<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2006DAA.0700616101.case.xml"><NO.CASE>C-439/04</NO.CASE><NO.CASE>C-440/04</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62004J0439</NO.CELEX><NO.SEQ>0003.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>6177</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>6198</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>22</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20060706">6.7.2006</DATE> — FORENEDE SAGER C-439/04 OG C-440/04</LEFT><RIGHT>KITTEL OG RECOLTA RECYCLING</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="20060706">6. juli 2006</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I de forenede sager C-439/04 og C-440/04,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour de cassation (Belgien) ved afgørelse af <DATE ISO="20041007">7. oktober 2004</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20041019">19. oktober 2004</DATE>, i sagerne</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Axel Kittel</HT> (sag C-439/04)</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>État belge,</P></DEFENDANTS><P>og</P><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">État belge</HT> (sag C-440/04)</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Recolta Recycling SPRL,</P></DEFENDANTS></PARTIES><?PAGE NO="I-6178"?><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr (refererende dommer), U. Lõhmus og A. Ó Caoimh,</P><P>generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer</P><P>justitssekretær: fuldmægtig B. Fülöp,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20060209">9. februar 2006</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Axel Kittel ved avocat J. Bublot (sag C-439/04)</P></ITEM><ITEM><P>Recolta Recycling SPRL ved avocats T. Afschrift og A. Rayet (sag C-440/04)</P></ITEM><ITEM><P>den belgiske stat ved E. Dominkovits, derefter ved L. Van den Broeck, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. van de Walle de Ghelcke</P></ITEM><?PAGE NO="I-6179"?><ITEM><P>den italienske regering ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello stato G. De Bellis</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J.-P. Keppenne og M. Afonso, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20060314">14. marts 2006</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af <DATE ISO="19950410">10. april 1995</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="102" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="18">EFT L 102, s. 18</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>sjette direktiv<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningerne er indgivet i forbindelse med to sager mellem henholdsvis Axel Kittel og Recolta Recycling SPRL (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Recolta<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) og den belgiske stat angående de belgiske afgiftsmyndigheders afslag på at indrømme ret til at fradrage den indgående merværdiafgift (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>moms<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>), der er erlagt for transaktioner, der er led i <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>karruselsvig<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6180"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforskrifter</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Fællesskabsbestemmelser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 2 i Rådets første direktiv 67/227/EØF af <DATE ISO="19670411">11. april 1967</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (<REF.DOC.OJ COLL="P" NO.OJ="071" DATE.PUB="1967" PAGE.FIRST="1301">EFT 1967, s. 12</REF.DOC.OJ>), som ændret ved sjette direktiv (herefter <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>første direktiv<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Det fælles merværdiafgiftssystem bygger på den grundsætning, at der på ting og tjenesteydelser skal anvendes en generel forbrugsafgift, der er nøjagtig proportional med tingenes og tjenesteydelsernes pris, uanset antallet af omsætninger i de produktions- og fordelingsled, der ligger før beskatningsleddet.</P><P>Ved enhver omsætning svares en merværdiafgift, der beregnes af tingens eller tjenesteydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for tingen eller tjenesteydelsen med fradrag af det merværdiafgiftsbeløb, der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer.</P><P>Det fælles merværdiafgiftssystem anvendes til og med detailhandelsleddet.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-6181"?><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 2, nr. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Merværdiafgift pålægges:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Direktivets artikel 4, stk. 1 og 2, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>De former for økonomisk virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses bl.a. transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Direktivets artikel 5, stk. 1, bestemmer, at der <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>[v]ed <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>levering af et gode<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6182"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 17, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra a), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelse, der er eller vil blive udført for ham af en anden afgiftspligtig person.