97/263/EF: Kommissionens Beslutning af 4. april 1997 om suspension af status med hensyn til Newcastle disease for en region i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 104 af 22/04/1997 s. 0034 - 0034
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. april 1997 om suspension af status med hensyn til Newcastle disease for en region i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst) (97/263/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 12, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionens beslutning 92/381/EØF af 3. juli 1992 om status med hensyn til Newcastle disease for en region i Det Forenede Kongerige (2) fastlagde Nordirlands status som region, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease; de lovgivningsmæssige restriktioner, der forbød rutinevaccination mod Newcastle disease, er dog nu blevet fjernet for Nordirlands vedkommende; Nordirlands status som region, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease, bør derfor suspenderes; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Nordirlands status som region, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease, suspenderes. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 303 af 31. 10. 1990, s. 6. (2) EFT nr. L 198 af 17. 7. 1992, s. 56.