<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-37/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0037</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:43">EU:C:2022:43</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>56</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>56</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pitruzzella – forenede sager C-37/20 og C-601/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">Luxembourg Business Registers og Sovim</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">G. Pitruzzella</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20220120">20. januar 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Forenede sager C-37/20 og C-601/20</P><P>WM (C-37/20)</P><P>Sovim SA (C-601/20)</P><P>mod</P><P>Luxembourg Business Registers</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme</KEYWORD><KEYWORD>direktiv (EU) 2015/849</KEYWORD><KEYWORD>artikel 30, stk. 5 og 9</KEYWORD><KEYWORD>register over reelle ejere</KEYWORD><KEYWORD>direktiv (EU) 2018/843</KEYWORD><KEYWORD>artikel 1, stk. 15, litra c) og g)</KEYWORD><KEYWORD>offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere</KEYWORD><KEYWORD>gyldighed</KEYWORD><KEYWORD>Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>artikel 7 og 8</KEYWORD><KEYWORD>gennemsigtighedsprincippet</KEYWORD><KEYWORD>beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) 2016/679</KEYWORD><KEYWORD>artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og f)</KEYWORD><KEYWORD>undtagelser fra adgangen til registret over reelle ejere</KEYWORD><KEYWORD>betingelser</KEYWORD><KEYWORD>begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>uforholdsmæssigt stor risiko<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></KEYWORD><KEYWORD>bevis</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Hvad er den rette balance mellem på den ene side kravet om gennemsigtighed for så vidt angår de reelle ejere og selskabernes kontrolstrukturer, der spiller en grundlæggende rolle i forbindelse med forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og på den anden side respekt for de berørte personers grundlæggende rettigheder, dvs. de reelle ejere, og navnlig deres ret til respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det er i det væsentlige det grundlæggende spørgsmål, som Domstolen har fået forelagt i de to sager, der er genstand for dette forslag til afgørelse, som vedrører to anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Disse to anmodninger vedrører gyldigheden og fortolkningen af artikel 30, stk. 5 og 9, i direktiv (EU) 2015/849<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20150520">20.5.2015</DATE> om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="73" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 141, s. 73</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, som ændret ved direktiv (EU) 2018/843<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20180530">30.5.2018</DATE> om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="156" PAGE.FIRST="43" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 156, s. 43</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Ved dette direktiv 2015/849 blev der indført en ordning for offentlighedens adgang til registrene over reelle ejere af selskaber og andre<?PAGE NO="2"?> juridiske enheder etableret på medlemsstaternes område, der i princippet giver alle medlemmer af offentligheden adgang til visse af de oplysninger om de reelle ejere, der findes i disse registre, uden at det er nødvendigt at bevise nogen form for interesse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, om denne ordning er lovlig i lyset af de grundlæggende rettigheder om respekt for privatliv og familieliv og om beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved henholdsvis artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>). Den forelæggende ret er i tvivl om gyldigheden og rækkevidden af de undtagelser fra offentlighedens adgang, der blev indført ved de nævnte direktiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>I denne forbindelse anmodes Domstolen ligeledes om at tage stilling til samspillet mellem nævnte ordning for adgang for offentlighedens adgang og flere bestemmelser i forordning (EU) 2016/679<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20160427">27.4.2016</DATE> om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="119" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 119, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>databeskyttelsesforordningen<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>).</P></NOTE>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2015/849 og 2018/843</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Det fremgår af anden betragtning til direktiv 2015/849, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>[k]reditinstitutternes og finansieringsinstitutternes soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det finansielle system som helhed kan lide alvorlig skade som følge af kriminelle og medvirkende personers bestræbelser på at tilsløre oprindelsen af udbytter fra kriminelle handlinger eller på at kanalisere lovlige eller ulovlige midler over i finansiering af terrorisme<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>. I henhold til 12. betragtning til dette direktiv <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>er det nødvendigt at identificere fysiske personer, som udøver ejendomsret til eller kontrol over en juridisk enhed<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>14. betragtning til direktiv 2015/849 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Nøjagtige og opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at enheder, der er stiftet på deres område i henhold til gældende national ret, indhenter og opbevarer tilstrækkelige, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab foruden basisoplysninger såsom virksomhedens navn og adresse og bevis for stiftelse og retsligt ejerskab. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed for at bekæmpe misbrug af juridiske enheder bør medlemsstaterne sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register, som er beliggende uden for virksomheden, i fuld overensstemmelse med EU-retten […]<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>I denne forbindelse fremgår det af artikel 3, nr. 6), i direktiv 2015/849, at der ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>reel ejer<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> forstås <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller en aktivitet gennemføres, og omfatter mindst:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>for selskaber:</TXT><?PAGE NO="3"?><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en juridisk enhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig procentdel af aktierne eller stemmerettighederne eller ejerandelen i denne enhed […]<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Det fremgår af nævnte artikel 3, nr. 6, litra a), nr. i), andet afsnit, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>[e]n aktiebesiddelse på 25% plus én aktie eller ejerandel på over 25% i kunden, som indehaves af en fysisk person, er tegn på direkte ejerskab. En aktiebesiddelse på 25% plus én aktie eller ejerandel på over 25% i kunden, som indehaves af en fysisk person, er tegn på direkte ejerskab. En aktiebesiddelse på 25% plus én aktie eller ejerandel på over 25% i kunden, som indehaves af et selskab, der kontrolleres af en eller flere fysiske personer, eller af flere selskaber, der kontrolleres af den eller de samme fysiske personer, er tegn på indirekte ejerskab<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 30 i direktiv 2015/849<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Ved artikel 1, stk. 15, i direktiv 2018/843 blev stk. 1-7, 9 og 10 i den oprindelige udgave af artikel 30 i direktiv 2015/849 ændret eller endog erstattet med artikel 1, stk. 15, ligesom stk. 5a blev indsat heri.</P></NOTE> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="030.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne sikrer, at selskaber og andre juridiske enheder etableret på deres område pålægges at indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab, herunder oplysninger om den reelle ejers rettigheder. Medlemsstaterne sikrer, at overtrædelser af denne artikel er underlagt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="030.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger om reelt ejerskab opbevares i et centralt register i hver medlemsstat […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="030.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der opbevares i det centrale register som omhandlet i stk. 3 er passende, nøjagtige og aktuelle, og indfører mekanismer med henblik herpå […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="030.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA><P>Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om reelt ejerskab i alle tilfælde er tilgængelige for:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>kompetente myndigheder og [finansielle efterretningsenheder, FIU’er] uden nogen begrænsninger</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>forpligtede enheder inden for rammerne af kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med kapitel II</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>ethvert medlem af offentligheden.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>De personer, der er omhandlet i litra c), skal mindst have adgang til den reelle ejers navn, fødselsmåned og ‑år, bopælsland og statsborgerskab, samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder.</P><P>Medlemsstaterne kan under betingelser, som skal fastsættes i national ret, give adgang til supplerende oplysninger, der tillader identifikation af den reelle ejer. Disse supplerende oplysninger skal som minimum omfatte fødselsdato eller kontaktoplysninger, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="030.005A"><NO.PARAG>5a.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne kan vælge at stille oplysningerne i deres nationale registre, jf. stk. 3, til rådighed på betingelse af onlineregistrering og betaling af et gebyr, som ikke må overstige de administrative omkostninger, som er forbundet med at stille oplysningerne til rådighed, herunder omkostninger til vedligeholdelsen og videreudviklingen af registret.</ALINEA><?PAGE NO="4"?><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="030.009"><NO.PARAG>9.</NO.PARAG><ALINEA>I ekstraordinære situationer, som fastsættes i national ret, hvor den adgang, der er omhandlet i stk. 5, første afsnit, litra b) og c), ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig, kan medlemsstaterne i det enkelte tilfælde indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af oplysningerne om det reelle ejerskab. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne undtagelser indrømmes efter en grundig vurdering af situationens ekstraordinære beskaffenhed. Retten til en administrativ fornyet gennemgang af afgørelsen om undtagelse og til en effektiv domstolsprøvelse skal garanteres. En medlemsstat, som har indrømmet undtagelser, offentliggør årlige statistiske data over antallet af indrømmede undtagelser sammen med begrundelserne herfor og indberetter dataene til Kommissionen.</ALINEA><ALINEA>Undtagelser, der indrømmes i medfør af dette stykkes første afsnit, finder ikke anvendelse på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, eller på de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), litra b), som er offentligt ansatte.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 41, stk. 1, i direktiv 2015/849<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Denne artikel er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af <DATE ISO="20191218">18.12.2019</DATE> om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="334" PAGE.FIRST="155" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 334, s. 155</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>[b]ehandling af personoplysninger efter dette direktiv er underlagt [... databeskyttelsesforordningen]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 43, stk. 1, i direktiv 2015/849 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Behandling af personoplysninger på grundlag af dette direktiv med henblik på forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, betragtes som værende i samfundets interesse i henhold til [databeskyttelsesforordningen].<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Databeskyttelsesforordningen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Databeskyttelsesforordningens artikel 5 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Principper for behandling af personoplysninger<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> fastsætter i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Personoplysninger skal:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; […] (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>formålsbegrænsning<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>dataminimering<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>)</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><?PAGE NO="5"?><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>integritet og fortrolighed<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>)<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Nævnte forordnings artikel 25 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> bestemmer i stk. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Den dataansvarlige gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på gennem standardindstillinger at sikre, at kun personoplysninger, der er nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, behandles. Denne forpligtelse gælder den mængde personoplysninger, der indsamles, og omfanget af deres behandling samt deres opbevaringsperiode og tilgængelighed. Sådanne foranstaltninger skal navnlig gennem standardindstillinger sikre, at personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons indgriben stilles til rådighed for et ubegrænset antal fysiske personer.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Databeskyttelsesforordningen indeholder et kapitel V med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Overførsler af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, som indeholder nævnte forordnings artikel 44-50. Denne forordnings artikel 44, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Generelt princip for overførsler<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, er affattet som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>Enhver overførsel af personoplysninger, som underkastes behandling eller planlægges behandlet efter overførsel til et tredjeland eller en international organisation, må kun finde sted, hvis betingelserne i dette kapitel med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne forordning opfyldes af den dataansvarlige og databehandleren, herunder ved videreoverførsel af personoplysninger fra det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation til et andet tredjeland eller en anden international organisation. Alle bestemmelserne i dette kapitel anvendes for at sikre, at det beskyttelsesniveau, som fysiske personer garanteres i medfør af denne forordning, ikke undermineres.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Nævnte forordnings artikel 49, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>Undtagelser i særlige situationer<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, fastsætter følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="049.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til artikel 45, stk. 3, eller fornødne garantier i henhold til artikel 46, herunder bindende virksomhedsregler, må en overførsel eller flere overførsler af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation kun finde sted på en af følgende betingelser:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>overførslen finder sted fra et register, der ifølge EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret er beregnet til at informere offentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller for personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men kun i det omfang de ved EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke tilfælde.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Luxembourgsk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Loven af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> om oprettelse af et register over reelle ejere (<HT TYPE="ITALIC">Mémorial</HT> A 15) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE><QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>) fastsætter i artikel 3 en række oplysninger om registrerede enheders reelle ejere, der skal indføres og opbevares i registret over reelt ejerskab. Disse oplysninger omfatter efternavn(e), fornavn(e), nationalitet(er), fødselsdag, ‑måned og ‑år, fødested, bopælsland og den nøjagtige private adresse eller forretningsadresse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Artikel 15 i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="015.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>(1)</NO.PARAG><ALINEA>En registreret enhed eller en reel ejer kan i konkrete tilfælde og under de i dette stykke nævnte ekstraordinære situationer på grundlag af en behørigt begrundet anmodning, der indgives til registerforvaltningen, anmode om, at adgangen til de i artikel 3 omhandlede oplysninger begrænses til nationale myndigheder, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter samt fogeder og notarer, som udøver opgaver som offentlig myndighed, når denne adgang vil udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller når den reelle ejer er mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="015.002"><NO.PARAG>(2)</NO.PARAG><ALINEA>Fra modtagelsen af anmodningen til meddelelse af afgørelsen og, i tilfælde af afslag på anmodningen, for en yderligere periode på 15 dage begrænser registerforvaltningen midlertidigt adgangen til de i artikel 3 omhandlede oplysninger til kun at omfatte de nationale myndigheder. Såfremt der indgives klage over en afgørelse om afslag, opretholdes begrænsningen af adgangen til oplysningerne, indtil afgørelsen om afslag ikke længere kan påklages.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, de nationale retsforhandlinger og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sag C-37/20</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>WM er den reelle ejer af 35 handelsselskaber og det privatretlige ejendomsselskab YO. Hvert enkelt af disse selskaber anmodede i henhold til artikel 15, stk. 1, i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> Luxembourg Business Registers (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>LBR<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>), det organ, der fører registret over reelle ejere i Luxembourg, om, at adgangen til oplysninger om WM i dennes egenskab af den reelle ejer af disse selskaber begrænses alene til de enheder og myndigheder, der er anført i denne bestemmelse, idet adgangen for alle andre personer udelukkes. I disse anmodninger har WM gjort gældende, at udbredelsen af de i artikel 3 i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> omhandlede oplysninger ville udsætte WM og dennes familie for en reel og aktuel uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>LBR meddelte afslag på alle disse anmodninger. Især blev der givet afslag på anmodningen vedrørende det privatretlige ejendomsselskab YO ved afgørelse af <DATE ISO="20191120">20. november 2019</DATE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>WM anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at der verserer en sag for formanden for handelskammeret vedrørende afgørelserne om afslag i forbindelse med de øvrige handelsselskaber.</P></NOTE>. WM har gjort gældende, at dennes rolle som administrerende direktør for de selskaber, for hvilke der er anmodet om, at adgangen til oplysninger begrænses, indebærer, at han regelmæssigt foretager rejser til lande med ustabile politiske systemer, som oplever omfattende kriminalitet. Dette kan for ham indebære en betydelig risiko for, at han udsættes for bortførelse, tilbageholdelse, vold eller endog en risiko for, at han bliver dræbt. Denne risiko vil blive væsentligt større, såfremt personer med ondt i sinde kan få oplysning om, at han er reel ejer af den ene eller den anden juridiske person, idet denne oplysning vil kunne skabe en formodning for ejerskab i forhold til disse juridiske personer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>LBR har derimod gjort gældende, at WM’s situation ikke opfylder kravene i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE>, der vil kunne begrunde en begrænsning i adgangen til oplysninger om hans egenskab som reel ejer af de pågældende selskaber. LBR har navnlig gjort gældende, at WM’s deltagelse i disse selskaber er offentligt kendt, idet denne deltagelse gentagne gange er blevet omtalt i pressen og nemt kan spores ved en simpel søgning på internettet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er blevet anmodet om at tage stilling til, om WM opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 1, i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> for, at adgangen til oplysninger om hans rolle som reel ejer af det civilretlige ejendomsselskab YO begrænses. Den forelæggende ret har anført, at denne bestemmelse gennemfører artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 i luxembourgsk ret, og den er i tvivl om fortolkningen af denne bestemmelse i nævnte direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Denne tvivl angår begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, der er omhandlet i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849. Den forelæggende ret er også i tvivl om kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>uforholdsmæssighed<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> af den risiko, der begrunder begrænsningen af adgangen til oplysninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>På denne baggrund har tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>1)</NO.P><TXT>[Begrebet] <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/></TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Skal artikel 30, stk. 9, i [direktiv 2015/849], for så vidt som denne bestemmelse gør muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab afhængig af, at der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>ekstraordinære situationer, som fastsættes i national ret<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> i national ret udelukkende defineres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, når disse begreber som følge af affattelsen af denne [bestemmelse] allerede udgør en betingelse for at anvende muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Såfremt [det første] spørgsmål [litra a)] besvares benægtende, og såfremt begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> kun er defineret i den nationale gennemførelseslovgivning ved en henvisning til begreber, der ikke præciserer betydningen heraf, i form af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, skal denne artikel 30, stk. 9, da fortolkes således, at den nationale ret kan se bort fra betingelsen om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, eller skal denne ret afhjælpe den nationale lovgivers undladelse ved i<?PAGE NO="8"?> retspraksis at fastlægge rækkevidden af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>? Har [Domstolen] i dette sidstnævnte tilfælde mulighed for at vejlede den nationale ret med hensyn til en betingelse, hvis indhold ifølge ordlyden af [direktivets] artikel 30, stk. 9, skal fastsættes i national ret? Såfremt dette sidste spørgsmål besvares bekræftende, hvilke retningslinjer skal den nationale ret da følge i forbindelse med fastlæggelsen af indholdet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/></TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Skal artikel 30, stk. 9, i [direktiv 2015/849], for så vidt som denne bestemmelse gør muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab afhængig, at der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, fortolkes således, at denne bestemmelse henviser til i alt otte tilfælde, hvoraf det første tilfælde består i en generel risiko, der skal opfylde en betingelse om uforholdsmæssighed, og de syv andre udgør konkrete risici, der ikke skal opfylde en betingelse om uforholdsmæssighed, eller til i alt syv tilfælde, der hver især udgør en konkret risiko, der skal opfylde en betingelse om uforholdsmæssighed?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Skal artikel 30, stk. 9, i [direktiv 2015/849], for så vidt som denne bestemmelse gør muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab afhængig af, at der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>en risiko<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, fortolkes således, at vurderingen af denne risikos eksistens og omfang udelukkende skal foretages på grundlag af det forhold, der består mellem den reelle ejer og den juridiske enhed, i forhold til hvilken den reelle ejer konkret har anmodet om en begrænsning af adgangen til oplysninger om vedkommendes status som reel ejer, eller således at den indebærer, at der skal tages hensyn til de forhold, som den pågældende reelle ejer har til andre juridiske enheder? Såfremt der skal tages hensyn til de forhold, som den pågældende har til andre juridiske enheder, skal der da udelukkende tages hensyn til, om den pågældende optræder som reel ejer i forhold til andre juridiske enheder, eller skal der tages hensyn til enhver form for forbindelse til andre juridiske enheder? Såfremt der skal tages hensyn til enhver form for forbindelse til andre juridiske enheder, har arten af denne forbindelse da betydning for vurderingen af risikoens eksistens og omfang?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Skal artikel 30, stk. 9, i [direktiv 2015/849], for så vidt som denne bestemmelse gør muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab afhængig af, at der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>en risiko<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, fortolkes således, at den udelukker den beskyttelse, der følger af en begrænsning af adgangen til oplysninger, når en tredjemand ad andre oplysningskanaler nemt kan tilgå disse oplysninger eller andre oplysninger, som den reelle ejer har fremført som begrundelse for, at der løbes en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> og denne risikos omfang?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>uforholdsmæssig<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> risiko</TXT><P>Hvilke forskellige interesser skal der tages hensyn til i forbindelse med anvendelsen af artikel 30, stk. 9, i [direktiv 2015/849], for så vidt som denne bestemmelse gør muligheden for at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab afhængig af, at der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>uforholdsmæssig<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> risiko?<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sag C-601/20</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Sovim SA er et aktieselskab stiftet og med hjemsted i Luxembourg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190812">12. august 2019</DATE> indgav Sovim en anmodning i henhold til artikel 15 i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> til LBR om begrænsning af adgangen til de oplysninger om dets reelle ejer, der fandtes heri.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20200206">6. februar 2020</DATE> gav LBR afslag på denne anmodning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20200224">24. februar 2020</DATE> anlagde Sovim sag ved tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg) med påstand om principalt, at artikel 12 i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE>, hvorefter alle har adgang til visse oplysninger opført i registeret over reelle ejere, og/eller at denne lovs artikel 15 ikke finder anvendelse, og at de oplysninger, som selskabet har givet til fuldbyrdelse af nævnte lovs artikel 3, ikke gøres offentligt tilgængelige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Sovim har i første række gjort gældende, at den omstændighed, at offentligheden gives adgang til den reelle ejers identitet og personoplysninger, er i strid med retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved henholdsvis chartrets artikel 7 og artikel 8. Ifølge selskabets opfattelse består det mål, der forfølges med direktiv 2015/849, på grundlag af hvilket direktiv lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE> blev gennemført i luxembourgsk ret, i identifikation af de reelle ejere af selskaber, der anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og i sikring af forretningsforbindelserne og af tilliden til markederne. Det er imidlertid ikke godtgjort, i hvilken henseende offentlig adgang uden den mindste kontrol med adgangen til de i registret over reelle ejere indeholdte oplysninger gør det muligt at nå disse mål. I anden række har Sovim anført, at offentlig adgang til de i registret over reelle ejere indeholdte personoplysninger udgør en tilsidesættelse af flere af databeskyttelsesforordningens bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Subsidiært har Sovim nedlagt påstand om, at den forelæggende ret fastslår, at der i den foreliggende sag findes en uforholdsmæssig risiko i betydningen i artikel 15, stk. 1, i lov af <DATE ISO="20190113">13. januar 2019</DATE>, og at LBR dermed beordres til at begrænse adgangen til de i artikel 3 i denne lov nævnte oplysninger. Nævnte selskab har i denne henseende anført, at den reelle ejer er udsat for en uforholdsmæssig stor, alvorlig, reel og aktuel risiko, eftersom der er risiko for, at den reelle ejer og dennes familie, der rejser eller er bosiddende på det afrikanske kontinent, bliver bortført.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>I denne forbindelse ønsker den forelæggende ret oplyst, om offentlig adgang til visse oplysninger i registret over reelle ejere er forenelig med chartret og databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>På denne baggrund har tribunal d’arrondissement Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>[1)]</NO.P><TXT>Er artikel 1, nr. 15), litra c), i [direktiv 2018/843], for så vidt som denne bestemmelse pålægger medlemsstaterne at gøre oplysningerne om reelt ejerskab tilgængelige i alle tilfælde for ethvert medlem af offentligheden, uden at der begrundes en legitim interesse, gyldig</TXT><?PAGE NO="10"?