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Nationale bestemmelser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I medfør af artikel 1131 i den belgiske code civil kan <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>en forpligtelse, der ikke har noget formål, eller som har et fiktivt eller ulovligt formål, ikke have nogen virkning<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>I henhold til samme code civils artikel 1133 forstås herved <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>aftaler, der er forbudt ved lov, samt aftaler, der er i strid med lov og ærbarhed og den offentlige orden<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-6183"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Tvisten i hovedsagen</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sag C-439/04</P></TI></TITLE><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at aktieselskabet Ang Computime Belgium (herefter <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Computime<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>) købte og videresolgte edb-komponenter, og at afgiftsmyndighederne ifølge det notat, de havde udfærdiget, anså selskabet for bevidst at have deltaget i en <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>momskarrusel<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, der havde til formål en eller flere gange at få den moms, der var faktureret af leverandørerne for én og samme vare, tilbagebetalt, samt at de leverancer, der var foretaget til Computime, var fiktive. Afgiftsmyndigheden nægtede på dette grundlag Computime ret til at fradrage den afgift, der var erlagt for disse transaktioner.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Det fremgår af sagen, at afgiftsmyndigheden i Verviers fremsatte et betalingspåkrav til Computime den <DATE ISO="19971013">13. oktober 1997</DATE>. Af de krævede beløb udgjorde ca. 240 mio. BEF afgifter, og næsten 480 mio. BEF udgjorde bøder (i alt ca. 18 mio. EUR).</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Computime anlagde sag til prøvelse af dette betalingskrav ved Tribunal de premiere instance de Verviers, som frifandt afgiftsmyndigheden ved dom af <DATE ISO="19990728">28. juli 1999</DATE>. Ved dom af <DATE ISO="20020529">29. maj 2002</DATE> stadfæstede Cour d'appel de Liège dommen afsagt af Tribunal de premiere instance de Verviers.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Axel Kittel har som kurator for konkursboet Computime iværksat appel af denne dom ved Cour de cassation.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-6184"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sag C-440/04</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at Recolta købte 16 luksuskøretøjer af hr. Alliaud, som selv havde købt dem af selskabet Auto Mail. Alliauds køb gav ikke anledning til nogen opkrævning af moms til fordel for statskassen, og Aillaud har heller ikke betalt den belgiske stat den moms, der var erlagt af Recolta. Recolta videresolgte køretøjerne med fritagelse for moms til det samme selskab, nemlig Auto Mail, på grundlag af en eksportsalgstilladelse.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Det fremgår af sagen, at Ailliaud ifølge en undersøgelse foretaget af inspection speciale des impôts havde iværksat et afgiftssvigsystem, der bestod af <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>momska-russeller<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, som de transaktioner, han havde gennemført med Recolta, var omfattet af.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19891026">26. oktober 1989</DATE> fremsatte afgiftsmyndigheden i Vervdiers et betalingspåkrav til Recolta på over 4,8 mio. BEF i afgifter og lidt over 9,7 mio. BEF i bøde (i alt ca. <FT TYPE="NUMBER">360000</FT> EUR).</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Recolta anlagde sag til prøvelse af dette betalingskrav ved Tribunal de premiere instance de Verviers. Efter at denne retsinstans have konstateret, at der ikke var nogen grund til at antage, at Recolta og dets ledelse havde kendskab til, eller var bevidst om at være indblandet i en så udbredt momssvindel, fastslog denne retsinstans ved dom af <DATE ISO="19961001">1. oktober 1996</DATE>, at der ikke var hjemmel til det af afgiftsmyndigheden i Verviers udstedte betalingskrav, hvorfor dette var en nullitet og uden retsvirkning. Sagen gav ligeledes anledning til en straffesag, hvori Tribunal<?PAGE NO="I-6185"?> correctionnel de Bruxelles den <DATE ISO="19940107">7. januar 1994</DATE> afsagde en kendelse om henlæggelse af sagen for så vidt angår Recoltas forretningsfører.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Den belgiske stat appellerede denne dom til Cour d'appel de Liège med påstand om, at de aftaler, som lå til grund for fakturaerne, var en nullitet i henhold til national ret, fordi den afgørende bevæggrund for Ailliaud til at kontrahere med Recolta var gennemførelsen af transaktioner i strid med momsordningen. De betingelser, der berettiger fradrag, og navnlig betingelsen om levering af goder, var derfor ikke opfyldt, idet de omtvistede transaktioner havde et ulovligt formål som omhandlet i artikel 1131 i code civil.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Efter at Cour d'appel de Liège havde stadfæstet nævnte dom, iværksatte den belgiske stat appel ved Cour de cassation.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har for det første anført, at de i hovedsagen omhandlede bestemmelser i den belgiske momslov udgør gennemførelsen i national ret af sjette direktivs artikel 2, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 17, stk. 2.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6186"?><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Dernæst har den henvist til, at sjette direktiv efter Domstolens faste praksis er baseret på princippet om afgiftsneutralitet. Hvad angår opkrævning af momsen er dette princip til hinder for, at der foretages en generel sondring mellem lovlige og ulovlige transaktioner, bortset fra de tilfælde, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig og en ulovlig økonomisk sektor er udelukket på grund af bestemte varers særlige karakteristika, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har endvidere anført, at det følger af national ret, at en aftale, der har til formål at organisere svindel mod tredjemand, i dette tilfælde den belgiske stat, hvis rettigheder er beskyttede ved en lovgivning om den offentlige orden, har et ulovligt formål og er en nullitet. Hvad angår hensynet til almenheden er det tilstrækkeligt, at en af parterne har indgået aftalen med et ulovligt formål, og det er ikke nødvendigt, at modparten har haft kendskab til dette formål.