Bruxelles, den 8.7.2025

COM(2025) 382 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

om midtvejsevalueringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF)



2021-2027

{SWD(2025) 180 final}


SAGSFORLØB

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i perioden 2007-2013 for at vise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der blev afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre på grund af globaliseringen. Anvendelsesområdet for den oprindelige forordning 1 blev udvidet i 2009 2 til også at omfatte afskedigelser som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. For perioden 2014-2020 blev anvendelsesområdet udvidet yderligere 3 til at omfatte afskedigelser forårsaget af en ny global finansiel og økonomisk krise. I perioden 2014-2020 medfinansierede EGF op til 60 % 4 af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført for at hjælpe afskedigede arbejdstagere med hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at imødegå virkningerne af covid-19-pandemien har Kommissionen udarbejdet en genopretningsplan for økonomien 5 , som omfattede EGF som et nødinstrument til at hjælpe folk, der mistede deres job som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) 6 mobiliserede indtil udgangen af 2022 betydelige finansielle midler til at bekæmpe de negative økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien. 

I perioden 2021-2027 7 blev fonden omdøbt til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF). Der blev indført væsentlige ændringer 8 , såsom en udvidelse af støtteberettigelsen til at omfatte afskedigede arbejdstagere uanset årsagen til omstruktureringen, nedsættelse af tærsklen fra 500 til 200 afskedigede arbejdstagere, forenkling og fremskyndelse af procedurer og tilpasning af medfinansieringssatsen til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 9 . Kommissionen foreslog den 1. april 2025 at ændre EGF-forordningen 10 for også at dække arbejdstagere, der er i umiddelbar fare for at miste deres arbejde i virksomheder, der er under omstrukturering. Denne ændring præsenteres kort i slutningen af dette dokument.

Midtvejsevalueringens omfang

Kommissionen foretog i overensstemmelse med artikel 22 i EGF-forordningen en midtvejsevaluering for at vurdere, hvordan og i hvilket omfang EGF er på rette vej til at nå sine mål i perioden 2021-2027. Evalueringen indebar en vurdering af EGF's effektivitet, sammenhæng, relevans og EU-merværdi. Begrænsede erfaringer med hensyn til EGF's gennemførelse og udformning indgår også.

Der fokuseres ved evalueringen på de ændringer, der blev indført for perioden 2021-2027, for at vurdere, i hvilket omfang disse ændringer førte til de forventede resultater. Da fonden kun blev anvendt i relativt lille omfang, og den tilgængelige dokumentation var begrænset 11 , blev årsagerne til EGF's lave anvendelse også undersøgt i evalueringen til trods for de forenklede ansøgningsregler, der blev indført ved EGF-forordningen for 2021-2027. Formålet er at se, om EGF i henhold til de nuværende regler fortsat støtter arbejdstagere, der påvirkes af globale økonomiske forandringer, på effektiv vis og dermed er i overensstemmelse med EU's overordnede socialpolitiske mål.

På trods af Kommissionens bestræbelser på at foretage en så bred høring og evaluering som muligt, skal resultaterne af evalueringen behandles med forsigtighed på grund af de begrænsede data, der er til rådighed. Den tidlige tidsplan for midtvejsevalueringen af EGF gav kun mulighed for begrænset adgang til oplysninger, dokumentation og erfaringer fra den nuværende periode. Forbedringen af økonomien var en årsag til det lavere antal EGF-ansøgninger, hvilket førte til de begrænsede data, der var tilgængelige på nuværende tidspunkt. Andre udfordringer i forbindelse med evalueringen var mangel på resultatindikatorer, et begrænset antal egnede komparatorer med data fra den første programmeringsperiode og begrænsede ressourcer til denne evaluering.

Evalueringen er baseret på høring af interessenter, målrettede interviews og høringer af nationale interessenter og EU-interessenter, der er involveret i gennemførelsen af EGF.

Evalueringen omfatter 18 EGF-sager (dvs. godkendte ansøgninger), der blev modtaget mellem EGF-forordningens ikrafttræden den 3. maj 2021 og den 31. december 2024. Ud af disse behandles 11 ansøgninger, uden at der foretages nogen analyse af resultaterne, som først vil være tilgængelige mellem 2025 og 2027, da sagerne stadig er i gang. Sagerne vedrørende syv medlemsstater (Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien og Tyskland) omfatter 13 økonomiske sektorer, navnlig bilindustrien, oplagring og støtteaktiviteter inden for transport, engroshandel, lufttransport og basismetaller.

Det lave antal ansøgninger i 2021-2024 kan forklares af flere årsager. En af grundene til, at det er blevet fremhævet i tidligere evalueringer, er, at antallet af EGF-ansøgninger altid har været cyklisk og forbundet med den generelle tendens inden for beskæftigelsen og de økonomiske realiteter i medlemsstaterne. Covid-19-pandemien forårsagede en kraftig stigning i virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser i hele Europa i 2021. Det lykkedes imidlertid de europæiske økonomier at klare sig godt igennem krisen, til dels takket være de arbejdsdelingsordninger, der er indført på EU-plan og på nationalt plan. Der var af denne årsag færre omfattende omstruktureringer, og medlemsstaterne var bedre rustet til at håndtere større omstruktureringer.

