European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2333

20.11.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2333

af 19. november 2025

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 11. oktober 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 27. august 2024 af Greenwood Consortium (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for krydsfiner af løvtræsved, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelig til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Registrering

(3)

Kommissionen gjorde importen af krydsfiner af løvtræsved til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/3140 (3) (»forordningen om registrering«).

1.3.   Midlertidige foranstaltninger

(4)

Den 12. maj 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(5)

Den 10. juni 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1139 (4) en midlertidig antidumpingtold på importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

1.4.   Efterfølgende procedure

(6)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav China National Forest Products Industry Association (»CNFPIA«), der repræsenterer to kinesiske eksporterende producenter, herunder virksomheden Pizhou Jiangshan Wood (»Jiangshan Wood«), en ad hoc-sammenslutning, der repræsenterer syv eksporterende producenter (»Certain Number of Cooperating Exporting Producers« eller »CEP«), en ad hoc-sammenslutning af 28 kinesiske eksporterende producenter (»Association of exporting producers« eller »sammenslutningen«), klageren, brugeren Keflico A/S (»Keflico«), den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Questwood sp. z o.o (»Questwood«), grossisten og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Ljungberg Fritzoe AB (»Ljungberg Fritzoe«), samt ad hoc-sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere i EU, Plywood Trade Interest Alliance (»PTIA«), sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, detailhandlere og grossister, European Timber Trade Federation (»ETTF«), og den tyske grossist-, detailhandler- og ikke forretningsmæssigt forbundne importørsammenslutning Gesamtverband Deutscher Holzhandel (»GD Holz«) skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told (5).

(7)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med klageren, PTIA, CNFPIA, sammenslutningen af eksporterende producenter og Jiangshan Wood. PTIA indsendte også et notat efter høringen. Desuden anmodede PTIA om en høring med høringskonsulenten. Høringskonsulenten hørte PTIA skriftligt, og efter en yderligere anmodning fandt der en efterfølgende høring sted den 16. oktober 2025, jf. betragtning 11 nedenfor.

(8)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(9)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra sammenslutningen af eksporterende producenter, CEP, CNFPIA, Jiangshan Wood, PTIA, den eksporterende producent Xuzhou Saintland Wood Inc (»Saintland Wood«) og Andrex B.V. (»Andrex«), en importør og distributør af reservedele og materialer til containere, herunder containergulve af krydsfiner af løvtræsved. Bemærkningerne behandles i de respektive afsnit nedenfor.

(11)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Jiangshan Wood den 9. oktober 2025 og PTIA den 13. oktober 2025. Desuden anmodede PTIA høringskonsulenten om at gribe ind med hensyn til retten til at blive hørt af høringskonsulenten, retten til ligebehandling, retten til at fremsætte bemærkninger og fremlægge beviser, retten til aktindsigt, retten til at blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som Europa-Kommissionen har baseret sine konklusioner på, og retten til god forvaltning (6). Høringen fandt sted den 16. oktober 2025. Høringskonsulenten anmodede ikke om yderligere opfølgende foranstaltninger efter høringen med PTIA den 16. oktober 2025. Den 21. oktober 2025 anmodede Jiangshan Wood også om en høring med høringskonsulenten. Anmodningen om høring kunne ikke imødekommes, da den blev indgivet efter de frister, der er fastsat i afsnit 5.7 og 11 i indledningsmeddelelsen, og på grund af det sene indgivelsestidspunkt var det ikke muligt for høringskonsulenten at gribe ind.

1.5.   Påstande i forbindelse med indledningen

(12)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at dens ret til forsvar blev tilsidesat ved den fortrolige behandling af klagen. PTIA hævdede, at klagerne ikke havde nogen specifikke produktporteføljer, der gjorde det muligt at identificere individuelle skadesfaktorer, og at det forhold, at Kommissionen ikke fremlagde skadesdata for de stikprøveudtagne EU-producenter i intervaller i forordningen om midlertidig told, viste, at anvendelsen af fortrolighed på klagetidspunktet var urimelig.

(13)

PTIA's argument om, at den fortrolige behandling af data ved angivelse i intervaller i klagen krænker PTIA's ret til forsvar, blev afvist, fordi data vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, produktionsomkostninger, salg, lagerbeholdninger og beskæftigelse ganske vist blev præsenteret i intervaller i klagen, men dataene var altid ledsaget af det relevante indeks, der viste deres procentvise ændring. Behandlingen af data på denne måde skabte en passende balance mellem klagerens ret til fortrolig behandling af deres mest følsomme oplysninger og de interesserede parters ret til forsvar. Desuden er det en beføjelse for interesserede parter i proceduren at anmode om fortrolig behandling af deres følsomme oplysninger, dvs. at de præsenteres ved hjælp af intervaller. Klagerne anmodede om dette ved indledningen, og Kommissionen accepterede det på grund af eksistensen af specifikke produkttyper hos klagerne, dvs. deres specifikke produktporteføljer, som ville have gjort det muligt at identificere følsomme virksomhedsoplysninger, selv når de blev aggregeret. I den foreløbige fase anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter ikke om en sådan fortrolig behandling. Da der ikke forelå andre nye elementer, bekræftede Kommissionen derfor sine konklusioner i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, fortsatte PTIA med at bestride klagens repræsentativitet og anmodede Kommissionen om at fremlægge sin beregning i forbindelse med holdningstilkendegivelse.

(15)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner om holdningstilkendegivelse i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. Notatet om holdningstilkendegivelse (7) blev føjet til det åbne dossier på dagen for indledningen af sagen. Det indeholdt en liste over EU-producenter og -sammenslutninger, som Kommissionen havde kontaktet. Notatet angav ikke de enkelte producenters produktions- og salgstal. Disse oplysninger, i intervaller, kunne findes i de individuelle svar om holdningstilkendegivelse (8). Notatet indeholdt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om den metode, der blev anvendt til beregning i forbindelse med holdningstilkendegivelse i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Nærmere bestemt tegnede de EU-producenter, der udtrykkeligt støttede klagen, sig for mere end 25 % af den samlede produktion af samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen. Klagen blev støttet af EU-producenter, hvis samlede produktion udgjorde mere end 50 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den del af EU-erhvervsgrenen, der enten udtrykker støtte til eller modstand mod klagen. Ingen producent, der udtrykte modstand mod klagen, gav sig til kende under gennemgangen af holdningstilkendegivelsen. Af hensyn til gennemsigtigheden oplyste Kommissionen endvidere, at de EU-producenter, der udtrykkeligt støttede klagen, tegnede sig for ca. 25-30 % af den samlede produktion som nævnt ovenfor. Anmodningen blev derfor afvist. Kommissionen bemærkede, at PTIA ikke fremlagde væsentlige beviser for klagernes manglende holdningstilkendegivelse.

(16)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog PTIA, at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkeligt præcise produktionsdata, der gjorde det muligt at foretage beregninger i forbindelse med klagernes holdningstilkendegivelse. PTIA hævdede, at det var uberettiget at fremlægge relevante data i intervaller for data vedrørende ni klagere.

(17)

Kommissionen fremlagde produktionstallene i intervaller for at beskytte fortroligheden af disse følsomme, ophavsretligt beskyttede oplysninger. Kommissionen fulgte standardproceduren i antidumpingundersøgelser ved at fremlægge sådanne oplysninger i intervaller. Antallet af klagende virksomheder berører ikke Kommissionens forpligtelse til at beskytte følsomme oplysninger. Kommissionen bemærkede igen, at PTIA, selv om den gentog påstandene om holdningstilkendegivelse, ikke fremlagde nogen dokumentation for, at klagerne ikke havde tilkendegivet deres holdning. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at Kommissionen havde set bort fra væsentlige oplysninger vedrørende Unionens interesser på det foreløbige stadium, idet Kommissionen i sin foreløbige vurdering ikke tog hensyn til PTIA's indlæg af 15. januar 2025 (9), hvori klagerens modargumenter blev tilbagevist (10) efter PTIA's bemærkninger til indledningen (11). PTIA gjorde gældende, at den ikke havde overskredet fristen for indgivelse af de pågældende data, men som et subsidiært argument henviste den til WTO's retspraksis (12), idet den anførte, at oplysninger, der indgives efter fristens udløb, ikke automatisk kan lades ude af betragtning.

(19)

Kommissionen konkluderede, at PTIA's argument om, at dens indsigelse over for Greenwood Consortiums indsigelse over for interesserede parters bemærkninger overholdt fristen, er ukorrekt i lyset af den præcisering, der er givet om fristen for at gøre indsigelse over for andre parters indgivelser.

(20)

Derudover og vigtigst af alt så Kommissionen ikke bort fra substansen af den nævnte indsigelse. Kravene vedrørende Unionens interesser, som PTIA allerede havde fremsat den 25. november 2024 (13) og den 3. januar 2025 (14), blev taget i betragtning idet der blev foretaget en grundig analyse af de forskellige brugergruppers interesser, hvor der specifikt henvises til PTIA's udtalelse i betragtning 355 og 362 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Argumentet i det indlæg, der er omhandlet i betragtning 18, vedrørende EU-erhvervsgrenens manglende holdningstilkendegivelse og den overdrevne fortrolighed af beregningerne i forbindelse med holdningstilkendegivelsen, som PTIA allerede fremførte i sit indlæg af 25. november 2024 (15) og 3. januar 2025 (16), blev behandlet i betragtning 7-9, 12 og 13 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 15 ovenfor. Argumentet vedrørende Kommissionens og Rettens konklusioner om varedækningen for birkekrydsfiner fra Rusland (17), som allerede blev rejst i PTIA's indlæg af 25. november 2024 (18) og 3. januar 2025 (19), blev behandlet i betragtning 54-56 i forordningen om midlertidig told. Anmodningen om udelukkelse af filmbelagt krydsfiner, som PTIA allerede fremsatte den 24. oktober 2024 (20), den 18. november 2024 (21) og den 3. januar 2025 (22), blev behandlet i betragtning 59 og 60 i forordningen om midlertidig told. Anmodningen om udelukkelse af krydsfiner af løvtræsved af eukalyptustræ, som allerede blev rejst af PTIA den 24. oktober 2024 (23), den 18. november 2024 (24), den 25. november 2024 (25) og den 3. januar 2025 (26), blev behandlet i betragtning 61 og 62 i forordningen om midlertidig told. Anmodningen om udelukkelse af krydsfiner med ydre lag på højst 0,3 mm samt tynd krydsfiner med en tykkelse under 6 mm, som allerede blev rejst den 24. oktober 2024 (27), den 18. november 2024 (28), den 25. november 2024 (29) og den 3. januar 2025 (30), blev behandlet i betragtning 63 og 64 i forordningen om midlertidig told. Anmodningen om udelukkelse af krydsfiner med industrielt fremstillet finer, som allerede blev indgivet den 24. oktober 2024 (31), den 18. november 2024 (32), den 25. november 2024 (33) og den 3. januar 2025 (34), blev behandlet i betragtning 65 og 66 i forordningen om midlertidig told. Anmodningen om udelukkelse af tropiske arter, som allerede blev indgivet den 3. januar 2025 (35), blev behandlet i betragtning 75 og 76 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at dens indlæg af 15. januar 2025 blev indgivet inden for den fastsatte frist, dvs. den 25. juni 2025, som var fristen for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner (36), jf. afsnit 7 i indledningsmeddelelsen. PTIA hævdede, at da dette indlæg indeholdt nye oplysninger, faldt det ikke ind under fristen på 75 dage for indgivelse af bemærkninger til oplysninger fra andre interesserede parter (37).

(23)

Kommissionen afviste argumentet, fordi overskriften på PTIA's indlæg af 15. januar 2025 lød »Indsigelse fra Plywood Trade Interest Alliance over for klagernes bemærkninger« (38), hvilket klart henviser til indgivelsen af bemærkninger til oplysninger, som andre interesserede parter, nemlig klageren, har indsendt, og som derfor er underlagt den frist på 75 dage, der er fastsat i afsnit 8 i indledningsmeddelelsen.

(24)

Kommissionen mindede desuden om, at fristen for indgivelse af oplysninger, inden der blev indført midlertidige foranstaltninger, var 70 dage efter indledningen, hvilket var kortere end fristen på 75 dage for indgivelse af bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter (39). PTIA's påstand om, at der kan indgives nye faktuelle oplysninger indtil udløbet af fristen for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, uanset fristerne i afsnit 8 i indledningsmeddelelsen, var ukorrekt. PTIA hævdede, at eftersom den endelige frist for indgivelse af nye oplysninger var udløbet af perioden for fremsættelse af bemærkninger til de midlertidige foranstaltninger, kunne der indgives en indsendelse når som helst, så længe den indeholdt nye oplysninger. Kommissionen afviste argumentet, fordi fristen på 70 dage efter indledningen for indgivelse af oplysninger til den foreløbige fase klart var fastsat i afsnit 7 i indledningsmeddelelsen.

(25)

Kommissionen bemærkede endvidere, at der, i modsætning til PTIA's påstand, ikke var nye oplysninger i dens indlæg af 15. januar 2025. I afsnittet med titlen »Påståede omgåelseskrav« (40), fremsatte PTIA ingen påstande og fremlagde ingen dokumentation vedrørende overvågningen af krydsfiner af løvtræsved med et tyndt ydre lag af nåletræ, jf. betragtning 382 i forordningen om midlertidig told. I stedet gjorde PTIA indsigelse mod registreringen af importen af produkter, der falder uden for den nuværende varedækning, og anmodede Kommissionen om at definere varedækningen utvetydigt. Spørgsmålet om registrering af produkter, der ikke er omfattet af undersøgelsen, havde intet faktuelt grundlag, blev ikke rejst og var derfor ikke relevant for denne sag. Varedækningen blev desuden defineret utvetydigt i indledningsmeddelelsen (41).

(26)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til substansen i dens påstande fra indgivelsen den 15. januar 2025.

(27)

Kommissionen bekræftede sine udtalelser i betragtning 20 og 21 vedrørende behandlingen af PTIA's relevante materielle krav. Det pågældende PTIA-indlæg er et modargument over for klagerens indsigelse, der blev indgivet den 20. december 2024 (42), og tilbageviser PTIA's og andre interesserede parters indlæg, der er indgivet siden undersøgelsens indledning. I sit modargument var PTIA begrænset til de spørgsmål, der var indeholdt i det dokument, som klageren havde indgivet, og som i sig selv var begrænset til spørgsmål, som PTIA allerede havde rejst i tidligere indlæg (24. oktober 2024 (43), 18. november 2024 (44) og 25. november 2024 (45)). PTIA's modargument var derfor pr. definition begrænset til yderligere præciseringer af påstande, der allerede var fremsat.

(28)

Efter den endelige fremlæggelse gjorde PTIA gældende, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til oplysningerne i bilagene til indlægget af 15. januar 2025.

(29)

Kommissionen fandt navnlig, at indholdet af den præstationsrapport, der blev fremlagt som bilag, og som viste kvalitetsforskellen mellem filmbelagt krydsfiner produceret i Kina og i Unionen, allerede var kendt og blev behandlet i betragtning 59 og 60 i forordningen om midlertidig told. Indholdet af den fremlagte dokumentation vedrørende begrænsningen af EU-erhvervsgrenens produktion af tynd krydsfiner med overfladebelægning var allerede kendt, og der blev henvist til den i betragtning 63 og 64 i forordningen om midlertidig told. I sit indlæg af 25. november 2024 (46) henviste PTIA allerede til EU-virksomhedernes »støtteskrivelser« som »mere end 100 støtteskrivelser«. Eksistensen af disse var derfor kendt. Desuden var alle støtteskrivelser baseret på en skabelon og rejste nøjagtig de samme punkter. De underskrivende virksomheders modstand blev allerede taget i betragtning ved vurderingen af Unionens interesser, jf. betragtning 20.

(30)

PTIA anførte, at Kommissionen burde udøve sin skønsbeføjelse og undlade at opkræve midlertidig told, fordi foranstaltningerne kunne blive annulleret på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med retten til forsvar, nemlig tilsidesættelsen af indsigelsesskrivelser fra 140 virksomheder i den foreløbige fase.

(31)

Kommissionen fandt, at den havde foretaget en grundig analyse af alle PTIA's påstande vedrørende Unionens interesser på det foreløbige stadium, jf. betragtning 20. Argumentet blev derfor afvist.

1.6.   Stikprøveudtagning

1.6.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(32)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede PTIA om en forklaring på, hvorfor UPM eller Latvijas Finieris ikke var medtaget i stikprøven.

(33)

Kommissionen bekræftede årsagerne til udtagelsen af stikprøven af EU-producenter, jf. betragtning 27 i forordningen om midlertidig told.

1.6.2.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(34)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede sammenslutningen af eksporterende producenter, CEP og CNFPIA Kommissionens beslutning om at opgive stikprøven og anvende artikel 18 i grundforordningen, ligesom de fremsatte bemærkninger til metoden til fastsættelse af resttolden, jf. afsnit 3.5.2. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte sammenslutningen af eksporterende producenter påstanden, som blev behandlet nedenfor i dette afsnit.

(35)

CEP fandt, at de foreliggende faktiske oplysninger kun kunne anvendes på parter, der forsætligt hindrede undersøgelsen, tilbageholdt nødvendige oplysninger eller nægtede at samarbejde med Kommissionen. Den fandt endvidere, at Kommissionen anvendte grundforordningens artikel 18 uhensigtsmæssigt, fordi retsstillingen for de samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, forblev upåvirket af den manglende samarbejdsvilje hos to virksomheder i stikprøven i den forstand, at parterne ikke mistede deres status som samarbejdsvillige parter. Efter CEP's opfattelse skal der sondres mellem de samarbejdsvillige ikkestikprøveudtagne virksomheders situation og de ikke samarbejdsvillige parters situation. Da disse eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, desuden behørigt indsendte stikprøveskemaer, hvori alle data blev indberettet, hævdede virksomheden, at Kommissionen kunne basere sig på sådanne data for specifikt at fastsætte toldsatsen for disse samarbejdsvillige parter. På dette grundlag anmodede CEP Kommissionen om at indføre forskellige toldsatser for Jiangshan Wood, for samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven, og endelig en toldsats for dem, der ikke deltog i undersøgelsen eller ikke gav sig til kende over for Kommissionen.

(36)

Sammenslutningen af eksporterende producenter hævdede, at beslutningen truffet af de to virksomheder, der indgik i stikprøven, men som ikke samarbejdede (Xuzhou Shengfeng Wood Co., Ltd og Xuzhou Hongxin Wood Co., Ltd), afspejlede deres individuelle valg, og at den ikke kunne tilskrives andre eksporterende producenter, som behørigt indsendte stikprøveskemaer og udtrykte deres vilje til at samarbejde. Den fandt derfor, at Kommissionens beslutning om at opgive stikprøveudtagningen var en skønsmæssig handling, da der ikke fandtes noget faktuelt grundlag for at betegne virksomhederne som »ikke samarbejdsvillige«. Sammenslutningen hævdede endvidere, at anvendelsen af grundforordningens artikel 18 kun fandt anvendelse på virksomheder, der nægter adgang til nødvendige oplysninger eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, hvilket ikke var tilfældet i denne sag, idet de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, indsendte stikprøvebesvarelser, fortsat stod til rådighed for potentiel udvælgelse og ikke hindrede processen.