><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>i lyset af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret ved [chartrets] artikel 7, fortolket i overensstemmelse med [artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>)], henset til de formål, der fremgår af bl.a. 30. og 31. betragtning til direktiv 2018/843, og som særligt vedrører bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>i lyset af retten til beskyttelse af personoplysninger som sikret ved chartrets artikel 8, idet den bl.a. har til formål at sikre, at personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, og at der er formålsbegrænsning for indsamling og behandling af data samt dataminimering?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[2)</NO.P><TXT><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>a]</NO.P><TXT>Skal artikel 1, nr. 15), litra g), i direktiv 2018/843 fortolkes således, at de ekstraordinære omstændigheder, hvortil denne bestemmelse henviser, og hvorunder medlemsstaterne kan indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af oplysningerne om det reelle ejerskab, hvor offentlighedens adgang ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, alene kan forefindes, hvis der fremlægges bevis for en uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, som er ekstraordinær, faktisk overhængende for den konkrete person, der er den reelle ejer, samt alvorlig, reel og aktuel?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[b)]</NO.P><TXT>Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er artikel 1, nr. 15), litra g), i direktiv 2018/843, fortolket således, da gyldig, i lyset af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret ved chartrets artikel 7 og af retten til beskyttelse af personoplysninger som sikret ved chartrets artikel 8?</TXT></NP></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[3)]</NO.P><TXT><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Skal artikel 5, stk. 1, litra a), i [databeskyttelsesforordningen], hvilken bestemmelse foreskriver, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>personoplysninger vedrørende en reel ejer, hvilke oplysninger er indført i et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, […] er tilgængelige for offentligheden uden kontrol og uden begrundelse fra enhver person fra offentligheden, og uden at den registrerede (den reelle ejer) kan få kendskab til, hvem der har tilgået hans eller hendes personoplysninger, og heller ikke er til hinder for, at</P></ITEM><ITEM><P>den dataansvarlige for et sådant register over reelle ejere giver et ubegrænset og ubestemmeligt antal personer adgang til personoplysninger vedrørende reelle ejere?</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[b)]</NO.P><TXT>Skal artikel 5, stk. 1, litra b), i [databeskyttelsesforordningen], hvilken bestemmelse foreskriver formålsbegrænsning, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at personoplysninger vedrørende en reel ejer, hvilke oplysninger er indført i et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, […] er tilgængelige for offentligheden, uden at den dataansvarlige for disse oplysninger kan garantere, at nævnte oplysninger udelukkende anvendes til det<?PAGE NO="11"?> formål, hvortil de er indsamlet, nærmere bestemt til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, et formål, for hvis overholdelse offentligheden ikke er det ansvarlige organ?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[c)]</NO.P><TXT>Skal artikel 5, stk. 1, litra c), i [databeskyttelsesforordningen], hvilken bestemmelse foreskriver dataminimering, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at offentligheden gennem et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, […] ud over den reelle ejers navn, fødselsmåned- og dato, statsborgerskab og bopælsland, samt arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder, ligeledes får adgang til vedkommendes fødselsdato og fødselssted?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[d)]</NO.P><TXT>Er artikel 5, stk. 1, litra f), i [databeskyttelsesforordningen], hvilken bestemmelse foreskriver, at databehandling skal foregå på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling, idet disse oplysningers integritet og fortrolighed derved sikres, til hinder for en ubegrænset og betingelsesløs adgang, uden forpligtelse til fortrolighed, til personoplysninger vedrørende reelle ejere, hvilke oplysninger er tilgængelige i et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849 […]?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[e)]</NO.P><TXT>Skal artikel 25, stk. 2, i [databeskyttelsesforordningen], hvilken bestemmelse sikrer databeskyttelse gennem standardindstillinger, og i medfør af hvilken det navnlig sikres, at personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons indgriben stilles til rådighed for et ubegrænset antal fysiske personer, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>[…] et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, […] ikke kræver, at personer fra offentligheden, der tilgår personoplysninger vedrørende en reel ejer, skal registrere sig på nævnte registers hjemmeside, eller er til hinder for, at</P></ITEM><ITEM><P>der ikke gives nogen oplysning til den pågældende reelle ejer om søgning på denne reelle ejers personoplysninger, der er indført i et sådant register, eller er til hinder for, at</P></ITEM><ITEM><P>ikke gælder nogen begrænsning for omfanget og tilgængeligheden af de pågældende personoplysninger med hensyn til formålet for behandlingen heraf?</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>[f)]</NO.P><TXT>Skal artikel 44-50 i [databeskyttelsesforordningen], hvilke bestemmelser underlægger overførsel af personoplysninger til et tredjeland strenge betingelser, fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at sådanne oplysninger om en reel ejer, hvilke oplysninger er indført i et register over reelle ejere, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, […] er tilgængelige i alle tilfælde for ethvert medlem af offentligheden, uden at der begrundes en legitim interesse, og uden begrænsninger med hensyn til denne offentligheds lokalisering?<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/></TXT></NP></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="12"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>De seks spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt i sine to anmodninger om præjudiciel afgørelse, kan i det væsentlige inddeles i tre grupper.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>En første gruppe af spørgsmål (nemlig det første spørgsmål og det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20) vedrører kontrol af gyldigheden – i lyset af retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8 – af ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab og undtagelserne herfra som f.eks. indførelsen af artikel 30, stk. 5, litra c), og artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>En anden gruppe af spørgsmål (nemlig det tredje spørgsmål i sag C-601/20) vedrører kontrollen med foreneligheden af nævnte ordning for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab med flere bestemmelser i databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>En tredje gruppe af spørgsmål [nemlig alle spørgsmålene i sag C-37/20 og det andet spørgsmål, litra a), i sag C-601/20] vedrører fortolkningen af artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 om undtagelserne fra nævnte ordning for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Inden jeg går over til at besvare de præjudicielle spørgsmål, vil jeg fremsætte et par indledende bemærkninger. For det første har jeg nogle generelle bemærkninger til gennemsigtighedsprincippet i EU-retten, der spiller en grundlæggende rolle i de foreliggende sager. For det andet vil jeg redegøre for de vigtigste karakteristika ved den ordning for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder, der blev indført ved direktiv 2015/849. For det tredje vil jeg fremsætte nogle overvejelser omkring forholdet mellem direktiv 2015/849 på den ene side og databeskyttelsesforordningen på den anden side.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Gennemsigtighedsprincippet</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Demokrati er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>de offentlige myndigheders udøvelse af magten i offentlighed<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>. Denne definition af demokratiet, som den fremtrædende politiske filosof Norberto Bobbio er fremkommet med<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>N. Bobbio, <HT TYPE="ITALIC">Il futuro della democrazia</HT>, Einaudi, Turin, s. 76.</P></NOTE>, fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem demokrati og gennemsigtighed. I medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner har tanken om, at de offentlige myndigheders virksomhed skal være gennemsigtig, og at begrænsningerne af denne gennemsigtighed kun skal anvendes i absolutte undtagelsestilfælde (en regering som et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>glashus<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>), gradvist vundet indpas.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Over for de offentlige myndigheders gennemsigtighed står privatsfærens hemmelighed, der beskyttes af indrømmelsen af en grundlæggende ret til respekt for privatliv, der nu er sikret ved chartrets artikel 7. Denne ret er navnlig efter indførelsen af digitale teknologier blevet udvidet via retten til beskyttelse af personoplysninger, der også er anerkendt ved chartret, nemlig i artikel 8. Denne begrebsmæssige dikotomi mellem offentlig og privat svarer til dikotomien mellem gennemsigtighed og privatlivets fred.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I dagens komplekse samfund er skillelinjen mellem den offentlige sfære og privatsfæren imidlertid ikke altid skarp. Oftere og oftere griber de to ind i og overlapper hinanden. Navnlig kan visse former for privat adfærd på grund af deres art have stor indflydelse på den offentlige dimension, eller de kan på grund af den offentlige funktion, som den person, der udøver dem, har, være relevante for offentligheden i et demokratisk samfund og dets institutioner (medier, politiske partier, civilsamfundsorganisationer), der udøver en omfattende kontrol med de offentlige myndigheders virksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Af objektive eller subjektive grunde kan der således foreligge en almen interesse i at have kendskab til visse aspekter, der henhører under en persons privatsfære. Antallet af konflikter mellem på den ene side privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, og på den anden side behovet for gennemsigtighed, bliver dermed flere og flere og kræver forsigtige og afbalancerede afvejninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det anføres, at gennemsigtighedsprincippet spiller en stadig større rolle i EU-retten, og det er nu stadfæstet i den primære ret, idet det er indskrevet i artikel 1 TEU og 10 TEU samt artikel 15 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. også artikel 298, stk. 1, TEUF og chartrets artikel 42.</P></NOTE>. I forbindelse med EU-retten er dette princip hovedsageligt blevet udmøntet i krav om institutionel og processuel gennemsigtighed, der vedrører offentlig virksomhed som f.eks. lovgivningsmæssig eller administrativ virksomhed. I denne henseende bidrager gennemsigtighed til at styrke principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 TEU og i chartret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. i denne henseende anden betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af <DATE ISO="20010530">30.5.2001</DATE> om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="43" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 145, s. 43</REF.DOC.OJ>), samt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180904">4.9.2018</DATE>, <NAME.CASE>ClientEarth mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-57/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:660">EU:C:2018:660</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Domstolen har endog erkendt forbindelsen mellem gennemsigtighed og demokrati ved i sin praksis at beskrive formålet med gennemsigtighedsprincippet således, at det består i at give offentligheden størst mulig adgang til informationer med det formål at styrke institutionernes og myndighedernes demokratiske karakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Volker und Markus Schecke og Eifert</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-92/09 og C-93/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:662">EU:C:2010:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. i denne henseende også generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse i disse sager (<REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:353">EU:C:2010:353</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Med udvidelsen af anvendelsesområdet for gennemsigtighedsprincippet, navnlig efter Lissabontraktatens ikrafttræden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170718">18.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Breyer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-213/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:563">EU:C:2017:563</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, er dets betydning imidlertid blevet større på områder som regulering af finansmarkederne, hvor dette princip bidrager til bekæmpelse af fænomener som korruption og terrorisme, der, eftersom de kan undergrave demokratiet, vil kunne bringe denne grundlæggende værdi for Unionen, der er stadfæstet i artikel 2 TEU, i fare.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Desuden indeholder Domstolens praksis eksempler på situationer, hvor de to ovennævnte dikotomier, den offentlige sfære/den private sfære og kravene til gennemsigtighed/privatlivets fred, griber ind i hinanden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>I dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9. november 2010</DATE>, <NAME.CASE>Volker und Markus Schecke og Eifert</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-92/09 og C-93/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:662">EU:C:2010:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), fastslog Domstolen, at offentliggørelsen på internettet af personoplysninger vedrørende de omhandlede modtagere af landbrugsstøtte og de nøjagtige beløb, de har modtaget, var egnet til at øge gennemsigtigheden for så vidt angår anvendelsen af den omhandlede landbrugsstøtte. Den anførte, at når sådanne oplysninger stilles til rådighed for borgerne, øges den offentlige kontrol af de omhandlede midlers anvendelse, hvilket medvirker til den bedst mulige anvendelse af de offentlige midler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. navnlig præmis 75 i dom af <DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, Volker und Markus Schecke og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Eifert</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-92/09 og C-93/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:662">EU:C:2010:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>En anden nyere dom afsagt af Domstolens Store Afdeling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200618">18.6.2020</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-78/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:476">EU:C:2020:476</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> vedrører en ungarsk lov, der bl.a. pålagde visse kategorier af civilsamfundsorganisationer, der modtager udenlandsk støtte, en forpligtelse til offentliggørelse af oplysninger om de personer, der yder støtte fra udlandet, og om denne finansielle støtte. I denne dom fastslog Domstolen, at der med den pågældende lov blev indført diskriminerende og ubegrundede restriktioner, og at den var i strid med artikel 63 TEUF samt chartrets artikel 7, 8 og 12.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>I denne forbindelse fastslog Domstolen udtrykkeligt, at eftersom visse civilsamfundsorganisationer, henset til de mål, som de forfølger, og de midler, som de råder over, kan have en betydelig indflydelse på det offentlige liv og den offentlige debat, idet målet om at øge gennemsigtigheden af finansiel støtte ydet til sådanne organisationer kan udgøre et tvingende alment hensyn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200618">18.6.2020</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-78/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:476">EU:C:2020:476</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Som det fremgår af de ovenstående eksempler, kan gennemsigtighed, der er typisk for den offentlige sektor, på visse vilkår vedrøre visse aktiviteter – og oplysninger i tilknytning til disse – der udføres af privatpersoner, som af forskellige grunde skader fællesskabets grundlæggende interesser. Denne udvikling er ikke overraskende, hvis gennemsigtighed betragtes som et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>middel<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>, der anvendes uden for de offentlige myndigheders område til at nå formål i samfundets interesse. Spørgsmålet af forfatningsmæssig karakter, der er opstået i de foreliggende sager, er, hvordan det er muligt at forene kravene til gennemsigtighed med de grundlæggende rettigheder, og nærmere bestemt retten til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder, der blev indført ved direktiv 2015/849</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Der skal kort redegøres for de vigtigste elementer i den ordning for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder, der er genstand for de præjudicielle spørgsmål i de foreliggende sager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Som det fremgår af artikel 1 i direktiv 2015/849 og femte betragtning hertil, har dette direktiv til formål at forebygge de risici for det finansielle systems integritet, funktion, omdømme og stabilitet, der følger af anvendelsen af dette system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. i denne henseende generaladvokat Richard de la Tours forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ecotex BULGARIA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:931">EU:C:2020:931</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Med henblik herpå opstiller det en effektiv og samlet retlig ramme for medlemsstaternes bekæmpelse af indsamling af midler eller formuegoder til terrorformål, idet de pålægges at identificere, forstå og mindske risiciene vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. første betragtning til direktiv 2018/843.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>I denne forbindelse spiller behovet for at råde over nøjagtige og ajourførte oplysninger om den reelle ejer af selskaber og andre juridiske enheder, der er etableret på medlemsstaternes område – f.eks. som fastsat i artikel 3, nr. 6), i direktiv 2015/849 – en afgørende rolle for at kunne spore kriminelle, som ellers kunne skjule deres identitet bag selskabsstrukturer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Medlemsstaterne kan til dette formål anvende en central database, der indsamler oplysninger om reelt ejerskab, handels- eller virksomhedsregistret eller et andet centralt register.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 3, nr. 6), i direktiv 2015/849 er de reelle ejere den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden og/eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller en aktivitet gennemføres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Ved artikel 30, stk. 1 og 3, i direktiv 2015/849 pålægges medlemsstaterne således at sikre, dels at selskaber og andre juridiske enheder etableret på deres område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>De særlige bestemmelser angående oplysninger om de reelle ejere af truster eller andre typer juridiske arrangementer med en struktur og funktion, der svarer til truster, er fastsat i artikel 31 i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/849.</P></NOTE> pålægges at indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab, dels at de omhandlede oplysninger om reelt ejerskab opbevares i et centralt register i hver medlemsstat. Det fremgår ikke klart af disse bestemmelser, præcis hvilke oplysninger om den reelle ejer skal gives til det centrale register, idet det overlades til de enkelte medlemsstater at bestemme dette.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Hvad angår adgangen til disse oplysninger fremgik det af artikel 30, stk. 5, i direktiv 2015/849 i den oprindelige udgave, at medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om reelt ejerskab til enhver tid er tilgængelige i alle tilfælde for kompetente myndigheder og finansielle efterretningsenheder uden nogen begrænsninger [litra a)], for forpligtede enheder inden for rammerne af iværksættelse af kundekendskab [litra b)] og for enhver person eller organisation, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri [litra c)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Det fremgår af anden betragtning til direktiv 2018/843, at det i lyset af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>nye tendenser, navnlig hvad angår den måde terrorgrupper finansierer og udfører deres aktioner<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, er blevet anset for nødvendigt at træffe <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>yderligere foranstaltninger til at sikre øget gennemsigtighed i finansielle transaktioner, i selskaber og i andre juridiske enheder<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>. Det fremgår således af femte betragtning til direktiv 2018/843, at disse supplerende foranstaltninger til ændring af direktiv 2015/849 imidlertid bør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>tage behørigt hensyn til den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger og til overholdelsen og anvendelsen af proportionalitetsprincippet<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Med hensyn til fremme af en højere grad af gennemsigtighed for så vidt angår de reelle ejere er den oprindelige udgave af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849 således blevet ændret ved direktiv 2018/843, således at muligheden for at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelig for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>ethvert medlem af offentligheden<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, uden at det er nødvendigt at godtgøre nogen form for interesse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 skal ethvert medlem af offentligheden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>mindst have adgang til den reelle ejers navn, fødselsmåned og ‑år, bopælsland og statsborgerskab, samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder«. I henhold til artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, kan medlemsstaterne endvidere give adgang til supplerende oplysninger, der tillader identifikation af den reelle ejer<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>, idet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>[d]isse supplerende oplysninger som minimum [skal] omfatte fødselsdato eller kontaktoplysninger, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Hvad angår de nærmere bestemmelser om adgang til disse oplysninger indførtes der ved direktiv 2018/843 et stk. 5a i artikel 30 i direktiv 2015/849, hvormed medlemsstaterne fik mulighed for at vælge at stille oplysningerne i deres nationale registre til rådighed på betingelse af onlineregistrering og betaling af et gebyr, som ikke må overstige de administrative omkostninger, som er forbundet med at stille oplysningerne til rådighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere er imidlertid ikke ubegrænset. Således åbnes der i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade en undtagelse fra adgangen til oplysninger om de reelle ejere. I den ved direktiv 2018/843<?PAGE NO="16"?> ændrede udgave bestemmes det i nævnte artikels stk. 9, at medlemsstaterne under ekstraordinære omstændigheder i det enkelte tilfælde kan tillade en undtagelse fra adgangen til de pågældende oplysninger, hvis forpligtede enheder eller offentlighedens adgang ville udsætte den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er mindreårig eller på anden måde umyndig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Som det fremgår af 30.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>30. betragtning til direktiv 2018/843 er affattet således: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>Offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab giver civilsamfundet, herunder pressen eller civilsamfundsorganisationer, bedre mulighed for at kontrollere oplysninger og bidrager til at bevare tilliden til integriteten i forretningstransaktioner og det finansielle system. En sådan adgang kan bidrage til at bekæmpe misbrug af selskaber og andre juridiske enheder og juridiske arrangementer til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, både ved at være til hjælp for efterforskningen og via indvirkningen på ry og omdømme, idet enhver, der overvejer at indgå i transaktioner, kan få kendskab til de reelle ejere. En sådan adgang fremmer også rettidig og effektiv tilgængelighed af oplysninger for finansieringsinstitutter og myndigheder, herunder myndigheder i tredjelande, som er involveret i bekæmpelsen af sådanne lovovertrædelser. Adgangen til disse oplysninger ville også bidrage til efterforskninger om hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme.<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/></P></NOTE>, 31.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>31. betragtning til direktiv 2018/846 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>Investorers og den brede offentligheds tillid til de finansielle markeder afhænger i vid udstrækning af, om der findes præcise regler for offentliggørelse, som skaber gennemsigtighed vedrørende selskabers reelle ejerskab og kontrolstrukturer. Det gælder i særlig grad i selskabsledelsessystemer, som er kendetegnede ved koncentreret ejerskab, f.eks. det, der findes i Unionen. På den ene side kan store investorer med betydelige stemme- og pengestrømsrettigheder virke befordrende for langsigtet vækst og virksomhedens resultater. På den anden side kan reelle ejere, der takket være store stemmeandele har bestemmende indflydelse, have et incitament til at aflede selskabsaktiver og udnytte muligheder for personlig vinding på bekostning af minoritetsinvestorer. Den potentielle øgning af tilliden til de finansielle markeder bør betragtes som en positiv bivirkning og ikke som selve formålet med at øge gennemsigtigheden, som er at skabe et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at blive anvendt til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/></P></NOTE>, 32.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>32. betragtning til direktiv 2018/843 har følgende ordlyd <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>Investorers og den brede offentligheds tillid til de finansielle markeder afhænger i vid udstrækning af, om der findes præcise regler for offentliggørelse, som skaber gennemsigtighed vedrørende selskabers og andre juridiske enheders samt visse typer af trusters og lignende juridiske arrangementers reelle ejerskab og kontrolstrukturer. Medlemsstaterne bør derfor give adgang til oplysninger om reelt ejerskab på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde gennem fastlæggelse af klare regler for offentlig adgang, således at tredjeparter får mulighed for over alt i Unionen at fastslå, hvem der er de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder samt af visse typer truster og lignende juridiske arrangementer.<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/></P></NOTE> og 33.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>33. betragtning til direktiv 2018/843 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>Derfor bør medlemsstaterne sikre adgang til oplysninger om selskaber og andre juridiske enheders reelle ejerskab på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde, gennem centrale registre over oplysninger om reelt ejerskab, med opstilling af klare regler for offentlighedens adgang, således at tredjeparter over alt i Unionen er i stand til at fastslå, hvem der er de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder.<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/></P></NOTE> betragtning til direktiv 2018/843, har de ændringer, der med dette direktiv er foretaget af artikel 30 i direktiv 2015/849 – og navnlig muligheden for adgang for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>ethvert medlem af offentligheden<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>, uden at det er nødvendigt at godtgøre nogen form for interesse – haft til formål at skabe større gennemsigtighed vedrørende selskabers reelle ejerskab og kontrolstrukturer med det primære formål at skabe et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at blive anvendt til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. 31. betragtning til direktiv 2018/843, der er gengivet i fodnote 23 i dette forslag til afgørelse, navnlig sidste punktum.</P></NOTE>. Den øgede gennemsigtighed har også haft den positive bivirkning, at tilliden til de finansielle markeder er blevet øget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Ibidem.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Selv om de ændringer til direktiv 2015/849, der er indført ved direktiv 2018/843, har haft ovennævnte primære mål om at indføre øget gennemsigtighed, anerkendes det i 34. betragtning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Første punktum i 34. betragtning til direktiv 2018/843 er affattet således: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Under alle omstændigheder bør der såvel med hensyn til selskaber og andre juridiske enheder som med hensyn til truster og lignende juridiske arrangementer tilstræbes en rimelig balance, navnlig mellem på den ene side den generelle samfundsinteresse i forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og på den anden side de registreredes grundlæggende rettigheder.