Eurofounds database European Restructuring Monitor Database (ERM) 12 har imidlertid siden 2024 vist, at antallet af omstruktureringer med tab af 200 eller flere arbejdspladser steg kraftigt med 50 % fra 2023 til 2024 og nåede sit højeste niveau i perioden 2021-2024 13 . I 2024 oversteg det samlede antal tabte arbejdspladser desuden for første gang siden 2020 det antal arbejdspladser, der blev skabt i forbindelse med større omstruktureringer, navnlig i de hårdest ramte sektorer for fremstilling, transport/oplagring og detailhandel 14 . Dette viser en økonomisk afmatning, som med en vis forsinkelse (afhængigt af omstruktureringens varighed og omfang) kan medføre, at der modtages flere EGF-ansøgninger i fremtiden.

Midtvejsevalueringen fremlægges i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD). Arbejdsdokumentet blev udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion på grundlag af skrivebords- og feltundersøgelser, feedback fra interessenter, analyse af EGF-ansøgninger og endelige rapporter fra medlemsstaterne. Andre kilder omfattede tidligere rapporter og evalueringer af EGF samt resultater af høringsaktiviteterne med relevante EGF-interessenter fra alle medlemsstater. Der blev indsamlet og analyseret yderligere dokumentation på grundlag af erfaringerne fra flere af Kommissionens ansatte, der forvalter EGF og Kommissionens interne EGF-database, som indeholder data om alle EGF-sager mellem 2007 og 2024. Resultaterne af denne evaluering giver erfaringer med hensyn til EGF's gennemførelse. 

Disse resultater meddeles EU-institutionerne og -organerne samt arbejdsmarkedets parter 15 .

Vigtigste resultater for hvert evalueringskriterium

Støtte fra EGF tilbydes altid med tilbagevirkende kraft, efter at afskedigelserne har fundet sted. Bistanden ydes kun som supplement til medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, når pludselige kollektive afskedigelser sætter de offentlige arbejdsformidlinger under særligt stort pres, og når en medlemsstat beslutter at ansøge om støtte fra EGF.

EGF tilbyder målrettet, skræddersyet og individualiseret støtte til støttemodtagerne 16 , hvilket sætter dem i en gunstigere situation end personer, der ikke har modtaget EGF-støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet 17 . EGF-foranstaltningerne imødekommer støttemodtagernes individuelle behov og ønsker. EGF fjerner hindringer for deltagelse og sikrer, at alle støttemodtagere behandles ens 18 , samtidig med at der fokuseres på sårbare grupper såsom ugunstigt stillede støttemodtagere, herunder unge og ældre arbejdsløse og personer i risiko for fattigdom. EGF giver folk mulighed for at opgradere deres viden og færdigheder eller drage fordel af andre passende foranstaltninger (f.eks. mobilitetstilskud, børnepasningstilskud eller ældrepleje).). 

EGF giver medlemsstaterne mulighed for at eksperimentere med innovative aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som muligvis ikke er almindeligt tilgængelige for afskedigede arbejdstagere. Hvis de innovative foranstaltninger har vist sig at være vellykkede, har medlemsstater som Belgien, Tyskland og Spanien 19 efterfølgende indarbejdet dem i deres sædvanlige bistandsforanstaltninger.

EGF's virkningsfuldhed

Kriteriet om virkningsfuldhed bruges til at vurdere, hvor effektiv EGF var med hensyn til at nå sit mål både på instrumentniveau og på sagsniveau. EGF har til hensigt at i) udvise solidaritet med arbejdstagere, der er blevet afskediget, og ii) for hver EGF-sag at sikre, at flest mulige støttemodtagere hurtigst muligt finder varig beskæftigelse. Resultaterne af vurderingen er vist herunder:

Det udvidede anvendelsesområde, de ændrede interventionskriterier, de forenklede ansøgningsprocedurer (fjernelse af behovet for at påvise, hvilken tilknytning det har til årsagen til afskedigelser) og de kortere proceduremæssige frister for både Kommissionen og medlemsstaterne har gjort EGF mere retfærdig, mere inkluderende og lettere tilgængelig. Dertil kommer, at tilpasningen af medfinansieringssatsen for EGF til den tilsvarende sats for ESF+ (samtidig med at der opretholdes et minimum på 60 %) blev anset for at være en opmuntrende faktor i forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte fra EGF.

EGF støtter alle støtteberettigede modtagere på en mere skræddersyet og intensiv måde end nationale foranstaltninger og andre EU-instrumenter gør. EGF's fleksibilitet med hensyn til typer af foranstaltninger værdsættes i høj grad. Nogle medlemsstater ønsker at anvende en højere procentdel end 35 % til tilskuddene 20 , f.eks. tilskud til jobsøgning, uddannelsestilskud, dagpenge og mobilitetstilskud.

EGF-foranstaltninger styrker de nationale foranstaltninger, da de altid tilbydes som supplement til nationale foranstaltninger. Resultaterne af tidligere evalueringer og feedback fra støttemodtagerne bekræfter, at den tilbudte hjælp ellers ikke ville have været tilgængelig. Dette er et klart tegn på, at EGF-foranstaltningerne supplerer og bygger på, hvad der er til rådighed på nationalt plan.

Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og virksomheder i forbindelse med afskedigelse af arbejdstagere havde en positiv indvirkning på virkningsfuldheden af EGF-sager ved at bidrage til en bedre udformning og gennemførelse af foranstaltningerne. Deres deltagelse i Frankrig og Spanien førte også nogle gange til, at støttemodtagerne hurtigt fandt nye job.