(37)

Sammenslutningen hævdede også, at grundforordningens artikel 9, stk. 6, og artikel 9, stk. 4, i WTO's antidumpingaftale pålagde Kommissionen at beregne resttolden på grundlag af det vægtede gennemsnit af de dumpingmargener, der var fastsat for de stikprøveudtagne eksportører, eksklusive nul- eller minimalmargener og margener baseret på foreliggende faktiske oplysninger. Den hævdede, at Kommissionens påstand om, at det var berettiget at opgive artikel 9, stk. 6, hvis der kun var én virksomhed i stikprøven, ikke havde noget retligt grundlag. Den hævdede, at hverken grundforordningen eller WTO's antidumpingaftale indeholdt en undtagelse for en enkelt stikprøveudtaget eksportør, og at anvendelsen af »foreliggende faktiske oplysninger« på samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, var en radikal afvigelse fra gældende ret og praksis, hvilket resulterede i en strafpræget, ikkerepræsentativ told. Bortset fra at denne fremgangsmåde var i strid med grundforordningen og WTO's antidumpingaftale, hævdede sammenslutningen også, at det ikke var rimeligt, at samarbejdsvillige og ikke samarbejdsvillige virksomheder blev behandlet ens.

(38)

Af ovennævnte årsager anmodede sammenslutningen Kommissionen om at tilbagekalde anvendelsen af grundforordningens artikel 18 på alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Den anmodede også Kommissionen om at genberegne resttolden udelukkende på grundlag af dumpingmargenen for de samarbejdsvillige producenter i stikprøven.

(39)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande af følgende grunde: For det første gav virksomhederne i stikprøven ved at indsende stikprøveskemaerne udtryk for, at de var villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. I henhold til grundforordningens artikel 17 skal Kommissionen i samarbejde med parterne udtage en statistisk gyldig stikprøve på grundlag af de oplysninger, der forelå på tidspunktet for udvælgelsen, eller på grundlag af den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Som nævnt i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told samarbejdede den yderligere udvalgte virksomhed heller ikke tre måneder efter indledningen af undersøgelsen, efter at en af de to virksomheder i stikprøven havde undladt at samarbejde, og i betragtning af de proceduremæssige frister i forbindelse med antidumpingundersøgelsen var der ikke tilstrækkelig tid til at medtage en ny virksomhed i stikprøven. Den manglende samarbejdsvilje hos de virksomheder, der oprindeligt forpligtede sig hertil, påvirkede stikprøveprocessens integritet og gav ikke Kommissionen andet valg end at opgive stikprøveudtagningen.

(40)

For det andet fandt Kommissionen, at det ikke kunne overvejes at fastsætte en told for de samarbejdsvillig eksporterende producenter udelukkende på grundlag af stikprøveskemaer, da oplysningerne i stikprøveskemaet var meget begrænsede og kun vedrørte eksportpris og eksportmængde. Det ville derfor ikke være muligt at fastsætte en dumpingmargen på dette grundlag, også fordi det ikke var muligt at verificere disse oplysninger.

(41)

Endelig var Kommissionen også uenig i, at beslutningen om at opgive stikprøveudtagningen var ulovlig. Tværtimod fastsætter både artikel 6.10 i WTO's antidumpingaftale og artikel 17 i grundforordningen, at en stikprøve skal være statistisk gyldig eller baseret på den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde. Stikprøven skal derfor være tilstrækkelig repræsentativ til, at den dumpingmargen, der fastsættes på dette grundlag, er repræsentativ for al import til Unionen. Efter at to af de producenter, der oprindeligt indgik i stikprøven, ophørte med at samarbejde, var der imidlertid kun én virksomhed, Jiangshan Wood, tilbage som samarbejdsvillig part blandt parterne i stikprøven. Kommissionen fandt, at stikprøven, der kun bestod af én virksomhed, som kun tegnede sig for ca. 5 % af den samlede eksport fra Kina til Unionen, ikke var tilstrækkeligt repræsentativ, og den opgav derfor stikprøveudtagningen, men beregnede en individuel told for Jiangshan Wood. Kommissionen fastholdt således, at beslutningen om at opgive stikprøven var berettiget, og at Jiangshan Woods situation ikke kunne betragtes som repræsentativ for andre eksporterende producenters situation. Kommissionen mindede også om, at artikel 18 ikke kun finder anvendelse i situationer, hvor parterne bevidst nægter adgang, men også i situationer, hvor parterne ikke fremlægger de nødvendige oplysninger inden for de frister, som Kommissionen har fastsat. Den fandt derfor, at anvendelsen af »foreliggende faktiske oplysninger« i dette specifikke tilfælde var berettiget og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 4.

(42)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte sammenslutningen af eksporterende producenter, CEP og Saintland Wood bemærkninger til stikprøveudtagningen. Sammenslutningen af eksporterende producenter gentog, at Kommissionens beslutning om at anvende artikel 18 på samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, og om at opgive stikprøven udgjorde alvorlige retlige fejl, der i væsentlig grad fordrejede undersøgelsens resultat og tilsidesatte grundlæggende forpligtelser i henhold til EU-forordninger og WTO's antidumpingaftale. Sammenslutningen argumenterede for, at 1) Kommissionens holdning om, at der ikke var tilstrækkelig tid til at medtage et nyt selskab i stikprøven, ikke var overbevisende samt irrelevant for behandlingen af eksportører, der ikke indgik i stikprøven, 2) visse virksomheders manglende samarbejdsvilje ikke fritog Kommissionen for dens forpligtelse til at behandle samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, i overensstemmelse med grundforordningen og WTO's antidumpingaftale, og 3) ansvaret for at håndtere proceduremæssige frister og stikprøveprocessen påhvilede Kommissionen. Sammenslutningen fremførte endvidere, at Kommissionens forklaring om, at den ikke kunne fastsætte en told for de samarbejdsvillige eksporterende producenter udelukkende på grundlag af stikprøveskemaer, var mangelfuld og uforenelig med Kommissionens egne krav, da stikprøveskemaerne blev udfyldt af eksportørerne i fuld overensstemmelse med Kommissionens instrukser i spørgeskemaet. Sammenslutningen hævdede endvidere, at Kommissionens påstand om, at en andel på 5 % af importen til Unionen i sig selv ikke er repræsentativ, er i direkte modstrid med logikken i Hitit Seramik-dommen (47), hvor en andel på 6 % af produktionsmængden blev anset for tilstrækkelig.

(43)

Kommissionen gentog, at anvendelsen af artikel 18 i grundforordningen var i overensstemmelse med både grundforordningen og WTO's antidumpingaftale. Artikel 18 i grundforordningen omhandler situationer, hvor parterne ikke fremlægger de nødvendige oplysninger inden for de frister, som Kommissionen har fastsat. Beslutningen om, hvorvidt der var tilstrækkelig tid til at medtage en anden eksporterende producent i stikprøven, skal vurderes i lyset af de konkrete omstændigheder i hver undersøgelse, og i dette tilfælde ville tilføjelsen af nye virksomheder i stikprøven ikke have gjort det muligt for Kommissionen at afslutte undersøgelsen rettidigt. Beslutningen om, hvorvidt en stikprøve er repræsentativ, afhænger af en række faktorer såsom repræsentativitet med hensyn til produkternes mangfoldighed, branchens størrelse og mange andre faktorer, der skal vurderes fra sag til sag i hver undersøgelse. Det forhold, at en stikprøve af producenter, der tegnede sig for en tilsvarende procentdel af produktionsmængden, i et andet tilfælde blev anset for repræsentativ, modsagde derfor ikke Kommissionens konklusion, som var baseret på omstændighederne i denne sag. Kommissionen fastholdt derfor, at det var berettiget at opgive stikprøven og anvende »foreliggende faktiske oplysninger« i dette specifikke tilfælde.

(44)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte CEP spørgsmålstegn ved, om de stikprøveudtagne virksomheders manglende samarbejde førte til, at de øvrige samarbejdsvillig parter blev frataget deres status som samarbejdende virksomheder samt at stikprøveudtagningen blev opgivet. CEP hævdede, at Kommissionen fejlagtigt anvendte grundforordningens artikel 18, da flere eksporterende producenter gav sig til kende og forventede at blive udtaget til stikprøven. Ifølge CEP ville de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, i en situation, hvor to af de tre producenter samarbejder og opnår en nul- eller minimalmargen, blive behandlet som samarbejdsvillige, og den deraf følgende told ville ikke være så straffende. CEP fandt endvidere, at stikprøveudtagning generelt er en undtagelse i forhold til, hvad der normalt anvendes i standardundersøgelser. CEP argumenterede for, at parter, der indsendte et stikprøveskema og opnåede status som samarbejdsvillig, bør forblive upåvirkede, uanset om Kommissionen opgav stikprøveudtagningen eller ej, og at disse parter bør være underlagt den samme told som den samarbejdsvillige part.

(45)

Kommissionen henviste til sine forklaringer ovenfor i dette afsnit om, hvorfor den var nødt til at opgive stikprøveudtagningen. Den fandt, at den deraf følgende told ikke var urimelig, og at den metode til fastsættelse af antidumpingtolden, der er beskrevet i afsnit 3.5.2 nedenfor, var baseret på data fra alle eksporterende producenter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Den fandt, at dette var en rimelig og nøjagtig metode til fastsættelse af dumpingmargenen for al anden import, og gentog, at den ikke kunne basere dumpingmargenen for al anden import udelukkende på data fra én virksomhed, hvis import til Unionen ikke blev anset for at være repræsentativ for al import til Unionen. Den afviste derfor påstanden.

(46)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger beklagede Saintland Wood, at virksomheden ikke blev udtaget til at indgå i stikprøven, og at der ikke blev føjet yderligere producenter til stikprøven, efter at to virksomheder var ophørt med at samarbejde, hvilket efter virksomhedens opfattelse skyldtes deres manglende forståelse af EU-retten. Virksomheden nævnte også, at dens moderselskab blev udtaget til en stikprøve for tyve år siden i en undersøgelse, hvor seks producenter blev udvalgt, sammenlignet med kun to i den foreliggende sag, og den satte derfor spørgsmålstegn ved, om reglerne for stikprøveudtagning har ændret sig.

(47)

Kommissionen mindede om, at stikprøveudtagningen fortsat var baseret på samme artikel i grundforordningen (artikel 17), som ikke var blevet ændret i substansen, og at antallet af virksomheder i stikprøven afhænger af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. I dette specifikke tilfælde blev den oprindelige stikprøve på to virksomheder anset for at være repræsentativ. Som forklaret i betragtning 39 i forordningen om midlertidig told, skulle enhver ny virksomhed, der blev udtaget til stikprøven, have mindst 30 dage til at indsende spørgeskemabesvarelsen, hvilket ville betyde, at besvarelsen ville være ankommet mere end to måneder efter den oprindeligt fastsatte frist, og det blev derfor vurderet, at der i betragtning af procedurefristerne ikke var tilstrækkelig tid til at udvælge en ny virksomhed. Kommissionen bemærkede endvidere, at Saintland Wood undlod at anmode om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, ved at indsende en fuldstændig spørgeskemabesvarelse inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Kommissionen afviste således påstandene.

1.7.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(48)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene, bekræftede Kommissionen betragtning 40-43 i forordningen om midlertidig told.

(49)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende virksomheders lokaler:

 

Ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører:

—

Groupe ISB, Bruz, Frankrig (»ISB«)

—

Altripan B.V., Antwerpen, Belgien (»Altripan«).

1.8.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(50)

Som anført i afsnit 1.7 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(51)

Efter den foreløbige fremlæggelse gjorde PTIA gentagne gange, herunder ved at tilbagevise klagerens påstande, gældende, at det generelle anvendelsesområde for denne sag var for bredt, fordi krydsfiner fremstillet af fyr, poppel, bøg, birk og okoumé ikke kan grupperes under én enkelt varedefinition. PTIA henviste til Kommissionens konklusioner i sagen om krydsfiner af løvtræsved af birketræ fra Rusland (48) og gjorde gældende, at Kommissionens konklusioner i den pågældende procedure krævede en klar adskillelse mellem birkekrydsfiner, poppelkrydsfiner, okoumé-krydsfiner og bøgekrydsfiner, dvs. løvtræsarter. Denne adskillelse var objektiv og kunne ikke ændres. PTIA hævdede, at Kommissionen selv udtrykkeligt havde anført, at krydsfiner af forskellige arter ikke har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber (49).

(52)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner i betragtning 55 og 56 i forordningen om midlertidig told vedrørende muligheden for at definere undersøgelsens omfang på grundlag af objektive kriterier som den generelle og udbredte varekategori krydsfiner af løvtræsved. Navnlig fandt Kommissionen i betragtning 55 i forordningen om midlertidig told, »at den afgørende faktor for den undersøgte vare i denne undersøgelse var, at dækfineren er fremstillet af løvtræsved i modsætning til nåletræsved, andre træprodukter eller plast«. Kommissionen bemærkede, at ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, som var medlemmer af PTIA, selv anvendte varekategorien krydsfiner af løvtræsved i modsætning til krydsfiner af nåletræsved i deres salgsbrochurer (50). Europæiske produktstandarder er også forskellige for krydsfiner af løvtræsved og nåletræsved (51). Eksistensen af krydsfiner af løvtræsved som en veldefineret særskilt varekategori baseret på fælles grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, der adskiller sig fra krydsfiner af nåletræsved, blev yderligere bekræftet af toldklassificeringen af krydsfiner i kategorierne nåletræ (nåleved) og ikke-nåletræ (løvtræ) (52).

(53)

Kommissionen mindede endvidere om, at det følger af fast retspraksis, at man »ved definitionen af den pågældende vare kan tage hensyn til flere faktorer såsom varens fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt dens anvendelse, substituerbarhed, forbrugernes opfattelse heraf, forhandlingskanalerne, fremstillingsprocessen, produktionsomkostningerne og kvaliteten« (53). Kommissionens undersøgelse viste en høj grad af ensartethed på tværs af varetyperne med hensyn til de fleste af ovennævnte egenskaber, herunder, ud over fælles fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, deres anvendelse, substituerbarhed, forbrugernes opfattelse heraf, forhandlingskanaler og fremstillingsproces.

(54)

Kommissionen fandt endvidere klare skillelinjer mellem løvtræ og nåletræ. De fleste typer løvtræ har en højere tæthed end de fleste typer nåletræ. Løvtræ har en langsommere vækstrate. Nåletræ er mindre brandsikkert. Løvtræ har en fremtrædende åretegning, som adskiller sig fra nåletræs lyse åretegning. Løvtræ er hårdt og holdbart sammenlignet med blødt og let bearbejdeligt nåletræ, hvilket har en indvirkning på deres anvendelse. På baggrund af disse elementer blev PTIA's argument afvist.

(55)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog PTIA, at den undersøgte vare var i modstrid med Kommissionens og Rettens konklusioner i sagen om birkekrydsfiner fra Rusland. Til støtte for dette argument hævdede PTIA, at det, i modsætning til Kommissionens erklæringer i betragtning 52-54 ovenfor, kun var nogle af EU-producenterne, der anvendte sondringen mellem krydsfiner af løvtræ og nåletræ i deres salgsbrochurer, at eksistensen af forskellige europæiske produktstandarder for nåletræ og løvtræ ikke var relevant, ligesom det var tilfældet for den forskellige toldklassificering for løvtræ og nåletræ, fordi toldkoderne yderligere skelnede mellem varer efter de anvendte træarter. PTIA hævdede endvidere, at forskellene i egenskaberne ved nåletræs- og løvtræsarter, jf. betragtning 54, også var irrelevante.

(56)

Kommissionen bekræftede de argumenter, der er anført i betragtning 52-54 ovenfor, for at identificere krydsfiner af løvtræsved som en unik, særskilt varekategori, der kan defineres som omfanget af en antidumpingundersøgelse baseret på fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt industriens og forbrugernes opfattelse. Kommissionen konstaterede, at en stikprøveudtaget importør i Unionen, der er medlem af PTIA, også anvendte varekategorien »krydsfiner af løvtræsved« på sin hjemmeside (54). Kommissionen tilføjede, at andre handelsbeskyttelsesmyndigheder har defineret omfanget af visse antidumpingundersøgelser som krydsfiner af løvtræsved, idet der blev henvist til USA's sag om visse krydsfinerprodukter af løvtræsved fra Folkerepublikken Kina (55) samt Canadas sag om dekorativt og anden ikkestrukturel krydsfiner, hvor sidstnævnte definerer varedækningen ved hjælp af en henvisning til American National Standard for Hardwood and Decorative Plywood, ANSI/HPVA HP-1-2016 (56). I forbindelse med dette argument henviste Kommissionen til den igangværende undersøgelse af importen af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien (57), hvor varedækningen blev defineret som den anden store kategori af krydsfiner: krydsfiner af nåletræsved. Argumentet blev derfor afvist.

2.1.   Anmodninger om udelukkelse fra varedækningen

(57)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at det forhold, at Kommissionen afviste dens anmodning om udelukkelse fra anvendelsesområdet »med en til to sætninger«, er et tegn på, at »de oplysninger, som PTIA fremlagde, ikke blev behørigt taget i betragtning af Kommissionen«.

(58)

Kommissionen mindede om, at det er indholdet og ikke længden af indsigelsen, der er afgørende, samt hvorvidt bemærkningerne blev imødegået på en passende måde. Argumentet blev derfor afvist.

(59)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at Kommissionen i sagen om krydsfiner af løvtræsved af birketræ fra Rusland (58) fandt, at krydsfiner fremstillet af forskellige løvtræsarter ikke har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, og at denne konstatering blev tiltrådt af Retten i dens dom i sagen Vyatsky Plywood Mill mod Kommissionen (59). PTIA gjorde gældende, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder og begået en retlig fejl.

(60)

Kommissionen behandlede delvist disse bemærkninger i betragtning 52. Desuden fortolkede Kommissionen hverken de faktiske omstændigheder eller lovgivningen i modstrid med sine tidligere konklusioner i sagen om krydsfiner af løvtræsved af birketræ fra Rusland, fordi den aldrig fastslog, at birketræ og andre typer krydsfiner af løvtræsved er ens. I betragtning 55 i forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen, at »krydsfiner af løvtræsved ... kan skelnes fra andre varer ved sine grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som også omfatter flere underkategorier (varetyper)«. Denne konklusion og erklæringen om, at krydsfiner af løvtræsved af birketræ i sig selv kan være en underkategori af krydsfiner af løvtræsved, der adskiller sig fra andre krydsfinerer af løvtræsved, som kan være omfattet af en antidumpingundersøgelse, var ikke selvmodsigende. Argumentet blev derfor afvist.

(61)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CEP gældende, at varedækningen var defineret for bredt, og at Kommissionen havde ignoreret de væsentlige forskelle mellem krydsfiner fremstillet af forskellige træarter.

(62)

I mangel af dokumentation afviste Kommissionen påstanden og henviste til sin konklusion i betragtning 56.

2.1.1.   Eukalyptuskrydsfiner

(63)

Efter den foreløbige fremlæggelse gjorde PTIA, ETTF og GD Holz (60) gældende, at eukalyptuskrydsfiner bør udelukkes fra undersøgelsens anvendelsesområde, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at erstatte eukalyptuskrydsfiner fra Kina, da der ikke var tilstrækkelig produktion og ikke nok råmateriale, nemlig eukalyptustræstammer, til rådighed i Unionen. Plantagerne kunne ikke udvides, da der var forbud i Spanien og Portugal mod at øge deres størrelse. PTIA bemærkede, at kun tre EU-producenter tilbyder eukalyptusbaserede produkter. PTIA fremførte også, at eukalyptus, der dyrkes i Europa, ikke er egnet til produktion af krydsfiner. Keflico tilføjede, at produktionen af eukalyptuskrydsfiner i Unionen næsten udelukkende bestod af krydsfiner af høj kvalitet, og at der ikke blev produceret lavere kvaliteter.

