Bruxelles, den 11.8.2021

COM(2021) 473 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder



(Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+))


BILAG

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. […]

af […]

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til også at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 1 .

(2)EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) 2021/1057 bør begynde fra den 1. januar 2021, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2021.

(3)Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2021, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår som omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)Vilkårene for EFTA-staternes og deres institutioners, virksomheders, organisationers og statsborgeres deltagelse i Den Europæiske Unions programmer er fastsat i EØS-aftalen, særlig artikel 81.

(5)Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 15 i protokol 31 til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1.Følgende tilføjes i stk. 8:

"-32021 R 1057: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2021, kan betragtes som støtteberettigede fra startdatoen for den aktion, der er fastsat i den pågældende tilskudsaftale eller tilskudsafgørelse på de vilkår, der er fastsat deri, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. XX/2021 af xx 2021 [denne afgørelse] træder i kraft, inden afslutningen af aktionen.

EFTA-staterne deltager kun i indsatsområdet beskæftigelse og social innovation i programmet.

Liechtenstein fritages for at deltage i programmet og for at bidrage finansielt til det."

2.Stk. 5 affattes således:

"EFTA-staterne deltager i de fællesskabsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 8, første led, fra den 1. januar 1999, i de aktiviteter, der er omhandlet i andet led, fra 1. januar 2003, i de aktiviteter, der er omhandlet i tredje led, fra den 1. januar 2014 og i de aktiviteter, der er omhandlet i fjerde led, fra den 1. januar 2021."

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 2*.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

   Formand

   […]

   

   Sekretærer for

   Det Blandede EØS-Udvalg

   […]

(1)    EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21.
(2) *    [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]