<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/></P></NOTE> til direktivet udtrykkeligt, at det er nødvendigt at finde en rimelig balance mellem på den ene side den generelle samfundsinteresse i forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og på den anden side de registreredes grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Som det fremgår af 36.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>36. betragtning til direktiv 2018/843 er affattet således: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>Desuden bør det være muligt for medlemsstaterne med henblik på en velafbalanceret og forholdsmæssig tilgang og for at garantere retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger under ekstraordinære omstændigheder at tillade undtagelser fra kravet om offentliggørelse gennem registrene af oplysninger om reelt ejerskab og fra retten til adgang til sådanne oplysninger, hvis oplysningerne ville udsætte den reelle ejer for en uforholdsmæssigt stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at kræve onlineregistrering med henblik på at identificere enhver person, der anmoder om oplysninger fra registret, samt betaling af et gebyr for at få adgang til oplysningerne i registret.<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/></P></NOTE> betragtning til direktiv 2018/843, bør det være muligt for medlemsstaterne med henblik på en velafbalanceret og forholdsmæssig tilgang og for at garantere retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, der er omhandlet i direktiv 2015/849, i ekstraordinære situationer at tillade undtagelser fra kravet om offentliggørelse gennem registrene af oplysninger om de reelle ejere og fra offentlighedens ret til adgang til sådanne oplysninger som fastsat i dette direktivs artikel 30, stk. 9.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forholdet mellem direktiv 2015/849 og 2018/843 på den ene side og databeskyttelsesforordningen på den anden side</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Den anden gruppe af spørgsmål, der er nævnt i punkt 35 i dette forslag til afgørelse, nemlig de spørgsmål, der er fremsat i forbindelse med det tredje spørgsmål i sag C-601/20, er formuleret på en sådan måde, at Domstolen anmodes om at tage stilling til gyldigheden af den ordning for offentlig adgang til oplysninger om de reelle ejere, der blev indført ved direktiv 2015/849, i forhold til flere bestemmelser i databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt indledningsvis at fremsætte visse overvejelser omkring forholdet mellem EU-retsakter, dvs. direktiv 2015/849 og direktiv 2018/843 på den ene side og databeskyttelsesforordningen på den anden side.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det først og fremmest anføres, at der er tale om afledte retsakter, der i hierarkiet af retskilder i EU-retten befinder sig på samme trin.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det fremgår af retspraksis, at når to afledte retsakter med samme rang ikke indeholder nogen bestemmelser, som udtrykkeligt fastslår, at den ene har forrang frem for den anden, skal der sikres en anvendelse af hver af disse retsakter, der er forenelig med anvendelsen af den anden, og som således gør en sammenhængende anvendelse mulig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120628">28.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Éditions Odile Jacob</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-404/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:393">EU:C:2012:393</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0110">110</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100629">29.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Bavarian Lager</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-28/08 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:378">EU:C:2010:378</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag findes der udtrykkelige forbindelser mellem de berørte retsakter. Den mest direkte forbindelse fremgår af artikel 41, stk. 1, i direktiv 2015/849, hvoraf det i henhold til den ændrede udgave i direktiv 2019/2177 fremgår, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>[b]ehandling af personoplysninger efter dette direktiv er underlagt [databeskyttelsesforordningen]<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>. Det fremgår også af 38. betragtning til direktiv 2018/843, at databeskyttelsesforordningen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af dette direktiv<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>, og at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>reelle ejere bør oplyses om deres rettigheder i henhold til den gældende retlige EU-databeskyttelsesramme, jf. [databeskyttelsesforordningen]<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>. Artikel 43 i direktiv 2015/849, indeholder også en henvisning til databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Til trods for anvendelsen af ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>underlagt<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/> i nævnte artikel 41, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Det er således behandlingen af personoplysninger, der skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>underlagt<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/> databeskyttelsesforordningen og ikke direktivet som sådan. Det skal endvidere anføres, at ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>underlagt<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/> også blev anvendt i den oprindelige udgave af artikel 41 for så vidt angår Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af <DATE ISO="19951024">24.10.1995</DATE> om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="281" PAGE.FIRST="31" DATE.PUB="1995">EFT 1995, L 281, s. 31</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, indebærer disse forbindelser efter min opfattelse ikke, at databeskyttelsesforordningen skal anses for at have forrang frem for direktiv 2015/849 og 2018/843<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Der findes heller ingen forbindelse i form af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>lex generalis – lex specialis<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/> mellem databeskyttelsesforordningen og de to ovennævnte direktiver, til forskel fra, hvad der kan være tilfældet mellem databeskyttelsesforordningen og andre direktiver (jf. i denne henseende bl.a. 173. betragtning til databeskyttelsesforordningen og artikel 95 heri).</P></NOTE>, således at databeskyttelsesforordningen som sådan bør udgøre et lovlighedsparameter i forbindelse med vurdering af gyldigheden af disse direktivers bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Disse forbindelser er derimod et udtryk for et krav om koordinering mellem dels behandling af personoplysninger, der følger af anvendelsen af nævnte direktiver, dels den generelle EU-retlige ramme vedrørende databeskyttelse, der er indført ved databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Desuden gennemfører denne generelle retlige ramme, der blev indført ved databeskyttelsesforordningen – navnlig (men ikke udelukkende) denne forordnings artikel 5 og 6 – de krav, der følger af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger, som beskyttes ved chartrets artikel 8, og navnlig de krav, der er fastsat i denne artikels stk. 2<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. i denne retning med henvisning til bl.a. artikel 6 og 7 i direktiv 95/46, der svarer til databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). En meget ny bedømmelse af databeskyttelsesforordningens rækkevidde findes i generaladvokat Richard de la Tours forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Facebook Ireland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:979">EU:C:2021:979</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at den databehandlingsordning vedrørende de reelle ejere, der blev indført ved direktiv 2015/849, for at være i overensstemmelse med de krav, der følger af chartrets artikel 8, skal fortolkes på en måde, der er sammenhængende med databeskyttelsesforordningens bestemmelser, som det udtrykkeligt fremgår af dette direktivs artikel 41, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Medlemsstaternes myndigheder, navnlig den nationale lovgiver, skal desuden tage hensyn til de krav, der følger af databeskyttelsesforordningens bestemmelser, når de fastsætter og anvender den ordning for forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, der indføres ved ovennævnte direktiver, og navnlig den databehandlingsordning vedrørende de reelle ejere, der indføres ved disse to direktiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>De af den forelæggende ret forelagte præjudicielle spørgsmål skal således bedømmes i lyset af disse principper.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Gyldigheden af artikel 30, stk. 5, litra c), og artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 [det første og det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20]</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål i sag C-601/20 ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, idet bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at gøre oplysninger om de reelle ejere tilgængelige for offentligheden, uden at der skal godtgøres en legitim interesse, er gyldig i lyset af respekten for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved henholdsvis artikel 7 og 8 i chartret.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Med det andet præjudicielle spørgsmål, litra b), i den samme sag ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, der åbner mulighed for at tillade undtagelser fra adgangen, navnlig for ethvert medlem af offentligheden, til oplysninger om de reelle ejere, er gyldig i lyset af de samme grundlæggende rettigheder, der er anerkendt ved chartret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Disse to spørgsmål, der vedrører gyldigheden af to stykker i samme artikel i direktiv 2015/849, bør efter min opfattelse bedømmes samlet. Disse to spørgsmål vedrører således to aspekter af den samme ordning for offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere, der blev indført ved dette direktiv, hvis gyldighed efter min opfattelse skal bedømmes i sin helhed. For at kunne besvare det første spørgsmål i sag C-601/20 vedrørende åbning af adgang til de pågældende oplysninger for offentligheden, uden at der skal godtgøres en legitim interesse, er man nødt til at tage hensyn til de undtagelser, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 30, stk. 9. De to spørgsmål hænger således sammen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det påpeges, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at det første spørgsmål i sag C-601/20 ikke har til formål at så tvivl om grunden til meddelelse og opbevaring af oplysninger om de reelle ejere i et centralt register, og heller ikke om ordningen for adgang som sådan til sådanne oplysninger, som fastsat i artikel 30, stk. 5, i direktiv 2015/849. Spørgsmålet vedrører udelukkende den ændring af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, der følger af direktiv 2018/843. Det vedrører således blot fjernelsen af kravet i den oprindelige udgave af denne bestemmelse om, at alle personer eller organisationer skal godtgøre at have en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> for at kunne få adgang til nævnte oplysninger om de reelle ejere, og således indførelsen af en mulighed for at få adgang til sådanne oplysninger for ethvert medlem af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>offentligheden<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/>, uden at det er nødvendigt at godtgøre nogen form for interesse.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">De rettigheder, der er beskyttet ved chartrets artikel 7 og 8, og betingelserne for, at der kan gøres indgreb i disse rettigheder</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>For så vidt angår de grundlæggende rettigheder, der er omfattet af de to ovennævnte spørgsmål om vurdering af gyldigheden, skal det fremhæves, at chartrets artikel 7 garanterer enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Med chartrets artikel 8, stk. 1, indrømmes enhver udtrykkeligt ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende. Ifølge fast retspraksis hænger disse rettigheder, der vedrører enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, tæt sammen, idet adgangen til personoplysninger om en fysisk person med henblik på opbevaring eller anvendelse af disse berører denne persons ret til respekt for privatlivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:559">EU:C:2020:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0170">170</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>De rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, er imidlertid ikke absolutte rettigheder, men skal ses i sammenhæng med deres funktion i samfundet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:559">EU:C:2020:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0172">172</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Chartrets artikel 8, stk. 2, tillader således behandling af personoplysninger, såfremt visse betingelser er opfyldt. Det fremgår af denne bestemmelse, at personoplysninger skal <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="20"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Enhver begrænsning af retten til beskyttelse af personoplysninger og af retten til respekt for privatlivet skal desuden respektere bestemmelserne i chartrets artikel 52, stk. 1. En sådan begrænsning skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders væsentligste indhold og skal faktisk svare til formål i samfundets interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder, ligesom proportionalitetsprincippet skal iagttages.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>I forbindelse med vurderingen af en foranstaltning, der begrænser nævnte rettigheder, skal der således også tages hensyn til betydningen af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 3, 4, 6 og 7, og den betydning, som formålene om beskyttelse af den nationale sikkerhed og om bekæmpelse af grov kriminalitet har som følge af, at de bidrager til beskyttelsen af andres rettigheder og friheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0122">122</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Endvidere har chartrets artikel 52, stk. 3, til formål at sikre den nødvendige sammenhæng mellem de i chartret indeholdte rettigheder og de tilsvarende ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/>) sikrede rettigheder, der skal betragtes som en tærskel for minimumsbeskyttelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0124">124</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Retten til respekt for privatliv og familieliv, der er sikret ved chartrets artikel 7, svarer til den ret, der er sikret ved EMRK’s artikel 8, og skal derfor tillægges det samme omfang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200618">18.6.2020</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-78/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:476">EU:C:2020:476</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0122">122</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse principper, at de to nævnte spørgsmål om gyldighed skal behandles.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet, om der foreligger et indgreb i de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, og alvoren af disse indgreb</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Med henblik på at vurdere gyldigheden af de bestemmelser i direktiv 2015/849, som den forelæggende ret har sået tvivl om, skal det indledningsvis kontrolleres, om operationer som de i disse bestemmelser omhandlede, vil kunne skade de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, og udgøre indgreb i disse rettigheder. Er dette tilfældet, skal det ligeledes afgøres, hvor alvorlige disse indgreb er<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Bestemmelse af alvoren af indgrebet er nødvendig, fordi det i forbindelse med vurderingen af respekten for proportionalitetsprincippet, som det fremgår af retspraksis, skal kontrolleres, om alvoren af det indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder, som dette indgreb indebærer, og betydningen af det formål i samfundets interesse, der forfølges med denne begrænsning, står i forhold til denne alvor. Jf. i denne henseende bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210302">2.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Prokuratuur (Betingelser for adgang til data vedrørende elektronisk kommunikation)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-746/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:152">EU:C:2021:152</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. nærmere den retspraksis, der er nævnt i punkt 152 og 153 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Hvad angår for det første spørgsmålet, om der foreligger indgreb, skal det først og fremmest anføres, at respekten for retten til privatliv i forhold til den behandling af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, vedrører enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. bl.a. udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0122">122</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, hvilket er tilfældet i den foreliggende sag, idet de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, som defineret i artikel 3, nr. 6), i direktiv 2015/849, er identificerbare fysiske personer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="21"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>For det andet skal det også bemærkes, at de oplysninger om de reelle ejere, som offentligheden har adgang til, som er opstillet i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, og som er nævnt i punkt 57 i dette forslag til afgørelse, er personoplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. i denne henseende også definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>personoplysninger<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/> i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1).</P></NOTE>. I denne henseende fremgår det af retspraksis, at den omstændighed, at disse oplysninger udgør en del af en erhvervsaktivitet, ikke fritager disse fra at kunne betegnes som personoplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Det fremgår desuden af retspraksis, at det ikke med henblik på at afgøre, om personoplysningerne skal være omfattet af den i EU-retten omhandlede beskyttelse, er afgørende, om de pågældende oplysninger vedrørende privatlivet er følsomme. Domstolen har desuden allerede fastslået, at det med henblik på at fastslå, om det er foretaget indgreb i den grundlæggende rettighed, der er sikret ved chartrets artikel 7, er uden betydning, om de pågældende oplysninger vedrørende privatlivet er følsomme oplysninger, eller om indgrebet har medført eventuelle ubehageligheder for de berørte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0115">115</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>For det tredje, og som alle parter, der har indgivet indlæg for Domstolen, har anført, er transaktioner som dem, der er opstillet i artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849 – dvs. at det organ, der fører et register, skal give ethvert medlem af offentligheden adgang til personoplysninger om de reelle ejere, som er nævnt i punkt 57 i dette forslag til afgørelse – transaktioner, der vil kunne skade de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8. Disse transaktioner udgør dermed et indgreb i de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Volker und Markus Schecke og Eifert</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-92/09 og C-93/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:662">EU:C:2010:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. De udgør også indgreb i retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 8, eftersom de udgør behandling af personoplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. i denne retning udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0126">126</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, der er omfattet af denne artikels stk. 2<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Desuden defineres behandling i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), som bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>formidling eller enhver anden form for overladelse<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/> af oplysninger.</P></NOTE>, som nævnte organ er ansvarlig for<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0101">101</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag betyder det desuden, at disse oplysninger, når de er blevet videregivet, tilgås af personer, som har anmodet om videregivelsen heraf, og at disse personer eventuelt opbevarer eller udbreder disse oplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0101">101</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), der imidlertid vedrørte oplysninger i kategorien personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser og således særlige garantier i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 10.</P></NOTE>. En sådan adgang indebærer ligeledes et indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:559">EU:C:2020:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0171">171</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Fra det tidspunkt, hvor et medlem af offentligheden får adgang til oplysninger indeholdt i registret, betragtes denne også som ansvarlig for denne behandling og eventuelle efterfølgende behandlinger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>I betydningen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7). Jf. i denne henseende analogt generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse SS (Behandling af personoplysninger i forbindelse med skatte- og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>afgiftsformål)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det må således konkluderes, at transaktioner som dem, der følger af anvendelsen af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, udgør indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="22"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Hvad dernæst angår vurderingen af <HT TYPE="ITALIC">disse indgrebs alvor</HT> skal det for det første anføres, at det antal personer, der vil kunne blive berørt af disse indgreb, ikke er ubegrænset, ubestemt og udifferentieret, men derimod afgrænset<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>En bedømmelse af en sag, i hvilken det antal personer, der kunne blive berørt af indgrebet, var begrænset, findes i generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:300">EU:C:2018:300</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Fysiske personer, der kan identificeres som de reelle ejere af selskaber eller andre juridiske enheder i betydningen i definitionen i punkt 85 i dette forslag til afgørelse, udgør en specifik persongruppe. Disse personer defineres på grundlag af deres rolle i selskaber og andre juridiske enheder, dvs. i deres egenskab af reelle ejere af disse enheder. Desuden fastlægges denne definition i forhold til de mål, der forfølges<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Vedrørende det formål i samfundets interesse, der forfølges med ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab; jf. de nærmere oplysninger i punkt 137 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> med de reelle ejeres forpligtelse til indberetning af oplysninger til registret. Der findes således en forbindelse mellem de berørte personer (dvs. de reelle ejere) og målet med behandlingen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Ikke desto mindre skal det for det andet også anføres, at de nærmere regler for den behandling af de pågældende oplysninger, der udgør indgreb, dvs. indrømmelse af adgang for offentligheden til disse oplysninger, i princippet uden nogen form for hindring af adgangen, potentielt kan muliggøre en omfattende formidling af disse oplysninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Bestemmelserne i artikel 30 i direktiv 2015/849 indrømmer dog den nationale lovgiver en vis skønsmargen for så vidt angår fastsættelse af de nærmere bestemmelser vedrørende adgang for offentligheden til oplysninger om de reelle ejere og vedrørende de procedurer, der skal følges i denne forbindelse. I en sådan sammenhæng kan omfanget af påvirkningen af de grundlæggende rettigheder variere afhængigt af, hvordan offentlighedens adgang sikres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>I visse medlemsstater som Luxembourg, der er den medlemsstat, der er tale om i den foreliggende sag, kan denne adgang ske ved hjælp af automatiserede procedurer, idet oplysningerne om det reelle ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder findes på internettet. Det står imidlertid klart, at en sådan adgangsbestemmelse, nemlig muligheden for at få fri adgang til oplysninger på internettet, kan give anledning til en maksimal udbredelse af disse oplysninger. En sådan bestemmelse om behandling af oplysninger kan således muliggøre en omfattende formidling af disse oplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Domstolen har allerede gentagne gange beskæftiget sig med sager om kommunikation af personoplysninger til offentligheden. Ud over de allerede nævnte domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Volker und Markus Schecke og Eifert</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-92/09 og C-93/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:662">EU:C:2010:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), verserer der en lignende sag, C-184/20, Vyriausioji tarnybinės etikos komisija, vedrørende en national lovgivning om offentliggørelse på internettet af personoplysninger i interesseerklæringer med henblik på forebyggelse af interessekonflikter og korruption inden for den offentlige sektor (jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse i den pågældende sag (<REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:991">EU:C:2021:991</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>For det tredje for så vidt angår de oplysninger, der er omfattet af indgreb, fremgår det af Domstolens praksis, at jo flere kategorier af data, hvortil der anmodes om adgang, i desto højere grad kan indgrebet kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>alvorligt<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. i denne forbindelse mit forslag til afgørelse Prokuratuur (betingelserne for adgang til oplysninger om elektronisk kommunikation) (<REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-746/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:18">EU:C:2020:18</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Uanset spørgsmålet om den skønsmargen, der indrømmes medlemsstaterne, et spørgsmål, der drøftes i punkt 105-107 nedenfor, fremgår det imidlertid af artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, at disse oplysninger er inddelt i to kategorier: dels en række oplysninger om identiteten på de reelle ejere (navn, fødselsmåned og ‑år samt nationalitet) og om deres opholdsland uden yderligere angivelse, dels oplysninger om arten og omfanget af de reelle ejeres<?PAGE NO="23"?> rettigheder. De øvrige oplysninger i registret over de reelle ejere berøres ikke af transaktioner, der udgør de i punkt 88 og 89 nævnte indgreb, der er genstand for de præjudicielle spørgsmål i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Hvad angår den første kategori af oplysninger er der tale om en begrænset række oplysninger, der uden tvivl gør det muligt at individualisere en person, men som udgør såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>kontaktoplysninger<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>– Jf. i denne retning generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:300">EU:C:2018:300</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og identifikationsoplysninger, og ikke såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>kvalificerede<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/> personoplysninger, der hovedsageligt er af privat karakter, eller gør det muligt at danne sig et pålideligt, nøjagtigt og udtømmende billede af den pågældendes private identitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. i denne henseende de betragtninger, der fremgår af generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:845">EU:C:2013:845</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om disse oplysninger gør det muligt at identificere en berørt person, dvs. den reelle ejer, med en vis grad af præcision, gør de det efter min opfattelse ikke muligt at drage nogen præcise konklusioner vedrørende de berørte personers privatliv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, in fine).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Med hensyn til den anden kategori af oplysninger er der tale om oplysninger af økonomisk karakter, der afdækker arten af de reelle ejeres rettigheder i selskabet eller enheden, som f.eks. besiddelse af andele eller aktier, og omfanget af disse rettigheder, der f.eks. kan udtrykkes som procent deltagelse i enheden. Selv om sådanne oplysninger ganske vist gør det muligt at bestemme omfanget af den reelle ejers rettigheder i det pågældende selskab eller den pågældende retlige enhed og dermed har en vis økonomisk betydning, gør disse oplysninger det imidlertid ikke efter min opfattelse muligt at drage præcise konklusioner vedrørende de berørte personers privatliv, nøjagtig som det var tilfældet med den første kategori af oplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, in fine).