32000D0660

2000/660/EF: Kommissionens beslutning af 13. oktober 2000 om ændring af beslutning 94/323/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Singapore (meddelt under nummer K(2000) 3000) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 276 af 28/10/2000 s. 0085 - 0088


Kommissionens beslutning

af 13. oktober 2000

om ændring af beslutning 94/323/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Singapore

(meddelt under nummer K(2000) 3000)

(EØS-relevant tekst)

(2000/660/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 1 i Kommissionens beslutning 94/323/EF af 19. maj 1994 om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Singapore(3) er det fastsat, at Ministry of National Development, Primary Production Department (Veterinary Public Health Division) er den myndighed i Singapore, der er ansvarlig for at kontrollere, om fiskerivarer og akvakulturprodukterne opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF, og for at godkende dem.

(2) Efter omstruktureringen af Singapores administration er den kompetente myndighed for sundhedscertifikater for fiskerivarer (Ministry of National Development, Primary Production Department - Veterinary Public Health Division) ændret til "Agri-Food & Veterinary Authority of Singapore: Veterinary Public Health Service (AVA)". Den nye myndighed kan effektivt kontrollere overholdelsen af de gældende love. Det er derfor nødvendigt at ændre navnet på den kompetente myndighed i beslutning 94/323/EF og i modellen for sundhedsattesten i bilag A til nævnte beslutning.

(3) Det er passende at harmonisere ordlyden i beslutning 94/323/EF med ordlyden i de senest vedtagne kommissionsbeslutninger om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i visse tredjelande.

(4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 94/323/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

'Agri-Food & Veterinary Authority of Singapore: Veterinary Public Health Service (AVA)' er den kompetente myndighed i Singapore for kontrol og attestering af, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF."

2) Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

Fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Singapore skal opfylde følgende krav:

1) Hver sending skal ledsages af originalen af et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag A.

2) Varerne/produkterne skal stamme fra autoriserede virksomheder, fabriksskibe, kølelagre eller registrerede fryseskibe som anført i listen i bilag B.

3) Undtagen i tilfælde af frosne fiskerivarer i løs vægt, der er beregnet til forarbejdning til konserves, skal alle pakninger påføres ordet 'SINGAPORE' og autorisations-/registreringsnummeret på den virksomhed, det fabriksskib, det kølelager eller det fryseskib, som varerne/produkterne stammer fra, med bogstaver, der ikke kan slettes."

3) Artikel 3, stk. 2, affattes således:

"2. Certifikaterne skal indeholde navn, titel og underskrift for AVA's repræsentant og førstnævntes officielle stempel, der skal have en farve, der afviger fra farven på de øvrige angivelser."

4) Bilag A erstattes af bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 145 af 10.6.1994, s. 19.

BILAG

"BILAG A

>PIC FILE= "L_2000276DA.008703.EPS">

>PIC FILE= "L_2000276DA.008801.EPS">"