokollen. Artikel 3 Voldgiftskonventionen, som ændret ved protokollen af 25. maj 1999, konventionerne af 21. december 1995 og 8. december 2004 og denne afgørelse, træder i kraft den 1. januar 2007 mellem Bulgarien, Rumænien og de øvrige medlemsstater, for hvilke voldgiftskonventionen er i kraft. Den træder i kraft mellem Bulgarien, Rumænien og hver af de øvrige medlemsstater på den dag, hvor voldgiftskonventionen træder i kraft for den anden berørte medlemsstat. Artikel 4 Denne afgørelse tråder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den .[…] På Rådets vegne Formand […] BILAG Den bulgarske og den rumænske tekst til konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, som ændret ved protokollen af 25. maj 1999, konventionerne af 21. december 1995 og 8. december 2004 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af bilag I til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, især artikel 3, stk. 6, under henvisning til forslag fra Kommissionen[8], og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 3, stk. 3, i tiltrædelsesakten af 2005 fastsættes det, at Bulgarien og Rumænien tiltræder de konventioner og protokoller, der er indgået mellem medlemsstaterne, og som er opført på listen i bilag I. (2) I perioden før Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union undertegnede medlemsstaterne den 8. december 2004 en konvention om Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud[9] (i det følgende benævnt "voldgiftskonventionen"). (3) Det er hensigtsmæssigt, at Bulgarien og Rumænien tiltræder voldgiftskonventionen som ændret ved konventionen af 8. december 2004. Denne konvention bør således tilføjes bilag I til tiltrædelsesakten af 2005 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 I bilag I til tiltrædelsesakten af 2005 foretages følgende ændringer: I punkt 2 indsættes følgende led: " - Konvention af 8. december 2004 om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af konventionen om dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EUT C 160 af 30.6.2005, s. 1). " Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den .[…] På Rådets vegne Formand [1] EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EFT L 225 af 20.8.1990, s. 10. [5] EFT C 202 af 16.7.1999, s. 1. [6] EFT C 26 af 31.1.1996, s. 1. [7] EUT C 160 af 30.6.2005, s. 1. [8] EUT C […] af […], s. […]. [9] EFT L 225 af 20. 8.1990, s. 10.