DOMSTOLENS DOM (FØRSTE AFDELING)
AF 19. MARTS 1964
Robert Lepape mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab
Sag 11/63
Processprog: Fransk
Angående:
Påstand om betaling af flytteudgifter og udgifter i forbindelse med tjenesterejser.
Domskonklusion :
|
1. |
|
|
2. |
Den Høje Myndighed dømmes til at betale sagsøgeren FB 2920, plus 4,5 % i renter at regne fra sagens anlæg til betaling sker. |
|
3. |
De øvrige påstande forkastes som ubegrundede. |
Generaladvokatens forslag til afgørelse:
|
— |
at det føres til retsbogen, at Den Høje Myndighed har tilbudt at betale hr. Lepape et beløb på FB 12364; |
|
— |
at Den Høje Myndighed desuden dømmes til at betale hr. Lepape et beløb på FB 2968; |
|
— |
at der for de nævnte beløb skal svares rente til sagsøgeren at regne fra den 9. februar 1963; |
|
— |
og at de øvrige påstande i stævningen forkastes. |
Sammendrag
|
1. |
Tjenestemænd — flytteudgifter — godtgørelse — kriterier (EKSF-personaleordningen af 1. juli 1956 i den af Formandsudvalget den 21. november 1960 vedtagne version, artikel 15) |
|
2. |
Tjenestemand — tjenesterejser — transportudgifter — godtgørelsesmåde — anvendelse af privat automobil — betingelser for kilometergodtgørelse — strenge formelle og materielle krav — rækkevidden af uddtrykket »privat automobil« i en ordre om tjenesterejse — beslutningskompetence (EKSF-personaleordningen af 1. juli 1956 i original version, artikel 13 d og 17 d; samme personaleordning i den af Formandsudvalget den 21. november 1960 vedtagne version, artikel 17 d; vedtægten af 1. januar 1962 for tjenestemand ved EKSF, bilag VII, artikel 12, nr. 4) |
|
3. |
Tjenestemænd — tjenesterejser — transportudgifter — godtgørelsesmåde — anvendelse af privat automobil — omstændigheder hvorunder godtgørelse på sædvanligt grundlag er »åbenbart ufordelagtig« (EKSF-personaleordningen af 1. juli 1956 i den af Formandsudvalget den 21. november 1960 vedtagne version, artikel 17 d; vedtægten af 1. januar 1962 for tjenestemænd ved EKSF, bilag VII, artikel 12, nr. 4) |
|
1. |
En tjenestemand, som ikke forud for sin flytning har forelagt de i personaleordningens artikel 15 omhandlede overslag, har kun ret til godtgørelse af flytteudgifterne, hvis de beviser, han a posteriori har forelagt, gør det muligt for Den Høje Myndighed at konstatere, at den flytning, som tjenestemanden vil have godtgjort, faktisk har fundet sted, hvilke ydelser flyt-tefirmaet har præsteret kvantitativt og kvalitativt, og om den krævede pris forekommer rimelig i forhold til ydelserne. |
|
2. |
|
|
3. |
Afgørelsen af, på hvilken måde udgifter i forbindelse med tjenesterejser skal godtgøres, tilkommer i sidste instans forvaltningsmyndighedens adminstrative tjenestegrene og ikke tjenestemandens umiddelbart overordnede. Godtgørelse af transportudgifter på sædvanligt grundlag er »åbenbart ufordelagtig« i den i personaleordningens artikel 17 d forudsatte betydning, når den klart ikke kan dække de udgifter, som vedkommende faktisk har haft som følge af anvendelsen af sit private automobil. |