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>I sag C-439/04 har Cour de cassation anført, at Cour d'appel de Liège fastslog, at en aftale, der er en nullitet, ikke kan have retsvirkninger såsom ret til fradrag for momsen, når det ulovlige formål er svindlen med selve afgiften, og at Axel Kitte til støtte for sit kassationsanbringende har gjort gældende, at den moms, der er faktureret af en afgiftspligtig person for en levering af goder, kan fradrages, selv om den er foretaget i forbindelse med en aftale, der efter national ret er en nullitet, og at fradragsretten foreligger, uanset om det ulovlige formål består i svindel med selve momsen.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>I sag C-440/04 har den belgiske stat til støtte for sit kassationsanbringende anført, at den moms, der er faktureret af en afgiftspligtig person for en levering af goder, ikke kan fradrages, når leveringen, selv om den faktisk er gennemført, er foretaget i henhold til en aftale, der efter national ret er en nullitet, selv om køberen var i god tro.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6187"?><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Cour de cassation besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sag C-439/04</P></TI></TITLE><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er princippet om merværdiafgiftens neutralitet til hinder for, at annullation af en købsaftale i medfør af en national civilretlig bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for en afgiftspligtig person kan indebære tab af retten til at fradrage [momsen], når en levering af goder er foretaget til en afgiftspligtig person, der har indgået aftalen i god tro uden kendskab til den svindel, som sælgeren har begået?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet skyldes svindel med selve momsen?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Forholder det sig anderledes, når salgskontraktens ulovlige formål, som medfører nullitet i det nationale system, består i svindel med momsen, og begge parter var bekendt hermed?<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></GR.SEQ></P><P><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sag C-440/04</P></TI></TITLE><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er princippet om merværdiafgiftens neutralitet til hinder for, at annullation af en købsaftale i medfør af en national civilretlig bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens<?PAGE NO="I-6188"?> ulovlige formål, for en afgiftspligtig person kan indebære tab af retten til at fradrage [momsen], når en levering af goder er foretaget til en afgiftspligtig person, der har indgået aftalen i god tro uden kendskab til den svindel, som sælgeren har begået?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet skyldes svindel med selve momsen?<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></GR.SEQ></P></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20050128">28. januar 2005</DATE> er sagerne C-439/04 og C-440/04 blevet forenet med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt dommen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med sine spørgsmål, der skal behandles samlet, nærmere bestemt oplyst, om sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i nationale ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en civilretlig bestemmelse, hvorefter kontrakten er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtig person indebærer tab af retten til at fradrage den erlagte moms, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktioner var et led i den svindel, som sælgeren har begået. Den forelæggende spørger, om det forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet skyldes svindel med selve momsen.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6189"?><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om det forholder sig anderledes, når den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den pågældende ved erhvervelsen deltog i en transaktion, der var en følge af momssvindel.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Indlæg for Domstolen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Axel Kittel har anført, at princippet om afgiftsneutralitet, jf. navnlig første direktivs artikel 2 og sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a), er til hinder for, at transaktioner, der ene og alene er en nullitet i henhold til national ret, for den afgiftspligtige person kan indebære tab af retten til at fradrage momsen.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Derudover er sjette direktivs artikel 5 ikke til hinder for, at en transaktion, som på grund af sine særlige karakteristika udgør en del af det økonomiske kredsløb i konkurrencemæssig henseende — selv om en del af leveringen er foretaget med henblik på at medvirke til momsunddragelse — anses for levering af et gode. Under disse omstændigheder skal sjette direktivs artikel 17, stk. 2, fortolkes således, at den tillader fradrag for den erhverver, som ikke har til hensigt at begå momssvig.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Sjette direktivs artikel 17, stk. 2, indrømmer desuden fradragsret til den erhverver, som ikke har til hensigt at foretage momsunddragelse, selv om han var bekendt med leverandørens svigagtige transaktion, og uanset om han drager fordel af den svigagtige transaktion eller ej. Sjette direktivs artikel 17, stk. 2, skal derfor fortolkes<?PAGE NO="I-6190"?> således, at den tillader fradrag til erhververen, selv om denne var bekendt med leverandørens svigagtige transaktioner, og uanset om erhververen har draget fordel heraf eller ej.