Feedback fra undersøgelser rettet mod støttemodtagere viser, at de generelt er blevet mere bevidste om EGF sammenlignet med tidligere perioder, selv om der stadig er plads til forbedringer. Kommissionens fremme af anvendelsen af EGF blev i flere tilfælde betragtet som en fordel for støttemodtagerne. I nogle medlemsstater (navnlig BE, CY, DE, EE, ES, IT FI, HR, HU, IE, LT, LV, PT og SE) er der øget bevidsthed om EGF, fordi arbejdstagerorganisationer, gennemførelsesorganer, politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter deltog i gennemførelsen af nogle af foranstaltningerne. I andre medlemsstater (bl.a. FR, CZ, MT, PL, SI, PL, RO og SE) var det ikke alle relevante interessenter, herunder støttemodtagerne, der var bekendt med EGF og dens potentielle fordele, hvilket kan hæmme fondens virkningsfuldhed. Der er mulighed for at forbedre kommunikationen og bevidstheden omkring EGF blandt arbejdstagerne og deres repræsentative organisationer på EU-plan og på nationalt plan. Omkring 80 % af respondenterne i støttemodtagerundersøgelsen vidste godt, at den støtte, de modtog, blev medfinansieret af EGF/EU, mens 20 % ikke var klar over det.

Hindringer for EGF's virkningsfuldhed bekræfter på ny resultaterne af tidligere evalueringer, som omfatter (ikkeprioriteret liste): a) den langvarige og komplekse beslutningsproces på EU-plan (i gennemsnit 5,5 måneder, hvilket er en forbedring i forhold til 7,2 måneder i 2014-2020), b) den forsinkede start på gennemførelsen, c) de nationale administrative procedurer i medlemsstaterne, d) problemer med sagsbehandlingen på nationalt/regionalt plan og medlemsstaternes manglende erfaring med at anvende EGF, e) spørgsmål vedrørende modtagernes alder (f.eks. ældre, der har brug for særlig intensiv uddannelse), f) vanskeligheder med at nå ud til og aktivere afskedigede arbejdstagere (undertiden på grund af vanskeligheder med at indhente deres kontaktoplysninger på grund af databeskyttelsesbegrænsninger), g) arbejdstagernes ringe interesse for mobilitet og forandring, h) problemer og forsinkelser med udformningen og gennemførelsen af EGF-foranstaltninger, i) manglende kendskab til EGF i nogle medlemsstater og j) institutionelle vanskeligheder med at forvalte yderligere midler, herunder andre instrumenter såsom ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ud over reintegrering på arbejdsmarkedet har EGF givet langvarige virkninger for støttemodtagernes generelle beskæftigelsesegnethed, f.eks. ved at give dem nye færdigheder og kvalifikationer. Disse virkninger omfatter at give støttemodtagerne digitale færdigheder og miljømæssige/grønne færdigheder, øget selvværd, en følelse af at være bedre kvalificeret til at arbejde, en følelse af at være tilskyndet til at overvinde kønsdiskrimination i forbindelse med jobudvælgelse og udvidelse af deres sociale netværk gennem deltagelse i EGF-foranstaltninger. Disse bløde resultater ses let i støttemodtagerundersøgelsen i hver EGF-sag, hvilket giver en mere kvalitativ tilgang til evaluering af virkningsfuldheden. Der blev observeret bedre dataindsamling og -rapportering efter inddragelsen af de specifikke fælles indikatorer og støttemodtagerundersøgelsen for hver EGF-sag i EGF-forordningen for 2021-2027. Da der i øjeblikket ikke foreligger noget krav om at fastsætte sagsspecifikke mål i ansøgningsfasen, kan resultaterne i hver enkelt sag imidlertid ikke vurderes. Kommissionens forslag om at fastsætte sagsspecifikke mål og medtage rapportering efter beskæftigelsestype var imidlertid ikke medtaget i den endelige aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om EGF-forordningen for perioden 2021-2027. Det gælder generelt, at overvågningen af EGF's virkningsfuldhed er blevet forbedret i perioden 2021-2024.

Globaliseringsfonden er samlet set effektiv, og opfyldte sin målsætning om solidaritet med afskedigede arbejdstagere og selvstændige, hvis aktivitet ophørte på grund af omstruktureringer, samtidig med at de støttes i at finde varige job eller starte egen virksomhed. Den gennemsnitlige reintegreringsgrad for afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet var omkring 50 % for de syv afsluttede sager, hvilket er lavere end i den foregående programmeringsperiode (60 % for 46 sager). Disse resultater skal anskues med forsigtighed på grund af den lille stikprøvestørrelse for perioden 2021-2024. Denne andel afhænger af sagens særlige omstændigheder samt af eksterne faktorer (f.eks. situationen på arbejdsmarkedet, de specifikke aktivitetssektorer) og støttemodtagernes personlige forhold. På længere sigt forbedres reintegreringsgraden i de fleste tilfælde 21 .

EGF's effektivitet

Effektivitetskriteriet indebærer en analyse af, i hvilket omfang de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af EGF, var berettigede i betragtning af resultaterne (cost-benefit-analyse) 22 . Dette blev gjort ved at analysere de ressourcer, der blev anvendt til at opnå resultaterne, samt beslutningsprocessen. Kriteriet omfatter også en analyse af, om der er ineffektivitet eller unødvendige byrder på sags- eller instrumentniveau.

De foranstaltninger, som EGF dækker, er pr. definition ikke programmerbare, fordi de omstruktureringer, der ligger til grund for afskedigelserne, er uventede. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastslå, hvor mange masseafskedigelser der vil finde sted i et givet år, og hvilken profil støttemodtagerne vil have. Det er også vanskeligt at anslå præcis, hvor mange der vil tilmelde sig EGF-foranstaltninger, typen og varigheden af de nødvendige foranstaltninger, og hvor stor en del af det planlagte budget, der vil blive brugt til pakken af individualiserede tilbud, når medlemsstaterne udarbejder deres ansøgning om EGF-støtte.