(64)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner vedrørende anmodningen om udelukkelse af eukalyptuskrydsfiner fra undersøgelsens anvendelsesområde i betragtning 62 i forordningen om midlertidig foranstaltning med den begrundelse, at mindst tre EU-producenter, som anerkendt af PTIA selv, tilbyder produkter, hvor eukalyptus anvendes til yderfiner. Kommissionen bemærkede også, at påstandene vedrørende manglende produktion og råmaterialer ikke var underbygget af dokumentation for forsyningsknaphed. PTIA anførte, at EU's produktion af eukalyptus hovedsagelig er baseret på importerede råmaterialer, og Kommissionen fandt bevis for, at den kinesiske produktion også anvender importeret finer, jf. betragtning 246, hvilket undergraver påstanden om manglende tilgængelighed af råmaterialer i Unionen i modsætning til Kina. Desuden bekræftede Keflico i sit indlæg, at eukalyptus- og birkekrydsfiner er indbyrdes udskiftelige i emballageindustrien (61), hvilket modsagde påstanden om, at krydsfiner af løvtræsved produceret i Unionen befinder sig i et andet markedssegment end importeret kinesisk eukalyptuskrydsfiner. Påstanden blev derfor afvist.

(65)

Kommissionen fandt endvidere, at for definitionen af den pågældende vare, dvs. udelukkelsen af løvtræsprodukter fremstillet af visse arter, f.eks. eukalyptus, var EU-erhvervsgrenens evne til at erstatte eukalyptuskrydsfiner importeret fra Kina i sin helhed ikke et relevant kriterium. Argumentet blev imidlertid anset for relevant ved vurderingen af Unionens interesser. Kommissionen behandlede derfor spørgsmålet nærmere i betragtning 245 og 246.

(66)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at Kommissionen havde afvist dens anmodning om at udelukke eukalyptuskrydsfiner fra undersøgelsens anvendelsesområde uden at give tilstrækkelige begrundelser for sine konklusioner. PTIA fastholdt, at det ikke fremgik af det åbne dossier, at EU-erhvervsgrenen producerede eukalyptuskrydsfiner i kommercielle mængder.

(67)

Argumentet blev afvist, fordi både Panguanetas (62) og Garnicas (63) spørgeskemabesvarelser, der var lagt i det åbne dossier, indeholdt henvisninger til deres produktsortiment, herunder eukalyptuskrydsfiner (64).

(68)

I betragtning af at producenter af krydsfiner af løvtræsved producerede på bestilling, var der endvidere ingen produktion til lager, således at den kommercielle produktionsmængde af eukalyptuskrydsfiner i et givent år svarede til den mængde, der blev bestilt af forbrugerne. Som anført i betragtning 64, begrænsede tilgængeligheden af råmateriale til eukalyptuskrydsfiner, i betragtning af den globale handel med eukalyptusfiner, som producenter i både Kina og Unionen praktiserede, ikke væsentligt den mængde, der kunne fremstilles af EU-erhvervsgrenen.

(69)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde CEP gældende, at begrundelserne for at afvise anmodningerne om udelukkelse af eukalyptuskrydsfiner og filmbelagt krydsfiner fra undersøgelsen var utilstrækkelige. CEP henviste til PTIA's bemærkninger vedrørende udelukkelsen af eukalyptuskrydsfiner, uden at angive det nøjagtige indlæg.

(70)

I mangel af beviser afviste Kommissionen påstanden.

(71)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Saintland Wood gældende, at EU-erhvervsgrenen, i modsætning til Kommissionens påstand i betragtning 64, ikke kunne producere filmbelagt eukalyptuskrydsfiner til engangsbrug på en økonomisk og bæredygtig måde, fordi omkostningerne til finer, uanset om fineren var importeret eller selvproduceret af importerede træstammer, var for høje, og fordi EU-erhvervsgrenen manglede den nødvendige produktionsteknologi. Saintland Wood angav ikke formålet med indlægget. I lyset af placeringen af betragtning 64, som blev anfægtet af Saintland Wood, vurderede Kommissionen indlægget i forbindelse med anmodningen om udelukkelse af filmbelagt eukalyptuskrydsfiner. Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen anførte, at den med det nuværende prisniveau for filmbelagt eukalyptuskrydsfiner af lav kvalitet og lavt anvendelsesniveau ikke kunne dække sine produktionsomkostninger. Det var denne indbyggede mangel på rentabilitet, snarere end manglen på teknologisk knowhow eller tilgængeligheden af råmaterialer, der forhindrede EU-erhvervsgrenen i at producere filmbelagt krydsfiner til engangsbrug af eukalyptus eller andre løvtræsarter. Påstanden blev afvist.

2.1.2.   Filmbelagt krydsfiner

(72)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, ETTF, GD Holz og Questwood, at filmbelagt krydsfiner fra Unionen ikke konkurrerede med filmbelagt krydsfiner importeret fra Kina, og især ikke med filmbelagt krydsfiner til forskalling. Disse interesserede parter hævdede, at importeret filmbelagt krydsfiner er en særskilt varekategori, at den ikke produceres i Unionen, og at der er begrænsninger for den fremtidige produktion, at den ikke er i direkte konkurrence med samme vare i Unionen, at den har en anden kvalitet og ydeevne samt at dens eventuelle forsvinden fra Unionens marked på grund af antidumpingforanstaltninger ville have en skadelig indvirkning på boligpolitikken.

(73)

Påstanden blev afvist, fordi filmbelagt krydsfiner til forskalling, selv om det er en veldefineret varekategori, var en integreret del af den varetype af krydsfiner af løvtræsved, der er omfattet af undersøgelsen. Den bestod af lignende råmaterialer (finer, lim og et ekstra lag plast på dækfineren), blev fremstillet af de samme eksporterende producenter og importeret af de samme importører som andre krydsfinerplader af løvtræsved. Kommissionen fastholdt sine konklusioner i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told vedrørende den manglende forskel i de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber mellem kinesisk og EU-produceret filmbelagt krydsfiner til forskalling. Desuden indsamlede Kommissionen dokumentation for, at importeret og indenlandsk filmbelagt krydsfiner var ens både med hensyn til anvendelse og holdbarhed (dvs. det antal gange, de kan bruges til forskalling i byggeriet). EU-erhvervsgrenen producerede også filmbelagt bøgekrydsfiner (65), som på grund af de anvendte træsorters egenskaber i høj grad svarede til filmbelagt eukalyptuskrydsfiner, der har lavere genanvendelighed. I betragtning af denne overlapning i anvendelse og det forhold, at forskelle i varens kvalitet alene ikke berettiger udelukkelse fra undersøgelsens anvendelsesområde, fandt Kommissionen, at filmbelagt krydsfiner importeret fra Kina og produceret i Unionen er i direkte konkurrence. Ikke desto mindre blev argumentet om, at det ikke er økonomisk rentabelt for EU-producenter at fremstille filmbelagt krydsfiner til forskalling af lav kvalitet og til lave priser, samt indvirkningen på boligområdet, behandlet i afsnit 8 om Unionens interesser.

(74)

Kommissionen bemærkede, at PTIA i betragtning 84 i sit indlæg syntes at antyde, at russisk birkefilmbelagt krydsfiner og eukalyptus- og poppelfilmbelagt krydsfiner importeret fra Kina var indbyrdes udskiftelige (66), for så vidt angår deres anvendelse. I mangel af tegn på det modsatte i sagen om krydsfiner af løvtræsved af birk fra Rusland (67) eller denne undersøgelse blev russisk birkefilmbelagt krydsfiner og filmbelagt krydsfiner produceret af EU-erhvervsgrenen også anset for at være indbyrdes udskiftelig.

(75)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Saintland Wood gældende, at bøgebaseret filmbelagt krydsfiner ikke havde nogen markedsmæssig konkurrenceevne og ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen.

(76)

Kommissionen fandt argumentet ubegrundet og afviste det, fordi EU-erhvervsgrenen fremstillede og solgte filmbelagt bøgekrydsfiner (68).

(77)

Efter den foreløbige fremlæggelse anmodede PTIA om, at sondringen mellem »strukturel og ikkestrukturel krydsfiner« blev taget i betragtning i varekontrolnummeret (»PCN«), dumpingmargenen samt underbuds-/underprissætningsberegningerne.

(78)

Kommissionen afviste argumentet for så vidt angår medtagelsen af den påståede strukturelle og ikkestrukturelle opdeling af krydsfiner af løvtræsved i varekontrolnummeret, fordi kvalitet (sortering), anvendelse (limtype) og artsrelaterede kriterier i den eksisterende varekontrolnummerstruktur i tilstrækkelig grad dækkede denne sondring. Under kontrollen af spørgeskemabesvarelsen fra en ikke forretningsmæssigt forbundet importør blev det konstateret, at der ved ordrer på importvarer fra Kina ikke blev foretaget en strukturel eller ikkestrukturel sondring, idet denne blev erstattet af henvisninger til andre kvaliteter, der allerede var omfattet af varekontrolnummeret. Desuden vil en grundlæggende revision af varekontrolnummeret på dette stadium af undersøgelsen hindre, at undersøgelsen kan afsluttes rettidigt. I afsnit 7 i indledningsmeddelelsen fik de interesserede parter 70 dage til at fremsætte bemærkninger til oplysningerne for fasen med de foreløbige konklusioner, men der blev ikke indgivet sådanne bemærkninger til sammensætningen af varekontrolnummeret.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at grunden til ikke at henvise til strukturel og ikkestrukturel krydsfiner i ordrerne var, at al krydsfiner importeret fra Kina af den verificerede stikprøveudtagne EU-importør var ikkestrukturel.

(80)

Det varesortiment, der blev solgt af den verificerede EU-importør, omfattede krydsfiner egnet til strukturelle formål (69) importeret fra både Kina og andre kilder. PTIA fremlagde ikke dokumentation for, at der blev foretaget en sondring mellem strukturelle og ikkestrukturelle produkter i ordrerne for disse produkter. Argumentet blev derfor afvist.

(81)

For så vidt angår beregningen af underbud og målprisunderbud tog Kommissionen hensyn til PTIA's bemærkning i betragtning 187 og 188.

(82)

Efter den foreløbige fremlæggelse anmodede PTIA om indrømmelse af en undtagelse for slutbrug for filmbelagt krydsfiner til ikkestrukturelle anvendelser.

(83)

Kommissionen fandt, at PTIA's definition af varen som »filmbelagt krydsfiner« ikke udgjorde en tilstrækkelig sondring til at betragte den som en specifik varekategori. Desuden blev den foreskrevne slutanvendelse som »ikkestrukturelle anvendelser« ikke anset for at være tilstrækkelig præcis til at berettige en undtagelse for slutanvendelse. Anmodningen blev afvist.

(84)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Questwood gældende, at Kommissionen burde følge den tilgang, som USA's handelsministerium (»DOC«) og International Trade Commission (»ITC«) har anvendt, og som udelukkede visse typer filmbelagt krydsfiner fra den antidumping- og udligningstold, der blev pålagt kinesisk krydsfiner (70).

(85)

Kommissionen mente ikke, at resultaterne af undersøgelser foretaget af andre jurisdiktioner skabte præcedens for dens egne undersøgelser. Ikke desto mindre undersøgte den påstanden og fandt, at der var grundlæggende forskelle mellem de to sager. DOC's og ITC's offentlige sagsakter fra den oprindelige undersøgelse indeholdt beviser for, at klageren og den indenlandske industri i USA indvilligede i at udelukke filmbelagt krydsfiner importeret fra Kina (71) med den begrundelse, at klagerne ikke producerede filmbelagt krydsfiner. Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag. Påstanden blev afvist.

2.1.3.   Tynd krydsfiner

(86)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Keflico, at tynd krydsfiner af eukalyptus burde udelukkes fra anvendelsesområdet, fordi den ikke blev produceret i Unionen i de mængder, som emballageindustrien kræver, og at tynd krydsfiner fremstillet af poppel på grund af sine fysiske egenskaber ikke var egnet til brug i denne industri.

(87)

Kommissionen afviste påstanden med den begrundelse, at EU-erhvervsgrenen havde kapacitet til at producere krydsfiner af løvtræsved, der specifikt var beregnet til både tung (72) og let (73) emballage i tilstrækkelige mængder.

3.   DUMPING

(88)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra klageren og Jiangshan Wood om beregningen af dumpingmargenen.

3.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(89)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene, bekræftede Kommissionen betragtning 77-82 i forordningen om midlertidig told.

3.2.   Normal værdi

3.2.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(90)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene, bekræftede Kommissionen betragtning 86-180 i forordningen om midlertidig told.

3.2.2.   Repræsentativt land

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene, bekræftede Kommissionen betragtning 181-195 i forordningen om midlertidig told.

3.2.3.   Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(92)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte klageren og Jiangshan Wood bemærkninger til de kilder, der blev anvendt til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger. Bemærkningerne behandles nedenfor i afsnit 3.2.4.

3.2.4.   Produktionsfaktorer

(93)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jiangshan Wood gældende, at værdierne af de produktionsfaktorer, der er nævnt i tabel 1 i forordningen om midlertidig told, ikke svarede til værdierne i beregningsfilerne og i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told.

(94)

Kommissionen præciserede, at værdierne i tabel 1 og betragtning 210 indeholdt en skrivefejl vedrørende en procentdel af importafgiften, der var blevet tilføjet til hver referenceværdi. De korrekte værdier blev imidlertid meddelt til alle parter i de bilag, der indeholdt referenceværdierne. Disse korrekte værdier blev anvendt i dumpingberegningerne.

(95)

I lyset af disse bemærkninger bekræftede Kommissionen, at de følgende produktionsfaktorer og deres kilder er blevet anvendt med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for den undersøgte vare

Produktionsfaktor

HS–kode

Kilde

Ikkefordrejet værdi

Måleenhed

Råmaterialer

Poppelstammer

4403 97

Global Trade Atlas (»GTA«) (74)

980,49 CNY pr.

m3

Eukalyptusfiner

4408 90

GTA

4 073,14 CNY

m3

Laminatpapir

4811 49

GTA

4,26 CNY pr.

m2

Mel

1101 00 15

GTA

5,31 CNY pr.

kg

Hjælpematerialer

Arbejdskraft

 

ikke relevant

Nationale statistikker

43,76 CNY pr.

time

Energi

Elektricitet

ikke relevant

Den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet

0,77 CNY pr.

kWh

3.2.4.1.   Råmaterialer

(96)

Klageren og Jiangshan Wood fremsatte bemærkninger til referenceværdierne for poppelstammer, eukalyptusfiner og hvedemel.

Poppelstammer

(97)

Med hensyn til poppelstammer fandt Jiangshan Wood, at GTA-eksportdata fra Frankrig førte til meget højere priser end ved anvendelse af Eurostats værdier, og virksomheden mente, at dette kunne skyldes, at de statistiske data, som Kommissionen anvendte, blandede både import- og eksportdata. Virksomheden gjorde gældende, at da Eurostats data kun indeholdt data, som var indberettet direkte af de franske toldmyndigheder, var de mere pålidelige end tredjepartskildedata udtrukket fra S&P Global. Den fremlagde endvidere et udtræk fra Eurostat, på grundlag af hvilket enhedsprisen blev 96,56 EUR/m3 eller 754,66 CNY/m3. Jiangshan Wood gjorde desuden gældende, at der ikke var told på importen af poppelstammer af fransk oprindelse til de lande, hvortil Frankrig eksporterede poppelstammerne, og at det derfor ikke var berettiget at tillægge 4,1 % i importtold.

(98)

Klageren gjorde gældende, at Jiangshan Wood fejlfortolkede dataene, da de data, som Kommissionen anvendte, ikke var baseret på eksportværdien fra Frankrig til tredjelande, men på importværdien i tredjelande af poppelstammer af fransk oprindelse, hvilket den anså for at være den korrekte metode. Klageren gjorde derfor gældende, at dataene ikke burde ændres.

(99)

Kommissionen præciserede, at, som nævnt af klageren var referenceværdien for poppelstammer ikke baseret på eksportværdier for poppelstammer fra Frankrig, men faktisk på import af poppelstammer med oprindelse i Frankrig til alle lande i verden. De statistiske data var baseret på GTA-databasen, som Kommissionen anså for pålidelig, og som Kommissionen har anvendt til dette formål i mange andre undersøgelser. Kommissionen mindede endvidere om, at GTA udgjorde en omfattende database, der ikke kun indeholdt data fra Eurostat, men også fra FN's Comtrade og en lang række andre statistiske kilder. Kommissionen fandt således, at den referenceværdi, der blev fastsat på dette grundlag, var tilstrækkeligt nøjagtigt. Kommissionen præciserede endvidere, at importtolden på poppelstammer ikke blev fastsat på grundlag af eksporten fra Frankrig, men på grundlag af den gennemsnitlige importtold på poppelstammer, der opkræves af de største importerende lande, jf. betragtning 218 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(100)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jiangshan Wood gældende, at Kommissionen ikke burde have lagt en importtold på 4,1 % til gennemsnitsprisen på poppelstammer, og at grundlaget for tillægget var vilkårligt, da det var baseret på den gennemsnitlige importtold i de ti største importlande, mens importprisen var baseret på import af poppelstammer med fransk oprindelse til alle lande. Virksomheden påpegede også, at ifølge FN's Comtrade-importdata var de ti største importlande forskellige fra dem, som Kommissionen havde opført i fremlæggelsen af oplysninger. Efter dens opfattelse burde Kommissionen kun have set på de importtoldsatser, der gjaldt for importen af poppelstammer med oprindelse i Frankrig. Da denne import var pålagt 0 % importtold, mente den, at der ikke burde pålægges nogen told.

(101)

Kommissionen var uenig i påstanden om, at den importtold, der blev lagt til prisen på poppeltræ, var vilkårlig. Kommissionen fandt, at pålæggelsen af en importtold var i overensstemmelse med dens praksis, og at den konsekvent blev føjet til importpriserne for at afspejle det forhold, at enhver virksomhed, der købte eukalyptusfiner, skulle betale den. I dette særlige tilfælde, idet Frankrig var en vigtig producent af poppelstammer, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at basere sin referenceværdi for poppelstammer på importen fra Frankrig på verdensplan. En sådan referenceværdi blev således fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på ikkefordrejede internationale priser, og ikke på en importpris til et repræsentativt land. Kommissionen var derfor ikke forpligtet til at knytte importtolden til et repræsentativt land eller i dette tilfælde til Frankrig. I stedet fandt Kommissionen, at niveauet for importtolden baseret på de vigtigste importdestinationer for poppeltræ udgjorde en rimelig metode til at fastsætte niveauet. Med hensyn til påstanden om, at der var en forskel mellem listen over de vigtigste importdestinationer, som blev fremlagt af Jiangshan Wood, baserede Kommissionen sin liste på GTA-data, mens Jiangshan Wood anvendte FN's Comtrade-database. Kommissionen fandt, at GTA var en pålidelig datakilde, og at den ikke så nogen underliggende grund til at erstatte dataene med en anden kilde. Kommissionen afviste således påstanden.

Eukalyptusfiner

(102)

Som nævnt i betragtning 206 til 210 i forordningen om midlertidig told blev referenceprisen for eukalyptusfiner, i mangel af en anden passende referenceværdi, baseret på en gennemsnitlig eksportpris i GTA-databasen under HS-kode 4408 90 , som omfatter eukalyptusfiner samt andre typer finer. Den referencepris, der blev fastsat og fremlagt for parterne på dette grundlag, beløb sig til 4 073,134 CNY/m3 eller 521,22 EUR/m3, som Kommissionen anså for at være nøjagtig og i overensstemmelse med markedsprisen for den pågældende type finer.

(103)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger satte Jiangshan Wood spørgsmålstegn ved, hvorfor mange lande, herunder de største producenter af eukalyptusfiner såsom Uruguay, Paraguay, Brasilien eller Chile, ikke blev taget i betragtning af Kommissionen. Den påpegede, at Kommissionen med henblik på at fastsætte referenceværdien tog hensyn til data fra Polen, Sverige og Letland, som ikke var de største eksportører af eukalyptusfiner, og som indhentede data fra lande, der ikke producerede finer, såsom Ukraine. Derudover fremførte den også, at Kommissionen i sin beregning af referenceværdien havde medtaget lande, der eksporterede mindre mængder. Jiangshan Wood udtrykte derfor bekymring over pålideligheden af den database, som Kommissionen anvendte.

