|
19.9.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 244/20 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1558
af 22. juli 2015
om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 med udarbejdelse af en resultattavle med indikatorer for anvendelse af EU-garantien
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (1), særlig artikel 7, stk. 14, og
ud fra følgende i betragtninger:
|
(1) |
De af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) projekter, der modtager støtte under EU-garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør evalueres i henhold til EIB's procedurer for bedømmelse og nødvendig omhu, herunder 3-søjle-rammen for bedømmelse af merværdi (3PVA). |
|
(2) |
Bedømmelsen af sådanne projekter bør ske med henvisning til en resultattavle med indikatorer, som bygger på EIB's 3PVA. Anvendelsen af en sådan resultattavle bør sikre en effektiv EFSI-gennemførelse, samtidig med at der sikres høje standarder for vurdering af kvaliteten. |
|
(3) |
Resultattavlen med indikatorer bør anvendes til at sikre, at EU-garantien tildeles de projekter, der har den højeste merværdi. |
|
(4) |
Når EIB's styrende organer beslutter at revidere EIB's 3PVA, bør Kommissionen og EIB straks undersøge behovet for at revidere og ændre resultattavlen med indikatorer, hvor det er nødvendigt i lyset af den reviderede 3PVA — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
En resultattavle med indikatorer som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2015/1017, der anvendes af investeringskomitéen til at sikre en uafhængig og gennemsigtig vurdering af den potentielle og faktiske anvendelse af EU-garantien, findes i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
BILAG
Resultattavle for indikatorer
1. Generelle principper
Investeringskomitéen, der blev nedsat i henhold til artikel 7, stk. 7-12, i forordning (EU) 2015/1017, skal benytte en resultattavle med indikatorer til at vurdere merværdien ved et projekt, som muligvis vil modtage EIB-støtte under EU-garantien (1). Den vil udgøre et redskab for investeringskomitéen til at prioritere brugen af EU-garantier til projekter med højere pointtal og merværdi. EIB beregner pointtallene og indikatorerne på forhånd og gennemgår resultaterne ved projektafslutningen. Investeringskomitéen modtager det opnåede pointtal under den relevante søjle og værdien af de enkelte indikatorer.
Resultattavlen har fire søjler:
|
— |
Søjle 1 — Bidrag til EFSI's politikmål |
|
— |
Søjle 2 — Projektets kvalitet og soliditet |
|
— |
Søjle 3 — Teknisk og økonomisk bidrag |
|
— |
Søjle 4 — Supplerende indikatorer |
Som følge af deres afgrænsede dækningsområde skal hver søjle vurderes individuelt uden aggregering i en enkelt bedømmelse. Investeringskomitéen skal tillægge hver søjle samme betydning ved prioriteringen af projekter, uanset om den enkelte søjle giver et numerisk pointtal eller består af kvalitative og kvantitative indikatorer uden pointtal. I overensstemmelse med EFSI-forordningens artikel 7, stk. 14, skal investeringskomitéen anvende denne resultattavle til at sikre en uafhængig og gennemsigtig vurdering af den potentielle og den faktiske anvendelse af EU-garantien. Dette har ingen indflydelse på og supplerer investeringskomitéens undersøgelse af potentielle projekter i henhold til EFSI-forordningens artikel 7, stk. 7.
2. Resultattavlen
Alle EFSI-transaktioner skal vurderes for hver af de fire søjler. Vurderingen beregnes på grundlag af det antal point, der opnås for en række indikatorer i hver søjle, ved hjælp af følgende skala:
|
Point |
Vurdering søjle 2 |
Vurdering søjle 1 og 3 |
|
0-49 |
Marginal |
Lav |
|
50-99 |
Acceptabel |
Moderat |
|
100-149 |
God |
Vigtig |
|
>= 150 |
Udmærket |
Høj |
Søjle 4 vil inkludere supplerende indikatorer af kvantitativ eller kvalitativ art og vil ikke blive samlet i en enkelt vurdering.