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>De oplysninger om de reelle ejere, som ethvert medlem af offentligheden har adgang til, ser således ud til at være mindre følsomme end visse andre kategorier af personoplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>I denne henseende skal det fremhæves, at databeskyttelsesforordningens artikel 9 fastsætter særlige regler for behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Sovim har imidlertid i sine indlæg gjort gældende, at fri adgang for offentligheden til de i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 omhandlede oplysninger gør det muligt at vurdere den berørte persons formueforhold og at identificere dennes præferencer med hensyn til arten og omfanget af dennes investeringer. I retsmødet gjorde Sovim ligeledes gældende, at adgang til disse oplysninger ville gøre det muligt at foretage en økonomisk videnindsamling med henblik på profilering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at selv om adgangen til oplysninger om arten og omfanget af de reelle ejeres rettigheder i et selskab ganske vist gør det muligt at opnå visse oplysninger om en persons formueforhold, er to betragtninger imidlertid relevante. Dels udgør investeringer i selskaber generelt blot en del af en persons formue, idet denne formue normalt består af en række forskellige investeringer, der omfatter andre former for investeringer, som f.eks. investering i finansielle instrumenter eller investeringer i fast ejendom. Adgangen til oplysninger om investeringer i selskaber alene gør det således generelt muligt at opnå et begrænset billede af en persons formueforhold. Dels er det på ingen måde nemt uden at have adgang til andre oplysninger at bestemme den nøjagtige værdi af et selskab eller af en investering, der består i andele i dette selskab, medmindre den reelle ejers rettigheder, hvis art og omfang der<?PAGE NO="24"?> gives adgang til, vedrører selskaber, hvis værdi på den ene eller anden måde er officiel. Det følger heraf, at selv om man med denne adgang til de pågældende oplysninger kan opnå et begrænset billede af en persons formueforhold, kan der generelt ikke på grundlag af et begrænset billede drages nogen præcise konklusioner med hensyn til formuens størrelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Tilsvarende overvejelser kan efter min opfattelse gøre sig gældende i forbindelse med risikoen for, at adgang til disse oplysninger gør det muligt at danne sig et økonomisk billede af en persons økonomiske forhold. Selv om adgang til de i punkt 98 i dette forslag til afgørelse nævnte oplysninger ganske vist gør det muligt at påvise de områder (eller i det mindste visse af disse områder), hvor en person investerer, gør denne adgang det dog ikke nødvendigvis muligt at drage præcise konklusioner vedrørende denne persons investeringsprofil. På dette punkt skal det endvidere anføres, at de konkrete bestemmelser, hvorved offentligheden gives adgang til registret, har betydning i denne henseende og kan gøre det muligt at begrænse denne risiko yderligere. Det skal således påpeges, at en internetsøgning af de pågældende oplysninger i Luxembourg udelukkende kan ske med henvisning til den juridiske enhed og ikke til den reelle ejers person. Den manglende mulighed for at foretage søgninger på personer i registret gør det muligt at begrænse en eventuel risiko for økonomisk profilering af den berørte person yderligere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, skal det ligeledes påpeges, at præcise oplysninger om arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder i et selskab eller en juridisk enhed kan have en uafhængig økonomisk eller forretningsmæssig betydning, for så vidt som de i visse tilfælde kan gøre det muligt at forstå den reelle kontrolstruktur i nogle selskaber, der måske er uklar, når oplysningerne stammer fra andre kilder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Det kan på baggrund af det ovenstående konkluderes, at den omstændighed, at det organ, der fører registret, formidler oplysninger som dem, der er nævnt i punkt 57 i dette forslag til afgørelse, vedrørende de reelle ejere, og giver offentligheden adgang til disse oplysninger, uden tvivl udgør indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8. Til trods for den omstændighed, at det inden for rammerne af den skønsmargen, som medlemsstaterne indrømmes ved direktiv 2015/849 vedrørende de nærmere bestemmelser om behandling af de pågældende personoplysninger, ikke er udelukket, at der sker en omfattende formidling af disse oplysninger på grund af det begrænsede omfang af de personoplysninger, der er genstand for indgreb, og deres ikke særlig følsomme karakter, kan de potentielt skadelige virkninger for de af de omhandlede indgreb berørte personer efter min opfattelse betragtes som moderate. Nævnte indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, som de i punkt 88 og 89 i dette forslag til afgørelse nævnte transaktioner, er således efter min opfattelse ikke særlig alvorlige, eftersom oplysninger af et sådant omfang og en sådan karakter ikke i sig selv gør det muligt at indhente præcise oplysninger om de berørte personer og således ikke direkte og i væsentligt omfang berører deres privatlivs fred.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Det skal dog atter anføres, at artikel 30, stk. 5, andet og tredje afsnit, i direktiv 2015/849 indrømmer medlemsstaterne en skønsmargen med hensyn til de oplysninger, som offentligheden kan få adgang til. Dels bestemmer andet afsnit således, at ethvert medlem af offentligheden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>mindst<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> skal have adgang til de deri nævnte oplysninger, hvilket lader forstå, at medlemsstaterne kan give adgang til supplerende oplysninger. Dels bestemmes det i tredje afsnit, at medlemsstaterne under betingelser, som skal fastsættes i national ret, kan give adgang til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/>, der tillader identifikation af den reelle ejer. Disse supplerende oplysninger omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/><HT TYPE="ITALIC">som minimum</HT><QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/> fødselsdato eller kontaktoplysninger, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="25"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>EU-lovgiver har således givet medlemsstaterne en skønsmargen til at øge antallet af oplysninger om de reelle ejere, som offentligheden kan have adgang til, idet de således går videre end til de oplysninger, der er opført på listen i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, og som er gengivet i punkt 96 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Det er imidlertid indlysende, at denne mulighed for at øge antallet af oplysninger om de reelle ejere, som offentligheden har adgang til, potentielt kan medføre større indgreb i de grundlæggende rettigheder, som disse personer er sikret ved chartrets artikel 7 og 8. Ud over spørgsmålet om den ubestemte karakter af de supplerende oplysninger, som medlemsstaterne kan tilføje listen over oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, og som er nævnt i andet afsnit og anført i punkt 96 i dette forslag til afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Dette spørgsmål bedømmes i punkt 114 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, skal det påpeges, at indrømmelse af adgang for offentligheden til en persons præcise oplysninger (forstået som bopælsadresse eller hjemsted), som anført i artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2015/849, efter min opfattelse i modsætning til det, jeg konkluderede i punkt 104 i dette forslag til afgørelse, vil kunne medføre et alvorligt indgreb i en persons privatliv. Medlemsstaternes mulighed for at give adgang til supplerende oplysninger skal således bedømmes særskilt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indgrebenes berettigelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Eftersom den ordning for offentlig adgang, der blev indført ved direktiv 2015/849, medfører indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, skal det kontrolleres, om disse begrænsninger af nævnte rettigheder kan være begrundede i medfør af de i punkt 79 og 80 i dette forslag til afgørelse nævnte bestemmelser og principper.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Overholdelse af kravet om, at enhver begrænsning af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, skal være fastlagt i lovgivningen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Den første af de betingelser, som begrænsningerne af udøvelsen af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, og som er omhandlet i chartrets artikel 8, stk. 2, såvel som generelt i chartrets artikel 52, stk. 1, kræver, at sådanne begrænsninger skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>fastlagt i lovgivningen<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:559">EU:C:2020:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0175">175</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200908">8.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>Recorded Artists Actors Performers</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-265/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:677">EU:C:2020:677</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>Privacy International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-623/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:790">EU:C:2020:790</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der tager udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20060608">8.6.2006</DATE>, Lupsa mod Rumænien, (CE:ECHR:2006:0608JUD001033704, §§ 32 og 33), og af <DATE ISO="20201215">15.12.2020</DATE>, Piskìn mod Tyrkiet (CE:ECHR:2020:1215JUD00333991, § 206). Vedrørende anerkendelse af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>fastlagt i lovgivningen<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/> i chartres artikel 52, stk. 1, har Domstolen anlagt den samme fortolkning som Mennskerettighedsdomstolen, jf. generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>WebMindLicenses</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-419/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:606">EU:C:2015:606</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0134">134</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0143">143</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, sigter kravet om, at enhver begrænsning i udøvelsen af en grundlæggende rettighed skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>fastlagt i lovgivningen<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/>, ikke udelukkende til indgrebets oprindelse i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>lovgivningen<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/>, det indebærer også, at det retsgrundlag, som tillader et indgreb i den nævnte rettighed, selv <HT TYPE="ITALIC">klart</HT> og <HT TYPE="ITALIC">præcist</HT> skal fastsætte rækkevidden af indgrebet. Denne anden del, der vedrører lovgivningens kvalitet og således den pågældende foranstaltnings tilgængelighed og forudsigelighed, og som omfatter udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>fastlagt i lovgivningen<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i chartrets artikel 52, stk. 1, som i dets artikel 8, stk. 2, såvel<?PAGE NO="26"?> som i EMRK’s artikel 8, har ikke blot til formål at sikre overholdelsen af legalitetsprincippet og princippet om en passende beskyttelse mod eventuelle vilkårlige indgreb<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151217">17.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>WebMindLicenses</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-419/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:832">EU:C:2015:832</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, men indebærer også et krav om retssikkerhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal det anføres, for det første, at den forpligtelse, der påhviler det organ, der fører registret over reelle ejere, til at give offentligheden adgang til visse oplysninger om de reelle ejere, som det har indhentet og lagret, og offentlighedens mulighed for at få fri adgang til disse oplysninger, er baseret på artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849 og på bestemmelsen i national lovgivning til gennemførelse af denne norm.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>For det andet skal de pågældende direktiver, dvs. direktiv 2015/849 og direktiv 2018/843, såvel som den nationale lov til gennemførelse være offentliggjort i officielle tidender, der er tilgængelige for alle. Under disse omstændigheder kan kravene til gennemsigtigheden af retsgrundlaget for de pågældende begrænsninger anses for at være opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Kravet om en gennemsigtig behandling af personoplysninger er udtrykkeligt fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a), og den forelæggende ret har nævnt det i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra a), i sag C-601/20.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>For det tredje kan jeg konstatere, at artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 klart og præcist opstiller en liste over de indsamlede og lagrede oplysninger, som det organ, der fører registret, skal give offentligheden adgang til.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>Denne konstatering er dog foretaget med forbehold for den mulighed, som medlemsstaterne har for at stille supplerende oplysninger til rådighed for offentligheden i medfør af ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>mindst<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/> i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, og i medfør af denne bestemmelses tredje afsnit. Selv om det er korrekt, at offentlighedens adgang til supplerende oplysninger, som medlemsstaterne kan fastsætte i henhold til nævnte bestemmelses tredje afsnit, også skal være fastsat i national ret, skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og udelukkende skal have til formål at muliggøre identifikation af den reelle ejer, er det således ubestridt, at denne bestemmelse kan sammenlignes med et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>fritekstfelt<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. i denne retning udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0160">160</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der ud over de oplysninger, der er præcist oplistet i nævnte andet afsnit, skal omfatte en række supplerende oplysninger, der ikke er nøjagtigt fastsat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>Når de indgreb i de ved chartret fastsatte grundlæggende rettigheder udspringer af en EU-retsakt, påhviler det EU-lovgiver under overholdelse af de krav om klarhed og præcision, der er angivet i den retspraksis, som er nævnt i punkt 110 i dette forslag til afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Samt under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Om dette aspekt, jf. punkt 165 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, at fastlægge den nøjagtige rækkevidde af dette indgreb. Det følger heraf, at når det af denne lovgiver valgte instrument er et direktiv, kan det efter min opfattelse ikke overlades til medlemsstaterne, ved gennemførelse heraf i deres nationale retsordener, at træffe afgørelse om de væsentlige dele, der definerer indgrebets rækkevidde såsom – for så vidt angår de begrænsninger af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat ved chartrets artikel 7 og 8 – arten og omfanget af de personoplysninger, der behandles.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde har EU-lovgiver med vedtagelsen af direktiv 2015/849 og 2018/843 imidlertid selv foretaget en begrænsning af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8. De indgreb i nævnte rettigheder, som disse direktiver tillader, kan således ikke betragtes som en konsekvens af medlemsstaternes valg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. modsætningsvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191203">3.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Den Tjekkiske Republik mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-482/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1035">EU:C:2019:1035</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0135">135</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, til trods for den skønsbeføjelse, de har på tidspunktet for<?PAGE NO="27"?> gennemførelse i national ret, idet retsgrundlaget for disse indgreb er selve de to ovenstående direktiver. Under disse omstændigheder påhvilede det EU-lovgiver i overensstemmelse med den i punkt 110 i dette forslag til afgørelse omhandlede retspraksis og i overensstemmelse med de høje standarder for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der bl.a. er indeholdt i navnlig chartret, klart og præcist at identificere omfanget og arten af de personoplysninger, der er genstand for behandling. En sådan identifikation udgør nemlig en væsentlig operation, som skal gennemføres så klart og præcist som muligt i ethvert retsgrundlag, hvorved de grundlæggende rettigheder, der er fastsat ved chartrets artikel 7 og 8, begrænses<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>En sammenlignelig situation findes i Ligue des droits humains (C-817/19), og mit forslag til afgørelse i denne sag fremlægges inden længe.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Følgelig må det i den foreliggende sag konkluderes, at det retsgrundlag, der tillader indgrebene, nemlig direktiv 2015/849, selv på en klar og præcis måde fastsætter omfanget af begrænsningen af de berørte grundlæggende rettigheder til kun at gælde de oplysninger, som offentligheden har adgang til, som er opført på den liste, der er opstillet i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849. Derimod opfylder bestemmelsen i nævnte stykkes andet og tredje afsnit om, at medlemsstaterne har mulighed for at give offentligheden adgang til supplerende oplysninger, ikke denne betingelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at det kun er i forhold til listen over oplysninger i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, at de pågældende begrænsninger af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, er fastsat i lovgivningen i overensstemmelse med chartrets artikel 52.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Hvad angår de krav, der specifikt er opstillet i chartrets artikel 8, stk. 2, fremgår det i punkt 70 i dette forslag til afgørelse, at de navnlig er blevet udmøntet i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>Kravet om en lovlig behandling af personoplysninger, dvs. kravet om, at de pågældende personoplysninger bør behandles på grundlag af den registreredes samtykke eller et andet legitimt grundlag, der er fastlagt ved lov<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. 40. betragtning til databeskyttelsesforordningen.</P></NOTE>, er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Den forelæggende ret har gjort kravet om behandlingens lovlighed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a), gældende i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra a), der er forelagt i sag C-601/20.</P></NOTE>, og er blevet udmøntet i databeskyttelsesforordningens artikel 6, der indeholder en udtømmende og fuldstændig liste over de tilfælde, hvor behandling af personoplysninger kan anses for at være lovlig. En behandling af personoplysninger skal således for at kunne anses for at være lovlig være omfattet af et af de tilfælde, som er nævnt i artikel 6<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>I denne henseende er to betragtninger efter min opfattelse relevante.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>I første række må det konstateres, at behandling af personoplysninger, der foretages af det organ, der fører registret over reelle ejere, til gennemførelse af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, opfylder flere af de principper vedrørende grundlaget for behandling af oplysninger, der er opregnet i databeskyttelsesforordningens artikel 6<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. analogt vedrørende den myndighed, der har ansvaret for at føre selskabsregistret, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="28"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>Denne behandling opfylder således for det første princippet i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra c), vedrørende overholdelse af en retlig forpligtelse, når det pågældende organ er underlagt en forpligtelse til at foretage en sådan lovbestemt behandling, som det er anført i punkt 111 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Nævnte behandling opfylder for det andet det princip, der er opstillet i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e), vedrørende udførelse af en opgave i samfundets interesse, som organet har fået pålagt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Jf. i denne henseende også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, sidste punktum).</P></NOTE>. Ved at føre registret over reelle ejere og ved at udføre alle de opgaver, der er fastsat i artikel 30 i direktiv 2015/849 for så vidt angår dette register, deltager nævnte organ i opfyldelsen af det formål i samfundets interesse, der er opstillet i nævnte direktiv, nemlig bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jf. i denne henseende de nærmere detaljer i punkt 137 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Desuden fremgår det udtrykkeligt af artikel 43, stk. 1, i direktiv 2015/849, at behandling af personoplysninger på grundlag af dette direktiv med henblik på forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, betragtes som værende i samfundets interesse i henhold til databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>For det tredje opfylder nævnte behandling princippet i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra f), om, at behandlingen skal være nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse. Ved at tillade adgang til disse oplysninger gør nævnte organ det muligt for disse tredjemænd at bidrage til ovennævnte mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126.</NO.P><TXT>I anden række skal det påpeges, at det af Domstolens praksis fremgår, at hverken databeskyttelsesforordningens artikel 5 eller dens artikel 6 indeholder et generelt eller absolut forbud mod, at en offentlig myndighed eller et organ, der i henhold til loven fører et register som registret over reelle ejere, i henhold til national lovgivning har bemyndigelse, eller endog er forpligtet, til at formidle personoplysninger til offentligheden, når denne formidling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Jf. i denne retning udtrykkeligt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0103">103</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0104">104</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), vedrørende tredjemands adgang til et register indeholdende personoplysninger.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6 ikke som sådan er til hinder for, at der føres et register over personoplysninger, der er tilgængeligt for offentligheden, dvs. et ubegrænset og uspecificeret antal personer, uden kontrol eller begrundelse og uden, at den berørte person kan vide, hvem der har adgang til disse oplysninger. Spørgsmålet angår snarere en sådan tilgangs forholdsmæssighed i lyset af det formål i samfundets interesse, der forfølges, og henset til alvoren af indgrebet i de berørte personers grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0128"><NO.P>128.</NO.P><TXT>Det fremgår af det ovenstående, at den behandling, der følger af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, er lovlig i henhold til chartrets artikel 8, stk. 2, og databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 6.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="29"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Hvorvidt det væsentligste indhold af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, er respekteret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0129"><NO.P>129.</NO.P><TXT>Enhver begrænsning af udøvelsen af de grundlæggende rettigheder skal ikke blot hvile på et tilstrækkeligt præcist retsgrundlag, men også respektere disse rettigheders væsentligste indhold. Det krav, der er nævnt i chartrets artikel 52, stk. 1, om, at enhver begrænsning af de rettigheder og friheder, der er sikret ved chartret, skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold, indebærer, at når der foretages indgreb i disse rettigheder og friheder, kan dette ikke på nogen måde begrundes i et legitimt formål. Indgrebet anses derfor for at være i strid med chartret, uden at det er fornødent at undersøge, om det er egnet og nødvendigt for at gennemføre det forfulgte formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1145">EU:C:2019:1145</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0272">272</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0130"><NO.P>130.</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af såvel ordlyden af chartrets artikel 52, stk. 1, som af Domstolens praksis, at vurderingen af, om der er sket indgreb i den pågældende grundlæggende rets væsentligste indhold, skal ske inden og uafhængigt af vurderingen af den pågældende foranstaltnings proportionalitet, og at der dermed er tale om en test med sin egen autonomi<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>En mere tilbundsgående bedømmelse af spørgsmålet om overholdelse af det væsentligste indhold af rettighederne i chartrets artikel 7 og 8, findes i mit forslag til afgørelse Ligue des droits humains (C-817/19), der vil blive fremsat inden længe.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0131"><NO.P>131.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder giver begrænsningerne i den foreliggende sag i udøvelsen af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, der følger af behandlingen af de oplysninger, der er opført på listen i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849, efter min opfattelse ikke anledning til indgreb i disse rettigheders væsentligste indhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0132"><NO.P>132.</NO.P><TXT>Hvad angår retten til respekt for privatliv og familieliv, således som den fremgår af punkt 96-104 i dette forslag til afgørelse, gør de indgreb, der følger af den i det foregående punkt nævnte behandling, det ikke muligt at indhente præcise oplysninger om de berørte personer, og berører således ikke direkte og i omfattende grad deres privatlivs fred. Det følger heraf, at begrænsningerne af denne ret, der følger af ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der blev indført ved direktiv 2015/849, således ikke kan anses for at berøre det væsentligste indhold af den grundlæggende ret, der er sikret ved chartrets artikel 7<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Jf. i denne retning udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0150">150</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0133"><NO.P>133.</NO.P><TXT>Hvad angår retten til beskyttelse af personoplysninger, der er anerkendt i chartrets artikel 8, har Domstolen i sin praksis fastslået, at det væsentligste indhold af denne ret er sikret, når formålene med behandlingen er afgrænsede, og når der for behandlingen er fastsat regler, ved hvilke det tilsigtes at beskytte bl.a. sikkerheden, fortroligheden og integriteten med hensyn til oplysningerne og at beskytte disse mod ulovlig adgang og behandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Jf. i denne retning udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0150">150</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0134"><NO.P>134.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det først og fremmest påpeges, at de formål, der begrunder behandlingen af oplysninger vedrørende de reelle ejere af selskaber inden for rammerne af den ordning, der blev indført ved artikel 30 i direktiv 2015/849, er begrænsede. Behandlingen af disse oplysninger er udelukkende begrundet i de formål i samfundets interesse, der er anført i disse direktiver, og for så vidt angår offentlighedens adgang til disse oplysninger, de formål, der er nævnt i punkt 138 ff. nedenfor, og navnlig formålet om bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="30"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0135"><NO.P>135.</NO.P><TXT>Dernæst fremgår det af artikel 41 i direktiv 2015/849 samt 38. betragtning til direktiv 2018/843, at databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af den ordning for offentlighedens adgang til oplysninger om reelle ejere, der er blevet indført ved disse to direktiver. Som anført i punkt 65 og 72 i dette forslag til afgørelse, skal disse direktiver fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. I databeskyttelsesforordningen fastsættes der regler, som navnlig skal garantere sikkerheden, fortroligheden og integriteten af oplysninger, og beskytte disse oplysninger mod ulovlig adgang og behandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0136"><NO.P>136.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder skal begrænsningerne af retten til beskyttelse af personoplysninger, der er anerkendt i chartrets artikel 8, der følger af den ordning for offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der blev indført ved direktiv 2015/849, heller ikke anses for at berøre denne grundlæggende rettigheds væsentligste indhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0137"><NO.P>137.</NO.P><TXT>Hvad derimod angår de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>, der er nævnt i punkt 105-107 samt punkt 114-116 i dette forslag til afgørelse, er disse ikke præcist defineret, og det er derfor ikke muligt at afgøre, om de begrænsninger af de berørte grundlæggende rettigheder, der følger af ordningen for offentlighedens adgang til disse oplysninger, kan eller ikke kan berøre det væsentligste indhold af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">De formål i samfundets interesse, der forfølges med ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0138"><NO.P>138.</NO.P><TXT>Begrænsningerne af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, skal for at kunne være begrundede i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, opfylde formål i samfundets interesse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0139"><NO.P>139.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at der i 4. og 30.