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Den belgiske stat har gjort gældende, at når der foretages levering af goder til en afgiftspligtig person, der har indgået en aftale i god tro uden kendskab til den svig, som sælgeren har begået, er princippet om afgiftsneutralitet ikke til hinder for at nægte den afgiftspligtige retten til fradrag, såfremt det godtgøres, at de krævede materielle betingelser herfor ikke er opfyldt.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Dette er navnlig tilfældet, hvis den afgiftspligtige uden at være vidende herom deltager i <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>karruselsvig<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>, for så vidt som han ikke kan anses for at være modtager af en levering af goder som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, eller som en person, der anvender de omhandlede varer til sine afgiftspligtige transaktioner, eller når den afgiftspligtige ikke er i besiddelse af en faktura som omhandlet i direktivets artikel 18, stk. 1, og artikel 22, stk. 3.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Udøvelsen af fradragsretten kan ligeledes nægtes, når det er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Recolta og den italienske regering har gjort gældende, at det første spørgsmål skal besvares bekræftende, og at det andet spørgsmål skal besvares benægtende.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6191"?><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Den italienske regering har anført, at princippet om forbud mod misbrug af fællesskabsretten er til hinder for, at erhververen indrømmes ret til at fradrage den erlagte afgift, når det ulovlige formål med købsaftalen består i svindel med momsen, og begge parter er bekendt hermed.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har anført, at levering af goder, der er foretaget til en afgiftspligtig person, som har indgået aftalen i god tro uden kendskab til den svindel, som sælgeren har begået, udgør levering af goder i sjette direktivs artikel 5, stk. 1's forstand, og at denne levering giver mulighed for fradrag i henhold til direktivets artikel 17, stk. 2, samt at princippet om afgiftens neutralitet er til hinder for, at den afgiftspligtige nægtes retten til at fradrage momsen i medfør af en national bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, fordi den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen må svaret på den forelæggende rets spørgsmål være det samme, hvis det ulovlige formål med salgsaftalen, som i henhold til national ret medfører nullitet, er svindel med merværdiafgiften, som begge aftaleparter er bekendt med, medmindre det godtgøres, at udøvelsen af fradragsretten udgør et misbrug, som erhververen har begået.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Domstolens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Ved sjette direktiv er der indført et fælles momssystem, der bl.a. er baseret på en ensartet definition af afgiftspligtige transaktioner (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="20030626">26.6.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-305/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-6729">C-305/01, MGK-Kraftfahrzeuge-Factoring, Sml. I, s. 6729, præmis 38</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20060112">12.1.2006</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-354/03+C-355/03+C-484/03" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-483">C-354/03, C-355/03 og C-484/03, Optigen m.fl., Sml. I, s. 483, præmis 36</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-6192"?><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Ifølge dette direktiv har merværdiafgiften et meget vidt anvendelsesområde, da de afgiftspligtige transaktioner i henhold til artikel 2 ud over indførsel af goder omfatter levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab (dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 37).</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Gennemgangen af begreberne levering af goder, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og af økonomisk virksomhed, viser, at disse begreber, som fastlægger de afgiftspligtige transaktioner i henhold til sjette direktiv, har en objektiv karakter og finder anvendelse uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater (jf. i denne retning dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 43 og 44).</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Som Domstolen har fastslået i præmis 24 i dom af <DATE ISO="19950406">6. april 1995</DATE>, BLP Group (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-4/94" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-983">C-4/94, Sml. I, s. 983</REF.DOC.ECR>), ville forpligtelsen for afgiftsmyndigheden til at gennemføre undersøgelser med henblik på at fastlægge den afgiftspligtige persons hensigt stride mod merværdiafgiftssystemets formål, som er at sikre retssikkerheden og at lette de handlinger, som er forbundet med afgiftens anvendelse, ved — bortset fra undtagelsestilfælde — at lægge vægt på den pågældende transaktions objektive karakter.</TXT></NP><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Det ville derfor så meget desto mere være i strid med disse formål, hvis der skulle påhvile skatte- og afgiftsmyndighederne en forpligtelse til ved afgørelsen af, om en bestemt transaktion udgør en levering foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og om den udgør en økonomisk virksomhed, at tage hensyn til hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde, og/eller den eventuelle svigagtige karakter af en anden transaktion, som indgik i samme kæde og fandt sted før eller efter den afgiftspligtiges transaktion, og som denne ikke havde og ikke kunne have kendskab til (dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 46).</TXT></NP><?PAGE NO="I-6193"?