Søjle 1: Bidrag til EFSI's politikmålsætninger
I søjle 1 vurderes transaktionens overensstemmelse med og bidrag til gennemførelsen af EFSI's overordnede målsætninger, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017. Metodologien til at foretage den samlede vurdering i søjle 1 er baseret på transaktionens bidrag og går fra »lav«, »moderat«, »vigtig« til »høj«.
Vurderingen er baseret på følgende dimensioner:
— Medvirken til opfyldelse af EFSI-målsætningerne: Alle projekter skal bidrage til mindst én af de generelle målsætninger under EFSI. Projekter med lavere politisk prioritering, f.eks. en »ikkeprioriteret« vej under TEN, vurderes lavt.
— Centrale mål: For hver af de generelle politikmålsætninger er der i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017 identificeret en række centrale politikområder, der anses for at være af særlig betydning. Projekter inden for disse centrale politikområder flyttes et niveau op på vurderingsskalaen. Særlige træk ved projektet, der medfører et særligt stort bidrag, som f.eks. demonstrationsprojekter eller projekter, der yder et væsentlig bidrag til Europa 2020-målsætninger, skal ligeledes medtages i vurderingen. Projekter, der opfylder flere målsætninger, herunder tværgående målsætninger med relation til samhørighed og klima, rykkes flere niveauer op.
Der anvendes en enkelt indikator med en vurderingsskala i fire trin. Ved beregningen af den samlede vurdering tildeles der 50 point for hvert vurderingsniveau. Når pointtallene lægges sammen (uden vægtning), kategoriseres projektet så som »lavt« (mindre end 50 point), »moderat« (50-99 point), »vigtigt« (100-149 point) eller »højt« (150 point og derover).
Søjle 2 — Projektets kvalitet og soliditet
Søjle 2 består af en række indikatorer til vurdering af projektets kvalitet og soliditet. Der anvendes en anden fremgangsmåde for investeringer i enkeltprojekter eller investeringer gennem låneformidling til flere låntagere.
Efter planen skal følgende dimensioner og resulterende indikatorer anvendes ved vurderingen af individuelle projekter:
|
— |
Vækst (indikator 1 — vurdering mellem 0 og 100 point): Projektets bidrag til bæredygtig vækst skyldes dets samfundsøkonomiske indvirkning i form af omkostninger og fordele. Når det er muligt, kvantificeres det økonomiske afkast ved hjælp af bedste praksis inden for økonomi. Der tages hensyn til projektets samfundsøkonomiske omkostninger og fordele, herunder dets afsmittende virkninger (f.eks. positiv forskning, udvikling og innovation, langsigtede klimafordele eller følger for arbejdsmarkedet eller negative virkninger for miljøet). Der findes imidlertid også projekter, hvis økonomiske afkast er vanskelig at vurdere. En række sektorer er f.eks. baseret på overholdelsen af EU-standarder, og det primære mål er at sikre, at man benytter løsningen med færrest omkostninger snarere end at vurdere den samlede økonomiske gevinst (et eksempel er vand- og affaldsbehandling). Inden for disse sektorer er kvalitetsvurderingen baseret på sektorrelaterede benchmarks. Ved projekter, hvor man samler rammelån, er vurderingen hovedsagelig baseret på den projektansvarliges investeringsstrategi og de anvendte kriterier. Normalt er det krævede kritiske afkast for EIB-finansiering på 5 %. For et standardprojekt anses et økonomisk afkast på 5-7 % for »acceptabelt«, 7-10 % for »godt«, mens et projekt med et økonomisk afkast over 10 % anses for »udmærket«. Men klassificeringen af resultater er også baseret på en række sektorrelaterede overvejelser. Sektorer, som i øjeblikket anses for mindre miljømæssigt bæredygtige (såsom visse transportformer), vil kun modtage finansiering, hvis de anses for »gode« ud fra et økonomisk synspunkt, hvilket som minimum betyder et økonomisk afkast på 7 %. Omvendt gælder det for udvalgte projekter med