-38. betragtning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Disse betragtninger er gengivet i fodnote 21-24 og 27 og i præmis 161, 181, 184, 204 og 212 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> til direktiv 2018/843 på detaljeret vis redegøres for de begrundelser, der har foranlediget EU-lovgiver til at ændre ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, som den oprindeligt var fastsat i direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0140"><NO.P>140.</NO.P><TXT>Som allerede anført i punkt 50 og 60 i dette forslag til afgørelse fremgår det af disse betragtninger, at nævnte ordning indgår i hovedformålet med direktiv 2015/849, der fremgår af artikel 1, stk. 1, dvs. at forebygge anvendelse af Unionens finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. I denne forbindelse har de ændringer, der blev indført ved direktiv 2018/843, haft til formål at fremme en højere grad af gennemsigtighed for så vidt angår de reelle ejere og virksomhedernes kontrolstrukturer med det hovedformål at skabe et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at blive anvendt til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jf. 31. betragtning til direktiv 2018/843, særlig sidste punktum, der er gengivet i fodnote 23 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Under disse omstændigheder og for så vidt som direktiv 2018/843 ikke blot har til formål at påvise hvidvask af penge og foretage efterforskning på området, men også at <HT TYPE="ITALIC">forebygge</HT> det, skal forbedringen af gennemsigtigheden udgøre et kraftigt afskrækkende middel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Jf. fjerde betragtning in fine til direktiv 2018/843.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0141"><NO.P>141.</NO.P><TXT>I denne forbindelse nævner 30. betragtning til direktiv 2018/843 en række specifikke formål med ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab. En sådan adgang har således for det første til formål at give civilsamfundet, herunder pressen eller<?PAGE NO="31"?> civilsamfundsorganisationer, bedre mulighed for at kontrollere oplysninger. For det andet bidrager den til at bevare tilliden til integriteten i forretningstransaktioner og det finansielle system. For det tredje bidrager den til at bekæmpe misbrug af selskaber og andre juridiske enheder og juridiske arrangementer til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, både ved at være til hjælp for efterforskningen og via indvirkningen på ry og omdømme, idet enhver, der overvejer at indgå i transaktioner, kan få kendskab til de reelle ejere. For det fjerde fremmer den også rettidig og effektiv tilgængelighed af oplysninger for finansieringsinstitutter og myndigheder, herunder myndigheder i tredjelande, som er involveret i bekæmpelsen af sådanne lovovertrædelser. For det femte tilsigter den at bidrage til efterforskninger af hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0142"><NO.P>142.</NO.P><TXT>Den pågældende foranstaltnings grundlæggende materielle mål – dvs. den ændring af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, der følger af direktiv 2018/843, hvorved kravet om, at enhver person eller organisation skal godtgøre at have en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/> for at kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere, blev fjernet – er således at øge gennemsigtigheden med henblik på at bidrage til forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0143"><NO.P>143.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det for det første anføres, at det fremgår af Domstolens praksis, at forebyggelse af anvendelsen af Unionens finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme udgør et legitimt mål, som medlemsstaterne har tilsluttet sig på såvel internationalt plan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Dette formål indgår således i en udvikling på internationalt plan, der skal forbedre det økonomiske og finansielle miljøs globale gennemsigtighed. Jf. Kommissionens forslag med henblik på vedtagelse af direktiv 2018/843 (COM(2016) 450 final, s. 4). Jf. også fjerde betragtning til direktiv 2018/843.</P></NOTE> som på EU-plan, og som vil kunne begrunde en hindring for de rettigheder, der er beskyttet ved Unionens retsorden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130425">25.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Jyske Bank Gibraltar</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-212/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:270">EU:C:2013:270</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>Safe Interenvíos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-235/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:154">EU:C:2016:154</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0102">102</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Hvad angår <HT TYPE="ITALIC">bekæmpelse</HT> af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180531">31.5.2018</DATE>, <NAME.CASE>Zheng</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-190/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:357">EU:C:2018:357</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0144"><NO.P>144.</NO.P><TXT>For det andet hænger målet med den foranstaltning, der er nævnt i punkt 142 ovenfor, sammen med gennemsigtighedsprincippet, der, som det er blevet nævnt i punkt 38-48 i dette forslag til afgørelse, er af primærretlig karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0145"><NO.P>145.</NO.P><TXT>For det tredje har Domstolen i sin praksis anerkendt, at målet om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme hænger sammen med målet om beskyttelse af den offentlige orden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130425">25.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Jyske Bank Gibraltar</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-212/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:270">EU:C:2013:270</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>Safe Interenvíos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-235/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:154">EU:C:2016:154</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0102">102</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. På en måde, der er sammenhængende med denne retspraksis, må den pågældende foranstaltning anses for at forfølge målet om bekæmpelse af grov kriminalitet (hvidvask af penge) og forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed (terrorisme), mål, der i henhold til retspraksis kan begrunde endog omfattende indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0140">140</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210302">2.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Prokuratuur, (Betingelser for adgang til data vedrørende elektronisk kommunikation)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-746/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:152">EU:C:2021:152</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0149">149</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="32"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">d)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Overholdelse af proportionalitetsprincippet</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0146"><NO.P>146.</NO.P><TXT>Ifølge chartrets artikel 52, stk. 1, kan der kun indføres begrænsninger af udøvelsen af en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i chartret, hvis de respekterer proportionalitetsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0147"><NO.P>147.</NO.P><TXT>I denne henseende skal der henvises til, at proportionalitetsprincippet ifølge Domstolens faste praksis indebærer et krav om, at EU-institutionernes retsakter skal være egnede til at gennemføre de lovlige mål, som forfølges med den omhandlede lovgivning, og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og passende for gennemførelsen af disse mål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:238">EU:C:2014:238</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Foranstaltningens egnethed til at nå det mål, der forfølges</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0148"><NO.P>148.</NO.P><TXT>Indledningsvis er spørgsmålet, om den i punkt 142 ovenfor nævnte foranstaltning vil kunne realisere de mål, der forfølges, og som er nævnt i punkt 140-142 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0149"><NO.P>149.</NO.P><TXT>I denne henseende er det ubestridt, at en udvidet adgang til oplysninger om reelt ejerskab som den, der indføres med nævnte foranstaltning, vil kunne øge risikoen for, at selskaber og andre enheder og retlige konstruktioner misbruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og at en sådan adgang udgør et middel, der er egnet til at skabe omgivelser, der er mindre udsat for at blive anvendt til sådanne aktiviteter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0150"><NO.P>150.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at den udvidede adgang udgør et supplerende afskrækkende middel i forbindelse med en sådan adfærd, der er <HT TYPE="ITALIC">egnet</HT> til at bidrage til <HT TYPE="ITALIC">forebyggelse</HT> af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Dette fremhæves desuden i fjerde betragtning til direktiv 2018/843, der har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan kun være effektiv, hvis omgivelserne er ugunstige for kriminelle, der søger ly for deres finanser gennem uigennemsigtige strukturer.<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/></P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Indgrebenes strengt nødvendige karakter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0151"><NO.P>151.</NO.P><TXT>Det fremgår af Domstolens faste praksis, at beskyttelsen af den grundlæggende ret til respekt for privatlivet på EU-plan kræver, at undtagelserne til og begrænsningerne af beskyttelsen af personoplysninger holdes inden for det <HT TYPE="ITALIC">strengt nødvendige</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0088"><P>Jf. udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0140">140</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0130">130</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0152"><NO.P>152.</NO.P><TXT>Dette nødvendighedskrav er ikke opfyldt, når det omhandlede mål af almen interesse med rimelighed kan nås lige så godt på en anden måde, som er mindre indgribende i de berørte personers grundlæggende rettigheder, navnlig den ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, idet undtagelser fra og begrænsninger af princippet om beskyttelse af sådanne oplysninger skal holdes inden for det strengt nødvendige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0089"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0109">109</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0110">110</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Vyriausioji tarnybinės etikos komisija</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-184/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:991">EU:C:2021:991</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="33"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0153"><NO.P>153.</NO.P><TXT>Desuden kan et mål af almen interesse ikke forfølges uden hensyntagen til den omstændighed, at dette mål skal forenes med de grundlæggende rettigheder, der er berørt af foranstaltningen, ved at foretage en rimelig afvejning mellem målet af almen interesse og de pågældende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0090"><P>Jf. udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0140">140</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0130">130</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0154"><NO.P>154.</NO.P><TXT>Forholdsmæssigheden af en begrænsning af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, skal vurderes ved at bedømme alvoren af det indgreb, som en sådan begrænsning indebærer, og ved at kontrollere, at betydningen af det mål af almen interesse, der forfølges med denne begrænsning, står i forhold til denne alvor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0091"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181002">2.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Ministerio Fiscal</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-207/16</NO.CASE>, (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:788">EU:C:2018:788</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0131">131</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210302">2.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Prokuratuur, (Betingelser for adgang til data vedrørende elektronisk kommunikation)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-746/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:152">EU:C:2021:152</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0155"><NO.P>155.</NO.P><TXT>For at opfylde kravet om proportionalitet skal den lovgivning, der medfører indgrebet, fastsætte klare og præcise regler, der opstiller en række mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning skal angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstaltning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgrebet begrænses til det strengt nødvendige. Nødvendigheden af at råde over sådanne garantier er så meget desto større, når personoplysningerne er undergivet en automatiseret behandling, navnlig når der eksisterer en betydelig risiko for ulovlig adgang til disse oplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0092"><P>Jf. udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0141">141</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201006">6.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>La Quadrature du Net m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-511/18, C-512/18 og C-520/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:791">EU:C:2020:791</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0132">132</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0156"><NO.P>156.</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse principper, at de omhandlede indgrebs strengt nødvendige karakter skal undersøges.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">i)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Omfanget af de offentliggjorte oplysninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0157"><NO.P>157.</NO.P><TXT>Først og fremmest opstår spørgsmålet om de pågældende behandlingers strengt nødvendige karakter – med henblik på at nå de omhandlede mål af almen interesse – henset til de typer af oplysninger, der offentliggøres, og som offentligheden har adgang til. Blandt de forhold, som Domstolen tager hensyn til ved vurderingen af proportionaliteten af en foranstaltning, der indebærer indgreb i de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, er spørgsmålet, om de behandlede personoplysninger er tilstrækkelige, relevante og ikke omfatter mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0093"><P>Jf. navnlig i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl.,</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:238">EU:C:2014:238</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Vedrørende kravet om, at de kategorier af oplysninger, der er omfattet af en foranstaltning om adgang, skal være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt med henblik på det mål, der forfølges, jf. senest dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210302">2.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Prokuratuur (Betingelser for adgang til data vedrørende elektronisk kommunikation)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-746/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:152">EU:C:2021:152</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0158"><NO.P>158.</NO.P><TXT>Desuden skal betingelsen vedrørende behandlingens nødvendighed undersøges sammen med princippet om såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>dataminimering<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/> i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c), hvorefter personoplysningerne skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og til de formål, hvortil de senere behandles<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0094"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191211">11.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Asociaţia de Proprietari bloc M5A-ScaraA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-708/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1064">EU:C:2019:1064</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Vyriausioji tarnybinės etikos komisija</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-184/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:991">EU:C:2021:991</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den forelæggende ret har udtrykkeligt nævnt denne bestemmelse i databeskyttelsesforordningen i det tredje spørgsmål, litra c), i sag C-601/20.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="34"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0159"><NO.P>159.</NO.P><TXT>Som allerede anført har offentligheden kun adgang til en del af de personoplysninger, som selskaber og andre juridiske enheder indberetter til registret over reelle ejere i henhold til artikel 30, stk. 1 og 3, i direktiv 2015/849. Uanset de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/>, der er nævnt i punkt 105-107 samt punkt 114-116 i dette forslag til afgørelse, er der tale om de oplysninger, der er opført på listen i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, oplysninger, der er nævnt i punkt 57 i dette forslag til afgørelse. Andre oplysninger, der kan opbevares i dette register, og som er tilgængelige for de myndigheder, der bekæmper hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som f.eks. i Luxembourg det nationale id-nummer og den nøjagtige adresse, er ikke tilgængelige for offentligheden. Med undtagelse af de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/> identificeres de oplysninger, der behandles, på en klar og præcis måde, som det kræves i retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0095"><P>Jf. i denne retning bl.a. udtalelse 1/15 (PNR-aftalen mellem EU og Canada) af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170726">26.7.2017</DATE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:592">EU:C:2017:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0154">154</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0160"><NO.P>160.</NO.P><TXT>Ikke desto mindre kan der herske tvivl om, hvorvidt disse oplysninger kan anses for ikke at være for omfattende i forhold til de mål, der forfølges med den ordning for offentlighedens adgang, der blev indført ved direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0161"><NO.P>161.</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende påpeges, at det udtrykkeligt fremgår af 34. betragtning til direktiv 2018/843, at kravet om dataminimering skal overholdes, idet det heraf fremgår, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>[d]e datasæt, der skal gøres offentligt tilgængelige, bør være afgrænsede, klart og udtømmende definerede og af generel art, så den potentielle skade for de reelle ejere minimeres. De oplysninger, der gøres offentligt tilgængelige, bør samtidig ikke adskille sig markant fra de data, som i dag indsamles. Med henblik på at begrænse indgrebet i retten til respekt for privatlivet i almindelighed og til beskyttelse af personoplysninger i særdeleshed bør de pågældende oplysninger primært vedrøre status for de reelle ejere […] og bør udelukkende vedrøre det økonomiske aktivitetsområde, hvor de reelle ejere er aktive<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0162"><NO.P>162.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 96-98 i dette forslag til afgørelse svarer de oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, til to kategorier, der har til formål henholdsvis at identificere den reelle ejer og at påvise arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0163"><NO.P>163.</NO.P><TXT>Hvad angår den første kategori af oplysninger er jeg af den opfattelse, at angivelsen af navn, fødselsmåned og ‑år kan betragtes som de minimumsoplysninger, der er tilstrækkelige til at identificere den reelle ejer præcist. Hvad angår statsborgerskab<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0096"><P>34. betragtning til direktiv 2018/843. har ligeledes følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>Med hensyn til oplysninger om reelle ejere kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at oplysninger om statsborgerskab skal indgå i det centrale register, navnlig for reelle ejere, der ikke har statsborgerskab i den pågældende medlemsstat. Med henblik på at lette procedurerne, og eftersom langt størstedelen af de reelle ejere vil være statsborgere i den stat, som fører det centrale register, kan medlemsstaterne antage, at den reelle ejer er statsborger i den pågældende stat, medmindre andet er anført.<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/></P></NOTE> og bopælsland gør disse oplysninger det muligt dels at præcisere denne identifikation, dels at tydeliggøre, om investeringen eller deltagelsen er af lokal karakter eller ej, hvilket forekommer at være en relevant oplysning, der er nødvendig med henblik på at fastslå eventuelle risici for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0164"><NO.P>164.</NO.P><TXT>Hvad angår den anden kategori af oplysninger kan angivelsen af arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder efter min opfattelse betragtes som de minimumsoplysninger, der er tilstrækkelige til at påvise investeringens eller deltagelsens omfang, hvilket også er relevant for bedømmelsen af risikoen for misbrug af selskaber og andre juridiske enheder til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="35"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0165"><NO.P>165.</NO.P><TXT>Hvad angår ovennævnte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/>, som medlemsstaterne kan give offentligheden adgang til på grundlag af den skønsmargen, de har i henhold til artikel 30, stk. 5, andet og tredje afsnit, i direktiv 2015/849, synes de, først og fremmest, som nævnt i punkt 114-116 i dette forslag til afgørelse, ikke at kunne identificeres klart og præcist. De opfylder således ikke det krav om proportionalitet, der fremgår af den retspraksis, der er nævnt i punkt 155 i dette forslag til afgørelse. I øvrigt forekommer de heller ikke at være nødvendige med henblik på identificering af den reelle ejer. Den reelle ejer kan således identificeres i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet på grundlag af de oplysninger, der er opført på den i nævnte andet afsnit opstillede liste<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0097"><P>Det skal i denne henseende anføres, at den forelæggende ret i det tredje spørgsmål, litra c), i sag C-601/20 sætter spørgsmålstegn ved tilføjelsen i den luxembourgske lovgivning af den fuldstændige fødselsdato med angivelse af datoen samt den reelle ejers fødested på grundlag af den skønsmargen, som medlemsstaterne indrømmes ved nævnte artikel 30, stk. 5, tredje afsnit. Sovim har i sine bemærkninger også sået tvivl om nødvendigheden af, at disse oplysninger tilføjes.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">ii)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den personkreds, der har adgang til oplysninger om reelt ejerskab, og ordningen for adgang til disse oplysninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0166"><NO.P>166.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er dernæst, om offentlighedens, dvs. et ubegrænset og ubestemmeligt antal personer, mulighed for at få adgang til de pågældende oplysninger er strengt nødvendig med hensyn til at nå de fastsatte mål af almen interesse. Dette spørgsmål hænger sammen med spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen om adgang til disse oplysninger uden kontrol eller begrundelse er strengt nødvendig. Dette andet spørgsmål om betingelserne for tredjemands adgang følger direkte af ophævelsen ved direktiv 2018/843 af kravet om, at det for at få nævnte adgang skal godtgøres, at der foreligger en legitim interesse, som fandtes i den oprindelige udgave af artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849. Den forelæggende ret har fremført alle disse spørgsmål i det tredje spørgsmål, litra a), i sag C-601/20.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0167"><NO.P>167.</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet om et ubegrænset og ubestemmeligt antal personers adgang til de omhandlede oplysninger skal det anføres, at der er tale om en iboende konsekvens af, at man har valgt at indføre en ordning for offentlighedens adgang til et register. Alle offentlige registre er således potentielt tilgængelige for et ubegrænset og ubestemmeligt antal personer. I denne henseende fremgår det af punkt 126 og 127 i dette forslag til afgørelse, at EU-retten i henhold til retspraksis ikke som sådan er til hinder for, at der føres et register indeholdende personoplysninger, der er tilgængeligt for offentligheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0168"><NO.P>168.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 77 i dette forslag til afgørelse har det første spørgsmål i sag C-601/20 imidlertid ikke til formål at så tvivl om det valg, som EU-lovgiver har truffet om at oprette et register over reelle ejere, der er offentligt, dvs. tilgængeligt for tredjeparter og ikke blot for de offentlige myndigheder. Det pågældende spørgsmål vedrører udelukkende betingelserne for tredjeparters adgang til dette register, dvs. ophævelsen ved direktiv 2018/843 af kravet om, at det skal godtgøres, at der foreligger en legitim interesse, for at nævnte adgang kan opnås.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0169"><NO.P>169.</NO.P><TXT>Sovim har dog i sine bemærkninger sået tvivl om nødvendigheden af, at offentligheden har adgang, når det gælder bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Sovim har nærmere bestemt gjort gældende, at offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab hverken er hensigtsmæssig eller nødvendig i denne henseende, fordi det er de kompetente offentlige myndigheder, der har omfattende retsmidler og retlige redskaber til rådighed, der varetager denne bekæmpelse. Efter min opfattelse ser dette argument imidlertid bort fra den omstændighed, at ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, samtidig med at den supplerer myndighedernes opgaver med at <HT TYPE="ITALIC">påvise</HT> og <HT TYPE="ITALIC">bekæmpe</HT> nævnte<?PAGE NO="36"?> kriminelle aktiviteter, netop har til formål at <HT TYPE="ITALIC">forebygge</HT> sådanne aktiviteter. Som det fremgår af 30.-33. betragtning til direktiv 2018/843<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0098"><P>Jf. fodnote 22-25 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, og som det er blevet anført i punkt 140 ff. i dette forslag til afgørelse, er det forfølgelsen af dette mål om forebyggelse, som EU-lovgiver baserede sig på i forbindelse med reformen af 2018.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0170"><NO.P>170.</NO.P><TXT>Selv om det fastsatte mål i denne sammenhæng er at indføre et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at blive anvendt til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og selv om det valgte middel er styrkelsen af gennemsigtigheden vedrørende de reelle ejere med henblik på at sikre civilsamfundet en øget kontrol med oplysningerne, synes det imidlertid nødvendigt med dette formål for øje at oprette et offentligt register over reelle ejere, der er tilgængeligt for tredjeparter. Disse tredjeparter omfatter navnlig (men ikke udelukkende) pressen eller civilsamfundsorganisationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0099"><P>Jf. 30.-32. betragtning til direktiv 2018/843, der er gengivet i fodnote 22-24 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, dvs. dem, der kaldes de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>demokratiske hjælpetropper<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0100"><P>Jf. dette begreb i generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Vyriausioji tarnybinės etikos komisija</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-184/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:991">EU:C:2021:991</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, fodnote 49).</P></NOTE>, og som spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at sikre civilsamfundets kontrol med aktiviteter, der vil kunne berøre samfundets væsentlige interesser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0101"><P>Jf. i denne henseende punkt 48 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Et sådant mål ser ikke ud til at kunne nås på andre måder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0102"><P>Efter min opfattelse kan dette forebyggelsesmål ikke nås udelukkende af de kompetente offentlige myndigheder, der påviser og bekæmper de pågældende kriminelle aktiviteter. Jeg er således ikke enig i Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses henvisning i denne henseende til præmis 88 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030520">20.5.2003</DATE>, <NAME.CASE>Österreichischer Rundfunk m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-465/00, C-138/01 og C-139/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:294">EU:C:2003:294</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), som blev fremsat i retsmødet.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0171"><NO.P>171.</NO.P><TXT>I henhold til den i punkt 152 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis indebærer analysen af, om det pågældende indgreb er strengt nødvendigt, en undersøgelse af, om dette mål om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der realiseres gennem en styrkelse af gennemsigtigheden, ikke også kunne nås på en måde, der er mindre restriktiv med hensyn til de berørte personers rettigheder end at garantere alle medlemmer af offentligheden adgang uden hverken kontrol eller begrundelse. Det skal nærmere bestemt kontrolleres, om dette mål kan nås ved at begrænse adgangen til oplysninger om de reelle ejere, som det var tilfældet inden reformen af 2018, til udelukkende at gælde personer, der kan godtgøre, at de har en legitim interesse i at få adgang til disse oplysninger. Der er tale om det andet spørgsmål nævnt i punkt 165 i dette forslag til afgørelse vedrørende betingelserne for adgang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0172"><NO.P>172.