Forkortelsen af procedurerne til godkendelse af individuelle ansøgninger for både Kommissionen og medlemsstaterne forbedrede EGF's effektivitet. Den samlede tid brugt i forbindelse med procedurer på EU-plan i perioden 2021-2024 var i gennemsnit 5,5 måneder, et fald i forhold til 7,2 måneder i perioden 2014-2020 23 . 16 medlemsstater betragter imidlertid stadig beslutningsprocessen på EU-plan som langvarig og/eller kompleks 24 . I nogle medlemsstater 25 anses den lange procedure for at være det eneste, der står i vejen for at ansøge om støtte fra EGF. En så langvarig proces betyder forsinkelser i projektgennemførelsen, men resultaterne viser, at procedurer på nationalt/regionalt plan i nogle tilfælde udgør en større hindring for effektiviteten.

Ifølge interessenthøringerne på sagsniveau anses de beløb, der er til rådighed for foranstaltningerne, for at være tilstrækkelige. De fleste respondenter i Kommissionens skriftlige høring mente, at de samme resultater ikke kunne være opnået med færre ressourcer eller på kortere tid.

Absorptionsgraden (procentdelen af udgifterne til den ydede bistand) undersøges i forbindelse med analysen af de anvendte midler fra sag til sag. Den afspejler imidlertid ikke omkostningseffektiviteten på sagsniveau. Den har i øvrigt ikke noget sagsspecifikt mål og kan ikke betragtes som en resultatindikator eller en indikator for, om sagen vil få et heldigt udfald. Som i tidligere programmeringsperioder har de fleste EGF-sager tendens til kun at bruge en brøkdel af de ressourcer, der er afsat til dem. Perioden 2021-2024 har vist fremskridt med hensyn til absorptionsgraden for EGF's medfinansiering. For de syv sager fra 2021-2024 var den gennemsnitlige absorptionsgrad 63 % (for 7 EGF-sager), en forbedring sammenlignet med de foregående perioder (gennemsnitligt 55 % for 73 sager i 2007-2013 og gennemsnitligt 59 % for 46 sager i 2014-2020) 26 , hvilket til en vis grad tyder på en bedre udnyttelse af de tildelte ressourcer.

På medlemsstatsniveau er den generelle tendens efter en sammenligning af det samlede EGF-beløb, der blev brugt pr. sag, med antallet af støttemodtagere, at flere støttemodtagere modtog støtte i sager, der fik mere EGF-finansiering. Et større antal støttemodtagere har brug for flere finansielle ressourcer. Dette gælder dog navnlig, når støttemodtagernes behov nødvendiggør en mere intensiv eller kompleks og bekostelig uddannelse. Samlet set kunne der ikke drages nogen meningsfulde konklusioner om omkostningseffektiviteten pr. støttemodtager, fordi de ressourcer, der blev brugt pr. sag, og antallet af støttemodtagere, der fik hjælp, og som blev reintegreret på arbejdsmarkedet som følge heraf, varierer betydeligt fra sag til sag, fra sektor til sektor og fra medlemsstat til medlemsstat. Omkostningerne afhænger i høj grad af særlige nationale og regionale forhold samt arten af de tilbudte foranstaltninger og støttemodtagernes baggrund.

Omfordelingen af midler mellem foranstaltninger baseret på behov, der opstod i gennemførelsesperioden, var fortsat mulig som i tidligere programmeringsperioder. Ved omfordelinger på over 20 % skal medlemsstaterne imidlertid underrette Kommissionen. Sådanne omfordelinger har fundet sted i 22 % af tilfældene (4 ud af 18) 27 , mens disse i 2014-2020 forekom i ca. 10 % af tilfældene (5 ud af 46).

EGF's sammenhæng

EGF er i overensstemmelse med nationale, regionale og lokale politikker og giver tilstrækkelig fleksibilitet til at supplere og/eller udbygge de arbejdsmarkedsforanstaltninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed på nationalt plan. I nogle tilfælde var EGF-interventionen en del af en bredere politisk ramme, der havde til formål at minimere konsekvenserne af masseafskedigelser i en region, og dermed sikre sammenhæng mellem de aktiviteter, som andre regionale og lokale interessenter gennemfører, og samtidig forstærke bæredygtigheden af EGF's resultater 28 .

På sagsniveau blev der ikke konstateret overlapninger med anden EU-finansiering eller national finansiering. Der blev konstateret stor komplementaritet mellem EGF og ESF+. Der sikres navnlig komplementaritet gennem koordinering mellem fondene på nationalt plan. Der er mulighed for at tilpasse EGF og ESF+ bedre med hensyn til tilgængelighed, da nogle medlemsstater vælger at finansiere EGF-lignende foranstaltninger ved hjælp af ESF+, FRO og genopretnings- og resiliensfaciliteten, fordi disse instrumenter allerede er tilgængelige og giver større fleksibilitet med hensyn til hurtigt at omfordele beløb.

Det nye krav om, at medlemsstaterne i hver EGF-ansøgning skal forklare, hvordan den koordineres ved hjælp af anbefalingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer, der er en ramme for bedste praksis for foregribelse og håndtering af omstruktureringer i virksomheder, giver yderligere dokumentation for EGF's komplementaritet med nationale foranstaltninger og instrumenter.

EGF's EU-merværdi

I forbindelse med EU-merværdien analyseres, i hvilket omfang denne EU-indsats har givet anledning til ændringer. Dette gøres ved at analysere de ekstra fordele sammenlignet med et scenarie med medlemsstaternes bistand og virkningen af at afskaffe EGF.