langsigtede klimafordele, at de betragtes som egnede til finansiering, hvis deres økonomiske afkast ligger i intervallet 3,5-5 % — med indførelsen af kategorien »marginal«. Vurderingen af projekter i den private sektor sættes som følge af forholdet mellem risiko og afkast til »marginal« ved en forrentning på 5-7 %, »acceptabel« ved 7-10 %, »god« ved 10-15 % og »udmærket« ved et økonomisk afkast på over 15 %. Det økonomiske afkast beregnes under hensyntagen til alle positive og negative eksterne virkninger, herunder på miljø- og klimaområdet. Styringsrådet kan justere det kritiske afkast, hvis der er tegn på, at det ikke stemmer overens med et økonomisk velbegrundet niveau, og når der tages hensyn til den økonomiske situation på lang sigt. |
|
— |
Den projektansvarliges evner (indikator 2 — vurdering mellem 0 og 30 point). Disse evner vurderes i form af en kvalitativ bedømmelse af den projektansvarliges evne til at gennemføre projektet rettidigt og effektivt ligeledes under hensyntagen til den relevante institutionelle sammenhæng og et eventuelt behov for teknisk bistand. Dette er særligt vigtigt i forbindelse med rammelån, hvor prioriteringskriterier, gennemførelses- og kontrolkapacitet samt overvågnings- og kontrolsystemer skal vurderes sammen med håndteringen af krav vedrørende miljø, konkurrence og offentlige indkøb. |
|
— |
Levedygtighed (indikator 3 — vurdering mellem 0 og 30 point): EIB-standarderne kræver, at projekterne ikke bare er økonomisk levedygtige og dermed bidrager til at skabe vækst, men at de også er bæredygtige i miljø- og samfundsmæssig henseende. Det er af central betydning, at man opretholder høje miljøstandarder samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder. Disse vurderes ved hjælp af de detaljerede retningslinjer i håndbogen for praksis på miljøområdet samt det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område (2). |
|
— |
Beskæftigelse (indikator 4 — vurdering mellem 0 og 40 point): Beskæftigelsesindikatoren dækker beskæftigelsen under opbygningen og under driften. Den nødvendige beskæftigelse i anlægsfasen vurderes ved hjælp af branchespecifikke koefficienter. Vurderingen af beskæftigelsen under drift sker i form af en bedømmelse af projektet, som foretages af projektanalytikere, der sammenligner projektet med erfaringer inden for sektoren. I følgende tabel sammenfattes de forskellige vurderinger for beskæftigelsen i anlægsfasen og beskæftigelsen i driftsfasen. Projekter med stort arbejdskraftindhold i anlægsfasen omfatter f.eks. visse anlægsarbejder (navnlig spredte genopretningsarbejder), energieffektivitet og skovbrug. En højere beskæftigelse i driftsfasen kendetegner visse industriprojekter.
|
Den samlede vurdering i søjle 2 for de enkelte projekter beregnes ved at sammenlægge pointtallene for de fire ovenstående underkategorier for at nå frem til en samlet vurdering for søjle 2 for projektet, der kan gå fra »marginal« (mindre end 50 point), »acceptabel« (50-99 point), »god« (100-149 point) til »udmærket« (150 point og derover).
Med hensyn til formidlede lån med flere låntagere skal der under søjle 2 foretages en vurdering af finansielle enheders og andre enheders kapacitet og effektivitet (herunder erhvervsfremmende institutter) som formidlere. Vurderingen er baseret på de følgende tre uafhængige indikatorer:
|
— |
Formidlerens kapacitet og soliditet samt driftsmiljøets kvalitet. |
|
— |
Bedre adgang til finansiering og bedre finansieringsbetingelser, herunder for modtagerne af finansieringen. |
|
— |
Beskæftigelsen hos de lokale modtagere. |
Pointtallene for indikatorerne i de enkelte kategorier lægges sammen for at give en samlet vurdering af projektet fra »marginal« (mindre end 50 point), »acceptabel« (50-99 point), »god« (100-149 point) til »udmærket« (150 point og derover).