><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Domstolen fastslog i præmis 51 i dommen i sagen Optigen m.fl., at transaktioner, med hensyn til hvilke der ikke i sig selv er begået momssvig, udgør leveringer af goder foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 1, når de opfylder de objektive kriterier, som disse begreber er baseret på, uanset hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde, og/eller den eventuelle svigagtige karakter af en anden transaktion, som indgik i samme kæde og fandt sted før eller efter den afgiftspligtiges transaktion, og som denne ikke havde og ikke kunne have kendskab til.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Domstolen har præciseret, at retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den erlagte indgående moms, heller ikke kan berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig (dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 52).</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Det ville ikke forholde sig anderledes, såfremt sådanne transaktioner var omfattet af den svig, som sælgeren har begået, uden at den afgiftspligtige vidste eller kunne vide det.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i sjette direktiv udgør nemlig en integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19950706">6.7.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-62/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-1883">C-62/93, BP Soupergaz, Sml. I, s. 1883, præmis 18</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000321">21.3.2000</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-110/98—C-147/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-1577">C-110/98 — C-147/98, Gabalfrisa m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 43</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-6194"?><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer derfor, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="20010222">22.2.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-408/98" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-1361">C-408/98, Abbey National, Sml. I, s. 1361, præmis 24</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050421">21.4.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-25/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-3123">C-25/03, HE, Sml. I, s. 3123, præmis 70</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Spørgsmålet, om momsen af tidligere eller efterfølgende salg af de pågældende goder er blevet indbetalt til statskassen, er uden betydning for den afgiftspligtiges ret til at fradrage den betalte indgående moms (jf. i denne retning kendelse af <DATE ISO="20040303">3.3.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-395/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-1991">C-395/02, Transport Service, Sml. I, s. 1991, præmis 26</REF.DOC.ECR>). I henhold til det grundlæggende princip i det fælles momssystem, som følger af første og sjette direktivs artikel 2, skal der pålægges moms i alle fremstillings- eller omsætningsled, med fradrag af den moms, der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="20000608">8.6.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-98/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-4177">C-98/98, Midland Bank, Sml. I, s. 4177, præmis 29</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20031127">27.11.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-497/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-14393">C-497/01, Zita Modes, Sml. I, s. 14393, præmis 37</REF.DOC.ECR>, samt dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 54).</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Således som den forelæggende ret har anført, fremgår det i denne sammenhæng af Domstolens faste praksis, at princippet om afgiftsneutralitet er til hinder for en generel sondring mellem lovlige og ulovlige transaktioner. Heraf følger, at den omstændighed, at en adfærd er strafbar, ikke i sig selv medfører afgiftsfritagelse. En sådan fritagelse indtræder nemlig kun i særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse varers eller visse tjenesteydelsers særlige kendetegn (jf bla. dom af <DATE ISO="19990629">29.6.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-158/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-3971">C-158/98, Coffeeshop <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Siberië<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, Sml. I, s. 3971, præmis 14 og 21</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000629">29.6.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-455/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-4993">C-455/98, Salumets m.fl., Sml. I, s. 4993, præmis 19</REF.DOC.ECR>). Det står dog fast, at dette ikke er tilfælde for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede edb-komponenter og køretøjer.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6195"?><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Henset til det ovenfor anførte fremgår det, at de erhvervsdrivende, som træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af dem, for at sikre sig, at deres transaktioner ikke er led i bedrageri, uanset om der er tale om momssvig eller andre typer af svig, skal kunne stole på lovligheden af disse transaktioner uden at risikere at hæfte solidarisk for erlæggelsen af moms, som skyldes af en anden afgiftspligtig person (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="20060511">11.5.