På trods af den begrænsede dokumentation, der er indsamlet fra interessenthøringer, viser resultaterne af denne evaluering, at EGF giver merværdi i forhold til, hvad medlemsstaterne kunne have opnået alene gennem nationale foranstaltninger beregnet på at hjælpe arbejdstagere, der blev afskediget. Resultaterne af de skriftlige høringer viser, at omkring 70 % af respondenterne mente, at EGF har en merværdi 29 . Ca. 62 % af respondenterne i støttemodtagerundersøgelsen gav EGF en positiv evaluering i forhold til andre støttekilder på nationalt/regionalt plan, idet de anførte, at en af fordelene ved EGF-støtten er, at den er skræddersyet til støttemodtagernes specifikke behov.

Globaliseringsfonden har været en succes og skabt betydelig EU-merværdi i perioden 2021-2024. Som det fremgår af tidligere EGF-evalueringer, gælder dette især med hensyn til dens volumeneffekter, anvendelsesområde (f.eks. innovative foranstaltninger 30 ), rolle og procesvirkninger 31 , omend de varierer fra medlemsstat til medlemsstat og i vid udstrækning er afhængige af nationale støttestrukturer. Merværdien er betydelig for volumeneffekterne, hvilket betyder, at EGF-støtten ikke blot øger antallet og mangfoldigheden af udbudte tjenester, men også deres intensitet, så ingen lades i stikken.

Da EGF i vid udstrækning supplerer andre EU-instrumenter (navnlig ESF+), tilfører den merværdi til EU inden for deres anvendelsesområde og målgrupper.

Det kan konkluderes, at EGF i betragtning af begrænsningerne i denne evaluering under den nuværende lovgivningsmæssige ramme fortsat tilfører EU merværdi ved på effektiv vis at støtte arbejdstagere, der påvirkes af globale økonomiske forandringer, og dermed er i overensstemmelse med EU's overordnede socialpolitiske mål.

EGF's relevans

Evalueringskriterierne for relevans vurderer EGF's relevans. Det omfatter tre centrale aspekter: i) hensigtsmæssigheden og nytten af EGF's udvidede anvendelsesområde, ii) dens ændrede interventionskriterier som fastsat i EGF-forordningen for 2021-2027 og iii) i hvilket omfang den opfyldte medlemsstaternes behov.

I perioden 2021-2024 viste dokumentationen, at det udvidede anvendelsesområde er relevant og nyttigt i forbindelse med fondens mål, da det bedre afspejler den økonomiske situation og gør EGF lettere tilgængelig. De fleste af de hørte interessenter var også enige i, at ansøgningsproceduren er blevet enklere og hurtigere, efter at behovet for at påvise årsagen til afskedigelserne er fjernet.

Det udvidede anvendelsesområde og den forenklede ansøgningsprocedure gør det muligt for EGF at dække alle arbejdstagere, der afskediges i forbindelse med en større omstrukturering, med henblik på ikke at lade nogen i stikken. Beslutninger om EGF-medfinansiering er baseret på de forventede virkninger af afskedigelserne (beregnet ud fra en tærskel på 200 afskedigede arbejdstagere) snarere end deres årsag. Dette faktum giver medlemsstaterne større fleksibilitet til at fokusere deres indsats på afskedigede arbejdstageres behov. Dette har på baggrund af den indsamlede dokumentation gjort EGF's anvendelsesområde egnet til at imødegå de stadigt skiftende behov på arbejdsmarkedet i forbindelse med automatisering, kunstig intelligens, den dobbelte digitale og grønne omstilling osv.

De ændrede interventionskriterier, som sænker tærsklen for afskedigelser til 200, viste sig at være relevante og nyttige. Flere medlemsstater anførte, at mindre arbejdsmarkeder nu kan drage fordel af en sænket minimumstærskel for afskedigelser. De fleste interessenter mener, at den sænkede tærskel er en opmuntrende faktor, som medlemsstaterne kan drage nytte af, mens den tidligere tærskel for 2014-2020 blev betragtet som en hindring. Generelt er det samlede antal arbejdstagere i målgruppen lavere end antallet af afskedigelser, da ikke alle afskedigede arbejdstagere har brug for støtte. Med hensyn til tærsklen for afskedigede arbejdstagere var det samlede antal afskedigede arbejdstagere i fem ansøgninger (ud af 18, der blev modtaget i perioden 2021-2024), dvs. 27 %, under 500 afskedigelser, mens det i de resterende ansøgninger (13 tilfælde) oversteg 500. Med hensyn til antallet af arbejdstagere i målgruppen for EGF-foranstaltningerne var antallet af omfattede arbejdstagere i 11 ansøgninger under 500, mens det i 7 var over 500.

På grundlag af tidligere EGF-evalueringer blev referenceperioden for beregning af tærsklen på 200 afskedigede arbejdstagere med EGF-forordningen for 2021-2027 ændret til fire måneder (for afskedigelser i en virksomhed eller i en regional sag) 32 og seks måneder 33 (for afskedigelser i en sektorspecifik sag). Uden for referenceperioden på fire eller seks måneder kunne flere afskedigede arbejdstagere og selvstændige, hvis aktivitet var ophørt, medtages som egnede støttemodtagere, forudsat at afskedigelsen sker seks måneder før referenceperiodens påbegyndelse eller mellem referenceperiodens udløb og den sidste dag før datoen for færdiggørelse af Kommissionens vurdering. Generelt blev denne ændring anset for nyttig i betragtning af de afskedigede arbejdstageres behov.

