Bruxelles, den 19.6.2024

COM(2024) 626 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Finlands økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 626 final}


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Finlands økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(2)REPowerEU-forordningen 3 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Finland tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.

(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 4 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 5 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der præger Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.

(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 6 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, den 22. marts 2024. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2024, hvori Finland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, der kan være berørt eller kan være i risiko for at blive berørt af ubalancer, og for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en udtalelse om Finlands udkast til budgetplan 2024. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024.

(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 7 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 8 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag skal stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.

(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(7)Den 27. maj 2021 indgav Finland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 29. oktober 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan 9 , som blev ændret den 14. marts 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt den 8. december 2023 for at tilføje kapitlet om REPowerEU 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Finland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(8)Den 25. april 2024 forelagde Finland sit nationale reformprogram 2024 og den 25. april 2024 sit stabilitetsprogram 2024 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. Det nationale reformprogram 2024 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Finlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(9)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Finland 11 . Heri foretages der en vurdering af Finlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Finlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Finlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(10)Ifølge data valideret af Eurostat 12 steg Finlands offentlige underskud fra 0,4 % af BNP i 2022 til 2,7 % i 2023, mens den offentlige gæld steg fra 73,5 % af BNP ved udgangen af 2022 til 75,8 % ved udgangen af 2023. Som bebudet i de finanspolitiske retningslinjer for 2024 13 vil Kommissionen i overensstemmelse med de gældende regler tage de første skridt til at indlede underskudsbaserede procedurer. Den 19. juni 2024 vedtog Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 14 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Finland, eftersom landets planlagte offentlige underskud i 2024 overstiger referenceværdien på 3 % af BNP. Det blev konkluderet, at Kommissionen på baggrund af denne redegørelse og efter at have taget Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, jf. artikel 126, stk. 4, i TEUF, i betragtning i juli ikke agter at foreslå, at der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i Finland.

(11)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 15 , at Finland skulle træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter var i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 16 under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Finland skulle være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Finland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 17 i 2023 ekspansiv med 0,9 % af BNP i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et ekspansivt bidrag på 0,8 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter højere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP). Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter i 2023 skyldtes derfor kun delvis personer på flugt fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldtes også den fortsatte og hurtige stigning i priser og omkostninger – navnlig i forbindelse med indkøbte tjenester og personaleudgifter i lokalforvaltningen samt den stigning i beredskabsrelaterede udgifter, der blev besluttet som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Alt i alt var væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,4 % af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 4,0 % af BNP i 2023, hvilket svarer til et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Finland finansierede yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Finland finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. investeringer i infrastruktur til vedvarende energi og lavemissionsbrint, som delvis finansieres ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

(12)De centrale prognoser i stabilitetsprogrammet 2024 kan opsummeres som følger. Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, vil det reale BNP stige med 0,0 % i 2024 og 1,6 % i 2025, mens HICP-inflationen vil være på 1,3 % i 2024 og 1,9 % i 2025. Det offentlige underskud ventes at stige til 3,4 % af BNP i 2024 og falde til 2,7 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 80,8 % ved udgangen af 2024 og 82,3 % ved udgangen af 2025. Efter 2025 ventes det offentlige underskud at falde til 1,9 % af BNP i 2026. Det offentlige underskud vil efter planen således falde til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2025. Samtidig ventes den offentlige gældskvote efter 2025 at stige gradvis til 82,4 % i 2026.

(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 0,0 % i 2024 og 1,4 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 1,4 % i 2024 og 2,1 % i 2025.

(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige underskud at udgøre 3,4 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil stige til 80,5 % ved udgangen af 2024. Stigningen i underskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig en langsom vækst på indtægtssiden, både i skatter og socialsikringsbidrag, men også stigninger i udgifterne, navnlig til sociale ydelser og lønninger. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være ekspansiv med 0,7 % af BNP i 2024.

(15)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,2 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,1 % i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Finlands offentlige saldo og offentlige gæld.

(16)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 18 , at Finland skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter 19 i 2024 til højst 2,2 %. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af udkast til deres budgetplaner for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Finlands nationalt finansierede primære nettoudgifter at stige med 4,0 % i 2024, hvilket er over den anbefalede maksimale vækstrate. Denne overskridelse af den anbefalede maksimale vækstrate for nationalt finansierede primære nettoudgifter svarer til 0,9 % af BNP i 2024. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling.

(17)Derudover henstillede Rådet, at Finland skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger hurtigst muligt i 2023 og 2024 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Finland sikre, at disse rettes mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 skønnes nettobudgetomkostningerne 20 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 0,2 % af BNP i 2023 og ventes at svare til 0,0 % i 2024 og 2025. Hvis de deraf følgende besparelser bruges til at nedbringe det offentlige underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling, peger fremskrivningerne i retning af en finanspolitisk tilpasning på 0,2 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med et ekspansivt bidrag fra de nationalt finansierede primære nettoudgifter 21 til den finanspolitiske kurs svarende til 0,7 % af BNP i samme år. Energistøttenødforanstaltningerne forventes afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. De deraf følgende besparelser forventes imidlertid ikke at blive brugt fuldt ud til at nedbringe det offentlige underskud. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling.