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at det fremgår af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0103"><P>Dok. SWD(2016) 223 final af <DATE ISO="20160705">5.7.2016</DATE>, jf. navnlig s. 99-104.</P></NOTE> – som ledsager det forslag til direktiv, der førte til vedtagelsen af direktiv 2018/843<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0104"><P>Dok. COM(2016) 450 final af <DATE ISO="20160705">5.7.2016</DATE>.</P></NOTE> – at anvendelsen af kriteriet om en legitim interesse, som den oprindelige udgave af direktiv 2015/849 overlod det til medlemsstaternes nationale ret at fastsætte, havde givet anledning til for strenge begrænsninger af muligheden for at få adgang til registret over reelle ejere og en manglende ensartethed af betingelserne for adgang til dette register i Unionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0173"><NO.P>173.</NO.P><TXT>Medlemsstaterne havde nærmere bestemt fremhævet problemerne med at definere begrebet legitim interesse og med at bestemme de personkategorier og kategorier af organisationer, der burde kunne have godtgjort en legitim interesse, for så vidt angår forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Som Kommissionen har fremført i retsmødet, havde disse problemer med at definere nævnte begreb haft den konsekvens, at adgangen til oplysningerne i registret i nogle tilfælde var blevet begrænset for meget.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="37"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0174"><NO.P>174.</NO.P><TXT>Anvendelsen af kriteriet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/>, havde ligeledes gjort adgangen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>inden for Unionen<QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/> til registret kompliceret og langsom, dvs. adgangen for forpligtede enheder fra andre medlemsstater og finansielle efterretningsenheder fra andre lande. For at få adgang til en medlemsstats register bør en finansiel efterretningsenhed fra et andet land anmode enheden i den pågældende medlemsstat om adgang, hvilket vil kunne gøre proceduren langt mere byrdefuld og langsom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0175"><NO.P>175.</NO.P><TXT>Denne konsekvensanalyse afslørede, at den fuldstændige åbning af registret ved at fjerne betingelsen om, at der på forhånd skal godtgøres en legitim interesse for at få adgang hertil, derimod ville have gjort adgangen mere enkel, hurtigere, mindre kompleks og mere sammenhængende på EU-plan.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0176"><NO.P>176.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse viser disse betragtninger, at såfremt den pågældende foranstaltning, med henblik på at nå det forebyggelsesmål, der er nævnt i punkt 140-142 og 170 i dette forslag til afgørelse, har til formål at nå frem til den størst mulige gennemsigtighed af de pågældende oplysninger og nedbringelse af de hindringer for adgang til disse oplysninger, der vil kunne hindre en effektiv og hurtig adgang hertil, til et minimum både for offentligheden og for alle andre personer eller organisationer, der har interesse i at få adgang hertil, er det nødvendigt at opgive betingelsen om, at der på forhånd skal godtgøres en legitim interesse i nævnte adgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0105"><P>En anden mulighed, der ikke ser ud til at have været overvejet (eller dette fremgår i det mindste ikke af de tilgængelige dokumenter), kunne have været i EU-retten at definere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>legitim interesse<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/>, som ville kunne begrunde adgang til registret. Bortset fra vanskelighederne med at definere dette begreb og den risiko, der stadig findes for, at de myndigheder og organer, der er ansvarlige for registret, fortolker eller anvender det samme begreb forskelligt i de forskellige medlemsstater, står det imidlertid klart, at enhver godtgørelse af enhver form for interesse i at få adgang til registret udgør en hindring for denne adgang og dermed kan gøre adgangen til oplysninger langsommere og mindre effektiv.</P></NOTE>. Mens adgangen til oplysninger om de reelle ejere generelt er en nøglefaktor i opsporingen af de kriminelle<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0106"><P>Som det fremgår af 25. betragtning til direktiv 2018/843, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>[n]øjagtige og opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/>.</P></NOTE>, kan det kun ved at fjerne ovennævnte krav sikres, at der ikke findes nogen hindringer for adgangen til disse oplysninger, og at den højst mulige grad af gennemsigtighed er nået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0177"><NO.P>177.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at med henblik på at nå nævnte mål om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme via en styrkelse af gennemsigtigheden i forhold til de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, forekommer en fjernelse af kravet om, at der skal godtgøres en legitim interesse, strengt nødvendigt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0178"><NO.P>178.</NO.P><TXT>Tilsvarende overvejelser gælder efter min opfattelse i forbindelse med et andet element i den ordning for offentlig adgang, der blev indført ved direktiv 2015/849, nemlig den omstændighed – der blev fremhævet af den forelæggende ret i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra a), første led, og litra e), andet led, i sag C-601/20 – at oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelige, uden at den berørte person ved, hvem der har haft adgang til dennes personoplysninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0179"><NO.P>179.</NO.P><TXT>Som Kommissionen med føje har anført, kan underretning af den reelle ejer om adgangen til oplysninger om denne, så meget desto mere, hvis denne kommunikation sker automatisk, potentielt have en afskrækkende virkning på adgangen til disse oplysninger, hvilket kan skade målet om forebyggelse via øget gennemsigtighed. Som det blev fremført i retsmødet, er det således ikke udelukket, at personer, der forsøger at få adgang til disse oplysninger med det formål at efterforske kriminel adfærd, f.eks. journalister, i visse tilfælde kan blive udsat for repressalier. Desuden vil en bestemmelse om en sådan underretning af den berørte person også kunne bringe<?PAGE NO="38"?> eventuelle efterforskningsaktiviteter i fare, fordi den berørte person advares. Det følger heraf, at dette element i ordningen for offentlig adgang forekommer nødvendigt for at nå det forebyggelsesmål, der er fastsat i punkt 140-142 og 170 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0180"><NO.P>180.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det endnu en gang påpeges, at det af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c), fremgår, at bestemmelserne om de oplysninger, der skal gives, når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, ikke finder anvendelse, navnlig når <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>indsamling eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i EU-ret […], som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/>. Denne bestemmelse finder netop anvendelse, når EU-retten fastsætter en ordning for offentlig adgang til et register indeholdende visse oplysninger af personlig karakter, forudsat at denne ordning overholder proportionalitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0107"><P>Henvisningen til denne bestemmelse svarer efter min opfattelse til de argumenter, som Sovim har fremsat i sine bemærkninger vedrørende uforeneligheden af den omhandlede ordning for offentlig adgang med de krav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, der er et resultat af den gennemsigtighedsforpligtelse, der er fastsat i samme forordnings artikel 5, stk. 1.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0181"><NO.P>181.</NO.P><TXT>Herefter skal det fremhæves, som det fremgår af artikel 30, stk. 5a, i direktiv 2015/849, at medlemsstaterne kan vælge at stille oplysningerne i registrene over reelle ejere til rådighed på betingelse af onlineregistrering. Det fremgår af 36. betragtning til direktiv 2018/843, at denne registrering kan indføres <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>med henblik på at identificere enhver person, der anmoder om oplysninger fra registret<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/>. Som det vil blive drøftet mere indgående i punkt 204-208, kan en efterfølgende videregivelse af denne identitet vise sig at være nødvendig for at gøre det muligt for den berørte person, dvs. den reelle ejer, at indbringe et eventuelt misbrug af oplysninger om vedkommende for retten.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">iii)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den undtagelsesordning, der er fastsat i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0182"><NO.P>182.</NO.P><TXT>Som allerede anført i punkt 76 i dette forslag til afgørelse kan den forholdsmæssige karakter af de begrænsninger af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, der følger af ordningen for offentlig adgang til de oplysninger, der findes i det register over reelle ejere, der er omhandlet i artikel 30, stk. 5, i direktiv 2015/849, kun vurderes under hensyntagen til de undtagelser fra denne adgang, der blev indført ved samme artikels stk. 9. Den forelæggende ret har rejst spørgsmålet om gyldigheden af disse undtagelser i lyset af nævnte grundlæggende rettigheder i det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0183"><NO.P>183.</NO.P><TXT>Følgende fremgår af nævnte artikel 30, stk. 9: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>I ekstraordinære situationer, som fastsættes i national ret, hvor den adgang, der er omhandlet i stk. 5, første afsnit, litra b) og c), ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig, kan medlemsstaterne i det enkelte tilfælde indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af oplysningerne om det reelle ejerskab.<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0184"><NO.P>184.</NO.P><TXT>Det fremgår af 36. betragtning til direktiv 2018/843, at disse undtagelser er indført <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>med henblik på en velafbalanceret og forholdsmæssig tilgang og for at garantere retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0108"><P>Jf. fodnote 29 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="39"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0185"><NO.P>185.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at bestemmelsen i samme artikel 30, stk. 9, med ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>bør det være muligt<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/> ser ud til at indrømme medlemsstaterne en skønsmargen. Det ser ud til, at medlemsstaterne med disse ord gives en simpel mulighed for at indføre undtagelser med hensyn til offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0186"><NO.P>186.</NO.P><TXT>Det skal dog påpeges, at det fremgår af fast retspraksis, at når medlemsstaternes gennemførelse af et direktiv under alle omstændigheder er omfattet af den situation, som er omhandlet i chartrets artikel 51, og hvor medlemsstaterne gennemfører EU-retten, skal det niveau for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, som er fastsat i chartret, nås ved en sådan gennemførelse, uanset den skønsmargen, som medlemsstaterne har ved denne gennemførelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0109"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Pelham m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-476/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:624">EU:C:2019:624</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Spiegel Online</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:625">EU:C:2019:625</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210415">15.4.2021</DATE>, <NAME.CASE>Federazione nazionale delle imprese elettrotecniche ed elettroniche (Anie) m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-798/18 og C-799/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:280">EU:C:2021:280</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0187"><NO.P>187.</NO.P><TXT>Domstolen har heraf udledt, at det påhviler medlemsstaterne at påse, at de ved gennemførelsen af et direktiv, og navnlig undtagelserne eller begrænsningerne heri, lægger en fortolkning af disse direktiver til grund, som gør det muligt at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0110"><P>Jf. hvad angår de undtagelser og indskrænkninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af <DATE ISO="20010522">22.5.2001</DATE> om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="167" PAGE.FIRST="10" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 167, s. 10</REF.DOC.OJ>), dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Spiegel Online</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:625">EU:C:2019:625</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0188"><NO.P>188.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at myndighederne og domstolene i medlemsstaterne ved gennemførelsen af disse direktiver desuden ikke blot skal fortolke deres nationale ret på en måde, der er forenelig med dette direktiv, men også sikre, at de ikke lægger en fortolkning heraf til grund, som kommer i konflikt med nævnte grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige EU-retlige principper, såsom proportionalitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0111"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Spiegel Online</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:625">EU:C:2019:625</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140327">27.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>UPC Telekabel Wien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-314/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:192">EU:C:2014:192</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0189"><NO.P>189.</NO.P><TXT>Disse principper, der fremgår af retspraksis, finder i endnu højere grad anvendelse i den foreliggende sag, når der er tale om at fastsætte undtagelser fra adgangen til oplysninger om de reelle ejere. Selv om denne adgang har stor betydning i forbindelse med forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og hænger sammen med gennemsigtighedsprincippet, der, som allerede anført i punkt 38-48 i dette forslag til afgørelse er stadfæstet i den primære ret, er det dog ikke omfattet af de grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0190"><NO.P>190.</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at medlemsstaterne i en situation som den i den foreliggende sag omhandlede, ved gennemførelsen af ordningen for offentlighedens adgang til oplysningerne i registret over reelle ejere, der er omhandlet i direktiv 2015/849, ikke kan afholde sig fra at sikre beskyttelsen af de reelle ejeres rettigheder i henhold til chartret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0191"><NO.P>191.</NO.P><TXT>I forbindelse med gennemførelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 2015/849 er medlemsstaterne således, uanset den skønsmargen, som direktivet indrømmer dem, forpligtede til at sikre beskyttelsen af nævnte grundlæggende rettigheder mod enhver uforholdsmæssig tilsidesættelse. Denne beskyttelse er således ikke udelukkende begrænset til de uforholdsmæssige risici i de syv risikohypoteser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, men omfatter <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> de reelle ejeres <HT TYPE="ITALIC">grundlæggende rettigheder</HT>. I overensstemmelse med chartret må medlemsstaterne følgelig anses for ikke blot at have mulighed for at indrømme undtagelser, men <HT TYPE="ITALIC">skal</HT> indrømme undtagelser, der begrænser offentlighedens adgang til oplysninger om en reel ejer i tilfælde af en uforholdsmæssig tilsidesættelse af dennes grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="40"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0192"><NO.P>192.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, sammenholdt med chartret og navnlig artikel 51, stk. 1, heri, skal fortolkes således, at medlemsstaterne ikke blot har mulighed for at indrømme undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, der findes i de nationale registre over reelle ejere, men er forpligtede til at fastsætte bestemmelser herom og indrømme undtagelser, når denne adgang i ekstraordinære situationer udsætter den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for, at dennes rettigheder i henhold til chartret tilsidesættes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0193"><NO.P>193.</NO.P><TXT>Fortolket på denne måde findes der efter min opfattelse intet, der berører gyldigheden af bestemmelserne i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">iv)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Eksistensen af tilstrækkelige garantier mod risikoen for misbrug</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0194"><NO.P>194.</NO.P><TXT>Endelig opstår der en lang række spørgsmål vedrørende tilstedeværelsen af tilstrækkelige garantier i den omhandlede lovgivning, der medfører indgreb, som gør det muligt at beskytte de berørte personer, dvs. de reelle ejere, mod risikoen for misbrug. Disse krav, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet, følger af den i punkt 155 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis såvel som af de forskellige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, som den forelæggende ret har henvist til i sit tredje spørgsmål i sag C-601/20.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="7"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Princippet om formålsbegrænsning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0195"><NO.P>195.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er således i første række, som den forelæggende ret har fremhævet i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra b), overholdelsen af princippet om formålsbegrænsning, der udtrykkeligt er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0112"><P>Det samme spørgsmål er ligeledes forelagt i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 2, i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra e), tredje led, i samme sag.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0196"><NO.P>196.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er således, om det er foreneligt med proportionalitetsprincippet, sammenholdt med den nævnte bestemmelse, at oplysningerne om de reelle ejere er tilgængelige for offentligheden uden at den dataansvarlige, dvs. den myndighed eller det organ, der fører registret, kan garantere, at nævnte oplysninger udelukkende anvendes til det formål, som de oprindeligt blev indsamlet til, det vil hovedsageligt sige bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0113"><P>I det tredje spørgsmål, litra b), i sag C-601/20 har den forelæggende ret også fremhævet, at offentligheden ikke er det ansvarlige organ for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Jeg henviser i denne henseende til mine betragtninger i punkt 169 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0197"><NO.P>197.</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af retspraksis, at enhver behandling af personoplysninger både skal foregå i overensstemmelse med de principper for behandling af oplysninger, der er opregnet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, og overholde et af de principper om behandlingens lovlighed, som er opstillet i nævnte forordnings artikel 6<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0114"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210622">22.6.2021</DATE>, <NAME.CASE>Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:504">EU:C:2021:504</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0096">96</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. også analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som allerede anført i punkt 119 i dette forslag til afgørelse konkretiserer disse to bestemmelser kravene i chartrets artikel 8, stk. 2.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="41"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0198"><NO.P>198.</NO.P><TXT>Når forskellige personer indgår i behandlingen af visse oplysninger, undersøger Domstolen i sin praksis de specifikke operationer med hensyn til behandling af oplysninger med det formål at identificere den eller de relevante registeransvarlige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0115"><P>Jf. i denne henseende punkt 44 i generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse SS (Behandling af personoplysninger i forbindelse med skatte- og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>afgiftsformål)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori der henvises til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Fashion ID</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:629">EU:C:2019:629</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, særlig præmis 72-74).</P></NOTE>. Domstolen fastslog, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>registeransvarlig<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/> i sådanne situationer ikke nødvendigvis henviser til et enkelt organ, og at det kan vedrøre flere aktører, som deltager i denne behandling, og derfor er de alle undergivet de bestemmelser om databeskyttelse, der finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0116"><P>Jf. generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse SS (Behandling af personoplysninger i forbindelse med skatte- og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>afgiftsformål)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori der henvises til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Fashion ID</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:629">EU:C:2019:629</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, særlig præmis 72-74). Jf. i denne henseende også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180710">10.7.2018</DATE>, <NAME.CASE>Jehovan todistajat</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-25/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:551">EU:C:2018:551</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0199"><NO.P>199.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er registrets tilrådighedsstillelse af oplysningerne for offentligheden og offentlighedens adgang til disse oplysninger to sider af samme sag. Ved i medfør af forpligtelsen i artikel 30, stk. 5, litra c), i direktiv 2015/849, at offentliggøre oplysninger om de reelle ejere, giver registret medlemmer af offentligheden mulighed for frit at få adgang til disse oplysninger. Som det fremgår af betragtningerne i punkt 142 og 171-177 i dette forslag til afgørelse, blev bestemmelsen om denne frie adgang af EU-lovgiver anset for at være nødvendig med henblik på at bidrage til forebyggelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme via en øget gennemsigtighed med hensyn til de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0200"><NO.P>200.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 89 i dette forslag til afgørelse, kan medlemmet af offentligheden sandsynligvis også først betragtes som dataansvarlig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2, når denne får adgang til oplysningerne i registret og ved efterfølgende behandlinger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0117"><P>Jf. i denne retning og analogt generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse SS (Behandling af personoplysninger i forbindelse med skatte- og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>afgiftsformål)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0201"><NO.P>201.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at et medlem af offentligheden, når denne udfører enhver fremtidig databehandling, i medfør af det krav, der er omhandlet i punkt 197 i dette forslag til afgørelse, også er forpligtet til at overholde principperne vedrørende oplysningernes kvalitet, som er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5, og forankre sin(e) behandlingsaktivitet(er) i en af de situationer, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0118"><P>Jf. i denne retning og analogt generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse SS (Behandling af personoplysninger i forbindelse med skatte- og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>afgiftsformål)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0202"><NO.P>202.</NO.P><TXT>I denne forbindelse fremgår det for det første af Domstolens praksis for så vidt angår den omstændighed, som den forelæggende ret har gjort gældende, at den registeransvarlige ikke i denne forbindelse vil være i stand til at garantere, at de pågældende oplysninger anvendes til det formål, som de oprindelig blev indsamlet til, idet en fysisk eller juridisk person ikke anses for at være ansvarlig for <HT TYPE="ITALIC">operationer, der indtræder før eller efter</HT> rækken af behandlinger, og vedrørende hvilke den pågældende hverken fastlægger formål eller hjælpemidler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0119"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Fashion ID</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:629">EU:C:2019:629</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>særlig præmis 72-74. Jf. ligeledes generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:690">EU:C:2021:690</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0203"><NO.P>203.</NO.P><TXT>For det andet fremgår det af det krav, der er nævnt i punkt 197 i dette forslag til afgørelse, at enhver senere anvendelse af oplysningerne, der ikke er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, der foretages af et medlem af offentligheden, ikke vil være lovlig. Den kan således være genstand for foranstaltninger, der har til formål at sætte en stopper for behandlingen, herunder anmodninger om at få fjernet links stilet til den ansvarlige for søgemaskinen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="42"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0204"><NO.P>204.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det påpeges, at det fremgår af 38. betragtning til direktiv 2018/843, at medlemsstaterne med henblik på at forhindre misbrug af oplysningerne i registrene og med henblik på at skabe ligevægt i forhold til reelle ejeres rettigheder desuden kan finde det hensigtsmæssigt at overveje at stille oplysningerne vedrørende den anmodende person sammen med oplysninger om retsgrundlaget for vedkommendes anmodning til rådighed for den reelle ejer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0205"><NO.P>205.</NO.P><TXT>En sådan mulighed forudsætter dog, at det organ eller den myndighed, der fører registret over reelle ejere, som i den foreliggende sag LBR, har kendskab til identiteten på de personer, der får adgang til oplysningerne i registret, hvilket forudsætter et krav om registrering, navnlig online, for at kunne få adgang til nævnte oplysninger, hvilket udelukkende er nævnt som en mulighed i artikel 30, stk. 5a, i direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0206"><NO.P>206.</NO.P><TXT>Selv om jeg i punkt 99 og 104 i dette forslag til afgørelse har anført, at de pågældende oplysninger i den foreliggende sag ikke ser ud til at være særlig følsømme, og at de potentielle skadelige virkninger for de personer, der berøres af de pågældende indgreb, kan anses for at være beskedne, står det ikke desto mindre fast, at risikoen for en mulig ulovlig brug eller misbrug af disse oplysninger ikke kan udelukkes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0207"><NO.P>207.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det med henblik på at sikre, at de berørte personer, dvs. de reelle ejere, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte dem mod risici for misbrug, efter min opfattelse er nødvendigt, at de organisationer eller myndigheder, der fører registrene over reelle ejere i medlemsstaterne, kan få kendskab til identiteten på de medlemmer af offentligheden, der får adgang til disse registre, og, når dette viser sig nødvendigt for at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, kan stille oplysninger om disse personer til rådighed for den reelle ejer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0208"><NO.P>208.</NO.P><TXT>Således kræver en fortolkning af direktiv 2015/849, der er i overensstemmelse de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, efter min opfattelse, at muligheden i artikel 30, stk. 5a, i direktiv 2015/849 for, at tilrådighedsstillelsen af de oplysninger, der findes i de nationale registre over reelle ejere, gøres betinget af en onlineregistrering, betragtes som en forpligtelse for medlemsstaterne til at garantere, at de organisationer eller myndigheder, der fører registrene over reelle ejere, har kendskab til identiteten på de personer, der får adgang til registret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0120"><P>Denne besvarelse overflødiggør efter min opfattelse en besvarelse af det tredje præjuicielle spørgsmål, litra e), første led, i sag C-601/20.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="7"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Oplysningernes integritet og fortrolighed</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0209"><NO.P>209.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er i anden række, som den forelæggende ret har fremhævet i forbindelse med det tredje spørgsmål, litra d), i sag C-601/20, overholdelsen af princippet om oplysningernes integritet og fortrolighed, således som fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0210"><NO.P>210.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er således, om den ubegrænsede og betingelsesløse adgang er forenelig med kravet om proportionalitet, uden at det går ud over fortroligheden af de reelle ejeres personoplysninger, der findes i det register, der er oprettet i henhold til artikel 30 i direktiv 2015/849, sammenholdt med de krav, der følger af nævnte bestemmelse i<?PAGE NO="43"?