(104)

Jiangshan Wood fremførte endvidere, at Kommissionen kunne anvende FN's Comtrade-data, som indsamler data fra alle eksportlande, herunder store eksportører af eukalyptus. Virksomheden fremførte, at den enhedspris, der skulle anvendes som referenceværdi på dette grundlag, var 3 238 CNY/m3 eller 414 EUR/m3. Jiangshan Wood anmodede derfor Kommissionen om at anvende denne værdi som referenceværdi eller alternativt at anvende værdien på 443 EUR/m3, jf. betragtning 210 i forordningen om midlertidig told. Den nævnte også, at hvis Kommissionen besluttede at anvende den referenceværdi, der blev anvendt i den foreløbige fase, blev den anmodet om at fremlægge oplysninger om de lande, der blev betragtet som de største eksportlande, og forklare, hvorfor de vigtigste lande, der producerer eukalyptusfiner, ikke blev taget i betragtning. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Jiangshan Wood sin anmodning om at fremlægge yderligere data vedrørende referenceværdien, samtidig med at der blev henvist til forskellene mellem den database, der anvendes af Kommissionen, og FN's Comtrade-database.

(105)

Kommissionen gentog først, at værdien på 443 EUR/m3, nævnt i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told, vedrørte en skrivefejl, der ikke havde et faktuelt grundlag. Kommissionen gentog endvidere, at som forklaret i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told, indeholdt eksportstatistikkerne under HS-kode 4408 90 finer af forskellige træarter og dermed til forskellige priser. Prisintervallerne varierede betydeligt for meget tynd finer sammenlignet med finer i intervallet 0,3-0,6 mm, som er den mest almindelige tykkelse, der anvendes til fremstilling af krydsfiner, og mellem finer af forskellige kvaliteter. For eksempel kunne prisen for eukalyptusfiner alene variere betydeligt, alt efter om fineren skulle bruges til kernen af krydsfiner eller som overfladefiner. HS-koden var således ikke blot en overordnet kode, der indeholdt flere typer finer end eukalyptusfiner, der anvendes til fremstilling af krydsfiner, men omfattede også eukalyptusfiner af forskellige typer og kvaliteter. Ikke alle finertyperne kunne anvendes specifikt til fremstilling af krydsfiner.

(106)

Kommissionen tog derfor kun hensyn til importen fra lande, for hvilke de gennemsnitlige importpriser lå i intervallet fra 350 EUR/m3 for eukalyptusfiner af lav kvalitet til 720 EUR/m3 for eukalyptusfiner af høj kvalitet. Dette interval var baseret på fakturaer, som klageren havde fremlagt som dokumentation for eukalyptusfiner af forskellige priser og kvaliteter. Intervallet svarede derfor til de priser, der kan anses for at være betalt for eukalyptusfiner, der kan anvendes til fremstilling af krydsfiner af løvtræsved. Lande med gennemsnitlige importpriser uden for dette interval blev derfor ikke taget i betragtning.

(107)

I mangel af en specifik HS-kode for eukalyptusfiner fandt Kommissionen derfor, at den gennemsnitspris, der blev fastsat på dette grundlag, var rimelig og på en nøjagtig måde afspejlede den pris, der skulle betales for denne produktionsfaktor. Kommissionen bemærkede endvidere, at den referenceværdi, som Jiangshan Wood fremlagde på grundlag af UN Comtrade-data på 3 238 CNY/m3 eller 414 EUR/m3, lå inden for det prisinterval, som Kommissionen anvendte, på 350 EUR/m3 til 720 EUR/m3, og at det stort set var i overensstemmelse med den referenceværdi på 4 073,14 CNY/m3 eller 521,22 EUR, som Kommissionen anvendte. Kommissionen fandt også, at den havde givet en tilstrækkeligt detaljeret redegørelse i den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger om, hvordan referenceværdien blev beregnet. Selv om Kommissionen bemærkede de forskelle, som den eksporterende producent fremhævede ved brugen af en alternativ database, fandt den ingen tvingende grunde til at afvise anvendelsen af GTA-databasen, som anvendes i alle andre undersøgelser, og som den anså for at være en pålidelig datakilde. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at de statistikker, som Kommissionen anvendte, muligvis ikke var pålidelige, og fastholdt, at den referenceværdi, der blev fastsat som forklaret ovenfor, var rimelig og nøjagtig.

(108)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Jiangshan Wood, at virksomheden i sin produktionsproces kun anvendte eukalyptusfiner af lavere kvalitet til kernen, og henviste også til, at den ikke købte dækfiner. Virksomheden hævdede, at det prisinterval, som Kommissionen anvendte til at fastsætte referenceværdien, ikke må omfatte eukalyptuskernefiner og dækfiner af høj kvalitet. I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Jiangshan Wood Kommissionen om at fremlægge et meningsfyldt sammendrag af de beviser, som klageren havde fremlagt, og som fastsatte prisintervallet på 350-720 EUR/m3 for eukalyptusfiner. Den 14. oktober 2025 gentog virksomheden sin påstand og anmodede Kommissionen om at udlevere »en meningsfuld fremlæggelse af disse fakturaer og/eller et resumé af hver finerkvalitet, deres incoterm, oprindelse og pris«, idet den fandt, at manglende videregivelse af disse oplysninger krænkede dens ret til forsvar. Ved e-mail af 15. oktober 2025 fremsendte Kommissionen det ønskede resumé til virksomheden, idet den dog påpegede, at den ikke fandt, at Jiangshan Woods ret til forsvar var blevet tilsidesat ved ikke at fremlægge selve de (fortrolige) fakturaer. Jiangshan Wood gentog efterfølgende sin anmodning ved at anmode om endnu mere detaljerede oplysninger om fakturaerne, såsom deres datoer og nærmere oplysninger om omregningsforholdet mellem priserne fra nettovægt til bruttovægt.

(109)

For at tilbagevise Jiangshan Woods argumenter anførte klageren, at den metode, som Kommissionen anvendte til at justere importdata under HS-kode 4408 90 , var rimelig for korrekt og præcist at kunne opgøre importen af specifik eukalyptusfiner under denne overordnede kode, der omfatter andre typer krydsfiner.

(110)

Kommissionen fandt Jiangshan Woods påstand ubegrundet. HS-kode 4408 90 , der blev anvendt til at fastsætte referenceværdien, omfatter en række andre typer krydsfiner, og det interval, der blev anvendt, blev kun brugt som en indikator for mere specifikt at identificere importen af eukalyptusfiner under denne overordnede kode. Kommissionen fandt, at denne metode var rimelig, og at den, i betragtning af de foreliggende oplysninger og på trods af, at den ikke kunne skelne mellem finerens kvaliteter, på den mest nøjagtige måde afspejlede prisen på eukalyptusfineren.

(111)

Kommissionen fandt endvidere, at Jiangshan Woods anmodning om at fremlægge de fortrolige fakturaer var ubegrundet. Selve fakturaerne blev ikke anvendt til at fastsætte referenceværdierne. De blev kun anvendt som erstatningsværdi til at fastsætte et prisinterval for eukalyptusfiner, og derfor fandt Kommissionen ikke, at offentliggørelse af de fortrolige fakturaer ville gøre det muligt for Jiangshan Wood at underbygge sin påstand mere detaljeret. Desuden gav Kommissionen en meget detaljeret forklaring af sin metode i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger i betragtning 67 og 72, og den fremlagde yderligere sammenfattende oplysninger med alle detaljer om arten af eukalyptusfineren og de relevante priser efter anmodning fra Jiangshan Wood pr. e-mail af 15. oktober 2025.

(112)

Endelig fandt Kommissionen, at Jiangshan Woods påstand om, at virksomheden kun anvendte eukalyptuskernefiner af lav kvalitet i sin produktion, ikke var underbygget. Tværtimod angav virksomhedens indkøbsfakturaer for eukalyptusfiner en kvalitet i »klasse 1« eller »første klasse«, hvilket tydede på, at den indkøbte finer var af fineste kvalitet. Desuden gjorde referencen det ikke muligt at fastslå, om den indkøbte finer var kerne- eller dækfiner, selv om virksomheden hævdede, at alle dækfinerer var selvproducerede. Kommissionen kunne således ikke bekræfte påstanden om, at Jiangshan Wood kun købte kernefiner af lav kvalitet.

(113)

Kommissionen afviste således argumentet om, at man kun skulle anvende eukalyptusfineren til lavere priser. Kommissionen fandt heller ikke, at Jiangshan Woods ret til forsvar blev tilsidesat ved ikke at fremlægge yderligere oplysninger om de fortrolige fakturaer. Kommissionen afviste således påstanden.

Mel

(114)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte Jiangshan Wood på ny, at det tyrkiske melmarked og dermed melpriserne generelt var fordrejede og oppustede på grund af de forskellige foranstaltninger, som det tyrkiske kornkontor havde vedtaget, og som påvirkede importen/eksporten af hvedemel. Virksomheden hævdede, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, indeholder bestemmelser om fastsættelse af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier, og at Kommissionen også vurderede, om der forelå markedsfordrejninger, da den fastsatte referenceværdien. Efter virksomhedens opfattelse kunne en ikkefordrejet referenceværdi være den gennemsnitlige importpris for mel til de øvrige øvre mellemindkomstlande, som er 3,9 CNY/kg uden importtold eller 4,45 CNY/kg med gældende toldsatser.

(115)

Klageren gjorde gældende, at bemærkningerne fra Jiangshan Wood vedrørte hvedekorn, men ikke hvedemel. Klageren gjorde også gældende, at licens- og inspektionskravet var standardkrav af hensyn til sundhedssikkerheden, som gælder for alle landbrugsprodukter.

(116)

Kommissionen bekræftede, at de nævnte restriktioner faktisk vedrørte importen af mel i kornform og ikke selve hvedemelet. Som nævnt i betragtning 213 i forordningen om midlertidig told var den mængde mel, der blev importeret til Tyrkiet, betydelig, og der var en efterspørgsel efter mel til priser, der omfattede tolden. Kommissionen fastholdt derfor, at priserne var repræsentative for en markedspris.

3.2.4.2.   Arbejdskraft

(117)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende arbejdskraft, bekræftede Kommissionen betragtning 223 i forordningen om midlertidig told.

3.2.4.3.   Elektricitet

(118)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende elektricitet, bekræftede Kommissionen betragtning 224 i forordningen om midlertidig told.

3.2.4.4.   Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger

(119)

Som forklaret i betragtning 228 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen ved fastsættelsen af referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste de tyrkiske myndigheders data om de gennemsnitlige driftsomkostninger og driftsoverskud for virksomheder, som er offentliggjort af Tyrkiets centralbank, baseret på de finansielle resultater for de 3 121 virksomheder med aktiviteter inden for fremstilling af træprodukter, kork, halm og flettematerialer (NACE – C162).

(120)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte klageren, at dataene ikke var hensigtsmæssige, da de omfattede en for bred sektor, og at de ikke afspejlede krydsfinerindustriens reelle driftsomkostninger og rentabilitet i Tyrkiet. Klageren hævdede, at NACE-kode C162 omfattede produktion af andre træbaserede produkter såsom tømrer- og snedkerarbejde, trægulve, træbeholdere, flettematerialer osv., og at den relevante underkategori C162-1 Fremstilling af finerplader og træbaserede plader ikke var tilgængelig. Klageren hævdede, at krydsfinersegmentet inden for kategorien kun udgjorde 2 %, og at det var domineret af industrien for træbaserede plader såsom producenter af spånplader og MDF. Klageren fremførte, at krydsfinerprodukter var de mest sofistikerede og førsteklasses produkter blandt alle træbaserede produkter, og at det, eftersom den aggregerede NACE-kode hovedsagelig omfattede andre produkter, ikke var hensigtsmæssigt at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste for krydsfinersektoren. Klageren hævdede også, at databasen næsten udelukkende omfattede data om mikrovirksomheder eller små virksomheder, men at krydsfiner fremstilles af mellemstore virksomheder. Klageren fremførte endvidere, at mere end 3 000 virksomheder, der blev taget i betragtning, var tabsgivende, hvilket gjorde, at anvendelsen af de makroøkonomiske data ikke var anvendelig. Klageren fremførte også, at de anvendte data vedrørte perioden 2022 og derfor ikke afspejlede virksomhedernes situation i UP.

(121)

Klageren indsendte finansielle data for 2024 for virksomheden Pelit Arslan Kontrplak Fabrikasi Anonim Sirketi (»Pelit Arslan«), som er tilgængelige fra Dun&Bradstreet Finance Analytics-databasen (75). Ifølge regnskabsrapporten udgjorde SA&G-omkostningerne i 2024 21,6 % af omkostningerne ved de solgte varer, og fortjenesten før skat var 23,6 %. Efter klagerens opfattelse var disse indikatorer konservative, da virksomheden havde påvist et endnu højere niveau af SA&G-omkostninger og fortjeneste i de foregående år. Efter klagerens opfattelse var det foreslåede niveau for SA&G-omkostninger stort set i overensstemmelse med de SA&G-omkostninger, som Kommissionen havde identificeret, mens den højere fortjeneste klart var mere repræsentativ for krydsfinersektoren, da det var et førsteklasses træbaseret produkt sammenlignet med andre træpaneler. På dette grundlag anmodede klageren Kommissionen om at revidere tilgangen og anvende Pelit Arslans data som referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(122)

Jiangshan Wood oplyste, at virksomheden ikke havde indvendinger mod anvendelsen af den tyrkiske regerings data offentliggjort af Tyrkiets centralbank, som foreslået af Kommissionen. Den anførte, at det fremgik af rapporten på baggrund af dataene, at SA&G-omkostningerne indeholdt distributionsomkostninger, som burde udelukkes fra beregningen af den normale værdi. Virksomheden gjorde derfor gældende, at Kommissionen burde udelukke distributionsomkostningerne på grundlag af et rimeligt forhold, enten baseret på data fra EU-producenterne eller på finansielle oplysninger indsendt af den Ikke forretningsmæssigt forbundne forhandler Pizhou Ouyme Import and Export Trade Co. Ltd (»Pizhou Ouyme«), som viste, at de direkte salgsomkostninger i virksomhedens samlede SA&G-omkostninger udgjorde 62 % af de samlede SA&G-omkostninger.

(123)

Som indsigelse over for Jiangshan Woods argumenter gjorde klageren gældende, at det ikke var klart, hvilke typer omkostninger der var omfattet af denne kategori, og at den generelle kategori »distributionsomkostninger« også (eller udelukkende) kunne henvise til omkostninger forbundet med at stille et produkt eller en tjenesteydelse til rådighed for kunderne, såsom emballering, markedsføring, salg, oplagring og lagerføring, ordrestyring, kundeservice osv. Den gjorde også gældende, at EU-producenternes finansielle data ikke indeholdt nogen opdeling af SA&G-omkostningerne i individuelle kategorier, hvilket derfor ikke gjorde det muligt at foretage justeringer, og at andelen af individuelle omkostningsposter i den kinesiske forhandlers kategori »distributionsomkostninger« heller ikke var anvendelig eller pålidelig på grund af de fordrejninger, som Kommissionen konstaterede i Kina for dette produkt og denne industri. Endelig gjorde klageren gældende, at Kommissionen ikke havde foretaget en sådan justering i tidligere undersøgelser.

(124)

Som indsigelse over for klagerens bemærkninger anmodede Jiangshan Wood Kommissionen om at se bort fra Pelit Arslans finansielle data, idet virksomheden gjorde gældende, at den uden adgang til dataene ikke kunne kontrollere nøjagtigheden af beregningerne eller vurdere dataenes pålidelighed ved beregningen af den normale værdi, og at dette ikke ville kunne afhjælpes med et meningsfuldt sammendrag af dataene (f.eks. i intervaller), da SA&G-omkostninger og fortjeneste skal være nøjagtige procentsatser. Virksomheden påpegede, at de finansielle data, der blev fremlagt i forbindelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, skulle være »let tilgængelige« og fri for ophavsret. Den gav eksempler på tilfælde, hvor data blev afvist fra at blive brugt, fordi de ikke kunne placeres i det åbne dossier på grund af ophavsretskrænkelse.

(125)

Kommissionen mindede om, at der i den foreløbige fase ikke forelå nyere data for nogen tyrkisk virksomhed, og at den anvendte database derfor udgjorde den bedste tilgængelige indikator til fastsættelse af rimelige SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste. Data fra en virksomhed, der fremstiller krydsfiner af løvtræsved, som indsendt af klageren, var imidlertid et mere rimeligt grundlag for at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste end en database, der indsamler data for en meget bredere sektor. På grundlag af de detaljerede finansielle rapporter fra denne virksomhed, som klageren havde indsendt, kunne Kommissionen også kontrollere, at procentsatserne for SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat nøjagtigt. Rapporterne var direkte tilgængelige mod et mindre gebyr på et offentligt websted (https://www.informa.es/en). Kommissionen konkluderede derfor, at oplysningerne fra Pelit Arslan kunne anvendes til at fastsætte rimelige SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste og derfor var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

Påstande om anvendelsen af Pelit Arslans data efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(126)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger mente Jiangshan Wood, at Kommissionen skulle gå tilbage til at anvende de finansielle data på sektorniveau og ikke medtage salgsomkostninger ved opgørelsen af den normale værdi. Den fandt det uacceptabelt, at beløbet for SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der oprindeligt blev anset for rimelig, blev erstattet af, efter dens opfattelse, ikke umiddelbart tilgængelige finansielle data for Pelit Arslan. Virksomheden gjorde gældende, at det ikke var muligt at få rapporten via webstedet, og at det heller ikke var muligt via Dun&Bradstreets generelle websted. Den hævdede endvidere, at eftersom Kommissionen indhentede rapporten gennem klageren, kunne det ikke fastslås, at den var korrekt. Jiangshan Wood hævdede endvidere, at det sammendrag, Kommissionen havde fremlagt, ikke gjorde det muligt at vurdere de enkelte poster i de regnskaber, der blev anvendt til at beregne SA&G-omkostningerne og fortjenesten. Den fandt, at Kommissionens undladelse af at give et meningsfuldt sammendrag krænkede dens ret til forsvar, og den henviste også til en undersøgelse vedrørende visse former for polyvinylalkohol og den tilknyttede sag ved Domstolen, hvor Domstolen fastslog, at parterne burde »have mulighed for under den administrative procedure effektivt at fremsætte deres bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de påberåbte faktiske omstændigheder samt vedrørende de beviser, hvorpå Kommissionen støtter sin påstand om, at der foreligger dumping og en deraf følgende skade (76)«.

(127)

Som indsigelse anførte klageren, at Jiangshan Woods påstande om, at regnskaberne ikke kunne indhentes, var vildledende og ubegrundede. Klageren påpegede, at det kunne verificeres gennem en hurtig søgning online, at ifølge hjemmesiden gav webportalen Informa.es onlineadgang til Dun&Bradstreet Data Cloud, der samler finansielle oplysninger og marketingoplysninger fra mere end 600 millioner virksomheder online over hele verden (77). For yderligere at bevise, at den finansielle rapport er og fortsat var umiddelbart tilgængelig, købte klagerne den igen gennem Informa.es den 9. oktober 2025 og indsendte dataene til Kommissionen.

(128)

Klageren mente desuden, at Jiangshan Woods henvisning til retspraksis var vildledende. I undersøgelsen af polyvinylalkohol fra Kina anførte Kommissionen, at »dataene ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke skal være »offentligt tilgængelige«, men »umiddelbart tilgængelige«, og at ved »offentligt tilgængelige« forstås tilgængelige for den brede offentlighed som sådan, mens der ved »umiddelbart tilgængelige« forstås tilgængelige for alle, forudsat at visse betingelser, såsom betaling af et gebyr, er opfyldt» (78). Den fremhævede endvidere, at denne konklusion i sidste ende blev stadfæstet ved en endelig dom afsagt af Retten i sag T-763/20, og at Retten i denne dom ligeledes bekræftede, at Kommissionen var berettiget til at acceptere fortrolige oplysninger, forudsat at der blev indgivet et ikkefortroligt sammendrag (79). Klageren påpegede, at et ikkefortroligt sammendrag af regnskabet var blevet behørigt fremlagt og indsat i det offentlige dossier.

