|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2616 |
19.12.2025 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2025/2616
af 18. december 2025
om forlængelse af mandatet for den europæiske koordinator for det baltiske synkroniseringsprojekt, der blev udpeget ved afgørelse (EU) 2024/3223
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (1), særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Estland, Letland og Litauen synkroniserede den 9. februar 2025 med de europæiske kontinentale net. Det var de sidste tre medlemsstater, hvis elnet var afhængige af tredjelande (Rusland og Belarus). |
|
(2) |
Det baltiske synkroniseringsprojekt er løbende blevet støttet af Kommissionen på højeste niveau som en prioritet i over 12 år. Dette projekt er et af de vigtigste arbejdsområder og resultater for gruppen på højt plan for sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked ("BEMIP"), som har ført nøje tilsyn med gennemførelsen heraf på teknisk plan og på højt embedsmandsplan siden 2015. |
|
(3) |
Det baltiske synkroniseringsprojekt er et projekt af fælles interesse på EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) 2022/869. Investeringerne med tilknytning til projektet indgår i klynge 3.3: "Integration og harmonisering af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net". |
|
(4) |
I betragtning af projektets betydning udpegede Kommissionen ved afgørelse (EU) 2024/3223 (2) den europæiske koordinator for det baltiske synkroniseringsprojekt. |
|
(5) |
For at sikre, at Kommissionen fortsat kan yde den nødvendige støtte til de berørte medlemsstater og projektiværksættere, er det nødvendigt at forlænge mandatet for den særlige europæiske koordinator for det baltiske synkroniseringsprojekt med ét år. |
|
(6) |
Den person, der er opført på listen ved afgørelse (EU) 2024/3223, Catharina Sikow-Magny, har præsteret tilfredsstillende under sit nuværende mandat. |
|
(7) |
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2022/869 er de medlemsstater, der er berørt af den baltiske synkronisering, nemlig Estland, Letland, Litauen og Polen, blevet hørt om og har givet deres samtykke til forlængelsen af mandatet for den nuværende europæiske koordinator Catharina Sikow-Magny. |
|
(8) |
I forbindelse med den nuværende europæiske koordinators mandats forestående ophør og behovet for at sikre kontinuitet bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Catharina Sikow-Magny som europæisk koordinator for det baltiske synkroniseringsprojekt, der blev besluttet ved afgørelse (EU) 2024/3223, forlænges for en periode på ét år fra den 21. december 2025 til den 20. december 2026.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/869/oj.
(2) Kommissionens afgørelse (EU) 2024/3223 af 19. december 2024 om udpegelse af den europæiske koordinator for det baltiske synkroniseringsprojekt af fælles interesse og fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for udførelsen af vedkommendes mission og opgaver (EUT L, 2024/3223, 20.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3223/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2616/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)