<TI><P>Det præ judicielle spørgsmål</P></TI>10.Den forelæggende rets spørgsmål kan rimeligvis forstås således, at der ønskes en afgørelse af, om de forsikringsperioder, sagsøgeren har tilbagelagt i Storbritannien, skal medregnes alene ved fasdæggelsen af pensionens sats, eller om de også skal medregnes ved fasdæggelsen af pensionsydelsernes størrelse. Heraf følger, at den forelæggende ret med sit spørgsmål alene ønsker en afgørelse af, om sagsøgeren kun kan gøre krav på delvis pension på grundlag af de 120 i Frankrig tilbagelagte kvartaler, eller om han har krav på pension med den fulde sats på grundlag af de i alt tilbagelagte 150 kvartaler.11.Således har forbundsregeringen tilsyneladende forstået det præjudicielle spørgsmål, for den går i sit skriftlige indlæg ud fra følgende tænkte tilfælde:Egentligt og væsentligst skal der med denne præjudicielle anmodning tages stilling til, om en medlemsstat, efter hvis lovgivning en pension kan udbetales, også skal erlægge en ydelse for forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, fordi retten til at få ydelsen udbetalt endnu ikke er erhvervet i denne anden medlemsstat, idet pensionsalderen i den er højere, og den pågældende endnu ikke har nået denne alder.
Længere fremme i dette indlæg finder man følgende udtalelse:
Sagsøgeren ønsker, at spørgsmålet afgøres, som om han havde arbejdet hele livet i Frankrig, således at der ved beregningen af den franske pension blev taget hensyn til en beskæftigelsesperiode på 150 kvartaler.
12.Den sammenhæng, spørgsmålet i den præjudicielle sag indgår i, samt parternes argumentation viser, at spørgsmålet om en hensyntagen til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, ved beregningen af pensionens størrelse kun er en del af det problem, der fællesskabsretligt opstår. Inden for fællesskabsretten må det desuden spørges, om de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, kunne eller skulle medtages ved fastlæggelsen af pensionens sats. Domstolen må se på den saglige sammenhæng, de præjudicielle spørgsmål forekommer i, for at kunne give den forelæggende ret et fællesskabsretligt fuldgyldigt svar, der indeholder alle de kriterier, den forelæggende ret skal bruge for at træffe afgørelse i den for den verserende sag. Jeg vil derfor i det følgende klarlægge de to aspekter, som sagen fællesskabsretligt rummer.<TI><P>Hensyntagen til forsikringsperioder ved pensionsrettens erhvervelse, når disse perioder er tilbagelagt i en anden medlemsstat</P></TI>23.Som nævnt er den problemstilling, som melder sig i fællesskabsretten, ingenlunde udtømt med det ovenfor anførte.24.Forordningens artikel 49 indeholder en særlig bestemmelse vedrørende beregningen af ydelsen i tilfælde, hvor den pågældende ikke samtidig opfylder de foreskrevne lovmæssige betingelser i alle de medlemsstater, efter hvis lovgivning forsikrings- eller bopælsperioder er tilbagelagtEfter indringen ved Ridets forordning (EØF) nr. 1248/92 af 30.4.1992 (EFT L 136, s. 7) finder artikel 49 også anvendelse, nar den pågældende udtrykkelig har ansøgt om, at udbetalingen af ydelser i anledning af alderdom udsættes; jf. artikel 44, stk. 2, og artikel 49, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71.
. Dette er situationen for sagsøgeren i denne sag. Den forelæggende ret har derfor udtrykkeligt anmodet om en fortolkning af artikel 49.25.Artikel 49, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:Såfremt den pågældende på et bestemt tidspunkt ikke opfylder de foreskrevne betingelser for at kunne få ydelser efter samtlige de medlemsstaters lovgivninger, hvoraf han har været omfattet, ... men alene opfylder de omhandlede betingelser i en eller flere af disse lovgivninger, gælder følgende regler:
- a)Hver af de kompetente institutioner, der anvender en lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, beregner ydelsens størrelse efter bestemmelsen i artikel 46 ...
26.På dette sted i artiklen er der altså endnu ikke tale om andet end en henvisning til de tidligere beskrevne beregningsregler i forordningens artikel 46.27.Men i fortsættelsen i artikel 49, stk. 1, litra b), hedder det:dog således, at:
- i)dersom den pågældende opfylder betingelserne i mindst to medlemsstaters lovgivning, uden at det er nødvendigt at medregne forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, tages disse perioder ikke i betragtning ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 46, stk. 2.