(129)

PTIA oplyste, at den ikke var i stand til at indhente de finansielle rapporter fra webstedet https://www.informa.es/en , men at den var i stand til at indhente dem fra andre kilder. Det blev anført, at på grundlag af oplysninger fra andre kilder var overskuddet før skat 17 % og ikke 23,6 %, som Kommissionen havde angivet.

(130)

Saintland Wood gjorde gældende, at den havde vanskeligheder med at få adgang til Pelit Arslans data på grund af, hvad der syntes at være en teknisk fejl i webstedets loginproces, hvilket forhindrede den i at registrere sig og dermed i at udarbejde og indsende et effektivt og rettidigt indlæg. Virksomheden anmodede Kommissionen om at give klare, trinvise instruktioner eller en alternativ metode til at få adgang til dataene.

(131)

Kommissionen henviste til betragtning 52 i det generelle oplysningsdokument, hvori det blev nævnt, at Pelit Arslans detaljerede regnskaber var tilgængelige i Dun&Bradstreet Finance Analytics-databasen. I betragtningen henviste Kommissionen desuden til websiden informa.es, som er leverandør af internationale rapporter fra Dun&Bradstreet (80) i Spanien. Kommissionen bekræftede, at de finansielle oplysninger vedrørende virksomheden Pelit Arslan var let og hurtigt tilgængelige via Dun&Bradstreet-webstedet, som leverer data gennem sine internationale partnere. Pelit Arslans regnskaber kunne købes direkte uden registrering mod betaling af et gebyr (81). Da dataene var let tilgængelige via de ovennævnte websider, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at give en »trinvis« vejledning som ønsket af Saintland Wood.

(132)

Kommissionen påpegede endvidere, at der blev fremlagt et ikkefortroligt sammendrag af dataene ved den endelige fremlæggelse af oplysninger. Selv om det ikkefortrolige sammendrag ikke gjorde det muligt for parterne at identificere detaljerede fortrolige oplysninger, var sammendraget efter Kommissionens opfattelse tilstrækkeligt til at give parterne oplysninger om, hvilke data der blev anvendt. Da den detaljerede rapport var let tilgængelig, fandt Kommissionen heller ikke, at nogen parts ret til forsvar var blevet tilsidesat – enhver part, herunder Jiangshan Wood, kunne indhente og kontrollere de detaljerede data mod et rimeligt gebyr, hvilket PTIA også gjorde. Jiangshan Woods påstand om, at virksomheden ikke kunne identificere de enkelte poster såsom salgsomkostninger, der skulle fratrækkes, var desuden ubegrundet – som konkluderet nedenfor blev påstanden om, at salgsomkostningerne skulle fratrækkes fra referenceværdien, afvist, som nærmere beskrevet i næste afsnit.

(133)

Med hensyn til PTIA's påstand om, at fortjenesten var 17 %, bekræftede Kommissionen, at dens beregning af referenceværdien for fortjenstmargenen for den repræsentative virksomhed Pelit Arslan var korrekt beregnet som fortjenesten før skat udtrykt som en andel af værdien af omkostningerne ved solgte varer, jf. afsnit 3.2.4.4 i denne forordning, og at fortjenesten før skat var 23,6 %.

Krav vedrørende salgsomkostninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(134)

Jiangshan Wood hævdede endvidere, at Kommissionen skal skelne mellem og adskille salgsomkostninger fra de øvrige general- og administrationsomkostninger, da Jiangshan Wood ikke havde afholdt sådanne udgifter og ikke havde indberettet dem til Kommissionen. Dette var efter dens opfattelse afgørende, da medtagelsen af salgs- og distributionsomkostninger (dvs. transport, håndtering og emballering) i SA&G-omkostningerne ville føre til, at den beregnede normale værdi ikke blev ab fabrik.

(135)

For at tilbagevise Jiangshan Woods argument henviste klageren til en dom afsagt af Retten i sag T-263/22, hvori det nævnes, at »selv om praksis med at foretage justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan vise sig at være nødvendig for at tage hensyn til forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi, som påvirker deres sammenlignelighed, kan sådanne fradrag ikke foretages med hensyn til en værdi, der er blevet beregnet [i henhold til artikel 2, stk. 6a], og som derfor ikke er reel. Denne værdi påvirkes generelt ikke af faktorer, der kan skade dens sammenlignelighed, fordi den er blevet kunstigt fastslået« (82).

(136)

Klageren hævdede således, at den normale værdi blev konstrueret under hensyntagen til de strukturelle fordrejninger i træforarbejdningssektoren i Kina, hvilket gjorde, at den normale værdi ikke var »reel« og derfor ikke var påvirket af faktorer, der kunne påvirke dens sammenlignelighed med eksportprisen. Den påpegede, at ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 6a, skal »[d]en beregnede normale værdi […] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«, og at denne bestemmelse klart og utvetydigt kræver, at salgsomkostninger tages i betragtning ved opgørelsen af den normale værdi i henhold til nævnte bestemmelse. Det forhold, at Jiangshan Wood »ikke pådrager sig nogen salgsomkostninger« ændrer ikke ved, at den beregnede normale værdi bør omfatte salgsomkostningerne. Hvis Kommissionen gjorde andet, ville den nedskrive (undervurdere) den beregnede normale værdi i klar strid med grundforordningen.

(137)

Kommissionen fandt Jiangshan Woods påstand ubegrundet. I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, henvises der til et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, da dette er de omkostninger, der normalt afholdes af hver enkelt virksomhed, herunder virksomheder som Jiangshan Wood, der sælger gennem forhandlere. Desuden ville fradrag i det ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger fra en producent i et repræsentativt land for at afspejle Jiangshan Woods faktiske omkostninger være i strid med formålet om at fastsætte en virksomheds ikkefordrejede omkostninger. Endelig udgjorde det forhold, at Jiangshan Wood ikke selv indberettede nogen salgsomkostninger til Kommissionen, ikke bevis for, at der ikke var nogen – virksomhedens regnskabssystem gjorde det generelt ikke muligt at identificere omkostningerne på en detaljeret måde. Under kontrolbesøget hos virksomheden besøgte Kommissionens tjenestegrene en salgsafdeling og mødtes med en salgschef, hvilket i sig selv var et tegn på, at virksomheden afholdt salgsomkostninger. Kommissionen afviste således påstanden.

Påstande om relevansen af at anvende data fra Pelit Arslan til at fastsætte en referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste efter den endelige fremlæggelse

(138)

PTIA fandt endvidere, at de sektorspecifikke data var en mere hensigtsmæssig referenceværdi til fastsættelse af SA&G og fortjeneste, fordi de afspejlede det forhold, at den kinesiske krydsfinerindustri bestod af SMV'er og var meget fragmenteret. PTIA gjorde endvidere gældende, at hvis Kommissionen anvender sektorspecifikke data, bør de finansielle indikatorer, der tages i betragtning, afspejle det forhold, at finansieringsomkostningerne for den ekstraordinære inflation og låneomkostningerne er unormalt høje i Tyrkiet, med en rentesats på 45 % i undersøgelsesperioden, og at der desuden bør fratrækkes distributionsomkostninger, hvis Jiangshan Wood ikke har haft sådanne omkostninger. PTIA genfremsatte lignende påstande i sit indlæg af 16. oktober 2025. Den gjorde gældende, at de sektorspecifikke data, i modsætning til klagernes påstande, ikke kun var tilgængelige for 2022, men også for 2024, og at noget krydsfiner kunne være billigere end MDF af bedre kvalitet eller gulvprodukter.

(139)

PTIA fandt endvidere, at 45,2 % af SA&G-omkostningerne og fortjenesten ikke var rimeligt, idet tallet var uforholdsmæssigt højt og forvredet af hyperinflation, valutadevaluering og høje låneomkostninger i Tyrkiet, og anmodede Kommissionen om at nedjustere det. PTIA anmodede Kommissionen om at anvende andre landes forholdsmæssige finansieringsomkostninger som reference og foreslog en reference på 6 %.

(140)

PTIA fremførte også, at ifølge en erklæring på sit websted (83) producerer Pelit Arslan også andre typer produkter, og at denne virksomheds regnskaber derfor nødvendigvis omfattede data fra andre forretningsenheder. Den henviste også til to andre websteder, der var relateret til virksomheder inden for samme koncern, hvor andre produkter blev nævnt (84). PTIA hævdede også, at virksomheden anvendte russisk og vietnamesisk krydsfiner.

(141)

PTIA hævdede også, at dataene fra denne virksomhed blev afvist i en undersøgelse vedrørende flerlagstrægulve, hvor de blev anset for at være for høje og derfor ikke repræsentative (85).

(142)

For at tilbagevise PTIA's argumenter gjorde klageren gældende, at Pelit Arslan ganske vist var en del af den større Turanlar Group, men at Pelit Arslan er en producent af krydsfiner inden for koncernen. De af PTIA nævnte produkter blev ikke fremstillet af Pelit Arslan, men af andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder i koncernen såsom PeliParke (trægulve, vægpaneler, fodpaneler osv.) (86) eller Vezirköprü Orman Ürünleri Ve Kağit San. A.Ş. (MDF, laminatgulve, andre lys- og vægpaneler, papirprodukter osv.) (87). Klageren gjorde gældende, at Pelit Arslans regnskab var virksomhedsspecifikt og ikke et konsolideret regnskab, der repræsenterede koncernens data, samt at de finansielle resultater vedrørende krydsfinerforretningen var angivet i selve rapporten.

(143)

Klageren fremførte endvidere, at anvendelsen af data fra Pelit Arslan var en mere rimelig og pålidelig referenceværdi, og at de bedre afspejlede betingelserne for den pågældende vare i det repræsentative land i stedet for konsoliderede data for en meget bredere sektor. Klageren hævdede, at det fastsatte niveau for SA&G-omkostninger var stort set i overensstemmelse med SA&G-andelen på 16,1 % baseret på den tyrkiske regerings data for træforarbejdningsindustrien, som faktisk er et repræsentativt niveau for bredere industrier og ikke kun krydsfinersegmentet. Med hensyn til fortjenstmargenen på 23,6 % påpegede klageren, at den må anses for rimelig på grund af den førsteklasses beskaffenhed af krydsfinerplader af løvtræsved sammenlignet med andre træbaserede plader som f.eks. MDF eller OSB samt andre træprodukter.

(144)

For det første afviste Kommissionen påstanden om, at den skulle vende tilbage til sektorspecifikke data. Selv hvis dataene var tilgængelige for 2022, konkluderede Kommissionen, at de omfattede data fra virksomheder i en bredere sektor. Det blev nærmere forklaret i betragtning 84 i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger, at disse data oprindeligt blev anvendt, fordi der ikke forelå mere præcise oplysninger. Finansielle data fra en virksomhed, der fremstiller den pågældende vare, udgjorde efter Kommissionens opfattelse en bedre indikator til fastsættelse af referenceværdien. Kommissionen fandt påstanden om, at de finansielle data for virksomheden Pelit Arslan burde afvises i den nuværende undersøgelse, da de ikke blev anset for hensigtsmæssige i undersøgelsen af flerlagstrægulve, ubegrundet – undersøgelsen af flerlagstrægulve vedrørte data for regnskabsåret 2023 og derfor ikke data for 2024, som blev taget i betragtning i den nuværende undersøgelse.

(145)

For det andet fandt Kommissionen PTIA's påstand om, at Pelit Arslan fremstillede forskellige produkter, ubegrundet. Som anført af klageren vedrørte de websteder, som PTIA nævnte i sin indlæg, aktiviteterne i den koncern, som Pelit Arslan tilhører, og andre virksomheder i koncernen. Det forhold, at de finansielle rapporter vedrører produktionen af krydsfiner, nævnes også i de finansielle opgørelser fra Dun&Bradstreet-databasen.

(146)

Kommissionen fandt også, at PTIA's påstand om fortjenstniveauet og SA&G var ubegrundet. Som anført af klageren var det stort set i overensstemmelse med de sektorspecifikke data, som omfattede produktionen af produkter af generelt lavere værdi. Det forhold, at noget krydsfiner kunne være billigere end andre træprodukter, var en generel påstand, og det beviste ikke i sig selv, at de angivne referenceværdier var for høje. Påstanden blev derfor afvist.

(147)

Med hensyn til påstanden om de høje finansielle omkostninger i Tyrkiet påpegede Kommissionen, at sådanne omkostninger ikke blev taget i betragtning. Påstanden blev derfor afvist.

Konklusion

(148)

Kommissionen fastholdt således, at Pelit Arslans finansielle data udgjorde en passende referenceværdi til at fastsætte niveauet for SA&G og fortjeneste.

3.2.4.5.   Beregning

(149)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jiangshan Wood det synspunkt, at Kommissionen havde dobbeltmedregnet transportomkostningerne, idet omkostninger såsom indenlandsk fragt i eksportlandene samt søfragt og forsikring blev medtaget ved fastsættelsen af referenceværdien for produktionsfaktorer, og at Kommissionen også havde tilføjet transportomkostninger i de genberegnede produktionsomkostninger.

(150)

Jiangshan Wood hævdede også, at hvis Kommissionen skulle tilføje transportomkostningerne, burde den tilføje de faktisk indberettede transportomkostninger i stedet for at forhøje værdierne med forholdet mellem transportomkostningerne og den faktiske købsværdi af det input, som Jiangshan Wood havde indberettet. Virksomheden hævdede, at Kommissionen anså disse omkostninger for at være pålidelige, da Kommissionen også anvendte data fra en kinesisk forhandler, Pizhou Ouyme, til at fastsætte cif-værdien. Den fandt, at forordningen om midlertidig told ikke påviste, at transportomkostningerne i Kina var væsentligt fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og derfor, hvis Kommissionen ville lægge transportomkostningerne oven i omkostningerne for referenceværdien, burde den anvende de faktiske transportomkostninger.

(151)

Kommissionen præciserede, at de transportomkostninger, der blev lagt til referenceprisen, var transportomkostningerne på cif- eller fob-niveau og dermed omfattede omkostninger til levering til grænsen for et repræsentativt land. Disse omkostninger omfattede dog ikke indenlandsk transport. Da den normale værdi jf. den metode, der anvendes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialerne i det repræsentative land, i dette tilfælde Tyrkiet, bør den derfor afspejle den pris, som en producent ville betale i Tyrkiet for et råmateriale leveret til fabriksporten. Kommissionen tilføjede derfor de indenlandske transportomkostninger for råmaterialet til referenceværdien. Transportomkostningerne blev derfor ikke medregnet to gange. Referenceværdien omfattede transportomkostninger til det repræsentative lands grænse, og de transportomkostninger, der blev tilføjet ved beregningen af den normale værdi, var indenlandske omkostninger.

(152)

Kommissionen præciserede endvidere, at transportomkostningerne, som indberettet af Jiangshan Wood, blev anvendt som procentdel af den faktiske købsværdi af det input, der blev indberettet af Jiangshan Wood, jf. betragtning 222 i forordningen om midlertidig told. I undersøgelsen var det allerede blevet fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, og at de er systemiske. Kommissionen fandt, at fordrejningerne også påvirkede transportomkostningerne. Følgelig kunne forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at den burde anvende de faktiske transportomkostninger.

(153)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende beregningsspørgsmål, bekræftede Kommissionen betragtning 224 i forordningen om midlertidig told.

3.3.   Eksportpris

(154)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende beregningen af eksportprisen, bekræftede Kommissionen betragtning 235 i forordningen om midlertidig told.

3.4.   Sammenligning

(155)

Som forklaret i betragtning 236-237 i forordningen om midlertidig told var den cif-værdi, der blev fastsat til brug som nævner ved dumpingberegningerne, baseret på Jiangshan Woods pris ab fabrik, hvortil Kommissionen lagde søfragtomkostninger samt SA&G-omkostninger og fortjeneste for en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler. Som forklaret i forordningen om midlertidig told (betragtning 237) baserede Kommissionen sig på offentligt tilgængelige oplysninger (Drewry World Container Index) i forbindelse med søfragt og på regnskabet fra en af de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere fra Jiangshan Wood for at fastsætte disse justeringer fra prisen ab fabrik til cif-værdien.

(156)

Kommissionen opfordrede Jiangshan Woods ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere til at samarbejde ved at fremlægge deres faktiske data om søfragtomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste. Oplysninger blev fremlagt af følgende fem forhandlere: Jiangsu Sainty Land-up Pro-trading Co., Ltd, Lianyungang Yuantai International Co., Ltd., Pizhou Ouyme Import & Export Trade Co., Ltd., Sumec International Technology Co., Ltd. og Shanghai Fanhong Commerce Co., Ltd. Analysen af de oplysninger, der blev fremlagt af forhandlerne, svarede til de omkostninger, som Kommissionen havde fastsat i den foreløbige fase. Kommissionen bekræftede derfor cif-værdierne, som fastsat i den foreløbige fremlæggelse.

(157)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jianghan Wood gældende, at en mere hensigtsmæssig referenceværdi til fastsættelse af cif-værdierne ville være at beregne et avancebeløb for forhandlernes involvering på grundlag af deres data. Virksomheden gjorde gældende, at dette skyldtes, at det ikke var klart, under hvilke incoterms forhandlerne og mere specifikt Pizhou Oyeme solgte den pågældende vare til Unionen.

(158)

Kommissionen præciserede, at omkostningerne for de forhandlere, der var involveret mellem Jianghan Woods pris ab fabrik, blev fastlagt på grundlag af oplysninger fra forhandlerne, som dækkede næsten 90 % af Jiangshan Woods salgsmængde og -værdi til Unionen, og at den tog hensyn til de forskellige incoterms. Denne metode blev derfor anset for at være nøjagtig og pålidelig. Påstanden blev derfor afvist.

(159)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen betragtning 236-237 i forordningen om midlertidig told.

3.5.   Dumpingmargener

3.5.1.   Individuel dumpingmargen for Jiangshan Wood

(160)

Efter påstande fra interesserede parter, jf. afsnit 3, reviderede Kommissionen den individuelle dumpingmargen for Jiangshan Wood. Den endelige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Endelig antidumpingtold (%)

Pizhou Jiangshan Wood Co., Ltd

43,3

3.5.2.   Dumpingmargen for al anden import

3.5.2.1.   Metode til beregning af dumpingmargenen for al anden import

(161)

Som nævnt i afsnit 1.7 anfægtede sammenslutningen af eksporterende producenter, CEP og CNFPIA beslutningen om at opgive stikprøven og det forhold, at Kommissionen derfor kun fastsatte én margen for al import med undtagelse af Jiangshan Wood, der modtog en individuel dumpingmargen. Disse parter anmodede Kommissionen om at genberegne resttolden udelukkende på grundlag af dumpingmargenen for Jiangshan Wood. CNFPIA fremførte navnlig, at det var uretfærdigt og urimeligt, at eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som rettidigt indgav stikprøveskemaer, har samme told som ikke samarbejdsvillige virksomheder. Efter CNFPIA's opfattelse burde de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som rettidigt indgav stikprøveskemaer, have fået den samme antidumpingtold som Jiangshan Wood. CNFPIA genfremsatte den samme påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. CNFPIA anmodede også Kommissionen om at offentliggøre listen over eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som rettidigt indgav stikprøveskemaer, samt om at offentliggøre den detaljerede beregning af tolden for »al anden import«, så den kunne fremsætte bemærkninger. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte PTIA også, at enhver virksomhed, der udfyldte stikprøveskemaet, bør nævnes i et særskilt bilag, for ellers påvirkes dens ret til forsvar for at anfægte Kommissionens konklusioner ved EU-Domstolen negativt.

