|
25.7.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 197/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 705/2008
af 24. juli 2008
om ophævelse af forordning (EF) nr. 243/2008 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for de illegale myndigheder på Anjouan i Unionen Comorerne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301,
under henvisning til Rådets fælles holdning 2008/611/FUSP af 24. juli 2008 om ophævelse af fælles holdning 2008/187/FUSP om restriktive foranstaltninger over for den ulovlige regering på øen Anjouan i Unionen Comorerne (1),
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Efter at have overvejet anmodningen om støtte fra formanden for Den Afrikanske Unions Kommission vedtog Rådet fælles holdning 2008/187/FUSP (2) om restriktive foranstaltninger over for den ulovlige regering på øen Anjouan i Unionen Comorerne samt visse dertil knyttede personer. De i nævnte fælles holdning omhandlede restriktive foranstaltninger omfatter bl.a. indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende de pågældende personer; foranstaltningerne blev i Fællesskabet gennemført ved Rådets forordning (EF) nr. 243/2008 (3). |
|
(2) |
Efter det militære indgreb den 25. marts 2008 og retableringen af Unionen Comorernes regerings myndighed på øen Anjouan skal disse restriktive foranstaltninger, der er indført ved fælles holdning 2008/611/FUSP, ifølge fælles holdning 2008/187/FUSP ophæves. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 243/2008 bør derfor ophæves — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 243/2008 ophæves.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2008.
På Rådets vegne
B. HORTEFEUX
Formand
(1) Se side 59 i denne EUT.