Ved den ændring af interventionskriterierne, der blev foretaget for at inddrage muligheden for at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget fra flere økonomiske sektorer i en region, blev der i den tidligere evaluering taget hensyn til feedback fra de nationale og regionale myndigheder, som mente, at den høje tærskel var en hindring for at ansøge om EGF-støtte. EGF har derfor nu en mere fleksibel tilgang til omstruktureringer, der involverer mere end én virksomhed. Denne mulighed blev anvendt i en sektorspecifik sag, der omfattede arbejdstagere fra to økonomiske sektorer (maskiner og udstyr samt papir).

Med hensyn til relevansen, for så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang EGF imødekommer medlemsstaternes behov, bekræfter resultaterne af denne evaluering på ny tidligere resultater af EGF-evalueringer, der viser, at der er bred enighed blandt alle interessentgrupper om, at EGF er tilstrækkeligt skræddersyet til de relevante målgruppers specifikke behov. Interviews gennemført på EU-plan antyder også, at der i hver programmeringsperiode er forbedringer i udformningen af pakken af foranstaltninger på medlemsstatsniveau, idet der henvises til, at der ved EGF-foranstaltninger i stigende grad blev taget hensyn til den socioøkonomiske kontekst. Sådanne arbejdstageres behov blev behandlet mere indgående, f.eks. ved at stille yderligere støtte til rådighed til børnepasning og ydelser under omskolingsprocessen (i Spanien).

Som i tidligere programmeringsperioder giver EGF-forordningen 34 mulighed for en vis grad af fleksibilitet til at omfordele midler mellem foranstaltninger baseret på de behov, der måtte opstå i løbet af gennemførelsesperioden, forudsat at det samlede EGF-budget ikke overskrides.

Afslutningsvis viser evalueringen, at EGF-finansieringen udviser en høj grad af relevans i perioden 2021-2024. Dokumentationen viser også, at det udvidede anvendelsesområde og de ændrede interventionskriterier er relevante, bedre afspejler de økonomiske realiteter og gør EGF mere tilgængelig.

Med hensyn til fremtidige behov synes data at pege på et presserende behov for nye færdigheder, når der ses på data for megatrend 35 i forbindelse med den måde, hvorpå mennesker arbejder og lærer, udfordringerne knyttet til den dobbelte digitale og grønne omstilling, virkningen af kunstig intelligens kombineret med EU's faldende og aldrende befolkning og det geopolitiske miljø. Investeringer i omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne, navnlig sårbare arbejdstagere, f.eks. i fremstillings- eller bilindustrien, kan støtte omstillingsprocessen i disse sektorer eller i nogle tilfælde eventuelt forhindre fremtidige tab af arbejdspladser. Når det ikke er muligt at forhindre omstrukturering, vil arbejdstagere, der allerede er blevet omskolet, være bedre rustet til hurtigt at finde et nyt job og undgå arbejdsløshed.

Erfaringer fra evalueringen

Høringerne af interessenter peger på flere vigtige erfaringer både på medlemsstatsplan og på EU-plan, som har forbedret EGF's virkningsfuldhed, effektivitet og relevans.

På medlemsstatsniveau er der gjort flere vigtige erfaringer.

·Medlemsstater med tidligere erfaring med EGF-sager kan opnå en hurtigere ansøgningsproces ved at udarbejde mere fuldstændige ansøgninger, hvilket fører til stordriftsfordele gennem de erfaringer, der indhøstes i ansøgningsprocessen. Den langvarige procedure er dog fortsat en hindring for nogle medlemsstater.

·Anvendelsen af EGF-støtte tilskynder medlemsstater, der har ringe erfaring med håndtering af masseafskedigelser, til at udvikle en generel leveringsmekanisme for omstruktureringsstøtte.

·Tidlig start på nationale procedurer for at sikre en tidlig indgriben.

·Udformning af arbejdsmarkedsforanstaltninger, så de omfatter skræddersyet støtte baseret på modtagernes behov.

·Betydningen af fysisk nærhed og let tilgængelig støtte til støttemodtagerne. EGF-støtten har i mange tilfælde haft en positiv indvirkning på den måde, hvorpå aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger forvaltes på nationalt plan, og de partnerskaber, der indgår heri.

·Behovet for at forbedre kommunikationsaktiviteter. Dette kan opnås ved at forklare, hvilke foranstaltninger og aktiviteter EGF kan støtte, og hvordan det kan foregå, gennem kommunikation tilpasset forskellige interessenter (støttemodtagere, virksomheder og uddannelsesudbydere) ud over de nationale EGF-operatører. Medlemsstaterne bør aktivt kommunikere og øge bevidstheden om EGF, navnlig blandt støttemodtagerne, da dette ikke sker systematisk eller i samme udstrækning i alle EU-lande.

Der indhøstes også flere vigtige erfaringer på EU-niveau. 

·Udvidelsen af anvendelsesområdet til at dække afskedigelser i forbindelse med omfattende omstruktureringer, uanset årsagen, har gjort EGF mere tilgængelig.

·Hurtigere og enklere mobilisering af EGF som følge af ansøgningsprocessen med mindre dokumentation og kortere frister har gjort EGF mere tilgængelig. Procedurens varighed anses dog stadig for at være for lang og kompleks. Hvis beslutningsprocessen blev endnu hurtigere, ville EGF's tilgængelighed og udbredelse blive forbedret.