Søjle 3: Teknisk og økonomisk bidrag til projektet
Søjle 3 er fokuseret på den værdi, der opnås igennem EIB's deltagelse, og støtten fra EFSI selv, som tilbyder økonomisk og ikkeøkonomisk bistand til projektet. Dette specifikke bidrag vurderes ved hjælp af tre indikatorer, som hver måler komplementære dimensioner af merværdien:
|
— |
Økonomisk bidrag, dvs. forbedring af modpartens finansieringsbetingelser sammenlignet med alternative finansieringskilder (rentenedsættelse og/eller længere låneperiode). |
|
— |
Finansieringsformidling, dvs. forbedring af effektiviteten af støtten fra andre interessenter, udnyttelse af ressourcer fra tredjemand, navnlig fra den private sektor, signaleffekter for andre långivere). |
|
— |
EIB-bidrag og -rådgivning, dvs. levering af ikkeøkonomiske tjenester i form af ekspertbidrag/-viden for at lette projektgennemførelsen og for at øge den institutionelle kapacitet og rådgive om finansiel strukturering. Dette kan leveres under det europæiske knudepunkt for rådgivning om investeringer og alle andre eksisterende rådgivningsfunktioner som JASPERS, ELENA eller Innovfin-rådgivning under Horisont 2020 eller ved hjælp af andre hensigtsmæssige metoder, såsom støtte til projektgennemførelsen. |
De enkelte indikatorer skal vurderes uafhængigt ved hjælp af EIB's konsekvente og veldokumenterede eksisterende metodologi, som kan blive ændret fra tid til anden. Som med søjle 1 går vurderingsskalaen fra »lav« til »høj«. Pointtallene for de enkelte indikatorer lægges sammen uden vægtning for at give en samlet vurdering af projektet for denne søjle fra »lav« (mindre end 50 point), »moderat« (50-99 point), »vigtig« (100-149 point) til »høj« (150 point og derover).
Søjle 4 — Supplerende indikatorer
Resultattavlen suppleres med følgende indikatorer, der skal indberettes for alle projekter for at indfange de centrale tværgående aspekter ved EIB-projekter under EFSI:
|
— |
additionalitet. Det skal præciseres, om projektet er en særlig aktivitet eller et normalt projekt. For normale projekter gives der en yderligere forklaring på additionalitet, jf. artikel 5 i forordning nr. (EU) 2015/2017 |
|
— |
et sæt indikatorer med relation til det makroøkonomiske miljø, hvori projektet gennemføres, som vil give bl.a. investeringskomitéen mulighed for at vurdere den potentielle indflydelse på økonomiske forskelle i Unionen og vækstpotentialet på lang sigt: i) indikatorer, der er specifikke for investeringssituationen, ii) outputgabet beregnet på basis af den af Økofin-Rådet godkendte produktionsfunktionsmetode, iii) potentiel BNP-vækst, iv) indikatorer, der er specifikke for ledigheden: ledighedsprocenten, ændringen i ledigheden fra år til år og en sammenligning med EU-gennemsnittet, v) en indikator for de kombinerede låneomkostninger for ikkefinansielle virksomheder eller (hvis sådanne tal ikke foreligger) bankernes renteniveau i forhold til ikkefinansielle virksomheder. Med udgangspunkt i disse indikatorer skal investeringskomitéen være særlig opmærksom på projekter, der bidrager til at tackle økonomiske forskelle i Unionen |
|
— |
den forventede multiplikatoreffekt ved EFSI-interventionen |
|
— |
størrelsen af den mobiliserede private finansiering |
|
— |
samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker og støtte til investeringsplatforme |
|
— |
samfinansiering med de europæiske struktur- og investeringsfonde |
|
— |
samfinansiering med andre EU-instrumenter (dvs. Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten osv.) |
|
— |
opnået energieffektivitet (for relevante projekter) |
|
— |
indikator for klimaforanstaltninger (for relevante projekter). |
(1) Resultattavlen dækker ikke projekter i henhold til artikel 10, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2015/1017.
(2) http://www.eib.org/attachments/strategies/environmental_and_social_practices_handbook_en.pdf