For at efterkomme dommen og opfylde den fuldt ud, skal institutionen ikke blot tage hensyn til dommens konklusion, men også til de præmisser, som har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcis går ud på. Det er nemlig disse præmisser, som dels fastslår, nøjagtigt hvilken bestemmelse der anses for lovlig, dels angiver de nøjagtige grunde til den i konklusionen fastslåede ulovlighed, og som den pågældende institution skal tage hensyn til, når den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret.

Selv om den omstændighed, at det i dommens præmisser er fastslået, at der foreligger en ulovlighed, først og fremmest bevirker, at den institution, der har udstedt retsakten, har pligt til at fjerne denne ulovlighed i den retsakt, der skal afløse den annullerede retsakt, kan den dog også have andre retsvirkninger for denne institution, for så vidt som den vedrører en bestemmelse med et bestemt indhold på et givet området.

I sager som den foreliggende, hvor der er tale om annullation af en forordning, som kun har virkning i en klart afgrænset periode (nemlig produktionsåret 1983/1984), er den institution, som har udstedt forordningen, først og fremmest forpligtet til at sørge for, at nye retsakter, der skal udstedes efter afsigelsen af annullationsdommen, og som skal gælde for efterfølgende produktionsår, ikke kommer til at indeholde en bestemmelse af samme indhold som den, der er blevet erklæret ulovlig.

Det må dog antages, at konstateringen af ulovligheden i kraft af den tilbagevirkende gyldighed, der knytter sig til annullationsdomme, har virkning fra det tidspunkt, hvor den annullerede retsakt trådte i kraft. Det må heraf udledes, at den pågældende institution i det foreliggende tilfælde også har pligt til i de retsakter, der allerede var blevet udstedt, da annullationsdommen blev afsagt, og som giver regler for produktionsårene efter 1983/1984, at ophæve bestemmelser med samme indhold som den bestemmelse, der blev anset for ulovlig.

Som følge heraf gælder konstateringen af, at fastsættelsen af de koefficienter, hvormed støtten til de græske producenter skal multipliceres, var retsstridig, ikke blot for produktionsåret 1983/1984, som den annullerede forordning omhandlede, men også for alle de senere produktionsår. Konstateringen kan derimod ikke gælde for de produktionsår, der er underlagt reglerne i forordningerne før produktionsåret 1983/1984.

Sagen afvises uden videre.

Hvis en retsakt ... af forfatteren er betegnet som en forordning og indeholder bestemmelser, som efter deres karakter ikke blot umiddelbart, men også individuelt berører bestemte fysiske eller juridiske personer, må det erkendes, at i hvert fald disse bestemmelser — uafhængigt af spørgsmålet, om denne retsakt som helhed betragtet med rette kan betegnes som en forordning — ikke har forordningskarakter og derfor ikke kan anfægtes af disse personer efter artikel 173, stk. 2

Se dommen af 14.12.1962 (fodnote 17), specielt s. 362.

Selv om forordninger om antidumpingtold bedømt i forhold til traktatens artikel 173, stk. 2, efter deres art og rækkevidde er almengyldige, idet de finder anvendelse på de pågældende erhvervsdrivende i al almindelighed, kan det ikke udelukkes, at bestemmelserne berører visse erhvervsdrivende individuelt.

Det fremgår således, at retsakter om indførelse af antidumpingtold under visse omstændigheder, uden at miste deres karakter af forordning kan berøre visse erhvervsdrivende individuelt, hvorved de pågældende kan anlægge sag om annullation af disse retsakter.

Sagsøgeren har godtgjort, at der foreligger en række omstændigheder, der tilsammen skaber en sådan særlig situation, at sagsøgeren i forhold til den pågældende foranstaltning adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende. Virksomheden er nemlig den vigtigste importør af det produkt, som er genstand for antidumpingforanstaltningen, og samtidig endelig bruger af produktet. Dernæst afhænger virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter i meget vidt omfang af denne import, og de er i væsentlig grad påvirket af den anfægtede forordning på grund af det begrænsede antal producenter af det pågældende produkt og det forhold, at virksomheden har vanskeligheder ved at opnå forsyninger hos den eneste fællesskabsproducent, som ydermere er dens hovedkonkurrent, for så vidt angår det forarbejdede produkt.

sagsøgerens økonomiske virksomhed i vidt omfang afhang af handelstransaktioner, der berørtes af den anfægtede foranstaltning

Det synes navnlig vanskeligt at godtgøre, at det sidstnævnte var tilfældet. Mens de virkninger for en importørs virksomhed, der indtræder i tilfælde af antidumpingtold, meget nøjagtigt kan opgøres — denne told afhænger af importprisen og skal bringe denne op på et bestemt niveau — er der ingen mulighed for at gennemføre en tilsvarende beregning, når der er tale om et forbud mod at anvende en bestemt benævnelse. I det foreliggende tilfælde bliver en sådan beregning så meget vanskeligere, som der i reglerne fastsættes en overgangsperiode, hvori producenten kan forberede sine kunder på kommende ændringer gennem en passende reklame. Efter min mening skiller sagsøgeren, for så vidt angår virkningerne af den anfægtede foranstaltning, sig tilstrækkeligt ud fra de øvrige omhandlede producenter til at kunne anses for individuelt berørt.

1)Vedrørende varens kvalitet: Der skal være tale om en mkvbd.2)Vedrørende fremstillingsmetoden: Denne skal opfylde betingelserne ifølge artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 3309/85.3)Vedrørende varens anerkendelse i den medlemsstat, hvor den er fremstillet:

Medlemsstaten skal have tildelt varen benævnelsen crémant, idet denne er forbundet med navnet på det bestemte dyrkningsområde (første led).

Dette valg skal dog begrænses til angivelser, der ikke er forkerte, og som ikke vil kunne vildlede den endelige forbruger.

Endvidere er det i disse regler [for anvendelse af navnet på et bestemt dyrkningsområde] fastsat, at navnet på et bestemt dyrkningsområde kan kombineres med en nærmere angivelse vedrørende fremstillingsmåde eller produkttype; for at beskytte sådanne traditionelle angivelser, der anvendes for andre produkttyper af bestemt herkomst, bør angivelsen crémant forbeholdes visse mkvbd, der fremstilles i Frankrig og Luxembourg.

Hvad særlig angår herkomstbetegnelser bør den geografiske stedfæstelse af et produkts oprindelse indebære en kvalitet og nogle særlige egenskaber, som kan tjene til at individualisere produktet.

Præmis 7.

... ikke i sig selv, uafhængigt af den benyttede drues kvalitet, [er] afgørende for bestemmelsen af [et bestemt produkts] herkomst.

Yderligere udgør fabrikationsmetoden for et vinprodukt et tilknytningskriterium, som er så meget mindre egnet til alene at karakterisere vinens herkomst, som den, da den ikke er knyttet til benyttelsen af en bestemt drue, kan tænkes anvendt i andre geografiske områder.

Et herkomstområde, der er defineret på grundlag af ... et sprogligt kriterium, er ikke tilstrækkeligt til at udgøre et sådant geografisk miljø ...

Den har anført, at benævnelsen crémant gradvis i forbrugernes bevidsthed er blevet en betegnelse, hvorved der henvises til en bestemt geografisk oprindelse. Efter dens opfattelse må der for så vidt tages hensyn til visse sædvanlige fremgangsmåder, der har en gammel tradition for sig, og som derfor fortjener beskyttelse.