De nye rapporteringskrav forbedrer overvågningen af fondens virkningsfuldhed. Måling og overvågning af EGF's virkningsfuldhed kunne forbedres yderligere, hvis medlemsstaterne fastsatte sagsspecifikke mål. Nogle medlemsstater er imidlertid af den opfattelse, at overvågnings- og rapporteringskravene i forvejen er for besværlige.

Kommissionens forslag om at ændre EGF-forordningen for 2021-2027

Kommissionen foreslog en ændring af EGF-forordningen den 1. april 2025 36 . Kommissionen foreslår at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte arbejdstagere, der er i umiddelbar fare for at miste deres arbejde i virksomheder under omstrukturering. Globaliseringsfonden vil støtte arbejdstagere i at erhverve de færdigheder, der er nødvendige for at hjælpe dem med at overgå til en anden rolle eller skifte job. Ved hurtigt at mobilisere støtte, inden der sker kollektive afskedigelser og tab af arbejdspladser, vil EGF forhindre større forstyrrelser og sikre en smidigere overgang til andet arbejde. Virksomhederne skal medfinansiere en del af den bistand, der stilles til rådighed for arbejdstagerne.

Selv om det ikke var en del af evalueringens oprindelige anvendelsesområde, kunne der på grundlag af de begrænsede resultater drages visse konklusioner på baggrund af evalueringen i forbindelse med forslaget om ændring af forordningen. På grundlag af resultaterne af denne evaluering foreslår Kommissionen at strømline og fremskynde procedurerne for at mobilisere EGF-støtte og sikre, at den stilles hurtigt til rådighed, der hvor der er mest brug for den.

Europa-Parlamentet og Rådet skal i henhold til de nuværende regler gennemgå og godkende hver enkelt ansøgning om støtte fra EGF. I henhold til forslaget vil de i stedet have mulighed for at godkende EGF-budgettet en gang om året, idet Kommissionen tildeler midlerne til medlemsstaterne på grundlag af deres anmodninger.

Ud over den hurtigere mobiliseringsprocedure på EU-plan foreslår Kommissionen kortere frister, både for medlemsstaterne og for Kommissionen, ved behandling af anmodninger om bistand. Det vil reducere den samlede tidsplan for godkendelse af en sag fra 21 uger til 11 uger og dermed imødegå dette aspekt af evalueringens resultater.

Der pågår drøftelser om forslaget i Europa-Parlamentet og Rådet.

(1)

Forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1). .

(2)

  Forordning (EF) nr. 546/2009 (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26) .

(3)

  Forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855) , ("EGF-forordningen").

(4)

Mellem 2007-2009 og 2012-2013 var EGF's medfinansieringssats på 50 %, og den blev forhøjet til 60 % i perioderne 2009-2011 og 2014-2020 (se bilag 6 til det ledsagende arbejdsdokument).

(5)

Se meddelelsen EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa af 27.5.2020.

(6)

Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 (EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1).

(7)

  Forordning (EU) 2021/691 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48) .

(8)

Ændringerne blev i høj grad indført på grundlag af konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til forordning om EGF, 2021-2027 , den efterfølgende evaluering af EGF, 2014-2020 og tidligere EGF-evalueringer og rapporter om EGF, såsom den efterfølgende evaluering af EGF, 2007-2013 , Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7 (2013) om EGF , Europa-Parlamentets vurdering af gennemførelsen på europæisk plan af EGF 2007-2014 .

(9)

EGF's medfinansieringssats er tilpasset den højeste ESF+-medfinansieringssats i den pågældende medlemsstat med en minimumssats på 60 %.

(10)

  COM(2025) 140 .

(11)

Resultaterne af de første syv EGF-sager var først tilgængelige i anden halvdel af 2024.

(12)

 ERM er den mest omfattende datakilde, der registrerer alle meddelelser om afskedigelser i et givet år. Meddelelser om omstrukturering registreres i ERM på grundlag af en screening af de vigtigste mediekilder i hver af medlemsstaterne. Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering | Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene .

(13)

 I EU blev der i 2024 registreret 309 omstruktureringer med 200 eller flere tabte arbejdspladser sammenlignet med 205 i 2023.

(14)

  Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering | Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene . I EU-27 registrerede ERM f.eks. i 2024, at 39 706 arbejdspladser gik tabt, mens der kun blev skabt 5 727 arbejdspladser i bilindustrien (de inkluderede NACE-sektorer omfatter: C27.1, 29.1, 29.2, 29.3, 30.3, 30.9 og 74.9).

(15)

I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i EGF-forordningen.

(16)

Ifølge de syv EGF-støtteundersøgelser var 62 % af respondenterne (ud af i alt 645 svar) enige i, at EGF var skræddersyet til deres behov.

(17)

 Study supporting the ex post evaluation of the European Globalisation Adjustment Fund (2014-2020), s. 13, https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/ceb95383-a24f-11eb-b85c-01aa75ed71a1.

(18)

I Spanien lægges der også særlig vægt på tilgængelighed alle de steder, der er knyttet til gennemførelsen af projektaktiviteter (informationstiltag, bevidstgørelse osv.) for at give personer med handicap lige mulighed for deltagelse. Belgien inkluderer foranstaltninger, der giver økonomiske incitamenter til alle arbejdsgivere i den socialøkonomiske sektor, som vil ansætte en arbejdstager, der er 50 år eller derover. Et andet eksempel fra Belgien er, at de for personer i risiko for fattigdom tilbyder kollektive oplysninger om de skattemæssige virkninger af en statusændring fra arbejdstager til arbejdsløs, men også om forebyggelse af overdreven gældsætning. Både Belgien og Spanien forsøger at overvinde kønsstereotyper ved at give økonomiske incitamenter til kvinder, der deltager i uddannelsesprogrammer eller beskæftigelse, der typisk følges eller udføres af mænd.