> databeskyttelsesforordningen, der kræver, at oplysninger behandles på en måde, der giver tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling, hvorved disse oplysningers fortrolighed og integritet sikres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0211"><NO.P>211.</NO.P><TXT>Princippet om integritet og fortrolighed omfatter det såkaldte datasikkerhedsprincip, der navnlig kræver, at der gennemføres passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger med henblik på at forebygge de skadelige virkninger for den berørte person. Dette princip hænger sammen med og suppleres af databeskyttelsesforordningens artikel 24 og 32, der indeholder bestemmelser om henholdsvis den dataansvarliges ansvar og behandlingssikkerhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0212"><NO.P>212.</NO.P><TXT>Hvad specifikt angår oplysningernes integritet skal det påpeges, at det fremgår af 38. betragtning til direktiv 2018/843, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>kun personoplysninger, som er ajourførte og vedrører de reelle ejere, gøres tilgængelige<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/>. Det følger heraf, at kun korrekte oplysninger som f.eks. oplysninger, som det berørte selskab eller andre berørte juridiske enheder fremsender til registret, er tilgængelige og offentliggøres. I overensstemmelse med bemærkningerne i punkt 202 i dette forslag til afgørelse kan den dataansvarlige ikke i en sag som den foreliggende anses for at være ansvarlig for eventuelle ændringer eller håndteringer, der foregår i forbindelse med senere databehandlinger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0213"><NO.P>213.</NO.P><TXT>Det påhviler imidlertid medlemsstaterne at sikre, at det organ eller den myndighed, der fører registret over reelle ejere, indfører tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at forhindre enhver uautoriseret behandling af oplysningerne i registret. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve in concreto, om dette er tilfældet i den foreliggende sag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0121"><P>Det skal i denne henseende påpeges, at Sovim i sine bemærkninger har bekræftet, at der findes nyere eksempler på artikler offentliggjort i pressen, der har påvist sikkerhedsbrist som følge af LBR’s manglende indførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Disse mangler har angiveligt muliggjort uautoriseret behandling af oplysninger i registret over reelle ejere i Luxembourg. Især registrets database har været genstand for en genfinding, der har muliggjort søgninger i denne database ikke blot på grundlag af selskabets navn, men også på grundlag af de reelle ejeres navne.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">v)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">En rimelig afvejning mellem samfundets interesse og de berørte grundlæggende rettigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0214"><NO.P>214.</NO.P><TXT>Der skal efter min opfattelse, under hensyntagen til alle de elementer, der er blevet analyseret i dette forslag til afgørelse, foretages en rimelig afvejning mellem samfundets interesse, der forfølges med ordningen om offentlighedens adgang til registret over reelle ejere, der blev oprettet ved direktiv 2015/849, og de berørte grundlæggende rettigheder, dvs. de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0215"><NO.P>215.</NO.P><TXT>Det er først og fremmest blevet anført i punkt 110-118 i dette forslag til afgørelse, at det kun er i forhold til den i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 opstillede liste over oplysninger, at begrænsningerne i udøvelsen af de rettigheder, der følger af denne ordning, skal være fastlagt i lovgivningen i overensstemmelse med chartrets artikel 52. Det følger heraf, at denne afvejning udelukkende vedrører disse oplysninger og ikke de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/>, der er nævnt i punkt 105-107, 114-116, 159 og 165 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0216"><NO.P>216.</NO.P><TXT>Dernæst sikrer nævnte ordning for offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere, som anført i forbindelse med analysen af indgrebene, særlig i punkt 91-94, en meget vidtgående adgang til disse oplysninger, uden at det er nødvendigt at godtgøre nogen form for interesse i at<?PAGE NO="44"?> få adgang hertil. Sammen med bestemmelserne om automatisk adgang, som f.eks. i Luxembourg fri adgang via internettet, kan denne ordning give anledning til en storstilet udbredelse af de pågældende oplysninger om de reelle ejere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0217"><NO.P>217.</NO.P><TXT>Denne ordning fører dog efter min opfattelse ikke til et uforholdsmæssigt vidtgående indgreb i de berørte personers grundlæggende rettigheder, og navnlig deres ret til respekt for privatliv samt deres ret til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0218"><NO.P>218.</NO.P><TXT>I første række muliggør denne ordning således, som det fremgår af punkt 95-102 i dette forslag til afgørelse, uanset nævnte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0118" REF.END="QE0118"/>supplerende oplysninger<QUOT.END REF.START="QS0118" CODE="00AB" ID="QE0118"/>, kun offentlig adgang til et begrænset antal personoplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0122"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om denne ordning kan medføre en storstilet udbredelse af disse oplysninger på grund af den begrænsede rækkevidde af de personoplysninger, der er omfattet af indgrebene, og deres ikke særlig følsomme karakter, er de potentielt skadelige virkninger for de personer, der omfattet af indgrebene, beskedne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0219"><NO.P>219.</NO.P><TXT>I anden række vedrører den ordning for offentlig adgang, der blev indført ved direktiv 2015/849, således som det fremgår af punkt 91 i dette forslag til afgørelse, ikke et ubegrænset og udifferentieret antal personer, idet der kræves en forbindelse mellem disse personer, dvs. de reelle ejere, og formålet med behandlingen, dvs. forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0220"><NO.P>220.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at Domstolen allerede har fastslået, at det forekommer berettiget, at fysiske personer, der vælger at deltage i samhandelen gennem selskaber eller andre juridiske enheder, er forpligtede til at gøre oplysninger om deres identitet og de opgaver, som de udfører inden for selskabet, eller deres interesser heri offentligt tilgængelige, på grund af forfølgelsen af formål i samfundets interesse, der på sin vis hænger sammen med dette valg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0123"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0221"><NO.P>221.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 79 i dette forslag til afgørelse er de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, imidlertid ikke absolutte rettigheder; de skal derimod ses i sammenhæng med deres funktion i samfundet. I denne forbindelse forekommer det efter min opfattelse berettiget, at personer, der vælger at deltage i samhandelen gennem selskaber eller andre juridiske enheder, pålægges mindre begrænsninger af disse rettigheder med henblik på at forebygge grov kriminalitet som f.eks. hvidvask af penge, eller aktivitet, som berører den offentlige sikkerhed og den offentlige orden som f.eks. finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0222"><NO.P>222.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det tilføjes, at ordningen for offentlig adgang til oplysninger om de reelle ejere ganske vist vedrører alle disse reelle ejere generelt, uden at det er nødvendigt, at de personer, hvis oplysninger offentliggøres, selv indirekte befinder sig i en situation, der kan give anledning til mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Ordningen finder dermed anvendelse selv på personer, for hvis vedkommende der ikke findes noget som helst indicium for, at deres adfærd kan have – selv en indirekte eller fjern – forbindelse til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0124"><P>Sovim har i sine bemærkninger fremhævet denne omstændighed med en henvisning ved analogi til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:238">EU:C:2014:238</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>; jf. navnlig præmis 58).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="45"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0223"><NO.P>223.</NO.P><TXT>I tredje række fastsætter ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab, ud over, at den ikke medfører alvorlige indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, imidlertid i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, dog en undtagelsesordning for offentlighedens adgang til nævnte oplysninger, som er omtalt i punkt 182 og ff. i dette forslag til afgørelse. Denne undtagelsesordning er udtrykkeligt blevet indført med henblik på en velafbalanceret og forholdsmæssig tilgang og for at garantere retten til respekt for de grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0125"><P>Jf. 36. betragtning til direktiv 2018/843, der er gengivet i fodnote 29 i forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Den indgår fuldt ud i den balance, som EU-lovgiver sikrer mellem de omhandlede rettigheder, og udgør et vigtigt element i ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der begrænser enhver alvorlig skade og beskytter de pågældende mod eventuelle overtrædelser af deres grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0126"><P>Dette element adskiller i væsentlig grad den foreliggende sag fra den situation, som Domstolen tog stilling til i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:238">EU:C:2014:238</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0224"><NO.P>224.</NO.P><TXT>Tilgangen i direktiv 2015/849 til forholdet i artikel 30, stk. 5 og 9, mellem på den ene side offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab og på den anden side undtagelsesordningen er i øvrigt i overensstemmelse med Domstolens praksis. Det fremgår således af denne retspraksis, at der i forbindelse med den afvejning, der skal foretages mellem den samfundsmæssige interesse og de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, henset til betydningen af det mål af almen interesse, der forfølges med begrænsningen af disse rettigheder set i lyset af indgrebets begrænsede alvor, i princippet gives forrang til behovet for at forebygge grov kriminalitet og mulighederne for angreb mod den offentlige sikkerhed, men det kan dog ikke udelukkes, at der kan findes specifikke situationer, i hvilke der foreligger vægtige legitime grunde, der vedrører den berørte persons særlige situation, der undtagelsesvis berettiger, at adgangen til personoplysninger om vedkommende, der er indført i registret, begrænses<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0127"><P>Jf. i denne retning og analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0225"><NO.P>225.</NO.P><TXT>I fjerde række bestemmer direktiv 2015/849, desuden, at databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne ordning. Denne behandling er således underlagt regler, der skal sikre beskyttelse af de pågældende oplysninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0128"><P>Også dette element adskiller i væsentlig grad den foreliggende sag fra den situation, som Domstolen behandlede i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digital Rights Ireland m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-293/12 og C-594/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:238">EU:C:2014:238</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0226"><NO.P>226.</NO.P><TXT>I denne forbindelse er medlemsstaterne med henblik på at begrænse indgrebenes omfang og navnlig risiciene, skønt begrænsede, for økonomisk profilering af den berørte person, der blev drøftet i punkt 102 i dette forslag til afgørelse, inden for rammerne af den skønsmargen, de indrømmes ved direktiv 2015/849, forpligtede til at gennemføre bestemmelserne om adgang til de pågældende oplysninger, særlig bestemmelserne om søgning i den database, der udgør registret, med henblik på at minimere indgrebene i de reelle ejeres grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0227"><NO.P>227.</NO.P><TXT>Endelig skal tilrådighedsstillelse af oplysningerne i de nationale registre over reelle ejere med henblik på at sikre, at de berørte personer, dvs. de reelle ejere, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte dem mod risici for misbrug, således som det fremgår af betragtningerne i punkt 207 og 208 i dette forslag til afgørelse, gøres betinget af en registrering, navnlig online, således at de nationale organisationer eller myndigheder, der fører registrene over reelle ejere i medlemsstaterne, kan få kendskab til identiteten på de medlemmer af offentligheden, der får adgang til registret, og, når dette viser sig nødvendigt for at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, kan stille oplysninger om disse personer til rådighed for den reelle ejer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="46"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0228"><NO.P>228.</NO.P><TXT>Fortolket således bør bestemmelserne i artikel 30, stk. 5, første afsnit, og artikel 30, stk. 5a og 9, i direktiv 2015/849, hvorved ordningen for offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab blev indført, ikke anses for ugyldige i lyset af retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0229"><NO.P>229.</NO.P><TXT>Det fremgår derimod af mine betragtninger i punkt 105-107, 114- 116, 159 og 165, i dette forslag til afgørelse, at artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 efter min opfattelse skal erklæres for delvist ugyldigt, og at denne bestemmelses tredje afsnit skal erklæres ugyldigt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Konklusion om gyldigheden af ordningen for offentlig adgang, der blev indført ved direktiv 2015/849</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0230"><NO.P>230.</NO.P><TXT>Det følger af alle de ovenstående betragtninger, at det første spørgsmål og det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20 efter min opfattelse skal besvares således:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Artikel 30, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2015/849 er ugyldig, for så vidt som det heri fastsættes, at ethvert medlem af offentligheden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0119" REF.END="QE0119"/>mindst<QUOT.END REF.START="QS0119" CODE="00AB" ID="QE0119"/> skal have adgang til de deri anførte oplysninger, hvilket indebærer, at ethvert medlem af offentligheden har mulighed for at få adgang til andre oplysninger om de reelle ejere end dem, der er anført i dette stykke.</P></ITEM><ITEM><P>Artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2015/849, er ugyldig.</P></ITEM><ITEM><P>Artikel 30, stk. 5a, i direktiv 2015/849, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at det påhviler medlemsstaterne at sikre, at de nationale organer eller myndigheder, der fører registrene over reelle ejere, skal have kendskab til identiteten på de personer, der får adgang til registret.</P></ITEM><ITEM><P>Artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, sammenholdt med chartret og navnlig artikel 51, stk. 1, heri, fortolket således, at medlemsstaterne ikke blot har mulighed for at fastsætte undtagelser til offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske personer, der er opført i de nationale registre over reelle ejere, men er forpligtede til at fastsætte bestemmelser herom og indrømme dem, når denne adgang i ekstraordinære situationer udsætter den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for, at dennes rettigheder i henhold til chartret tilsidesættes, er gyldig.</P></ITEM><ITEM><P>Behandlingen af det første spørgsmål og det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20 har intet frembragt, der vil kunne rejse tvivl om gyldigheden af artikel 30, stk. 5 og 9, i direktiv 2015/849.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">C.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det tredje spørgsmål i sag C-601/20 om fortolkning af databeskyttelsesforordningen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0231"><NO.P>231.</NO.P><TXT>I forbindelse med det tredje spørgsmål i sag C-601/20 har den forelæggende ret forelagt seks delspørgsmål, som nærmere bestemt går ud på at efterprøve foreneligheden af den ordning for offentlig adgang til oplysninger om de reelle ejere, der blev indført ved direktiv 2015/849, med flere bestemmelser i databeskyttelsesforordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0232"><NO.P>232.</NO.P><TXT>I denne henseende har jeg i punkt 63-72 i dette forslag til afgørelse først og fremmest redegjort for grundene til, at databeskyttelsesforordningen som sådan efter min opfattelse ikke kan udgøre et lovlighedsparameter i forbindelse med vurdering af gyldigheden af disse direktivers bestemmelser. Jeg har ligeledes præciseret, at disse direktiver imidlertid skal fortolkes i<?PAGE NO="47"?> overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens bestemmelser, i øvrigt i overensstemmelse med det, der udtrykkeligt fremgår af artikel 41, stk. 1, i direktiv 2015/843, som ændret ved direktiv 2019/2177.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0233"><NO.P>233.</NO.P><TXT>I lyset af de betragtninger, som jeg har fremsat i forbindelse med bedømmelsen af gyldigheden af nævnte ordning for adgang til oplysninger om de reelle ejere i punkt 74-229 i dette forslag til afgørelse, er det efter min opfattelse ufornødent at besvare det tredje spørgsmål, litra a)-e), i sag C-601/20. Enhver form for tvivl, som den forelæggende ret har givet udtryk for i forbindelse med disse delspørgsmål i forhold til de forskellige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, er blevet besvaret i nævnte bedømmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0234"><NO.P>234.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det blot står tilbage at undersøge det tredje spørgsmål, litra f). Med dette delspørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvordan forholdet er mellem ordningen for offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere og databeskyttelsesforordningens artikel 44-50, der fastsætter strenge bestemmelser for overførsel af personoplysninger til et tredjeland, navnlig som følge af den omstændighed, at de oplysninger om en reel ejer, der findes i et register over reelle ejere, under alle omstændigheder er tilgængelige for alle medlemmer af offentligheden, uden at der skal gøres en legitim interesse gældende, og uden begrænsninger med hensyn til, hvor denne offentlighed befinder sig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0235"><NO.P>235.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det fremhæves, at databeskyttelsesforordningens kapitel V, der omfatter artikel 44-55, fastsætter bestemmelser om overførsel af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0236"><NO.P>236.</NO.P><TXT>I denne forbindelse fastsætter databeskyttelsesforordningens artikel 49, som Kommissionen og den finske regering har anført, bestemmelser om en række undtagelser i forbindelse med særlige situationer, hvor videreoverførsel eller flere overførsler af personoplysninger til et tredjeland kan finde sted, hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 45, stk. 3, eller passende garantier i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0237"><NO.P>237.</NO.P><TXT>Særlig databeskyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1, litra g), fastsætter specifikt bestemmelser om overførsel fra et register, der ifølge EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er beregnet til at informere offentligheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0238"><NO.P>238.</NO.P><TXT>Det fremgår af denne bestemmelse og af samme artikels stk. 2, sammenholdt med 111. betragtning til databeskyttelsesforordningen, at denne undtagelse finder anvendelse, for det første når overførslen finder sted fra et register, der ifølge EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er beregnet til at informere offentligheden (og er åbent for den brede offentlighed eller enhver person, der kan godtgøre en legitim interesse), for det andet kan overførslen kun finde sted i det omfang de ved EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt, og for det tredje kan overførslen ikke omfatte alle personoplysningerne eller alle kategorier af oplysninger i registeret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0239"><NO.P>239.</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende anføres, således som Kommissionen med føje har gjort, at databeskyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1, litra g), og artikel 49, stk. 2, specifikt finder anvendelse på enhver overførsel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0120" REF.END="QE0120"/>fra<QUOT.END REF.START="QS0120" CODE="00AB" ID="QE0120"/> et offentligt register. Den omstændighed, at et register er offentligt tilgængeligt, udgør imidlertid ikke i sig selv en overførsel.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="48"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0240"><NO.P>240.</NO.P><TXT>Det fremgår af de ovenstående betragtninger, at det tredje spørgsmål, litra f), i sag C-601/20 skal besvares med, at bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens kapitel V skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for et register, hvortil offentligheden har delvis adgang, uden at der skal gøres en legitim interesse gældende, og uden begrænsninger med hensyn til, hvor denne offentlighed befinder sig. Den overførsel, der finder sted fra dette register, kan kun finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 49, stk. 1, litra g), såfremt de betingelser for adgang til registrene, der er fastlagt i lovgivningen, er opfyldt, og såfremt denne konsultation ikke omfatter hele registret.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">D.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Fortolkning af artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 [det første, det andet og det tredje spørgsmål i sag C-37/20 og det andet spørgsmål, litra a), i sag C-601/20]</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0241"><NO.P>241.</NO.P><TXT>I forbindelse med de præjudicielle spørgsmål i sag C-37/20 samt det andet spørgsmål, litra a), i sag C-601/20 har den forelæggende ret anmodet Domstolen om en fortolkning af artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, hvorved der indføres en undtagelsesordning for offentlighedens adgang til oplysningerne i registrene over reelle ejere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0242"><NO.P>242.</NO.P><TXT>Jeg har allerede undersøgt denne ordning og denne bestemmelse i punkt 182-193 i dette forslag til afgørelse. Den forelæggende rets specifikke spørgsmål bør imidlertid bedømmes på grundlag af de i disse punkter fremsatte betragtninger.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0121" REF.END="QE0121"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0121" CODE="00AB" ID="QE0121"/> (det første spørgsmål i sag C-37/20)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0243"><NO.P>243.</NO.P><TXT>Det første spørgsmål i sag C-37/20 vedrører begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0122" REF.END="QE0122"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0122" CODE="00AB" ID="QE0122"/> som omhandlet i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849. Dette spørgsmål består af to dele.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0244"><NO.P>244.</NO.P><TXT>Med den første del ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at en medlemsstat i national ret udelukkende kan definere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0123" REF.END="QE0123"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0123" CODE="00AB" ID="QE0123"/> i denne bestemmelse som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0124" REF.END="QE0124"/>uforholdsmæssig stor risiko, risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0124" CODE="00AB" ID="QE0124"/>, begreber, der i henhold til ordlyden af nævnte bestemmelse under alle omstændigheder allerede udgør en betingelse for anvendelse af muligheden for at begrænse offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab. Med den anden del ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilke beføjelser og hvilke kriterier den skal anvende ved bestemmelse af indholdet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0125" REF.END="QE0125"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0125" CODE="00AB" ID="QE0125"/>, såfremt den nationale ret med henblik på gennemførelse af bestemmelsen udelukkende har defineret dette begreb med en henvisning til de situationer, der allerede udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0245"><NO.P>245.</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende først og fremmest anføres, at den udtrykkelige henvisning til national ret i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, med hensyn til en definition af ekstraordinære situationer, der begrunder fastsættelsen af undtagelser, der begrænser offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, viser EU-lovgivers hensigt om at give medlemsstaterne en skønsmargen med hensyn til påvisning af ekstraordinære situationer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0246"><NO.P>246.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 186 ff. i dette forslag til afgørelse fremgår det imidlertid af fast retspraksis, at uanset den skønsmargen, som medlemsstaterne har i forbindelse med gennemførelsen af et direktiv i national ret, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder mod enhver uforholdsmæssig tilsidesættelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="49"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0247"><NO.P>247.</NO.P><TXT>Det følger også af nævnte punkter, at artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, sammenholdt med chartrets artikel 51, stk. 1, skal fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtede til at indrømme undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre juridiske enheder, der findes i de nationale registre over reelle ejere, når denne adgang i ekstraordinære situationer udsætter den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for en tilsidesættelse af dennes grundlæggende rettigheder, således som fastsat i chartret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0248"><NO.P>248.</NO.P><TXT>Den beskyttelsesforpligtelse, der påhviler medlemsstaterne, er således ikke udelukkende begrænset til de uforholdsmæssige risici, der er omhandlet i de syv risikohypoteser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, stk. 9, men medfører også risici for en uforholdsmæssig tilsidesættelse af alle de reelle ejeres grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0249"><NO.P>249.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder er jeg af den opfattelse, at artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at det påhviler medlemsstaterne i deres nationale ret at fastlægge de situationer, der udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0126" REF.END="QE0126"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0126" CODE="00AB" ID="QE0126"/> i henhold til denne bestemmelse. Eftersom denne bestemmelse ikke indeholder nogen supplerende forskrifter om, hvordan medlemsstaterne skal definere dette begreb, er der intet til hinder for, at en medlemsstat udelukkende fastsætter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0127" REF.END="QE0127"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0127" CODE="00AB" ID="QE0127"/> med henvisning til de hypoteser, der allerede fremgik af nævnte bestemmelse, således som Storhertugdømmet Luxembourg har gjort det, dog forudsat, at gennemførelsen af dette direktiv i national ret gør det muligt at beskytte de reelle ejere mod uforholdsmæssige tilsidesættelser af deres grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0250"><NO.P>250.</NO.P><TXT>Som anført i punkt 188 i dette forslag til afgørelse er den nationale retsinstans forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med direktiv 2015/849, men den er ligeledes forpligtet til at sikre, at den ikke baserer sig på en fortolkning af dette direktiv, der er i strid med de grundlæggende rettigheder. Det følger heraf, at den nationale retsinstans skal basere sig på en fortolkning af de bestemmelser i direktivet, der åbner mulighed for undtagelser, der – samtidig med, at den respekterer deres ordlyd og bevarer deres effektive virkning – er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved chartret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0129"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Spiegel Online</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:625">EU:C:2019:625</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0251"><NO.P>251.</NO.P><TXT>Som Kommissionen med føje har bekræftet, kan den nationale ret med henblik herpå udelukkende være foranlediget til selv rent konkret at skulle bestemme arten og rækkevidden af de ekstraordinære situationer, der tillader undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, når det er nødvendigt for at beskytte de reelle ejeres grundlæggende rettigheder fuldt ud.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0252"><NO.P>252.</NO.P><TXT>Hvad angår denne bestemmelse, som den nationale retsinstans eventuelt skal foretage med henblik på en fortolkning af direktiv 2015/849, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartret, skal det for det første anføres, at nævnte bestemmelse skal tage hensyn til den omstændighed, at den detaljerede evaluering af omstændighedernes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0128" REF.END="QE0128"/>ekstraordinære<QUOT.END REF.START="QS0128" CODE="00AB" ID="QE0128"/> karakter skal foretages fra sag til sag, således som det fremgår af selve ordlyden af nævnte direktivs artikel 30, stk. 9.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0253"><NO.P>253.