(162)

Kommissionen mindede om, at formålet med ikke at fastsætte resttolden på grundlag af dumpingmargenen for den eneste samarbejdsvillige part blandt de parter, der oprindeligt indgik i stikprøven, ikke var at straffe de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, men snarere at fastsætte en told på grundlag af de bedste tilgængelige data i betragtning af den manglende samarbejdsvilje hos de virksomheder, der oprindeligt indgik i stikprøven. Kommissionen var uenig i, at toldsatsen for de samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven, burde have været fastsat på grundlag af toldsatsen for Jiangshan Wood. Fastsættelsen af dumpingmargenen for al import udelukkende på grundlag af oplysninger fra én virksomhed har muligvis ikke resulteret i en repræsentativ dumpingmargen, da Jiangshan Woods eksport til Unionen i dette specifikke tilfælde kun udgjorde ca. 5 % af den samlede eksport til Unionen. Dette adskiller sig fra en situation, hvor dumpingmargenen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, er baseret på en tilstrækkeligt repræsentativ stikprøve. I dette tilfælde blev stikprøveudtagningen opgivet, og der kunne derfor ikke beregnes en gennemsnitlig told for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(163)

Kommissionen mindede endvidere om, at resttolden for så vidt angår eksportprisen allerede var baseret på data fra alle eksporterende producenter, da eksportpriserne var baseret på Eurostats statistikker. For så vidt angår den normale værdi, blev data fra Jiangshan anvendt. Kommissionen anså derfor dette for at være en rimelig og nøjagtig metode til at beregne resttolden og afviste derfor påstanden.

(164)

Med hensyn til anmodningen om at offentliggøre listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, mindede Kommissionen om, at virksomhedernes stikprøvebesvarelser kunne konsulteres i det åbne dossier. Listen over virksomheder ville kun indgå i en forordning, hvis disse virksomheder fik tildelt en individuel Taric-kode og toldsats, hvilket ikke var tilfældet. Desuden påvirkede det forhold, at virksomhederne ikke var opført i et særskilt bilag, ikke virksomhedernes ret til at anfægte Kommissionens konklusioner ved Unionens domstole. Kommissionen var derfor uenig i, at den skulle foretage en specifik offentliggørelse af en liste over samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(165)

Med hensyn til beregningerne fandt Kommissionen, at disse ikke kunne fremlægges, da beregningerne var baseret på Jiangshan Woods normale værdi. Fremlæggelsen ville derfor afsløre fortrolige oplysninger om virksomheden. Kommissionen understregede imidlertid, at metoden til fastsættelse af toldsatsen for al anden import var tilstrækkeligt detaljeret i afsnit 3.5 i forordningen om midlertidig told, hvilket gav parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at der burde have været fremlagt en detaljeret beregning af tolden for al anden import.

(166)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Saintland Wood gældende, at det ikke var rimeligt at fastsætte to niveauer for antidumpingtolden, ét for Jiangshan Wood og et andet for alle andre virksomheder, og at Kommissionen i stedet burde anse de ikke samarbejdsvillige virksomheder for at have handlet som Jiangshan Wood. Det blev nævnt, at selv om nogle virksomheder ikke var uvillige til at samarbejde, blev de gjort til genstand for straffende foranstaltninger.

(167)

Kommissionen mindede indledningsvis om, at resttolden ikke var fastsat med henblik på at have en urimelig virkning. I tilfælde af manglende samarbejde havde Kommissionen ikke andet valg end at basere sine konklusioner på »foreliggende faktiske oplysninger«, og i dette særlige tilfælde afspejlede tolden eksportprisen for alle ikke samarbejdsvillige producenter, og metoden afspejlede derfor mere nøjagtigt de ikke samarbejdsvillige producenters adfærd, end hvis tolden udelukkende var baseret på data fra Jiangshan Wood. Kommissionen mindede om, at dette blev forklaret nærmere ovenfor i afsnit 1.6.2. Påstanden blev derfor afvist.

3.5.2.2.   Bemærkninger om dumpingmargenens niveau og fastsættelsen af eksportprisen

(168)

Klageren hævdede, at både dumpingmargenen for Jiangshan Wood og for de øvrige producenter i Kina var meget lav, i betragtning af de markedsforvridninger, der blev konstateret i krydsfinerindustrien i Kina, samt de meget lave prisniveauer, der i vid udstrækning var gældende for kinesisk import til Unionen. Det blev anført, at dumpingmargenerne også var betydeligt lavere end de skadestærskelniveauer, som Kommissionen havde konstateret. De midlertidige toldsatser var derfor ikke tilstrækkelige til at skabe lige konkurrencevilkår og give EU-producenterne mulighed for at genrejse sig efter den væsentlige skade. Klageren gjorde også gældende, at Kommissionen, i lyset af det meget lave samarbejdsniveau fra de kinesiske eksporterende producenter, burde udnytte den vide skønsmargen, den har i handelsbeskyttelsessager, og anvende den højest mulige antidumpingtold for alle andre ikke samarbejdsvillige kinesiske producenter.

(169)

Klageren hævdede også, at Jiangshan Wood på grundlag af oplysningerne i det åbne dossier (såsom stikprøveskema eller notater om produktionsfaktorer) hovedsagelig eksporterer poppel, som var langt den billigste krydsfiner af løvtræsved sammenlignet med andre typer krydsfiner. Klageren påpegede, at eksportprisen hovedsagelig blev fastsat på grundlag af al import til Unionen, herunder billigere poppelkrydsfiner, men også dyrere eukalyptus- og birkekrydsfiner. Klageren fremlagde prisforskellene på grundlag af data fra Eurostat, der viste prisforskellen. Klageren anmodede derfor Kommissionen om at ændre tilgangen ved at justere eksportprisen og udelukkende anvende eksportprisen for poppelkrydsfiner, da den mente, at denne metode bedre ville afspejle de ikke samarbejdsvillige eksportørers dumpingadfærd.

(170)

I modsætning til klagerens påstande eksporterede Jiangshan Wood ikke kun poppel, men også andre dyrere typer krydsfiner til Unionen såsom eukalyptus og birk. Det var derfor ikke berettiget at basere eksportprisen udelukkende på eksporten af poppelkrydsfiner, da andre dyrere krydsfinertyper udgjorde en tilstrækkelig andel af Jiangshan Woods eksport. Disse andele af poppeltræ og andre dyrere typer, som Jiangshan Wood eksporterede, var sammenlignelige med andelene i den samlede import af krydsfiner af løvtræsved til Unionen fra Kina, hvilket bekræftede, at anvendelsen af Eurostats statistikker til fastsættelse af eksportprisen i dette tilfælde var rimelig og nøjagtig. Kommissionen fastholdt således, at den metode, den anvendte til at fastsætte dumpingmargenen for al anden import, ikke førte til asymmetri og var nøjagtig og rimelig. Kommissionen afviste således påstanden.

3.5.2.3.   Endelig dumpingmargen for al anden import

(171)

Efter revisionen af den normale værdi for Jiangshan Wood, jf. afsnit 3.2, fastsættes den endelige dumpingmargen for al anden import, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt) ved Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

 

Endelig antidumpingtold (%)

Al anden import

86,8

4.   SKADE

(172)

Efter den foreløbige fremlæggelse påpegede PTIA, at Kommissionen baserede sig på data fra et makrospørgeskema fra European Panel Federation (»EPF«) i betragtning 247 i forordningen om midlertidig told uden at nævne kilderne til disse data.

(173)

Kommissionen henviste PTIA til den offentlige version af makrospørgeskemabesvarelsen (88), som selv henviser til fortrolige oplysninger fra EPF. Spørgeskemabesvarelsen fra EPF blev verificeret, og rapporten var tilgængelig i det offentlige dossier (89).

(174)

Efter den foreløbige fremlæggelse anmodede PTIA Kommissionen om klart at angive, hvilke virksomheder der var omfattet af betegnelsen »klager«.

(175)

Kommissionen definerede udtrykket »klager« i betragtning 2 i forordningen om midlertidig told.

(176)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at skadesanalysen var fejlbehæftet, fordi den ikke indeholdt en analyse pr. løvtræsart.

(177)

Påstanden blev afvist med den begrundelse, at det i betragtning af definitionen af den pågældende vare, jf. betragtning 45 og 46 i forordningen om midlertidig told, ikke var berettiget at foretage en særskilt skadesanalyse for hver enkelt art. Desuden blev de vigtigste arter, dvs. poppel, birk og eukalyptus, undersøgt, både i skadesanalysen og dumpinganalysen.

(178)

Efter den endelige fremlæggelse gentog PTIA, at den var blevet forhindret i at foretage en grundig og meningsfuld analyse af klagen på grund af overdreven og uberettiget fortrolig behandling. Aggregeringen af skadesindikatorer for de ni klagere var uberettiget, hvilket gjorde det muligt for PTIA at se tendenserne, men forhindrede verifikation af data i de enkelte år eller kontrol af skadesindikatorer for konsistens. PTIA anførte, at den objektive retlige standard for fortrolig behandling af skadesindikatorer ikke var opfyldt.

(179)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner i betragtning 13. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for skadesfaktorer, som var rimeligt tilgængelige. Offentliggørelsen af disse oplysninger i det åbne dossier i et aggregeret format skabte en passende balance mellem klagerens ret til fortrolig behandling af oplysninger og de interesserede parters ret til forsvar. Oplysningerne gjorde det muligt at analysere tendenserne i skadesindikatorerne og tilvejebringe tilstrækkelige beviser for en umiddelbar konstatering af skade ved indledningen af undersøgelsen. Kommissionen bemærkede, at dens positive umiddelbare konstatering af skade ved indledningen af undersøgelsen blev bekræftet både i den foreløbige og den endelige fase af undersøgelsen.

(180)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte PTIA, at hvis Kommissionen fortsat mente, at varedefinitionen var korrekt og i overensstemmelse med sagen om birkekrydsfiner fra Rusland, burde der foretages en segmenteret skadesanalyse.

(181)

Kommissionen afviste argumentet, fordi PTIA ikke definerede de præcise segmenter, der skulle analyseres særskilt, og heller ikke fremlagde beviser for deres eksistens og de klare skillelinjer mellem dem. I denne forbindelse blev en henvisning til Domstolens afgørelse i sagen om birkekrydsfiner fra Rusland, der skelnede mellem poppel, birk og bøg som træarter, der anvendes til dækfiner, ikke anset for tilstrækkelig eller præcis nok. Desuden fandt Kommissionen i betragtning 53, 64, 74 og 242, at birke- og eukalyptuskrydsfiner samt eukalyptus- og bøgekrydsfiner var indbyrdes udskiftelige, og at der derfor var konkurrence mellem disse tilstødende varer. Disse specifikke konklusioner blev ikke anfægtet af interesserede parter. På baggrund af ovenstående blev påstanden afvist.

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen

(182)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende definitionen på EU-erhvervsgrenen, blev betragtning 246-247 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.2.   EU-forbrug

(183)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes betragtning 248-250 i forordningen om midlertidig told.

4.3.   Import fra det pågældende land

4.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(184)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CEP, en ad hoc-sammenslutning af kinesiske producenter, at faldet i de kinesiske importpriser i 2023 og UP burde have resulteret i en betydelig stigning i importen. I stedet faldt importmængden fra Kina i 2023 i forhold til 2022, det foregående år, og steg kun marginalt i UP.

(185)

Argumentet blev afvist, fordi importmængden var påvirket af flere andre faktorer end blot priserne. I 2022 var sådanne faktorer fjernelsen af russisk og belarusisk krydsfiner fra EU-markedet som følge af sanktioner og forventningen om økonomisk genopretning efter covid-19-pandemien, hvilket medførte en betydelig stigning i ordrerne. Disse faktorer øgede mængden af import fra Kina i 2022. Virkningen af disse faktorer var imidlertid mindre udtalt i de følgende år, således at importen først faldt i 2023, før den steg igen i UP.

4.3.2.   Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud

(186)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende priser på importen fra det pågældende land, bekræftes konklusionerne i betragtning 258 til 260 i forordningen om midlertidig told.

(187)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede PTIA repræsentativiteten af beregningen af underbud og målprisunderbud og hævdede, at importeret filmbelagt eukalyptuskrydsfiner ikke kunne sammenlignes med EU-erhvervsgrenens produktion og burde udelukkes fra varedækningen, som forklaret og behandlet i afsnit 2.1.2. Såfremt anmodningen om at udelukke produktet fra varedækningen blev afvist, anmodede PTIA Kommissionen om at sikre en retfærdig sammenligning ved at tage højde for prisforskellen mellem strukturelle og ikkestrukturelle egenskaber i beregningerne.

(188)

Kommissionen fandt, at langt størstedelen af den importerede filmbelagte krydsfiner af løvtræsved fra Kina var fremstillet af poppel og eukalyptus, mens de stikprøveudtagne klagende EU-producenter producerede filmbelagt krydsfiner af løvtræsved hovedsageligt af birk. Der var en prisforskel på det færdige produkt på grund af forskelle i prisen på det anvendte råmateriale. Kommissionen foretog derfor en kvalitetsjustering baseret på prisforskellen mellem den gennemsnitlige købspris, der blev betalt i undersøgelsesperioden for poppel- og birkestammer i EU, for på meningsfuld vis at sammenligne tilsvarende typer filmbelagt krydsfiner af løvtræsved produceret af EU-erhvervsgrenen og importeret fra Kina. Resultatet af justeringen var et fald i underbudsmargenen fra 46,3 % til 32,3 % og i målprisunderbudsmargenen fra 144,37 % til 93,16 % for Jiangshan Wood samt et tilsvarende fald fra 192,7 % til 185,9 % for al anden import fra Kina.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(189)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende generelle bemærkninger, blev betragtning 264-268 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(190)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CEP, at produktionskapaciteten forblev stabil, og at et fald i produktionen på 11 % i den betragtede periode var normalt.

(191)

Argumentet blev afvist, da et fald på 11 % i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fra 2021 til UP, især i lyset af det markedsgab, der opstod som følge af sanktionerne mod Rusland og Belarus, var til skade for EU-erhvervsgrenen.

(192)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at kapacitetsudnyttelsen i EU-erhvervsgrenen har været stabil.

(193)

Kommissionen afviste påstanden, fordi kapacitetsudnyttelsen faldt med 9 % fra 2021 til UP.

(194)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at det var fejlagtigt, at Kommissionen i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told fandt, at EU-erhvervsgrenen kunne have øget sin produktionskapacitet for at udfylde en del af det hul på markedet, der opstod som følge af forbuddet mod krydsfiner af løvtræsved fra Rusland og Belarus i 2022.

(195)

Efter indførelsen af forbuddet mod krydsfiner af løvtræsved fra Rusland og Belarus havde EU's krydsfinerindustri, som havde en stor uudnyttet produktionskapacitet, en berettiget forventning om, at efterspørgslen efter krydsfiner af løvtræsved kunne skifte til dens egne produkter. I stedet blev denne efterspørgsel, i det mindste delvist, dækket af dumpingimport og skadevoldende import fra Kina. Tilgængeligheden af råmaterialer til en sådan forøgelse, som PTIA har anfægtet, tager ikke højde for høsten af reserveplantager og handlen med træstammer og finer.

(196)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede PTIA, at en kapacitetsudnyttelse på 66 % var realistisk for EU-erhvervsgrenen. Endvidere hævdede CEP, at kapacitetsudnyttelsen allerede var lav i begyndelsen af den betragtede periode, i 2021. Den efterfølgende nedgang kunne derfor ikke tilskrives importen fra Kina, men en generel mangel på forretningsmæssig knowhow hos EU-erhvervsgrenen.

(197)

Kommissionen afviste disse argumenter, da de ikke var underbygget af nogen beviser.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(198)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende salgsmængde, blev betragtning 273-275 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(199)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede PTIA, at EU-erhvervsgrenens markedsandel var steget. PTIA hævdede, at forklaringen i betragtning 276 i forordningen om midlertidig told, hvorefter udelukkelsen af russiske og belarusiske krydsfinerprodukter af løvtræsved fra EU-markedet førte til et fald i forbruget, var ulogisk, da ulovlig russisk krydsfiner fortsat kom ind på EU-markedet, hvilket fremgår af konklusionerne i antiomgåelsesundersøgelsen af krydsfiner af løvtræsved af birk fra Kasakhstan og Tyrkiet (90) (»antiomgåelsesundersøgelsen«). PTIA tilføjede, at faldet i forbruget snarere var forbundet med en normalisering af efterspørgslen efter det økonomiske opsving efter covid-19.

(200)

Påstanden blev afvist, fordi der i antiomgåelsesundersøgelsen blev fundet beviser for, at 130 900 m3 russisk krydsfiner af løvtræsved blev importeret gennem Kasakhstan og Tyrkiet i juli 2022 til juni 2023, hvilket var mindre end 10 % af den mængde, der blev importeret fra Rusland og Belarus i 2021, dvs. det sidste år før indførelsen af sanktionerne. Hvis der altså var tale om en overflytning af importen fra Rusland og Belarus til forsendelser fra Kasakhstan og Tyrkiet, var den kun begrænset.

(201)

Under alle omstændigheder faldt EU-erhvervsgrenens salg med 12 % eller mere end 165 000 m3 mellem 2021 og undersøgelsesperioden, mens importen fra Kina steg med 16 % og over 100 000 m3 i samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel steg med 25 % mellem 2021 og undersøgelsesperioden, men markedsandelen for den kinesiske import steg med 67 % i samme periode. På dette grundlag blev påstanden afvist.

4.4.2.3.   Vækst

(202)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til vækst, blev betragtning 278 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(203)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede CEP, at beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stabil, og at dens produktivitet udviste en positiv udvikling.

(204)

Argumenterne blev afvist, fordi et fald på 2 % i beskæftigelsen, et fald på 11 % i produktionsmængden og et fald på 9 % i produktiviteten viste en forværring af EU-erhvervsgrenens situation snarere end tegn på stabilitet eller forbedring, som CEP hævdede. Kommissionen mindede også om, at dens skadesanalyse ikke blot var statisk, hvor kun slutpunkter blev sammenlignet, men også dynamisk, idet den analyserede udviklingen mellem slutpunkterne. I den foreliggende sag bekræftede den dynamiske analyse af beskæftigelses-, produktionsmængde- og produktivitetsdata eksistensen af væsentlig skade.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(205)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, blev betragtning 283-284 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(206)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremhævede PTIA, at den betydelige stigning i EU-salgspriserne mellem 2021 og 2023 viste, at EU-erhvervsgrenen ikke havde lidt skade.

(207)

Kommissionen afviste argumentet, fordi stigningen i salgsprisen blev opvejet af den betydelige stigning i produktionsomkostningerne. Pristrykket fra importen førte til tab af rentabilitet for EU-erhvervsgrenen, hvilket tyder på væsentlig skade. Desuden fandt Kommissionen også, at konklusionerne om EU-erhvervsgrenens generelle situation ikke burde baseres på visse skadesindikatorer isoleret set, men snarere på en vurdering af udviklingen i hele sættet af skadesindikatorer i den betragtede periode.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(208)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til arbejdskraftomkostninger, bekræftedes betragtning 289 og 290 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(209)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at stigningen i lagerbeholdningen bør betragtes som ubetydelig, da den udtrykt i procent af produktionen kun steg fra 1,74 % i 2021 til 2,43 % i UP.