28.Denne særordning finder imidlertid ikke anvendelse i sagen i hovedsagen, idet sagsøgeren, indtil han er fyldt 65 år, kun opfylder betingelserne ifølge én lovgivning. På baggrund heraf kan bestemmelsen i artikel 49, stk. 1, litra b), nr. ii), anvendes; den lyder således:Dersom den pågældende alene opfylder betingelserne i én medlemsstats lovgivning, uden at det er nødvendigt at medregne forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, beregnes ydelsens størrelse alene efter bestemmelserne i den lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, og alene under hensyntagen til de perioder, der er tilbagelagt efter denne lovgivning.
29.De synspunkter, der er blevet fremført under sagen vedrørende spørgsmålet, om denne bestemmelse kan anvendes i hovedsagen, stemmer ikke overens. I sagsøgerens skriftlige indlæg finder man således f.eks. følgende udtalelse:étant entendu que l'exposant ne remplit aucune des conditions des deux cas prévue par le point bJf. øverst s. 9 i sagsøgerens skriftlige indlarg.
.
30.Omvendt finder man i den franske regerings skriftlige indlæg følgende udtalelse:C'est plus précisément le paragraphe 1, sous b), ii), de l'article 49 qui doit s'appliquer, le droit à pension étant ouvert au regard de la seule législation française (régime général des travailleurs salariés en l'occurrence), et ce sans qu'il soit nécessaire de tenir compte des périodes accomplies au Royaume-UniS. 4 og 5 i den franske regerings skriftlige indlxg.
.
31.Afgørelsen af, om artikel 49, stk. 1, litra b), nr. ii), kan anvendes under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder afhænger også af, hvilken rækkevidde man giver denne bestemmelse. Efter min mening er udgangspunktet for bestemmelsen, at betingelserne for en selvstændig pension er opfyldt. Den skal herefter forstås således, at fastsættelsen af ydelsen, når der består en ret til en selvstændig ydelse, alene sker på grundlag af denne beregningsmåde, dvs. at beregningen af pensionen efter en forholdsmæssig beregning med en efterfølgende sammenligning af de to beregningers resultat bortfalder.32.Her må det efter min mening oplyses, at en selvstændig ydelse ikke nødvendigvis også må være en fuldstændig ydelse. En selvstændig ydelse kan beskrives på følgende måde: Der skal være tale om et krav på en ydelse, der er den forfaldne ydelse efter den nationale lovgivning og alene på grundlag af de perioder, der er tilbagelagt i henhold til denne lovgivningJf. nævnte Spits-dom, præmis 12; jf. desuden artikel 46, stk. 1.
.33.Den tankegang, at en selvstændig pension absolut ikke behøver at være en fuld ydelse, støttes af den omstændighed, at man udmærket kan komme ud for, at der samtidig bliver tale om flere selvstændige ydelser. Desuden kan en selvstændig ydelse bedømt ud fra et fuldstændigt forsikringsforløb være erhvervet på grundlag af forholdsvis korte forsikringsperioderF.eks. fem eller syv ir (jf. nasvnte Spits-dom).
, når den pågældende lovgivning indeholder bestemmelser herom. Såfremt en selvstændig pension også altid var en fuldstændig ydelse, ville den i artikel 46 foreskrevne sammenligning af den selvstændige ydelse og ydelsen efter en forholdsmæssig beregning sædvanligvis være overflødig, da det beløb, der svarer til en fuldstændig ydelse, er den højeste grænse for en ydelse, der er beregnet forholdsmæssigtArtikel 46, stk. 2, litra c), i den ældre affattelse; jf. endvidere dom af 15.12.1993, forenede sager C-113/92, C-114/92 og C-156/92, Fabrizzi m.fl., Sml. I, s. 6707, præmis 28.
.34.Kommissionen går tilsyneladende i sit skriftlige indlæg principielt ud fra, at en selvstændig ydelse altid må være en højeste ydelseOr, M. McLachlan ne remplit pas les conditions prévues par la législation française, en l'occurence l'accomplissement d'une période d'assurance de 150 trimestres en France, pour avoir une pension autonome (if. s. 7 i de skriftlige indlæg). M. McLachlan ne réunit pas les conditions prévues par la législation française (150 kvartaler) pour faire valoir l'égalité de traitement et bénéficier ainsi d'une prestation autonome (pension au taux plein) (jf. s. 8. i de skriftlige indlæg).
