26.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 175/2014

af 25. februar 2014

om afvisning af visse andre sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (1), særlig artikel 18, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«, med henblik på en videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering.

(3)

Autoriteten skal afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som PiLeJe indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af en kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104 og tarmgener (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00588) (2). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Forbedrer tarmvelvære«.

(6)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af en kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104 og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

Som opfølgning på en ansøgning, som PiLeJe indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af en kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104 og hyppighed af afføring (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00589) (3). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Regulerer passagetiden i tarmkanalen«.

(8)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af en kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104 og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(9)

Som opfølgning på en ansøgning, som Nutrilinks Sarl indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af ♀EFAX™ og menstruationsgener (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00591) (4). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »♀EFAX™ bidrager til at vedligeholde en normal menstruationscyklus«.

(10)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af ♀EFAX™ og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(11)

Som opfølgning på en ansøgning, som Kemin Foods LC indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Slendesta®-kartoffelekstrakt og vægttab (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00704) (5). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Slendesta® bidrager til vægttab hos overvægtige personer«.

(12)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af Slendesta®-kartoffelekstrakt og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(13)

Som opfølgning på en ansøgning, som Zambon B.V. indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Monurelle® og reduktion af bakteriel kolonisering i urinvejene (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00737) (6). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde blandt andet følgende ordlyd: »Proanthocyanidiner fra Monurelle® kan forbedre forsvaret mod bakterielle patogener i de nedre urinveje«.

(14)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af Monurelle® og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(15)

Som opfølgning på en ansøgning, som Kemin Foods LC indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Vichy Catalan, naturligt mineralvand tilsat kulsyre, og undertrykkelse af den lipæmiske reaktion efter måltider (spørgsmål nr. EFSA-Q-2012-00872) (7). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Vichy Catalan, naturligt mineralvand tilsat kulsyre med højt indhold af mineralsalte, bidrager til at mindske stigningen i koncentrationen af triglycerider i blodet under fordøjelsen«.

(16)

Den 12. februar 2013 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af Vichy Catalan, naturligt mineralvand tilsat kulsyre, og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(17)

Sundhedsanprisningen vedrørende Slendesta®-kartoffelekstrakt er en sundhedsanprisning som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1924/2006 og er derfor omfattet af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 28, stk. 6, i nævnte forordning. Da ansøgningen ikke blev indgivet inden den 19. januar 2008, er kravet i artikel 28, stk. 6, litra b), i nævnte forordning imidlertid ikke opfyldt, og anprisningen kan derfor ikke omfattes af overgangsperioden, der er fastsat i denne artikel.

(18)

De øvrige sundhedsanprisninger, der er genstand for nærværende forordning, er sundhedsanprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006 og er omfattet af den overgangsperiode, der er fastsat i samme forordnings artikel 28, stk. 5, indtil listen over tilladte sundhedsanprisninger er vedtaget, forudsat at de opfylder forordningens krav.

(19)

Listen over tilladte sundhedsanprisninger er fastlagt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 (8), og den har fundet anvendelse siden den 14. december 2012. Hvad angår anprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, som autoriteten ikke har færdigevalueret, eller Kommissionen ikke har færdigbehandlet senest den 14. december 2012, og som i medfør af nærværende forordning ikke er optaget på listen over tilladte sundhedsanprisninger, bør der fastlægges en overgangsperiode, hvor de fortsat kan anvendes, så både ledere af fødevarevirksomheder og de nationale kompetente myndigheder kan tilpasse sig forbuddet mod de pågældende anprisninger.

(20)

De bemærkninger fra ansøgerne og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i henhold til artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning.

(21)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De i bilaget til nærværende forordning angivne sundhedsanprisninger optages ikke på den i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006 omhandlede EU-liste over tilladte anprisninger.

2.   Sundhedsanprisninger som omhandlet i stk. 1, der blev anvendt inden denne forordnings ikrafttrædelse, kan dog fortsat anvendes i en periode på højst seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(2)   EFSA Journal 2013; 11(2):3085.

(3)  EFSA Journal 2013; 11(2):3086.

(4)  EFSA Journal 2013; 11(2):3081.

(5)  EFSA Journal 2013; 11(2):3083.

(6)   EFSA Journal 2013; 11(2):3082.

(7)   EFSA Journal 2013; 11(2):3087.

(8)   EUT L 136 af 25.5.2012, s. 1.


BILAG

Afviste sundhedsanprisninger

Ansøgning — relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1924/2006

Næringsstof, andet stof, fødevare eller fødevarekategori

Anprisning

EFSA-udtalelse

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

En kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104

Forbedrer tarmvelvære

Q-2012-00588

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

En kombination af B. longum LA 101, L. helveticus LA 102, L. lactis LA 103 og S. thermophilus LA 104

Regulerer passagetiden i tarmkanalen

Q-2012-00589

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

♀EFAX™

♀EFAX™ bidrager til at vedligeholde en normal menstruationscyklus

Q-2012-00591

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

Slendesta®-kartoffelekstrakt

Slendesta® bidrager til vægttab hos overvægtige personer

Q-2012-00704

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

Monurelle®

Proanthocyanidiner fra Monurelle® kan forbedre forsvaret mod bakterielle patogener i de nedre urinveje

Q-2012-00737

Sundhedsanprisning i henhold til artikel 13, stk. 5, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens og/eller ledsaget af anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder

Vichy Catalan, naturligt mineralvand tilsat kulsyre

Vichy Catalan, naturligt mineralvand tilsat kulsyre med højt indhold af mineralsalte, bidrager til at mindske stigningen i koncentrationen af triglycerider i blodet under fordøjelsen

Q-2012-00872