Ifølge sagsøgeren blev denne aftale indgået den 22. april 1977, som det fremgår af kopien af den ordre, Jouret afgav til Socothy, som er salgsselskab for Thy-Marcinelle et Monceau.

Ifølge sagsøgte blev der aftalt den pris, som fremgik af den hos firmaet Socothy på tidspunktet for varens afsendelse gældende prisliste, hvilket er den praksis, sagsøgeren normalt følger. Da fakturaerne var dateret efter indførelsen af mindstepriserne, og leveringerne fandt sted efter dette tidspunkt, skulle man tro, at mindstepriserne var overholdt. Dette var imidlertid ikke tilfældet, da der blev ydet rabatter gennem udstedelse af kreditnotaer.

Heroverfor har sagsøgeren anført, at en transaktion kan være gennemført før leveringen, og at disse tidspunkter nu holdes adskilt fra selve transaktionen, som er en aftale, hvorved parterne bliver enige om købsgenstand og pris, selv om denne først kan fastslås endeligt bagefter. Prisen blev fastsat allerede ved aftalens indgåelse, og beviset herfor er, at firmaet Thy-Marcinelle Monceau naturligvis ikke ved faktureringen ydede rabatter gennem udstedelse af kreditnotaer, fordi de pludselig blev grebet af en følelse af velvilje over for køberen, men fordi firmaet gennemførte en bindende aftale, som det havde forpligtet sig til at opfylde.

Selv om visse af aftalevilkårene er indeholdt i den på tidspunktet for forsendelsen gældende prisliste, ændrer dette dog intet deri, at de endelige priser — dvs. priserne, nedsat med eventuelle rabatter — blev fastsat allerede ved indgåelse af aftalen og dette på trods af, at dokumenterne fremkaldte det indtryk, at det er prisen på forsendelsesdagen, der finder anvendelse. Denne selvmodsigende situation skyldes de særlige omstændigheder på stålmarkedet og forpligtelsen til at offentliggøre og anvende prislister. Det er tilpasningen til konkurrenternes priser, som er årsagen til de generelle prisoverskridelser og den praksis med kreditnotaer, hvorved forskellen mellem listeprisen og den faste pris, der blev aftalt ved aftalens indgåelse, blev udlignet.

I øvrigt gives der ingen anden forklaring på, at det sagsøgende firma har overholdt mindstepriserne for transaktionerne efter den 9. maj 1977, skønt firmaet inden for samme leveringsperiode ydede rabatter for tidligere transaktioner, end at det har villet overholde en indgået aftale. Der kan føres vidner til bevis for den redelige adfærd.

Endelig ville den anfægtede generelle beslutning få tilbagevirkende kraft, såfremt man anvendte den på tidligere aftaler.

Sagsøgte har dels indvendt, at et vidnebevis ikke kan afkræfte et skrevet dokument med en klar og utvetydig ordlyd, og at det er lovligt at anvende en generel beslutning på en omstændighed i aftalen (priserne), som skulle fastsættes på forsendelsesdagen, dvs. senere end beslutningens ikrafttræden. Mindstepriserne træder nemlig i stedet for de interne listepriser.

Parentetisk bemærker sagsøgte, at sagsøgeren har anerkendt at have overskredet sine egne listepriser, men at sagsøgte bevidst har undladt at forfølge denne overtrædelse — uden dermed at anerkende den — idet sagsøgte valgte alene at pålægge bøder for forhold, som indebar en overtrædelse af EKSF-tratatens artikel 61.

Sagsøgeren har anført, at denne aftale blev indgået den 21. april og har fremlagt en bekræftelsesskrivelse fra firmaet Dema af 22. april 1977, hvori der tales om den mellem os aftalte pris.

I lighed med argumentationen vedrørende den ovenfor nævnte aftale har sagsøgte anført, at faktureringen og leveringen af varerne blev foretaget efter ikrafttrædelsen af mindsteprisordningen og, at de herved anvendte priser var mindre end ifølge ordningen på grund af de ved kreditnotaerne ydede rabatter.

Sagsøgeren har i sag 26/79 anført, at aftalerne med firmaet J. Champion blev indgået inden for rammerne af den kommissionsaftale. I dette tilfælde udfærdiges der den sidste dag i hver måned en midlertidig faktura på grundlag af en teoretisk vurdering af de udgåede forsendelser. Naturligvis omfatter disse afregninger kun de hidtidige udtagelser fra det af kunden førte kommissionslager. Kunden fremsender herefter snarest muligt en samlet opgørelse over de faktiske udtagelser ifølge hans varefortegnelse den sidste dag i måneden, hvorefter der udfærdiges en faktura for efterbetalingen eller udstedes en kreditnota for differencebeløbet.

Det er ikke nødvendigt at gengive parternes bemærkninger om disse aftaler, da den ændrede beslutning af 2. maj 1979, som er anfægtet i sag 86/79, ikke nævner aftalerne med firmaet Champion.

Sagsøgeren har anført, at Kommissionens første beslutning omhandler tre aftaler med firmaet Davum.

De to første, som også er anfægtet i den anden beslutning, blev indgået den 5. og 6. maj 1977, dvs. på et tidspunkt, hvor mindsteprisordningen endnu ikke var bindende. Dette fremgår af to telex, som firmaet Davum sendte til sagsøgerens kontor i Paris.

Sagsøgte har henvist til fakturaer og afsendelsesdatoer og anført, at de fakturerede priser var i overensstemmelse med de ved leveringen gældende listepriser, hvori der imidlertid blev ydet rabat gennem udstedelse af kreditnotaer, hvilket i sidste ende førte til en overskridelse af de mindstepriser, der gjaldt på tidspunktet for gennemførelse af aftalerne.

Parterne har i øvrigt henvist til de generelle betragtninger, som er nævnt ovenfor i forbindelse med salgene til firmaet Jouret.

Parterne har endvidere drøftet den tredje aftale med firmaet Davum, om hvilken det er unødigt at gengive deres argumentation, da den ikke er nævnt i den ændrede beslutning af 2. maj.