(1)

Målet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (2) er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Der skal i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtages flerårige planer med bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter visse bestande i et relevant geografisk område. I disse flerårige planer fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen, og Kommissionen kan tillægges beføjelser til at præcisere disse bestemmelser yderligere på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.

(3)

Forordning (EU) 2018/973 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen tillægger også Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.

(4)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde de pågældende medlemsstater og Det Forenede Kongerige den 29. maj 2019 Kommissionen en fælles henstilling med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. Den fælles henstilling blev ændret den 7. august 2019. Efter disse fælles henstillinger vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2019/2238 (3).

(5)

Den 8. november 2019 forelagde de berørte medlemsstater og Det Forenede Kongerige en ny fælles henstilling med henblik på at rette visse fejl og utilsigtede udeladelser i delegeret forordning (EU) 2019/2238.

(6)

I den fælles henstilling af 8. november 2019 blev det foreslået at indrømme undtagelsen for jomfruhummer, der fanges med bundtrawl, som er udstyret med en fangstpose med en maskestørrelse på mindst 70 mm, der er udstyret med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne, indtil den 31. december 2021. Dette er en undtagelse med en positiv videnskabelig vurdering (4), som også var medtaget i tidligere udsmidsplaner. I 2018 påpegede Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), at den videnskabelige dokumentation for undtagelsen var baseret på en pålidelig tilgang, og at den valideringsteknik, der er anvendt, var fornuftig set i forhold til de øvrige flåder (5). På trods af denne positive videnskabelige baggrund blev denne undtagelse ved delegeret forordning (EU) 2019/2238 utilsigtet begrænset til den 31. december 2020, selv om der ikke var videnskabeligt belæg herfor. Undtagelsen bør derfor anvendes indtil den 31. december 2021.

(7)

På grundlag af STECF's ovennævnte vurderinger omfattede delegeret forordning (EU) 2019/2238 også ved en fejl en forpligtelse til at forelægge data senest den 1. maj 2020 for undtagelsen for jomfruhummer, der fanges med bundtrawl, som er udstyret med en fangstpose med en maskestørrelse på mindst 70 mm, der er udstyret med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne. Denne undtagelse bør således udelukkes fra forpligtelsen til at forelægge yderligere data.

(8)

Delegeret forordning (EU) 2019/2238 indeholder en utilsigtet udeladelse vedrørende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for fangster og bifangster af rødspætte. I den fælles henstilling, der blev forelagt den 7. august 2019, blev der foreslået en undtagelse for rødspætte, der fanges med visse trawl, der har en maskestørrelse på mindst 90-99 mm og er udstyret med et Seltra-panel eller har en maskestørrelse på mindst 80-99 mm, i fiskeriet efter fladfisk eller rundfisk. STECF gjorde opmærksom på, at overlevelsesrater varierer fra undersøgelse til undersøgelse (18-75 %), og at der navnlig registreres lavere overlevelsesrater for mindre rødspætter (6). Af denne grund burde fritagelsen kun være indrømmet indtil den 31. december 2020, men det blev ved en fejl ikke præciseret i artikel 6, stk. 4. Forpligtelsen til at forelægge yderligere data bør desuden også omfatte denne undtagelse.

(9)

I den fælles henstilling af 8. november 2019 blev det foreslået, at der indføres en de minimis-undtagelse for lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm.

(10)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/2035 (7) blev der indrømmet en de minimis-undtagelse for lange under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm i ICES-underområde 4. Denne fritagelse blev indrømmet på grundlag af videnskabelig dokumentation fra medlemsstaterne og godkendt af den videnskabelige vurdering (8). STECF bemærkede, at det var rimeligt at antage, at forbedringer af selektiviteten for at mindske uønskede fangster af lange er teknisk udfordrende i betragtning af morfologien af lange. Denne undtagelse blev ikke medtaget i delegeret forordning (EU) 2019/2238 på grund af fejlkommunikation mellem den regionale gruppe af medlemsstater og Kommissionen. Artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2019/2238 bør således ændres med henblik på at medtage denne.

(11)

Delegeret forordning (EU) 2019/2238 bør derfor ændres.

(12)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør denne forordning træde i kraft meget kort tid efter offentliggørelsen. I betragtning af at delegeret forordning (EU) 2019/2238 trådte i kraft den 1. januar 2020, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato —

1)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

2)

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

3)

I artikel 10 foretages følgende ændringer: