Kommissionens forordning (EF) nr. 739/2000 af 7. april 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2439/1999 om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler", i foderstoffer (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 087 af 08/04/2000 s. 0014 - 0018
Kommissionens forordning (EF) nr. 739/2000 af 7. april 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2439/1999 om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler", i foderstoffer (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2690/1999(2), særlig artikel 11, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2439/1999 af 17. november 1999 om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler", i foderstoffer(3) fastsættes der et midlertidigt maksimalt dioxinindhold i kaolinler, ligesom der indføres en forpligtelse til at overvåge, om der forekommer dioxin i andre godkendte tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler". (2) Ifølge ovennævnte forordning skal Kommissionen tage bestemmelserne i den pågældende forordning op til revision inden den 1. marts 2000 på baggrund af eventuelle undersøgelser, resultaterne af overvågningsprogrammet og en fuldstændig risikovurdering. Der er stadig undersøgelser i gang, overvågningsprogrammet løber fortsat, og der foreligger endnu ikke nogen fuldstændig risikovurdering. Derfor bør foranstaltningerne som fastsat ved forordning (EF) nr. 2439/1999 forlænges indtil den 15. oktober 2000. (3) Der foreligger tilstrækkelige overvågningsdata om eventuel dioxinforekomst i naturlige blandinger af steatit og chlorit (E 560), sepiolit (E 562) og sepiolitler (E 563). Af disse data, der kommer fra forskellige medlemsstater og/eller kilder, fremgår det, at disse tilsætningsstoffer ikke er kontamineret med dioxin eller indeholder dioxin i en mængde, der ligger under bestemmelsesgrænsen for analyser. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 2439/1999 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 1, ændres "1. marts 2000" til "15. oktober 2000". 2) Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 29. februar 2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2000. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. (2) EFT L 326 af 18.12.1999, s. 33. (3) EFT L 297 af 18.11.1999, s. 8. BILAG "BILAG >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>"