</NO.P><TXT>For det andet skal retten i forbindelse med denne bestemmelse tage hensyn til den omstændighed, at når artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 fastsætter undtagelser fra en almindelig regel, dvs. reglen om offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, skal den ifølge Domstolens faste praksis i princippet fortolkes strengt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0130"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Spiegel Online</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:625">EU:C:2019:625</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-360/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:17">EU:C:2013:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="50"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0254"><NO.P>254.</NO.P><TXT>For det tredje skal den nationale ret ved nævnte bestemmelse tage hensyn til den omstændighed, at anvendelsen af ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0129" REF.END="QE0129"/>ekstraordinær<QUOT.END REF.START="QS0129" CODE="00AB" ID="QE0129"/> indikerer, at de omstændigheder, der kan begrunde en undtagelse, skal ligge ud over det almindelige og give anledning til en uforholdsmæssig risiko for tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0131"><P>Med hensyn til kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0130" REF.END="QE0130"/>uforholdsmæssighed<QUOT.END REF.START="QS0130" CODE="00AB" ID="QE0130"/>, jf. også besvarelsen i dette forslag til afgørelse af det tredje spørgsmål i sag C-37/20.</P></NOTE>. I denne henseende udgør henvisningen til den udtrykkelige angivelse i den pågældende bestemmelse af risici vedrørende retten til livet, retten til respekt for menneskets integritet og retten til personlig sikkerhed, der er beskyttet ved chartrets artikel 2, 3 og 6, et referencegrundlag for bestemmelsen af den meget alvorlige tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der kan begrunde en undtagelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0131" REF.END="QE0131"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0131" CODE="00AB" ID="QE0131"/> (det andet spørgsmål i sag C-37/20)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0255"><NO.P>255.</NO.P><TXT>Det andet præjudicielle spørgsmål i sag C-37/20 vedrører begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0132" REF.END="QE0132"/>risiko<QUOT.END REF.START="QS0132" CODE="00AB" ID="QE0132"/> omhandlet i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849. Det består af tre dele.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0256"><NO.P>256.</NO.P><TXT>Med den første del af dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at eksistensen af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0133" REF.END="QE0133"/>uforholdsmæssig stor risiko<QUOT.END REF.START="QS0133" CODE="00AB" ID="QE0133"/> udgør en selvstændig begrundelse for en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, eller om kravet om, at risikoen skal være uforholdsmæssig, tværtimod udgør en betingelse, der finder anvendelse på de specifikke risici, der er nævnt i denne bestemmelse, nemlig risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0257"><NO.P>257.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål er begrundet i den omstændighed, som den forelæggende ret har anført, at der findes en formuleringsmæssig forskel mellem sprogversionerne af artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, og en forskel i visse sprogversioner mellem affattelsen af denne bestemmelse og affattelsen af 36. betragtning til direktiv 2018/843, der forklarer og begrunder den ændrede version af direktiv 2015/849<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0132"><P>I nogle sprogversioner, herunder den franske, den spanske og den engelske version, vedrører den ændrede artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 den situation, hvor adgangen til oplysninger udsætter den reelle ejer for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0134" REF.END="QE0134"/>risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0134" CODE="00AB" ID="QE0134"/>, mens 36. betragtning til direktiv 2018/843 henviser til en situation, hvor denne adgang ville udsætte den reelle ejer for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0135" REF.END="QE0135"/>en uforholdsmæssigt stor risiko <HT TYPE="ITALIC">for</HT> svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering<QUOT.END REF.START="QS0135" CODE="00AB" ID="QE0135"/>. I disse forskellige sprogversioner er bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med tanken om, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0136" REF.END="QE0136"/>uforholdsmæssigt store risiko<QUOT.END REF.START="QS0136" CODE="00AB" ID="QE0136"/> udgør en selvstændig risikohypotese i forhold til de syv andre nævnte risikotyper, mens det derimod ser ud til at fremgå af affattelsen af nævnte betragtning, at kravet om uforholdsmæssighed snarere udgør en betingelse for, at disse syv risikotyper kan begrunde en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab (Kommissionen har i sine bemærkninger bekræftet, at den tjekkiske, den danske, den kroatiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske og den svenske sprogversion også tilhører denne gruppe af sprogversioner). I de øvrige sprogversioner, herunder den tyske og den italienske, findes denne divergens ikke (Kommissionen har i sine bemærkninger bekræftet, at den græske, den ungarske og den slovakiske sprogversion også tilhører denne gruppe af sprogversioner).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0258"><NO.P>258.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis kan den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, imidlertid ikke alene tjene som grundlag for bestemmelsens fortolkning eller i denne henseende tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. EU-bestemmelserne skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. Den omhandlede bestemmelse skal i tilfælde af forskel mellem to sprogvarianter af en tekst i EU-retten fortolkes ud fra konteksten og formålet med det regelsæt, hvori den udgør et element<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0133"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200123">23.1.2020</DATE>, <NAME.CASE>Bundesagentur für Arbeit</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-29/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:36">EU:C:2020:36</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="51"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0259"><NO.P>259.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, fremgår det af betragtningerne i punkt 185-192 i dette forslag til afgørelse, at det ikke udelukkende er forekomsten af en uforholdsmæssig risiko i de syv risikohypoteser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, der kan begrunde en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, men enhver uforholdsmæssig risiko i ekstraordinære situationer for en tilsidesættelse af den reelle ejers grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0260"><NO.P>260.</NO.P><TXT>Hvad angår nærmere bestemt vurderingen af, om der foreligger en sådan uforholdsmæssig risiko for tilsidesættelse af den reelle ejers grundlæggende rettigheder, skal den foretages fra sag til sag. Denne vurdering skal omfatte en detaljeret evaluering af de ekstraordinære situationer, og den skal baseres på en analyse af alle de relevante elementer i den konkrete sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0261"><NO.P>261.</NO.P><TXT>Med den anden del af det andet spørgsmål i sag C-37/20 ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at eksistensen eller den uforholdsmæssige karakter af den risiko, der betinger begrænsningen af adgangen til oplysninger om de reelle ejere, alene skal bestemmes under hensyntagen til det forhold, der består mellem den reelle ejer og den juridiske enhed, i forhold til hvilken den reelle ejer konkret har anmodet om en begrænsning af adgangen til oplysninger, eller således, at den indebærer, at der ligeledes skal tages hensyn til de forhold, som den pågældende reelle ejer har til andre juridiske enheder. I sidstnævnte tilfælde ønsker den forelæggende ret oplyst, om der udelukkende skal tages hensyn til, om den pågældende optræder som reel ejer, eller om der skal tages hensyn til enhver form for forbindelse til andre juridiske enheder. I sidstnævnte tilfælde ønsker den oplyst, om arten af denne forbindelse har betydning for vurderingen af risikoens eksistens og omfang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0262"><NO.P>262.</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse påpeges, at teksten i direktiv 2015/849 ikke indeholder nogen præciseringer angående disse spørgsmål. Som anført i punkt 260 i dette forslag til afgørelse skal vurderingen af, om der findes en uforholdsmæssig stor risiko for tilsidesættelse af den reelle ejers grundlæggende rettigheder, foretages fra sag til sag, idet de ekstraordinære situationer evalueres, og idet der sikres en passende beskyttelse af den reelle ejer mod uforholdsmæssige tilsidesættelser af dennes grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0263"><NO.P>263.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder kan det ikke udelukkes, at det i visse tilfælde er nødvendigt for at sikre en sådan passende beskyttelse, at der tages hensyn ikke blot til forholdet mellem den reelle ejer og den juridiske enhed, der er genstand for den specifikke anmodning om en undtagelse, men også til de forhold, som den pågældende reelle ejer har til andre juridiske enheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0264"><NO.P>264.</NO.P><TXT>I denne henseende er jeg dog for det første enig i Kommissionens holdning om, at når der er tale om at bedømme de risici, som en person løber i sin egenskab af reel ejer af en eller flere juridiske enheder, skal de pågældende forhold være knyttet til vedkommendes egenskab af reel ejer af disse enheder, således at ingen andre forhold i princippet kan tages i betragtning ved denne vurdering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0265"><NO.P>265.</NO.P><TXT>For det andet påhviler det ejeren eller den enhed, der anmoder om en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysningerne, at godtgøre, at de forhold, som den reelle ejer har til andre juridiske enheder end dem, der er omfattet af anmodningen om en undtagelse, udgør et relevant element for vurdering af den uforholdsmæssigt store risiko for en tilsidesættelse af vedkommendes grundlæggende rettigheder, og at disse forhold begrunder eller underbygger forekomsten af en sådan uforholdsmæssigt stor risiko eller dens uforholdsmæssige karakter. En<?PAGE NO="52"?> sådan fordeling af bevisbyrden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0134"><P>Med hensyn til kravene til bevisbyrde, jf. ligeledes besvarelsen i dette forslag til afgørelse af det andet spørgsmål, litra a), der er forelagt i sag C-601/20.</P></NOTE>, der pålægger ansøgeren at godtgøre, at der forefindes sådanne forhold, og at de er relevante for indrømmelsen af undtagelsen, er vigtig for at undgå, at medlemsstaternes kompetente myndigheder, som den østrigske regering har anført, bliver pålagt en forpligtelse til af egen drift at foretage undersøgelser af et urimeligt stort omfang med henblik på at kunne udelukke, at der findes uforholdsmæssigt store risici for tilsidesættelse af de reelle ejeres grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0266"><NO.P>266.</NO.P><TXT>Med den tredje del af det andet spørgsmål i sag C-37/20 ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at en undtagelse fra adgangen til oplysninger om den reelle ejer kan indrømmes, når tredjemand ad andre oplysningskanaler nemt kan tilgå disse oplysninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0267"><NO.P>267.</NO.P><TXT>Med hensyn til dette punkt er jeg ligesom Kommissionen og den østrigske regering af den opfattelse, at når direktiv 2015/849, som allerede anført i punkt 260 og 262 i dette forslag til afgørelse, pålægger medlemsstaterne at sikre, at undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om den reelle ejer indrømmes på grundlag af en indgående evaluering af omstændighedernes ekstraordinære karakter og med henvisning til de risici, der følger af offentliggørelsen af disse oplysninger, skal dette direktivs artikel 30, stk. 9, fortolkes således, at bestemmelsen implicit udelukker muligheden for, at en sådan undtagelse indrømmes, når tredjemand ad andre oplysningskanaler nemt kan tilgå disse oplysninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Krav om beviser for en uforholdsmæssig stor risiko [det andet spørgsmål, litra a), i sag C-601/20]</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0268"><NO.P>268.</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål, litra a), i sag C-601/20 ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om det er et krav, at der fremlægges beviser for en uforholdsmæssig stor risiko og ekstraordinære omstændigheder, som begrundelse for en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0269"><NO.P>269.</NO.P><TXT>Hvad angår for det første <HT TYPE="ITALIC">bevisbyrden</HT> er det ubestridt, at denne påhviler den reelle ejer. Det er denne, der skal fremlægge bevis over for den myndighed eller det organ, der fører registret, for, at betingelserne for en undtagelse fra bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 30, stk. 9, er opfyldt. I denne henseende kan hverken den nævnte myndighed eller det nævnte organ være forpligtede til at gennemføre egentlige undersøgelser, der potentielt kunne have en generel rækkevidde, med henblik på at afgøre, om der findes ekstraordinære omstændigheder eller en uforholdsmæssig stor risiko. Den pågældende myndighed eller det pågældende organ skal basere sig på de oplysninger, som den reelle ejer fremsætter til støtte for sin ansøgning om anvendelse af undtagelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0270"><NO.P>270.</NO.P><TXT>Hvad angår for det andet bevisniveauet er jeg af den opfattelse, at den reelle ejer skal godtgøre eksistensen af en uforholdsmæssig stor risiko for, at dennes grundlæggende rettigheder tilsidesættes, og for, at der sandsynligvis foreligger ekstraordinære omstændigheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="53"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0271"><NO.P>271.</NO.P><TXT>I denne henseende er forekomsten af en lille eller hypotetisk risiko for en tilsidesættelse ikke tilstrækkelig. Opfattelsen af den uforholdsmæssige risiko kan ikke være subjektiv, men skal baseres på objektive, konkrete, reelle og aktuelle elementer. Med henblik herpå skal den reelle ejer fremlægge konkrete, præcise og væsentlige oplysninger om truslerne om tilsidesættelse af dennes grundlæggende rettigheder og om de ekstraordinære omstændigheder.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0137" REF.END="QE0137"/>uforholdsmæssighed<QUOT.END REF.START="QS0137" CODE="00AB" ID="QE0137"/> (det tredje spørgsmål i sag C-37/20)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0272"><NO.P>272.</NO.P><TXT>I forbindelse med det tredje spørgsmål i sag C-37/20 nærer den forelæggende ret tvivl om kriteriet om, at en risiko, der kan begrunde en begrænsning af adgangen til oplysninger, som fastsat i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/843, skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0138" REF.END="QE0138"/>uforholdsmæssig<QUOT.END REF.START="QS0138" CODE="00AB" ID="QE0138"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0273"><NO.P>273.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, hvilke forskellige interesser der skal tages hensyn til i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en uforholdsmæssig risiko for den reelle ejer, som i henhold til artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 begrunder en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om denne. Den er af den opfattelse, at dette kriterium generelt kræver en afvejning af to lige beskyttelsesværdige interesser, og ønsker derfor oplyst, hvilke modstridende interesser der skal indgå i forbindelse med dens anvendelse. Efter dens opfattelse er dels det mål om gennemsigtighed, der forfølges med direktiv 2015/849, dels beskyttelsen af den reelle ejers fysiske, moralske og økonomiske integritet, der ligger til grund for ønsket om at forebygge en generel risiko og/eller de specifikke risici, der er nævnt i dette direktivs artikel 30, stk. 9, modstridende. I 36. betragtning til direktiv 2018/843 nævnes imidlertid også retten til respekt for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0274"><NO.P>274.</NO.P><TXT>Det er i denne henseende blevet fremført i punkt 138 ff. i dette forslag til afgørelse, at målet om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme gennem en styrkelse af gennemsigtigheden i forhold til de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder udgør det primære mål med den ordning for offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere, der blev indført med de ændringer, der blev indført med direktiv 2018/843. Dette mål er dog ikke direkte omfattet af de grundlæggende rettigheder. Det er ligeledes blevet påpeget, at undtagelserne fra princippet om offentlighedens adgang til disse oplysninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, der som sådan fortolkes strengt, har til formål at finde en retfærdig balance mellem dette mål, der, som anført i punkt 38-48, 144 og 189 i dette forslag til afgørelse, hænger sammen med kravene om fastlæggelse af den primære rets rækkevidde og respekten for de reelle ejeres grundlæggende rettigheder, som det i øvrigt udtrykkeligt fremgår af 34. betragtning til direktiv 2018/843. Som det fremgår af de principper i retspraksis, der er nævnt i punkt 188 og 250 i dette forslag til afgørelse, bør fortolkningen af direktiv 2015/849 desuden ikke være i strid med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0275"><NO.P>275.</NO.P><TXT>I denne henseende er det efter min opfattelse mere hensigtsmæssigt at fastsætte rammer for bedømmelsen under henvisning til forekomsten af undtagelser fra det generelle princip om offentlighedens adgang, der har til formål at forhindre en tilsidesættelse af den reelle ejers grundlæggende rettigheder, der i ekstraordinære situationer kan følge af denne adgang, frem for at henvise til en afvejning af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0139" REF.END="QE0139"/>forskellige interesser<QUOT.END REF.START="QS0139" CODE="00AB" ID="QE0139"/>, som den forelæggende ret har gjort. Under disse omstændigheder har de nationale myndigheder, der skal vurdere en anmodning om indrømmelse af en undtagelse, til opgave at kontrollere, om der findes ekstraordinære situationer, der vil kunne udsætte den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for en tilsidesættelse af en eller flere af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartret.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="54"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0276"><NO.P>276.</NO.P><TXT>Begrundelserne for offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere fremgår imidlertid af 30. og 31. betragtning til direktiv 2018/843, og de er anført i punkt 139-142 i dette forslag til afgørelse. De vedrører bl.a. for det første civilsamfundsorganisationernes mulighed for bedre at kontrollere oplysninger, hvilket bidrager til at bevare tilliden til forretningstransaktionernes og det finansielle systems integritet, bidrager for det andet til at bekæmpe misbrug af selskaber og andre juridiske enheder og juridiske arrangementer til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og fremmer for det tredje en rettidig og effektiv tilgængelighed af oplysninger for finansieringsinstitutter og myndigheder, som er involveret i bekæmpelsen af sådanne lovovertrædelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0277"><NO.P>277.</NO.P><TXT>Desuden er det allerede blevet anført i punkt 220 og 221 i dette forslag til afgørelse, at det, som det fremgår af Domstolens praksis, er begrundet, at de fysiske personer, der vælger at deltage i samhandelen som reelle ejere af selskaber eller andre juridiske enheder, er forpligtede til at offentliggøre og gøre oplysninger, der gør det muligt at identificere dem som reelle ejere af disse juridiske enheder, offentligt tilgængelige, så meget desto mere som de er vidende om denne forpligtelse på det tidspunkt, hvor de beslutter at udøve en sådan aktivitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0135"><P>Jf. i denne retning analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0278"><NO.P>278.</NO.P><TXT>I forbindelse med den vurdering, der skal foretages af anvendelsen af artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, må det konstateres, at selv om det af det ovenstående følger, at der i forbindelse med den afvejning, der skal foretages inden for rammerne af denne bestemmelse, i princippet gives forrang til offentlighedens interesse i at få adgang til oplysninger om de reelle ejere, bestemmes det dog udtrykkeligt, at der kan findes specifikke situationer, hvor der foreligger vægtige legitime grunde, der vedrører den berørte reelle ejers særlige situation, der undtagelsesvis berettiger en begrænsning af offentlighedens adgang til oplysninger om vedkommende med henblik på at undgå, at vedkommende udsættes for en uforholdsmæssig risiko for, at dennes grundlæggende rettigheder tilsidesættes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0136"><P>Jf. i denne retning analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Manni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-398/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:197">EU:C:2017:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0279"><NO.P>279.</NO.P><TXT>Henset til alle de ovenstående betragtninger bør det tredje spørgsmål efter min opfattelse besvares således, at der i forbindelse med vurderingen af, om der findes en uforholdsmæssig risiko for den reelle ejer, som i henhold til artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849 begrunder en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om vedkommende, skal tages hensyn dels til de specifikke risici, der er nævnt i denne bestemmelse, og til den berørte persons grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er beskyttet ved chartrets artikel 7 og 8, dels til offentlighedens og samfundets interesse i at få kendskab til identiteten på de reelle ejere med henblik på at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0280"><NO.P>280.</NO.P><TXT>På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg) forelagte præjudicielle spørgsmål i sag C-37/20 og C-602/20 således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0140" REF.END="QE0140"/>1)</NO.P><TXT>Andet afsnit i artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af <DATE ISO="20150520">20. maj 2015</DATE> om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets<?PAGE NO="55"?> direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af <DATE ISO="20180530">30. maj 2018</DATE>, er ugyldigt, for så vidt som det heri fastsættes, at ethvert medlem af offentligheden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0141" REF.END="QE0141"/>mindst<QUOT.END REF.START="QS0141" CODE="00AB" ID="QE0141"/> skal have adgang til de deri anførte oplysninger, hvilket indebærer, at ethvert medlem af offentligheden har mulighed for at få adgang til andre oplysninger om de reelle ejere end dem, der er anført i det pågældende afsnit.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Tredje afsnit i artikel 30, stk. 5, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, er ugyldigt.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Artikel 30, stk. 5a, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, sammenholdt med artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det påhviler medlemsstaterne at sikre, at de organer eller myndigheder, der fører registrene over reelle ejere, skal have kendskab til identiteten på de personer, der får adgang til registret.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, sammenholdt med chartret om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 51, stk. 1, heri, fortolket således, at medlemsstaterne ikke blot har mulighed for at indrømme undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, der findes i de nationale registre over reelle ejere, men er forpligtede til at fastsætte bestemmelser herom og indrømme undtagelser, når denne adgang i ekstraordinære situationer udsætter den reelle ejer for en uforholdsmæssig risiko for, at dennes rettigheder i henhold til dette charter tilsidesættes, er gyldig.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Behandlingen af det første spørgsmål og det andet spørgsmål, litra b), i sag C-601/20 har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 30, stk. 5 og 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>6)</NO.P><TXT>Bestemmelserne i kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af <DATE ISO="20160427">27. april 2016</DATE> om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for et register, hvortil offentligheden har delvis adgang, uden at der skal gøres en legitim interesse gældende, og uden begrænsninger med hensyn til, hvor denne offentlighed befinder sig. Den overførsel, der finder sted fra dette register, kan dog kun finde sted i overensstemmelse med denne forordnings artikel 49, stk. 1, litra g), såfremt de betingelser for adgang til registrene, der er fastlagt i lovgivningen, er opfyldt, og såfremt denne konsultation ikke omfatter hele registret.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>7)</NO.P><TXT>Artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne i deres nationale ret at fastlægge de situationer, der udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0142" REF.END="QE0142"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0142" CODE="00AB" ID="QE0142"/> i henhold til denne bestemmelse. Eftersom denne bestemmelse ikke indeholder nogen supplerende forskrifter om, hvordan medlemsstaterne skal definere dette begreb, er der intet til hinder for, at en medlemsstat udelukkende definerer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0143" REF.END="QE0143"/>ekstraordinære situationer<QUOT.END REF.START="QS0143" CODE="00AB" ID="QE0143"/> med henvisning til de hypoteser, der allerede fremgik af nævnte bestemmelse, dog forudsat, at gennemførelsen af dette direktiv i national ret gør det muligt at beskytte de reelle ejere mod uforholdsmæssige tilsidesættelser af deres grundlæggende rettigheder. Den nationale ret kan med henblik herpå være foranlediget til selv konkret at skulle fastlægge arten og rækkevidden af de ekstraordinære situationer, der tillader<?PAGE NO="56"?> undtagelser fra offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab, men udelukkende, når det er nødvendigt for at beskytte de reelle ejeres rettigheder fuldt ud. Herved skal der for det første tages hensyn til den omstændighed, at den detaljerede evaluering af omstændighedernes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0144" REF.END="QE0144"/>ekstraordinære<QUOT.END REF.START="QS0144" CODE="00AB" ID="QE0144"/> karakter skal foretages fra sag til sag; for det andet, at den pågældende bestemmelse, når der er tale om undtagelser fra en generel regel, i princippet skal fortolkes strengt, og for det tredje, at de omstændigheder, der kan begrunde undtagelsen, skal være ekstraordinære og give anledning til en uforholdsmæssig risiko for, at de grundlæggende rettigheder tilsidesættes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>8)</NO.P><TXT>Artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, skal fortolkes således, at kravet om, at risikoen skal være uforholdsmæssig, udgør en betingelse, der finder anvendelse på de specifikke risici, der er nævnt i denne bestemmelse, nemlig risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, samt enhver tilsidesættelse af den reelle ejers grundlæggende rettigheder, der begrunder en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om vedkommende. Eksistensen og den uforholdsmæssige karakter af en sådan risiko kan i givet fald bestemmes under hensyntagen til de forbindelser, som den reelle ejer har til selskaberne og andre juridiske enheder samt truster og lignende juridiske arrangementer, hvis struktur eller funktioner er sammenlignelige med de særlige karakteristika ved truster, i sin egenskab af reel ejer af disse enheder, ud over dem, i forbindelse med hvilke der er anmodet om en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om den pågældende. Det påhviler imidlertid den reelle ejer eller den enhed, der anmoder om indrømmelse af en sådan undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger, at godtgøre, at disse forbindelser udgør et relevant element, der begrunder eller understøtter eksistensen af en uforholdsmæssig risiko for, at den berørte reelle ejers grundlæggende rettigheder tilsidesættes. Nævnte artikel 30, stk. 9, udelukker muligheden for, at der indrømmes en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om den reelle ejer, når disse oplysninger nemt kan tilgås ad andre oplysningskanaler.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>9)</NO.P><TXT>Det tilkommer den berørte reelle ejer at godtgøre, at risikoen er uforholdsmæssig, og at der foreligger ekstraordinære situationer, der kan begrunde en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843. Med henblik herpå skal den reelle ejer godtgøre eksistensen af en uforholdsmæssig risiko for, at dennes grundlæggende rettigheder tilsidesættes, og at der sandsynligvis foreligger ekstraordinære situationer, med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, og skal fremlægge konkrete, præcise og væsentlige oplysninger om truslerne om tilsidesættelse af dennes grundlæggende rettigheder og om de ekstraordinære situationer.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>10)</NO.P><TXT>I forbindelse med vurderingen af, om der findes en uforholdsmæssig risiko for den reelle ejer, som i henhold til artikel 30, stk. 9, i direktiv 2015/849, som ændret ved direktiv 2018/843, begrunder en undtagelse fra offentlighedens adgang til oplysninger om vedkommende, skal der tages hensyn dels til de specifikke risici, der er nævnt i denne bestemmelse, og til den berørte persons grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er beskyttet ved artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder, dels til offentlighedens og samfundets interesse i at få kendskab til identiteten på de reelle ejere med henblik på at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.<QUOT.END REF.START="QS0140" CODE="00AB" ID="QE0140"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>