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-384/04" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-4191">C-384/04, Federation of Technological Industries, Sml. I, s. 4191, præmis 33</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Det følger heraf, at sjette direktivs artikel 17 er til hinder for en bestemmelse i national ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en civilretlig bestemmelse, hvorefter kontrakten er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtig person indebærer tab af retten til at fradrage den erlagte moms, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var et led i den svindel, som sælgeren har begået. Spørgsmålet, om aftalens nullitet skyldes svindel med momsen eller andre former for svindel, er i den forbindelse uden betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Derimod er de objektive kriterier, som begreberne leveringer af goder, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, samt økonomisk virksomhed, er baseret på, ikke opfyldt i tilfælde af afgiftssvig, som er begået af den afgiftspligtige selv (jf. dom af <DATE ISO="20060221">21.2.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-255/02" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-1609">C-255/02, Halifax m.fl., Sml. I, s. 1609, præmis 59</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Som Domstolen allerede har fastslået, er bekæmpelse af svig, unddragelse og misbrug et formål, som anerkendes og støttes i sjette direktiv (jf. dom af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-487/01+C-7/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-5337">C-487/01 og C-7/02, Gemeente Leusden og Holin Groep, Sml. I, s. 5337, præmis 76</REF.DOC.ECR>). Borgerne kan ikke gøre fællesskabsretten gældende med henblik på at muliggøre svig eller misbrug (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19980512">12.5.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-367/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-2843">C-367/96, Kefalas<?PAGE NO="I-6196"?> m.fl., Sml. I, s. 2843, præmis 20</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20000323">23.3.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-373/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-1705">C-373/97, Diamantis, Sml. I, s. 1705, præmis 33</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050303">3.3.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-32/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-1599">C-32/03, Fini H, Sml. I, s. 1599, præmis 32</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19850214">14.2.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="268/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="655">268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-110/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-857">C-110/94, INZO, Sml. I, s. 857, præmis 24</REF.DOC.ECR>, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H-dommen, præmis 34).</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Ligeledes må en afgiftspligtig person, som ved erhvervelse af et gode vidste eller burde have vidst, at han gennemførte en transaktion, der var led i momssvindel, af hensyn til sjette direktiv anses for at have deltaget i denne svindel, uanset om vedkommende har opnået fortjeneste ved videresalget af goderne eller ej.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Under sådanne omstændigheder er den afgiftspligtige nemlig medvirkende til, at der bliver udført svigagtige transaktioner og er derfor medskyldig.</TXT></NP><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>Det er desuden kun ved en sådan fortolkning, der vanskeliggør gennemførelsen af de svigagtige transaktioner, at disse kan undgås.</TXT></NP><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>Følgelig tilkommer det de nationale domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste<?PAGE NO="I-6197"?> eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, hvilket gælder, uanset om den omhandlede transaktion opfylder de objektiver kriterier, som begrebet levering af et gode, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og begrebet økonomisk virksomhed, er baseret på.</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål skal herefter besvares med, at sjette direktivs artikel 17 er til hinder for en bestemmelse i national ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en civilretlig bestemmelse, hvorefter kontrakten er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtig person indebærer tab af retten til at fradrage den erlagte moms, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var led i den svindel, som sælgeren har begået. Spørgsmålet, om aftalens nullitet skyldes svindel med momsen eller andre former for svindel, er i den forbindelse uden betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>Når det derimod på baggrund af objektive kriterier er fastslået, at der er foretaget levering af et gode til en afgiftspligtig person, som vidste eller burde have vidst, at han ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvig, tilkommer det den nationale ret at nægte at indrømme den pågældende ret til fradrag.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-6198"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:</P></INTRO><P>Artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af <DATE ISO="19950410">10. april 1995</DATE>, er til hinder for en bestemmelse i national ret, hvorefter annullation af en købsaftale i henhold til en national civilretlig bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for den afgiftspligtige person indebærer tab af retten til at fradrage den erlagte indgående merværdiafgift, når en levering er foretaget til en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var led i den svindel, som sælgeren har begået. Spørgsmålet, om aftalens nullitet skyldes svindel med merværdiafgiften eller andre former for svig, er i den forbindelse uden betydning.</P><P>Når det derimod på baggrund af objektive kriterier er fastslået, at der er foretaget levering af et gode til en afgiftspligtig, som vidste eller burde have vidst, at han ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvig, tilkommer det den nationale ret at nægte at indrømme den pågældende afgiftspligtige ret til fradrag.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Underskrifter</P></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>