(210)

Kommissionen bemærkede, at PTIA ikke bestred, at der var en stigning i lagrene både i relative og absolutte termer, som vurderet af Kommissionen. De 2,43 % af lagrene af usolgt krydsfiner af løvtræsved i UP, som PTIA betegnede som »ubetydelige«, udgjorde reelt 44 504 m3 af den undersøgte vare, dvs. mere end den mængde birkekrydsfiner fra Rusland, der blev anset for at være omgået gennem Tyrkiet i antiomgåelsesundersøgelsen. Desuden udgør enhver stigning i lagrene en omkostning for indehaveren, som skal finansieres. Kommissionen afviste denne påstand.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(211)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger udtrykte PTIA bekymring vedrørende repræsentativiteten af rentabiliteten for de udvalgte virksomheder. PTIA identificerede visse producenter af birkekrydsfiner, der rapporterede gode resultater i den betragtede periode. PTIA hævdede, at den ikke var i stand til at fremsætte bemærkninger til, hvilke træarter der vil blive påvirket mest af foranstaltningerne, fordi Kommissionen ikke havde foretaget en analyse pr. segment.

(212)

Kommissionen afviste argumentet, fordi EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev vurderet ved at undersøge en behørigt udvalgt repræsentativ stikprøve af EU-producenter af den undersøgte vare. Dens repræsentativitet blev ikke anfægtet af de interesserede parter på stikprøveudtagningsstadiet. Desuden fremstillede EU-producenterne, herunder dem, som PTIA henviste til, ikke udelukkende den undersøgte vare, hvorved undersøgelsens omfang var snævrere end EU-producenternes offentliggjorte finansielle resultater. Kommissionen fastslog i betragtning 55 i forordningen om midlertidig told, at de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber for krydsfiner fremstillet af alle løvtræsarter var de samme, og at de udgjorde én produktkategori, hvilket gjorde en analyse pr. segment unødvendig. Fastlæggelsen af de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber for krydsfiner af løvtræsved fra forskellige arter er blevet anfægtet af PTIA på grundlag af konklusionerne og Domstolens afgørelse i sagen om russisk birkekrydsfiner, men blev afvist i betragtning 55 og 56 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 52 ovenfor. Påstanden blev derfor afvist.

(213)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede PTIA, at EU-priserne ikke var pressede, og at rentabilitetsproblemerne skyldtes stigninger i produktionsomkostningerne. PTIA hævdede, at EU-erhvervsgrenens salgspriser steg i UP i overensstemmelse med markedssituationen, hvilket førte til et tab af rentabilitet, og at EU-salgsmængden fulgte det generelle fald i forbruget. PTIA hævdede, at Kommissionen begik en fejl ved at tilskrive faldet i forbruget det russiske og belarusiske forbud mod krydsfiner, fordi antiomgåelsesundersøgelsen viste, at russisk birkekrydsfiner fortsat kom ind på EU-markedet.

(214)

Da der ikke forelå nogen nye beviser, fastholdt Kommissionen sine resultater i betragtning 285-288 i forordningen om midlertidig told. Argumentet vedrørende faldet i forbruget blev behandlet i betragtning 200.

(215)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at der ikke findes noget investeringsbenchmark, der dokumenterer en industris sundhed, og at industrien til fremstilling af krydsfiner af løvtræsved ikke er kapitalintensiv, og bemærkede, at investeringerne mellem 2023 og undersøgelsesperioden steg med 8 %.

(216)

Kommissionen fastholdt sin konklusion i betragtning 296 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenens investeringer faldt med 31 % i den betragtede periode. Eksistensen af en referenceværdi og kapitalintensiteten i industrien til fremstilling af krydsfiner af løvtræsved var irrelevante, fordi disse skadesindikatorer ikke blev analyseret separat, men som en del af en større analyse af væsentlige skadesindikatorer, hvilket betyder, at selv uden en referenceværdi eller en vurdering af erhvervsgrenens kapitalintensitet understøttede, snarere end afkræftede, tendensen med faldende investeringer forekomsten af væsentlig skade.

4.5.   Konklusion vedrørende skade

(217)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at skadesindikatorerne af de ovenfor nævnte grunde ikke understøttede Kommissionens foreløbige konklusion om, at EU-erhvervsgrenen led skade.

(218)

Kommissionen behandlede PTA's påstande vedrørende en række skadesindikatorer ovenfor, jf. betragtning 172-177, 187-188, 192-196, 199 og 200, 206-207 og 209-210. Med undtagelse af bemærkningen om underbud blev PTIA's påstande afvist. De genberegnede underbudsmargener forblev imidlertid høje, jf. betragtning 188.

(219)

Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(220)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af virkningen af stigningen i importmængden, og at der ikke var nogen betydelig stigning i importmængden af kinesisk oprindelse i forhold til forbruget eller produktionsmængden i 2023 og undersøgelsesperioden. Importen toppede i 2022 med en stigning på 32 %, men i 2023 og undersøgelsesperioden var importen kun henholdsvis 11 % og 16 % højere end i 2021. PTIA anfægtede udsagnet i betragtning 324 i forordningen om midlertidig told, hvori det anføres, at de kinesiske producenter »løbende øgede deres importmængder til betydeligt lavere priser«.

(221)

Ved vurderingen af importmængden og dens indvirkning på priserne konstaterede Kommissionen, at en betydelig stigning i importmængden i 2022 blev efterfulgt af en mere moderat stigning i 2023 og undersøgelsesperioden sammenlignet med 2021, til kraftigt faldende priser. Disse tendenser tydede imidlertid fortsat på, at der var en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Importen af krydsfiner af løvtræsved fra Kina i forhold til EU-forbruget steg fra 18 % i 2021 til 26 % i 2022 og 29 % i 2023 og steg igen til 31 % i undersøgelsesperioden. I forhold til EU-produktionen var procentdelen af importen fra Kina 37 % i 2021, hvilket steg til 49 %, 44 % og 48 % i henholdsvis 2022, 2023 og UP. Argumentet blev derfor afvist.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

(222)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte PTIA, at den mere markante stigning i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i forhold til salgsprisen skyldtes ekstraordinære begivenheder såsom stigningen i omkostningerne til råmaterialer, krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise.

(223)

Kommissionen konstaterede, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve priserne til over sine produktionsomkostninger i 2022. Efter denne stigning faldt salgspriserne imidlertid og forblev under produktionsomkostningerne. Sidstnævnte var konstant i 2023 og UP. Det element, der påvirkede EU-erhvervsgrenens priser, og som viste ændringer, var den stigende mængde og de faldende priser på importen fra Kina. På dette grundlag fastholdt Kommissionen sin konklusion om, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(224)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CEP, at EU-erhvervsgrenens salgspriser ikke blev påvirket af faldet i importpriserne, fordi importpriserne faldt betydeligt i 2023, mens EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge priserne.

(225)

Som allerede anført i betragtning 306 og 307 i forordningen om midlertidig told forhindrede faldet i priserne på importen fra Kina EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser over produktionsomkostningerne. Kommissionen fandt, at CEP's påstand i stedet for at vise manglende årsagssammenhæng viste, at EU-erhvervsgrenen i en situation med stigende produktionsomkostninger og faldende importpriser forsøgte, men ikke lykkedes med at hæve sine priser til bæredygtige niveauer, netop på grund af lavprisimporten.

(226)

Efter den foreløbige fremlæggelse henviste PTIA til produktionsomkostningsdata fra sagen om birkekrydsfiner fra Rusland (91) for at påvise den påståede manglende årsagssammenhæng, hvor Paged, en af de stikprøveudtagne EU-producenter i denne sag, også indgik i stikprøven.

(227)

Henvisningen blev anset for irrelevant, fordi den vedrørte en sag med en anden undersøgelsesperiode og varedækning.

(228)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var så markant, at den ikke fuldt ud kunne overvæltes på kunderne i form af prisstigninger. Det var tempoet i omkostningsstigningen snarere end tilstedeværelsen af lavprisimport fra Kina, der forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve priserne til et rentabelt niveau.

(229)

Kommissionen afviste argumentet, fordi den markante stigning i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i 2022 i forhold til 2021 blev modsvaret af en tilsvarende prisstigning, hvilket viste, at stigningen kunne overvæltes på forbrugerne. Desuden kunne en langt mindre stigning i produktionsomkostningerne i 2023 og undersøgelsesperioden ikke overvæltes, hvilket førte til en situation, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev negativ, jf. betragtning 288 i forordningen om midlertidig told.

5.3.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(230)

Efter den foreløbige fremlæggelse tilskrev PTIA og CEP den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, til faldet i dens eksportresultater.

(231)

Kommissionen fandt, at mere end 80 % af EU-erhvervsgrenens salg fandt sted i Unionen, og at eksporten var rentabel i hele den betragtede periode. I betragtning af andelen af eksportsalget blev faldet i dette ikke anset for at svække årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

5.4.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(232)

Kommissionen vurderede virkningen af alle kendte faktorer under hensyntagen til bemærkningerne fra interesserede parter og konkluderede, at disse faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen. Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 332-334 i forordningen om midlertidig told om, at der var en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(233)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råvarepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen.

6.1.   Skadesmargen

(234)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra Kina i den fire uger lange periode før forhåndsfremlæggelsen 82 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(235)

Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende.

(236)

Som beskrevet i betragtning 188 reviderede Kommissionen skadesmargenerne. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

Land

Virksomhed

Endelig skadesmargen (%)

Folkerepublikken Kina

Pizhou Jiangshan Wood Co., Ltd

93,1

Folkerepublikken Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

185,9

6.2.   Undersøgelse vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt

(237)

I betragtning 347 i forordningen om midlertidig told blev det fastslået, at de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, var højere end dumpingmargenerne.

(238)

Efter revisionen af skadestærsklen i den endelige fase forblev de margener, der var tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, højere end dumpingmargenerne. Kommissionen fastholdt således, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte den endelige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

7.   KONKLUSION VEDRØRENDE FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(239)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

Virksomhed

Endelig skadesmargen (%)

Endelig dumpingmargen

Endelig toldsats (%)

Pizhou Jiangshan Wood Co., Ltd

93,1

43,3

43,3

Al anden import med oprindelse i Kina

185,9

86,8

86,8

8.   UNIONENS INTERESSER

8.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(240)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at det ikke er i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger over for kinesisk filmbelagt krydsfiner til forskalling, fordi det i betragtning af begrænsningerne i produktionen af krydsfiner til forskalling i EU ikke er økonomisk rentabelt for EU-erhvervsgrenen at producere den.

(241)

Kommissionen bemærkede, at kinesisk filmbelagt krydsfiner kan have forskellige holdbarhedsgrader, og at nogle kan anvendes op til ti gange til forskalling. EU-erhvervsgrenen producerede filmbelagt krydsfiner med både høj og lavere holdbarhed ved brug af forskellige løvtræsarter. Det er helt klart i EU-erhvervsgrenens interesse at genskabe rimelige priser på denne del af markedet for filmbelagt krydsfiner.

(242)

For så vidt angår filmbelagt krydsfiner med lav genanvendelighed, som hovedsageligt anvendes af byggefirmaer til forskalling, blev det under kontrollen af spørgeskemabesvarelsen fra en af de stikprøveudtagne EU-producenter gjort gældende, at virksomheden i tilfælde af fair prisfastsættelse er i stand til og villig til at producere den. Kommissionen har ingen grund til at tvivle på denne specifikke erklæring, især i lyset af, at bøgekrydsfiner produceret i Unionen kan være et levedygtigt alternativ til kinesisk import af filmbelagt krydsfiner med lav genanvendelighed, jf. betragtning 73. Argumentet blev derfor afvist.

8.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(243)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede ISB, en stikprøveudtaget ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, i sin spørgeskemabesvarelse, at foranstaltningerne ville forårsage mangel på vareforsyning og en stigning i prisen for den endelige forbruger. Altripan, en anden stikprøveudtaget ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, hævdede i sin spørgeskemabesvarelse, at importører og forhandlere, der er afhængige af produkter med oprindelse i Kina, ville stå over for øgede omkostninger, hvilket ville føre til reducerede margener eller højere priser for købere i de efterfølgende led. Altripan støttede indførelsen af antidumpingtold på birkekrydsfiner, men argumenterede som medlem af PTIA for udelukkelse af poppel- og eukalyptuskrydsfiner, jf. afsnit 2.1.1 og 2.5 i forordningen om midlertidig told. PTIA indsendte støtteskrivelser fra importører og brugere, der modsatte sig indførelsen af foranstaltningerne (92). Disse skrivelser var baseret på fælles skabeloner og var ikke understøttet af yderligere dokumentation.

(244)

Kommissionen fandt, at da krydsfiner af løvtræsved af birk fra Rusland og Belarus blev forbudt ved sanktioner i 2022, blev udbuddet erstattet af krydsfiner af løvtræsved af eukalyptus, hovedsagelig fra Kina. Hvis de foranstaltninger, der pålægges krydsfiner af løvtræsved fra Kina i denne undersøgelse, skulle forårsage midlertidige forstyrrelser på EU-markedet, vil importørerne kunne benytte forsyningskilder i Sydøstasien, Afrika eller Latinamerika til at levere krydsfiner af løvtræsved som erstatning for den nuværende import fra Kina, hvis importører og/eller brugere ønsker at benytte en alternativ forsyningskilde.

(245)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde ISB gældende, at det begrænsede udbud af træstammer i visse produktionscentre, især i Unionen, og den manglende verdensomspændende handel med disse ville gøre det umuligt at finde alternative kilder til den mængde krydsfiner af løvtræsved, som Kina i øjeblikket leverer. PTIA fremhævede, at dette især gælder for eukalyptuskrydsfiner, hvor EU-erhvervsgrenen ikke har kapacitet til at forsyne EU-markedet med krydsfinerplader af løvtræsved af eukalyptustræ på grund af manglen på eukalyptustræstammer.

(246)

Kommissionen fandt beviser for import til Unionen af krydsfiner af løvtræsved af eukalyptustræ produceret i Kina af træstammer med oprindelse i Uruguay, hvilket viser, at der fandtes handel med træstammer, og at den angiveligt begrænsede mængde træstammer, der var til rådighed i Unionen, kunne suppleres med import. PTIA anførte selv, at EU er afhængig af import til sin produktion af eukalyptuskrydsfiner.

(247)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at der ikke var foretaget verifikation af svarene fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(248)

De stikprøveudtagne, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der indsendte en fuldstændig spørgeskemabesvarelse, blev kontrolleret inden den endelige fremlæggelse.

(249)

I lyset af ovenstående fastholdt Kommissionen, at de samlede fordele ved foranstaltningerne opvejede de potentielle negative virkninger for importører, og den bekræftede konklusionerne i betragtning 360-361 i forordningen om midlertidig told.

(250)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Andrex gældende, at det ikke var i Unionens interesse at indføre antidumpingtold på krydsfinerplader til containergulve, der er fremstillet udelukkende af gummitræ. Dette produkt var grundlæggende forskelligt fra birke-, poppel- eller eukalyptuskrydsfiner, der fremstilles i Unionen. Der var ingen EU-producent af 28 mm krydsfiner til containergulve fremstillet af gummitræ. Andrex gjorde endvidere gældende, at foranstaltningerne ville forstyrre EU's containerreparationsindustri, tvinge operatørerne til at importere færdige containere i stedet for at reparere eksisterende, og undergrave EU's mål for den cirkulære økonomi under den grønne pagt.

(251)

Kommissionen fandt, at krydsfinerplader til containergulve, der udelukkende er fremstillet af gummitræ, var et alternativ af lavere kvalitet til krydsfiner til containergulve fremstillet af keuring og apitong, som er to tropiske træarter, der almindeligvis anvendes til containergulve af bedste kvalitet. Krydsfinerplader til containergulve, der udelukkende er fremstillet af gummitræ, var i konkurrence med bambuskrydsfiner og stålgulve til containere og udgjorde alternativer for importører af containerdele i Unionen. Kommissionen identificerede UPM-Kymene Corporation fra Finland som en betydelig aktør i industrien for container- og lastbilgulve (93) i Unionen, Overseas Hardwood Company i USA (94) og flere virksomheder i Indien (95), som alternative forsyningskilder for EU-importører af containergulvplader af løvtræsved i både høj og lav kvalitet. Da Andrex eller andre virksomheder i containersektoren ikke havde samarbejdet på et tidligere tidspunkt, og der derfor ikke forelå verificerbare oplysninger, var Kommissionen ikke i stand til at bekræfte Andrex' påstande. Kommissionen fandt derfor, at de samlede fordele ved foranstaltningerne opvejede de potentielle negative virkninger for importører af krydsfiner af løvtræsved til containergulve.

8.3.   Brugernes interesser

(252)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger klagede PTIA, støttet af ETTF og GD Holz, over, at væsentlige beviser i form af støtteskrivelser fra brugere ikke blev taget i betragtning i den foreløbige fase. Desuden indsendte PTIA yderligere støtteskrivelser fra brugere.

(253)

Kommissionen undersøgte støtteskrivelserne fra brugerne på det endelige trin. Kommissionen fandt, at størstedelen af de enheder, der indgav dem, ikke havde registreret sig som interesserede parter, at nogle af de breve, der var udfyldt i hånden, var ulæselige, og at andre var duplikater baseret på en fælles skabelon. Ingen af skrivelserne var ledsaget af konkrete beviser til støtte for de deri indeholdte erklæringer. Ikke desto mindre blev brugernes modstand mod foranstaltningerne, som hovedsagelig repræsenterede bygge- og anlægsindustrien og dens leverandører samt andre industrier repræsenteret i følgebrevene, behørigt taget i betragtning for så vidt angår industrielle brugere, f.eks. transportindustrien, og ikke-industrielle brugere, som forklaret i betragtning 20 og betragtning 364 i forordningen om midlertidig told.

(254)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede ETTF og PTIA, at byggebranchen havde det vanskeligt i Unionen, og at deres situation ville blive forværret af stigningen i omkostningerne til filmbelagt krydsfiner. Unionen skal sikre, at der garanteres en reel universel ret til bolig, og indførelse af antidumpingtold på filmbelagt krydsfiner fra Kina vil føre til stigende byggeomkostninger, som er en af hovedårsagerne til boligkrisen i EU. PTIA opregnede en række tiltag fra Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet som støtte for sin holdning.

(255)

Kommissionen undersøgte indlægget og konstaterede, at dens foreløbige afgørelse, således som det fremgår af betragtning 364 i forordningen om midlertidig told, om at udgifterne til filmbelagt krydsfiner til forskalling i byggeprojekter udgør en lille del af de samlede omkostninger, fortsat var gældende. Enhver stigning i prisen på filmbelagt krydsfiner, der importeres fra Kina til slutbrugere, vil derfor kun have en mindre indvirkning på de samlede omkostninger til og prisoverkommeligheden af boliger samt efterspørgslen efter bygge- og anlægsarbejder. Desuden var det internationale marked for krydsfiner af løvtræsved forskelligartet og fleksibelt med aktører spændende fra Indonesien til Uruguay, der kan levere til forskellige dele af EU-markedet til konkurrencedygtige og rimelige priser. Desuden blev niveauet for den told, der blev indført i forbindelse med denne undersøgelse, ikke anset for at være uoverkommeligt, således at importørerne fortsat kan købe fra kinesiske eksporterende producenter til rimelige priser.

(256)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at Kommissionen ikke havde fremlagt de beregninger, der lå til grund for konklusionen om, at udgifterne til filmbelagt krydsfiner til forskalling i byggeprojekter udgjorde en lille del af de samlede omkostninger.

(257)

I den foreløbige fase konstaterede Kommissionen, at omkostningerne til krydsfinerplader af løvtræsved, der anvendes til forskalling i byggeriet, for de fleste industrielle brugere generelt ikke er særlig betydelige i forhold til deres samlede omkostninger, jf. betragtning 364 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at PTIA ikke fremlagde beviser for det modsatte. Desuden blev Kommissionens foreløbige konstatering af, at omkostningerne i forbindelse med filmbelagt krydsfiner til forskalling var lave, ikke anfægtet i den foreløbige fase af nogen interesseret part. Vigtigst af alt blev denne konklusion ikke anfægtet af interesserede parter, herunder da spørgsmålet om foranstaltningernes indvirkning på byggeprojekter blev rejst af Kommissionen under besøget til kontrol af spørgeskemabesvarelsen fra stikprøveudtagne importører, herunder et medlem af PTIA. Desuden var der ingen byggevirksomheder, der registrerede sig som interesseret part og fremlagde dokumentation for den nøjagtige andel af filmbelagt krydsfiner til forskalling i sine projekter. På baggrund af ovenstående blev påstanden afvist.

