|
20.5.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 124/5 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 12. maj 2010
om ændring af beslutning 2006/968/EF om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår retningslinjer og procedurer for elektronisk identifikation af får og geder
(meddelt under nummer K(2010) 3009)
(EØS-relevant tekst)
(2010/280/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (1), særlig artikel 9, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 21/2004 foreskriver, at medlemsstaterne skal indføre en ordning for identifikation og registrering af får og geder efter bestemmelserne i samme forordning. I henhold til forordning (EF) nr. 21/2004 identificeres får og geder ved hjælp af et første og et andet identifikationsmærke. Et af disse mærker skal være en elektronisk identifikator, mens det andet skal være en synlig identifikator. |
|
(2) |
Ved Kommissionens beslutning 2006/968/EF (2) er der fastlagt retningslinjer og procedurer for godkendelse af identifikatorer og læseenheder til elektronisk identifikation af får og geder i henhold til forordning (EF) nr. 21/2004. Nævnte beslutning indeholder minimumskrav vedrørende visse overensstemmelses- og præstationstest med henblik på godkendelse af det pågældende udstyr for at sikre, at elektroniske identifikatorer kan aflæses i hele Unionen og opfylder de krav vedrørende minimumsaflæsningsafstande, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 21/2004. |
|
(3) |
De pågældende afprøvningsprocedurer blev fastlagt efter de metoder, der er angivet i International Agreement on Recording Practices fra International Committee on Animal Recording (ICAR's retningslinjer). ICAR's retningslinjer er blevet videreudviklet og nu afløst af ISO-standard 24631-1, 24631-2, 24631-3 og 24631-4. Af klarhedshensyn bør der henvises direkte til de relevante punkter i ISO-standarderne. |
|
(4) |
Dyr vil i deres levetid kunne blive flyttet og opholde sig på forskellige bedrifter. Der bør fastsættes minimumskrav til elektroniske identifikatorers ydeevne for at sikre, at det pågældende udstyr kan aflæses under forskellige forhold i hele Unionen. |
|
(5) |
For at begrænse de potentielle administrative byrder bør kravene vedrørende proceduren for godkendelse af læseenheder præciseres. I modsætning til, hvad der er tilfældet for identifikatorer, bør der ikke fastsættes bindende krav til læseenheder på EU-niveau. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for om nødvendigt at fastlægge supplerende kriterier for at sikre, at den elektroniske identifikation fungerer hensigtsmæssigt under de specifikke geografiske, klimatiske og administrative forhold, der gør sig gældende i det enkelte land. |
|
(6) |
De praktiske erfaringer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 21/2004 har vist, at kun ganske få laboratorier har den nødvendige kapacitet til at udføre alle de test, samme forordning foreskriver. Der er derfor ikke behov for en særlig procedure for udpegelse af nationale prøvningslaboratorier i samtlige medlemsstater. Det er tilstrækkeligt, at de pågældende test udføres i laboratorier, der er akkrediteret til udførelse af disse test i overensstemmelse med standard EN ISO/IEC 17025. |
|
(7) |
Beslutning 2006/968/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2006/968/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. juli 2010.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2010.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
BILAG
I bilaget til beslutning 2006/968/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
I kapitel I udgår litra f) og g). |
|
2) |
Kapitel II ændres således:
|
|
3) |
Kapitel III og IV affattes således: »KAPITEL III Læseenheder Den kompetente myndighed kan om nødvendigt, for at sikre en korrekt identifikatoraflæsning under de geografiske, klimatiske og/eller administrative forhold, der gør sig gældende lokalt, fastsætte specifikke præstationskriterier for læseenheder, der anvendes på en bestemt bedrift eller en bestemt type bedrift. Administrative forhold, der berettiger sådanne specifikke præstationskriterier, vil typisk gøre sig gældende på bedrifter, der håndterer mange dyr mærket med identifikatorer, der anvender HDX- og FDX-B-teknologi, og/eller på bedrifter, hvor synkronisering af læseenheder er påkrævet, jf. punkt 7.7.3 i ISO-standard 24631-2. KAPITEL IV Prøvningslaboratorier og -procedure De test, der er angivet i kapitel II, punkt 1-4, skal udføres på prøvningslaboratorier, der drives og er vurderet og akkrediteret til udførelse af disse test i overensstemmelse med standard EN ISO/IEC 17025 om »General requirements for the competence of testing and calibration laboratories«. Producenter af identifikatorer, der ansøger om de pågældende test, kan frit vælge mellem de akkrediterede prøvningslaboratorier.« |