. Men Kommissionens forudsætning er her fejlagtig. Selv om de to nyere dommeJf. dom af 18.2.1992, sag C-5/91, Di Prinzio, Sml. I, s. 897, og den ovenfor nævnte Fabrizzi m.ŕl.-dom.
, der drejede sig om beregningen af en selvstændig ydelse — navnlig på baggrund af spørgsmålet, om antikumulationsregler skulle anvendes — i hvert tilfælde svarede til fuld pension, er det ingenlunde en betingelse for, at der i fællesskabsretlig forstand opstår en selvstændig ydelse, at den kan karakteriseres som beskrevet.35.Det tilkommer ikke Domstolen at undersøge den franske lovgivning med henblik på at afgøre, om sagsøgeren har krav på en selvstændig pension efter den ovenfor givne definition heraf. Det påhviler de nationale myndigheder og den forelæggende ret at anvende national ret på det tilfælde, de har fået forelagt. Dog fremgår det af den franske regerings skriftlige indlæg, at det virkelig er tilfældet. På s. 5 i dette indlæg udtales det:En effet, aux termes de l'arcicle L. 351-1, premier alinea, du code français de la sécurité sociale, l'assurance vieillesse garantit une pension de retraite à l'assuré qui en demande la liquidation (comme l'a fait M. McLachlanFordi han, som han selv har udtrykt det, var tvunget hertil.
) à partir d'un âge déterminé (fixé a 60 ans par l'article R. 351-2), et ce quels que puissent être le taux et le montantFremhævelsen er min.
de cette pension.
36.Når henses til, at der højst sandsynligt bliver tale om en selvstændig ydelse alene på grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den franske ordning, kunne sagsøgerens ansøgning være imødekommet derved, at han ikke blev afskåret fra at opnå ydelser i anledning af arbejdsløshed, før han erhvervede ret til en fuldstændig ydelse enten i form af en selvstændig pension eller gennem sammenlægning af pensioner efter en forholdsmæssig beregning (således som det også virkelig skete, da han fyldte 65 årJf. forpligtelsen ifølge artikel 49, stk. 2, i forordningen til at foretage en ny beregning, samt den franske regerings redegørelse for de faktiske omstændigheder, øverst s. 6 i indlægget.
).37.Det hidtil anførte bygger på den tanke, at artikel 49, stk. 1, litra b), nr. ii), er anvendelig. Jeg har herved lagt til grund, at det ikke efter denne bestemmelse var nødvendigt at foretage den i artikel 46 omhandlede sammenlignende beregning. Men selv om artikel 46 anvendes, får man retligt tilsvarende virkninger. Når det gælder beregningen af den selvstændige i artikel 46, stk. 1, omhandlede ydelse — det er den første beregningsfase — gælder det anførte mutatis mutandis.38.Der skal ske beregning af en selvstændig ydelse, før den kompetente institution beregner den forholdsmæssige ydelse i henhold til artikel 46, stk. 2. Kun såfremt det efter en sammenligning af resultaterne af de to beregninger viser sig, at den forholdsmæssige pensions beløb er større end den selvstændige ydelses beløb, foretages der en fastsættelse af den forholdsmæssige pension.39.Såfremt sagsøgeren havde haft krav på en selvstændig ydelse, og denne på rent beregningsmæssigt grundlag havde været i alt fald lige så stor som den beregnede forholdsmæssige ydelse, måtte man være blevet stående ved den selvstændige ydelseIfølge artikel 46, stk. 1, litra b), i den nye affattelse kan den kompetente institution endog undlade at foretage beregningen i henhold til litra a), nr. ii) (af den forholdsmæssige ydelse), såfremt det beløb, der fremkommer, svarer til eller er lavere end det beløb, der fremkommer ved beregningen i henhold ril litra a), nr. i) (af den selvstændige ydelse) ....