(19)

I Belgien, Danmark, Grækenland, Italien, Spanien og Tyskland. Eksempler fra Flandern i Belgien omfatter organisering af jobmesser for at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at finde nye job, mens der til støttemodtagere i Vallonien blev givet incitamenter til at deltage i digital uddannelse. I Tyskland ville støttemodtagere, der gennemfører digitale kurser, også få en tablet. I Spanien er EGF-sager blevet anvendt som referencepunkt i udformningen af andre jobsøgningsprojekter og lokale beskæftigelsesinitiativer.

(20)

Ligesom i perioden 2014-2020 er medfinansieringen af tilskud fortsat begrænset til 35 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger med henblik på at yde forholdsmæssig bistand og i overensstemmelse med resultaterne af en revision af EGF for 2007-2013 ( Revisionsretten (2013), s. 28 ). Sådanne tilskud kan kun medfinansieres, hvis de er betinget af aktiv deltagelse i EGF-foranstaltninger.

(21)

 I alle syv EGF-sager fra 2021, hvor støttemodtagernes undersøgelser forelå, viste tilbagemeldingerne fra støttemodtagerne, at reintegrationen på arbejdsmarkedet var forbedret på længere sigt sammenlignet med kort sigt efter deltagelsen i den seneste EGF-foranstaltning. Den tidligere evaluering af EGF omfattede det samme resultat.

(22)

Der tages i EGF's omkostningseffektivitet hensyn til, i hvor høj grad de afholdte omkostninger står i et rimeligt forhold til resultaterne (defineret som antallet af støttemodtagere, der har fået hjælp, antallet af støttemodtagere, der er blevet reintegreret, procentdelen af støttemodtagere, som er under uddannelse, og som har opnået kvalifikationer og langsigtede virkninger til fordel for støttemodtagernes generelle beskæftigelsesegnethed), og om de kunne være opnået med færre ressourcer (absorptionsgrad) og/eller på kortere tid. Ved analysen af begrebet tid er følgende aspekter blevet analyseret: tidspunkt for og varighed af ansøgninger og tidspunkt for og varighed af foranstaltninger vedrørende genansættelse.

(23)

Fra ansøgningsdatoen til betalingsdatoen.

(24)

AT, CY, CZ, DE, FI, HR, HU, IE, IT, LT, LU, MT, PL, PT, SE og SI (ifølge den skriftlige undersøgelse, som Kommissionen gennemførte i november 2024 for medlemsstater, der ikke indgav ansøgning til EGF i 2021-2024).

(25)

AT, CY, FI, HR.

(26)

Efterfølgende evaluering af EGF, 2014-2020 (SWD(2021) 381/13.12.2021, s. 37).

(27)

For EGF/2021/002 IT/Air Italy og EGF/2021/003 IT/Porto Canale har Italien anmodet om flere budgetomfordelinger. Med hensyn til Air Italy blev der afsat flere midler til to foranstaltninger for at yde større godtgørelse af mobilitetsomkostninger og bidrag til opholds- og rejseomkostninger under uddannelse. Budgetposterne for teknisk bistand blev desuden justeret for at anvende det beløb, der ikke blev brugt til forberedende foranstaltninger, til at supplere forvaltnings- og kontrolaktiviteterne. For Porto Canale blev der anmodet om en budgetomfordeling for at yde mere uddannelsesstøtte. For EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive blev der tilføjet en yderligere foranstaltning: et incitament til deltagelse for arbejdstagere. Midlerne til denne foranstaltning kommer fra genbeskæftigelsesincitamentet. For EGF/2022/003 ES/Alu Ibérica blev der anmodet om omfordeling for at yde mere hjælp til jobsøgning og kurser.

(28)

Efterfølgende evaluering af EGF, 2014-2020 (SWD(2021) 381/13.12.2021, s. 43).

(29)

Skriftlige undersøgelser med interessenter fra alle medlemsstater, der blev gennemført i oktober-december 2024.

(30)

I Belgien, Danmark, Grækenland, Italien, Spanien og Tyskland. I Tyskland blev tidligere arbejdstagere fra Vallourec (EGF/2023/003 DE/Vallourec) inviteret på en endagsbustur for at besøge og tale med virksomheder, hvor der er ansættelsesmuligheder. I Tyskland ville støttemodtagere, der gennemfører digitale kurser, også få en tablet. I Belgien, Flandern (EGF/2024/002 BE/Limburg maskiner og papir) blev der afholdt en jobmesse, mens støttemodtagerne i Vallonien fik incitamenter til at deltage i digitale kurser.

(31)

Efterfølgende evaluering af EGF, 2014-2020 (SWD(2021) 381/13.12.2021, s. 46).

(32)

Begrebet "sektorspecifik sag" blev indført for nylig for perioden 2021-2027 for mindst 200 afskedigede arbejdstagere (eller selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet ophører) inden for en referenceperiode på fire måneder i virksomheder, navnlig SMV'er, der tilhører de samme eller forskellige økonomiske sektorer, som defineret på NACE rev. 2-hovedgruppeniveau, i den samme region defineret på NUTS 2-niveau.

(33)

Referenceperioden for beregning af tærsklen på 500 afskedigelser i regionale tilfælde var 9 måneder i perioden 2014-2020.

(34)

Jf. artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691.

(35)

  ESPAS-Global-Trends-to-2040-Choosing-Europes-Future-EN.pdf .

(36)

  COM(2025) 140 .