(258)

I lyset af ovenstående fastholdt Kommissionen, at de samlede fordele ved foranstaltningerne opvejede de potentielle negative virkninger for brugere, og konklusionerne i betragtning 362-364 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

8.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(259)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det tydeligvis ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Kina.

(260)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at der i den foreløbige fase slet ikke blev taget hensyn til brugernes synspunkter, hovedsagelig i byggesektoren, som støttede PTIA, og at der ikke var foretaget nogen skadesanalyse pr. produktsegment, hvilket ifølge PTIA gjorde Kommissionens vurdering af Unionens interesser utilstrækkelig.

(261)

Argumentet om synspunkterne hos brugerne i bygge- og anlægssektoren blev tilbagevist i betragtning 29 og 253. Argumentet om nødvendigheden af en segmenteret skadesanalyse blev tilbagevist i betragtning 181 og 212. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at analysen af Unionens interesser er utilstrækkelig.

(262)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Saintland Wood, at det ikke er i Unionens interesse at erstatte kinesiske krydsfinerprodukter med import fra Sydøstasien og Sydamerika, hvor miljøbeskyttelsesniveauet er lavere end i Kina og skovene ikke forvaltes på en bæredygtig måde.

(263)

Kommissionen afviste argumentet, fordi formålet med foranstaltningerne ikke er at erstatte kinesisk krydsfiner med andre kilder, men at genskabe lige konkurrencevilkår. Kommissionen bemærkede under verifikationen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, at FSC-certificering (Forest Stewardship Council) af import på individuelt virksomhedsniveau (96) var udbredt, fordi forbrugerne på EU-markedet efterspurgte det. Hvis importen fra Kina skulle blive erstattet af import fra Sydøstasien og Sydamerika, vurderede Kommissionen, at de nye aktører ville blive presset til at opfylde de samme krav.

9.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

9.1.   Endelige foranstaltninger

(264)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(265)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Endelig antidumpingtold (%)

Pizhou Jiangshan Wood Co., Ltd

43,3

93,1

43,3

Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina

86,8

185,9

86,8

(266)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af den nævnte retlige enhed. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(267)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (97). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(268)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(269)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(270)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra den virksomhed, der er omfattet af en lavere individuel toldsats, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(271)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(272)

Statistikker over krydsfiner af løvtræsved udtrykkes ofte i m3. Der er en supplerende enhed for KN-koderne 4412 31 10 , 4412 31 90 , 4412 33 10 , 4412 33 10 , 4412 33 20 , 4412 33 30 , 4412 33 90 og 4412 34 00 for krydsfiner af løvtræsved, der er anført i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (98). Den supplerende enhed m3 gælder derfor for Taric-koderne 4412 31 10 80, 4412 31 90 00, 4412 33 10 12, 4412 33 10 22, 4412 33 10 82, 4412 33 20 10, 4412 33 30 10, 4412 33 90 10 og 4412 34 00 10 og skal angives i erklæringen om overgang til fri omsætning. Vægten i kg eller ton skal angives uafhængigt af den supplerende enhed (dvs. mængden i m3).

9.2.   Endelig opkrævning af den midlertidige told

(273)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

9.3.   Tilbagevirkende kraft

(274)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(275)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(276)

Der var ingen yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden. Når man sammenligner de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse (dvs. november 2024) til og med den måned, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger (dvs. juni 2025), kunne der konstateres et fald på 39 % i importen til Unionen.

 

Import fra Kina i ton

Gennemsnit pr. måned i UP

37 798

Månedligt gennemsnit 11/2024-6/2025

22 892

(277)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde klageren gældende, at Kommissionens vurdering af betingelserne for tilbagevirkende kraft, navnlig den fjerde betingelse i grundforordningens artikel 10, stk. 4, ikke tog hensyn til import til Unionen under KN-koderne ex 4412 10 00 og ex 4412 39 00 (Taric-koderne 4412 10 00 10 og 4412 39 00 20), for hvilke der blev indført overvågning efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og artikel 1, stk. 5, i samme forordning.

(278)

Kommissionen afviste argumentet, fordi kravet om en yderligere betydelig stigning i importen i grundforordningens artikel 10, stk. 4, henviste til den undersøgte vare. De overvågede varer, der var fremstillet af bambus eller nåletræsved, lå uden for undersøgelsens varedækning, og deres toldkoder, som blev oprettet ved forordningen om midlertidig told, fandtes ikke i undersøgelsesperioden. Den deraf følgende påståede ændring i importmønstret kunne derfor ikke tages i betragtning ved sammenligningen af de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse.

10.   OVERVÅGNING AF IMPORTEN

(279)

I betragtning 382 i forordningen om midlertidig told besluttede Kommissionen at overvåge importen under nyoprettede Taric-koder, som henhører under KN-koderne 4412 10 00 og 4412 39 00 i lyset af den påståede omgåelse, der består i at placere meget tynde ydre lag af finer af nåletræsved oven på dækfineren af krydsfiner af løvtræsved.

(280)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte PTIA og den uafhængige importør og grossist Ljungberg Fritzoe, at importen af krydsfiner med begge yderlag af nåletræ og med en kerne indeholdende lag af andet træ end nåletræ ikke udgjorde en ny praksis, da de tidligere havde importeret denne type krydsfiner. Ljungberg Fritzoe anførte, at denne type krydsfiner (»K-plywood Twin«) tjente et specifikt formål på markedet, da den på grund af sin lave vægt og materialesammensætning var velegnet til en bred vifte af indvendige og ikkestrukturelle anvendelser. Dens vigtigste anvendelse var dog i vægkonstruktioner som vægpanel bag gipsplader. Kommissionen fandt derfor, at denne praksis ikke udgjorde en omgåelse, da der ikke var sket en ændring i handelsmønstret. Ljungberg Fritzoe opfordrede også Kommissionen til at anvende en konsekvent og forsigtig tilgang til varedækningen, da en uberettiget udvidelse af den nuværende sag i lyset af den sideløbende undersøgelse, der omfatter krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien, risikerer at undergrave retssikkerheden for importører og svække klarheden i Unionens handelspolitiske beskyttelsesramme. PTIA oplistede flere produkter fra EU-erhvervsgrenen, der kombinerer nåletræ og løvtræ, som påstået bevis for, at det er almindelig praksis at lægge meget tynde ydre lag af nåletræsfiner oven på dækfiner af krydsfiner af løvtræsved.

(281)

Kommissionen fandt, at disse indlæg ikke udgjorde nogen grund til at indstille overvågningen af importen af denne produkttype. Disse elementer vil ikke desto mindre blive taget i betragtning i forbindelse med eventuelle opfølgende foranstaltninger, som Kommissionen måtte tage i fremtiden i forbindelse med mulige omgåelsesaktiviteter.

11.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(282)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af krydsfiner, der udelukkende består af plader af andet træ end bambus og okoumé, hvoraf hvert lag er af højst 6 mm tykkelse, med mindst et udvendigt lag af tropisk træ eller andet træ end nåletræ, af de arter, der er anført i underposition 4412 31 , 4412 33 og 4412 34 ,også overtrukket eller overfladebelagt, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4412 31 10 80, 4412 31 90 00, 4412 33 10 12, 4412 33 10 22, 4412 33 10 82, 4412 33 20 10, 4412 33 30 10, 4412 33 90 10, og 4412 34 00 10, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende procentsats af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Oprindelsesland

Virksomhed

Endelig antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Pizhou Jiangshan Wood Co., Ltd

43,3

89MK

Folkerepublikken Kina

Alle andre virksomheder

86,8

8999

3.   Anvendelsen af den individuelle toldsats, der er anført for virksomheden i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for «al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina".

4.   Hvis der indgives en erklæring om overgang til fri omsætning vedrørende den i stk. 1, omhandlede vare, uanset dens oprindelse, angives den importerede vares mængde i kubikmeter i det relevante felt i erklæringen.

Medlemsstaterne underretter hver måned Kommissionen om antallet af kubikmeter importeret under KN- og TARIC-koderne 4412 31 10 80, 4412 31 90 00, 4412 33 10 12, 4412 33 10 22, 4412 33 10 82, 4412 33 20 10, 4412 33 30 10, 4412 33 90 10 og 4412 34 00 10.

5.   Importen af krydsfiner med begge yderlag af nåletræ eller bambus og med kerne indeholdende lag af arter, der er anført i underposition 4412 31 , 4412 33 og 4412 34 , uanset om de er belagt eller beklædt på overfladen, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 10 00 og ex 4412 39 00 (Taric-kode 4412 10 00 10 og 4412 39 00 20), overvåges af Kommissionen.

6.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2025/1139, opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C, C/2024/6048, 11.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6048/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/3140 af 17. december 2024 om at gøre importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L, 2024/3140, 18.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/3140/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1139 af 6. juni 2025 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af krydsfiner af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2025/1139, 10.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1139/oj).

(5)  Det spanske træhandelsforbund (»AEIM«) fremsendte et brev til støtte for PTIA's holdning, men gav sig ikke til kende som interesseret part. Baukrane, en bruger, fremsatte bemærkninger, men gav sig ikke til kende som interesseret part.

(6)  t25.009783, afsnit: Sagsforløb.

(7)  t24.008384.

(8)  Se f.eks. t24.008226 for Panguaneta.

(9)  t25.000896.

(10)  t25.000277.

(11)  t24.009472, t24.010197 og t24.040502.

(12)  Appelorganets rapport, US – Hot-Rolled Steel, punkt 77, Appelorganets rapport, US – Hot-Rolled Steel, punkt 74 og 77, se også sag T-633/11, Guangdong Kito Ceramics m.fl. mod Rådet (præmis 70-91).

(13)  t24.010502.

(14)  t25.000176.

(15)  Se fodnote 13.

(16)  Se fodnote 14.

(17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1930 af 8. november 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland (EUT L 394 af 9.11.2021, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1930/oj).

(18)  Se fodnote 13.

(19)  Se fodnote 14.

(20)  t24.009472.

(21)  t24.010197.

(22)  Se fodnote 14.

(23)  Se fodnote 20.

(24)  Se fodnote 21.

(25)  Se fodnote 13.

(26)  Se fodnote 14.

(27)  Se fodnote 20.

(28)  Se fodnote 21.

(29)  Se fodnote 13.

(30)  Se fodnote 14.

(31)  Se fodnote 20.

(32)  Se fodnote 21.

(33)  Se fodnote 13.

(34)  Se fodnote 14.

(35)  Se fodnote 14.

(36)  Afsnit 7 i indledningsmeddelelsen, se fodnote 2.

(37)  Afsnit 8 i indledningsmeddelelsen, se fodnote 2.

(38)  Se fodnote 9.

(39)   »Oplysninger vedrørende fasen med de foreløbige konklusioner skal indgives senest 70 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

Interesserede parter bør ikke indgive nye faktuelle oplysninger efter fristen for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller informationsdokumentet i fasen med de foreløbige konklusioner, medmindre andet er fastsat. Efter denne frist kan interesserede parter kun indgive nye faktuelle oplysninger, såfremt de kan godtgøre, at sådanne nye faktuelle oplysninger er nødvendige for at afkræfte faktuelle påstande, der blev fremsat af andre interesserede parter, og forudsat at sådanne nye faktuelle oplysninger kan kontrolleres inden for den tid, der er til rådighed til at afslutte undersøgelsen rettidigt.« Indledningsmeddelelsen, afsnit 7, stk. 1 og 2, se fodnote 2.

(40)  Betragtning 29-45, se fodnote 9.

(41)  Afsnit 2 i meddelelsen om indledning, se fodnote 2.

(42)  Se fodnote 10.

(43)  Se fodnote 20.

(44)  Se fodnote 21.

(45)  Se fodnote 13.

(46)   »Foranstaltningerne vil få flere virksomheder, fra importører/forhandlere til slutbrugere, til at indstille driften, da det er umuligt at overvælte en told på mellem 89 % og 335 % på deres kunder. Det bemærkes, at vi har modtaget mere end 100 støtteskrivelser fra importørernes kunder. Det drejer sig om detailforretninger, byggemarkeder, træforretninger, byggefirmaer, emballage- og møbelvirksomheder i Belgien, Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Irland og Luxembourg, som modsætter sig indførelsen af told, da tolden vil begrænse deres vareudbud og presse deres margener. Vi fremsender støtteskrivelserne særskilt til Kommissionen.«, betragtning 149, se fodnote 13.

(47)  Se Hitit Seramik Sanayi ve Ticaret AŞ mod Europa-Kommissionen, sag T-230/23, ECLI:EU:T:2025:579, dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) (11. juni 2025).

(48)  Se fodnote 17.

(49)  Idem, betragtning 26.

(50)   https://www.sinbpla.fr/produits/panneaux-dagencement, https://fokuspremium.eu/kategorie/sklejki-dla-branzy-meblowej/, https://www.frischeis.at/shop/platte/sperrholz-platte~c14208283.

(51)  EN 635-2 Krydsfiner – Klassifikation af overfladeudseende – Del 2: Løvtræ, EN 635-3 Krydsfiner – Klassifikation af overfladeudseende – Del 3: Nåletræ.

(52)  KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2364 af 26. september 2023 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L, 2023/2364, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2364/oj).

(53)  F.eks. dom af 2. oktober 2024, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (CCCME), m.fl. mod Europa-Kommissionen, T-263/22, ECLI:EU:T:2024:663, præmis 294, af 13. september 2010, Whirlpool Europe mod Rådet, T-314/06, ECLI:EU:T:2010:390, præmis 138, af 17. december 2010, EWRIA m.fl. mod Kommissionen, T-369/08, ECLI:EU:T:2010:549, præmis 82.

(54)  F.eks. Duroform, krydsfiner af løvtræsved i høj kvalitet, Meraform Indo krydsfiner af løvtræsved i høj kvalitet, https://www.altripan.com/en/products.

(55)  DEPARTMENT OF COMMERCE International Trade Administration [A–570–051] Visse krydsfinerprodukter af løvtræsved fra Folkerepublikken Kina: Initiation of Less-Than-Fair-Value Investigation, Federal Register / Vol. 81, nr. 242 / fredag, 16. december 2016 / Meddelelser 91125.

(56)   https://www.cbsa-asfc.gc.ca/sima-lmsi/i-e/donp2020/donp2020-in-eng.html#toc3-1.

(57)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien (EUT C, C/2025/1490, 6.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1490/oj).

(58)  Se fodnote 17.

(59)  RETTEN (Sjette Afdeling), 11. september 2024, sag T-32/22, ECLI:EU:T:2024:617, præmis 50.

(60)  AEIM indgav også en anmodning om udelukkelse vedrørende eukalyptuskrydsfiner, men gav sig ikke til kende som interesseret part.

(61)   »Kunderne har oplevet en prisstigning, siden den russiske/belarusiske krydsfiner blev forbudt. Den kinesiske eukalyptuskrydsfiner hjalp faktisk emballageindustrien med at overleve. Ikke ved at tilbyde en billigere løsning, men blot som et alternativ til den ulovlige import af russisk birk (men det er en anden historie)«, t25.006761.

(62)  t24.010595.

(63)  t24.010593.

(64)  Eucapypto Twin for Panguaneta og Eucalyptus Globulus for Garnica.

(65)   DYAS-film – Filmbelagt krydsfiner | Dyas.eu.

(66)   »Efter de sanktioner, der blev indført mod Den Russiske Føderation og Belarus i 2022, og i forbindelse med de foreslåede handelsrestriktioner på kinesisk import har det europæiske marked allerede stået over for et alvorligt forsyningsgab. Dette er særligt kritisk for byggesektorer, der er afhængige af billige forskallingskrydsfiner til engangsbrug. ... I denne sammenhæng spiller importen af filmbelagt krydsfiner fra lande med 6 kontrollerede, højtydende plantager, såsom Kina, en stabiliserende rolle, idet den bidrager til at bevare Europas skove og samtidig sikrer kontinuiteten i væsentlige byggeaktiviteter«, t25.006824, s. 20.

(67)  Fodnote 48.

(68)  Idem.

(69)  For eksempel Duroform eller Paged Wiremesh, https://www.altripan.com/en/products.

(70)  Se fodnote 55.

(71)   »UFP hævder, at ... PFF bør udelukkes fra anvendelsesområdet for de nuværende undersøgelser ... andragerne anfører, at de ikke modsætter sig det ændrede udelukkelsessprog for anvendelsesområdet, som UFP har foreslået ...«, Certain Hardwood Plywood Products from the People's Republic of China: Scope Comments Decision Memorandum for the Preliminary Determinations, A-570-051, C-570-052, 17. april 2017.

(72)   https://www.garnica.one/en-uk/plywood-panels/range/reinforced/reinforced-globulus-poplar-sg.html.

(73)   https://www.garnica.one/en-uk/plywood-panels/range/efficiency/efficiency-poplar.html, https://pagedplywood.com/en/produkty/paged-stringply-3.

(74)   http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm.

(75)  Rapporten kan fås mod betaling på https://www.informa.es/en.

(76)  Sag T-763/20, Inner Mongolia Shuangxin Environment-Friendly Material mod Kommissionen, præmis 100, se også sag T-442/12, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, præmis 139 og den deri nævnte retspraksis.

(77)   https://www.informa.es/en/business-information/international.

(78)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 af 25. september 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 315 af 29.9.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1336/oj, betragtning 228).

(79)  Sag T-763/20, Inner Mongolia Shuangxin Environment-Friendly Material mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2024:114, præmis 88 og 104.

(80)   https://www.informa.es/en/business-information/international.

(81)  Dun&Bradstreets generelle webside vedrørende virksomhedens verdensomspændende tjenester fører til lokale udbydere. For Belgiens vedkommende linker websiden f.eks. direkte til den lokale udbyder Altares (https://www.altares.be/en/), hvor rapporten er direkte tilgængelig via https://order.altares.be/ mod et gebyr på 415,03 EUR (senest tilgået den 17. oktober 2025).

(82)  Sag T-263/22, CCCME mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2024:663, præmis 188.

(83)   https://turanlargroup.com/sirket-detay.php?slug=pelit-arslan-kontraplak-fab-as&id=5.

(84)   https://www.peliparke.com/, https://pelicompact.com/.

(85)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/78 af 15. januar 2025 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af flerlagstrægulve med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2025/78, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/78/oj, betragtning 164).

(86)   https://www.peliparke.com/en.

(87)   https://turanlargroup.com/sirket-detay.php?slug=vezrkopru-orman-urunler-ve-kagit-san-as&id=6.

(88)  Makrospørgeskemabesvarelsen findes under t24.011339 i det offentlige dossier.

(89)  t25.00938.

(90)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1287 af 13. maj 2024 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1930 på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland, til også at omfatte importen af birkekrydsfiner afsendt fra Tyrkiet og Kasakhstan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet og Kasakhstan (EUT L, 2024/1287, 14.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1287/oj.

(91)  Se fodnote 48.

(92)  PTIA-indsendelse nr. t25.006824.

(93)   https://pmarketresearch.com/hc/container-flooring-plywood-market/.

(94)   https://www.ohc.net/product/container-flooring/#.

(95)  For eksempel Yamunagar Company, https://plyxpert.com/our-factory/.

(96)   https://fsc.org/en/businesses/wood.

(97)  E-mailadresse: TRADE-TDI-NAME-CHANGE-REQUESTS@ec.europa.eu. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles, Belgien.

(98)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2333/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)