.40.Sagsøgeren har vedholdende gjort gældende, at han blev stillet ringere end en arbejdstager, der kunne henvise til samme forsikringsperioder i henhold til den samme ordning, hvilket skyldtes, at han havde tilbagelagt andre forsikringsperioder i en anden medlemsstat.41.Når det gælder anvendelsen af fællesskabsretten, må der henses til formålet med de forskellige omhandlede bestemmelser. Domstolen har vedrørende fortolkningen af artikel 46 i forordning nr. 1408/71 fastslået følgende:Målet for artiklerne 48-51 [i traktaten] ville ikke blive nået, hvis arbejdstagerne som følge af udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed skulle miste de fordele i form af tryghed, som de under alle omstændigheder sikres, hvis kun en enkelt medlemsstats lovgivning finder anvendelseDom af 21.10.1975, sag 24/75, Petroni, Sml. s. 1149, præmis 13; jf. pi linje hermed vedrørende fortolkningen af de tilsvarende bestemmelser i forordning nr. 3, dom af 28.5.1974, sag 191/73, Niemann, Sml. s. 571, præmis 5.
. I en nyere dom er Domstolen gået endnu længere, idet den til en udtalelse med samme indhold har gjort følgende tilføjelse: ... eller stilles ringere i forhold til den situation, som de ville have befundet sig i, hvis de udelukkende havde været beskæftiget i én medlemsstatDom af 21.3.1990, sag C-199/88, Cabras, Sml. I, s. 1023, præmis 24.
.
42.Domstolen har vedrørende sammenlægning af forsikringsperioder fastslået følgende:Traktatens artikel 51 tager hovedsagelig sigte på det tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning — på grund af et utilstrækkeligt antal tilbagelagte perioder under denne lovgivning — ikke i sig selv giver den pågældende krav på en ydelse, eller hvor den berettiger den pågældende til mindre end den maksimale ydelse.Jf. nævnte Petroni-dom, præmis 14, og nævnte Niemanndom, præmis 6; jf. desuden nævnte Cabras-dom, præmis 25 og 26.
43.På grundlag heraf er Domstolen for så vidt angår den forholdsmæssige pension nået til følgende resultat:Der skal altså ikke foretages periodesammenlægning og forholdsmæssig beregning, hvis dette medfører en nedsættelse af de ydelser, den pågældende kan gøre krav på i henhold til en enkelt medlemsstats lovgivning alene på grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter denne lovgivning.Nævnte Petroni-dom, præmis 16, og nævnte Niemanndom, præmis 6.
44.Den ledende tanke i den citerede praksis går ud på, at en vandrende arbejdstager ikke i noget tilfælde på grundlag af fællesskabsretten kan få en ringere stilling end den, han ville have fået, såfremt kun en af de relevante lovgivninger var blevet anvendt. Dette princip må efter min mening følges ikke blot for så vidt angår den beregningsmæssige sammenligning mellem ydelserne, således som de beregnes på grundlag af de forskellige i artikel 46 omhandlede metoder, men også i andre tilfælde, hvor en vandrende arbejdstager får en ringere stilling, når det gælder alderspensionsforsikring. Sagsøgeren skulle altså ikke have en ringere stilling end den, han ville have haft, såfremt det alene var national ret, der anvendtes. Den sammenligning, ved hvilken det skal afgøres, hvilken beregningsmåde der giver det gunstigste resultat for sagsøgeren, skal gennemføres af den kompetente institution.45.Den franske regering har udtalt, at der skulle tages hensyn til de 150 tilbagelagte kvartaler derved, at alene den franske lovgivning fandt anvendelse. Heroverfor må det anføres, at de pågældende nationale myndigheder ved anvendelsen af national lovgivning skal fortolke denne, således at den bringes i overensstemmelse med fællesskabsretten. I fællesskabsretten findes der om beregning af en selvstændig ydelse en bestemmelse om, at denne ydelse beregnes alene på grundlag af de perioder, der er tilbagelagt i henhold til [den nationale lovgivning]Jf. nævnte Spits-dom, præmis 12.
. Kun hvis der ikke ved anvendelsen af denne bestemmelse gives den pågældende en ret, foretager man — som tidligere omtalt — med henblik på erhvervelse af retten en sammenlægning af perioder tilbagelagt i forskellige medlemsstater.46.Det kan altså foreløbigt fastslås, at for så vidt angår erhvervelsen af ret til en selvstændig ydelse på grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den nationale ordning, er det alene disse perioder, der skal tages hensyn til. For så vidt angår erhvervelsen af retten gennemføres der alene med henblik på beregningen af den forholdsmæssige ydelse en sammenlægning af samtlige de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i de forskellige medlemsstater.