(18)Rådet henstillede også, at Finland skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at stige til 4,1 % af BNP i 2024 fra 4,0 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at ligge stabilt på 0,4 % af BNP i 2024.

(19)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 2,8 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig stigningen i den generelle momssats samt nedskæringer i udgifterne. Den offentlige gældskvote forventes at stige til 82,4 % ved udgangen af 2025 som følge af en langsommere økonomisk vækst og stigende renteudgifter.

(20)Finland har et effektivt og inklusivt socialt velfærdssystem med et højt niveau af social beskyttelse, men det er komplekst og kan skabe et manglende incitament til at arbejde. I 2020 fik et særligt parlamentarisk udvalg til opgave at udarbejde en reform af det sociale sikringssystem, som skal ligge klar senest i 2027. I marts 2023 fremlagde udvalget sin foreløbige rapport, som indeholdt 31 forslag til undersøgelser, lovforslag og udviklingsprojekter til fremtidige regeringer. Reformen skal strømline det sociale velfærdssystem og øge incitamentet til at arbejde og samtidig bevare en effektiv og inklusiv social beskyttelse og øge beskæftigelsesfrekvensen. Reformen af det sociale sikringssystem forventes at bidrage til at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(21)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Finlands langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Finland fortsætter gennemførelsen af reformer og investeringer ved at sætte ind over for de forsinkelser, der er ved at opstå. Det er navnlig vigtigt at sikre rettidig indgivelse af den anden og den tredje betalingsanmodning. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.

(22)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Finland gennemgå hvert enkelt program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Finland har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er stadig visse udfordringer. Navnlig er der fortsat forskelle mellem hovedstadsregionen og resten af Finland med hensyn til BNP pr. indbygger og arbejdsproduktivitet. Det er afgørende at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken. De prioriteter, der er aftalt i programmet, er stadig relevante, navnlig for de nordlige tyndt befolkede og østlige regioner. Der bør også lægges særlig vægt på at styrke FoU og innovation, digitalisering og konkurrenceevne for små og mellemstore virksomheder og at fremskynde den grønne og retfærdige omstilling. Desuden bør der fortsat fokuseres på at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, styrke social inklusion og aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig for sårbare grupper, støtte sociale innovationsforanstaltninger og forbedre tjenester rettet mod beskyttelse af børn. Finland kan også gøre brug af initiativet vedrørende platformen for strategiske teknologier for Europa til at støtte omstillingen af industrien, f.eks. inden for kunstig intelligens, cybersikkerhed og robotteknologi, energi- og ressourceeffektivitet samt medicinske teknologier, der er afgørende for sundhedssikkerheden.

(23)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Finland over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med manglen på arbejdskraft og færdigheder og gennemførelsen af reformen af social og sundhedsvæsenet.

(24)Beskæftigelsen forblev på over 78 % i 2023, men arbejdsløsheden steg fra 6,8 % i 2022 til 7,2 % i 2023, og den strukturelle arbejdsløshed fortsætter. Misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og de deraf følgende manglende muligheder for at besætte ledige stillinger med arbejdstagere, der besidder de færdigheder, som arbejdsgiverne efterspørger, udgør en udfordring, navnlig inden for uddannelse, sundhedspleje og social omsorg. Desuden risikerer manglen på arbejdskraft på områder, der er relevante for den grønne omstilling, at bringe opfyldelsen af Finlands klimamål om kulstofneutralitet senest i 2035 i fare. Manglen på arbejdskraft og færdigheder truer også Finlands konkurrenceevne og langsigtede vækst og forværres yderligere af befolkningens aldring.

(25)Andelen af personer i Finland, der melder om uopfyldte behov for lægebehandling, er høj. Den igangværende reform af det offentlige sundheds- og socialvæsen skal sikre en mere lige adgang til tjenester og samtidig begrænse de stigende omkostninger ved levering af disse. Den administrative reform er afsluttet, men de forskellige enheder for velfærdstjenester befinder sig i forskellige faser med hensyn til omorganisering og optimering af leveringen af tjenesterne.

(26)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2024, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet. For Finland bidrager henstilling 1, 2, og 3 til den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen vedrørende euroområdet,

HENSTILLER, at Finland i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid; i overensstemmelse med kravene i den reformerede stabilitets- og vækstpagt, begrænse væksten i nettoudgifter 22 i 2025 til et niveau, der er nødvendigt for at bringe den offentlige gæld på en troværdig nedadgående kurs på mellemlang sigt og nedbringe det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP; fortsætte reformen af det sociale sikringssystem for at gøre systemet for sociale ydelser mere effektivt, hvilket ville fremme incitamentet til at arbejde og støtte de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt

2.afhjælpe de forsinkelser, der opstår, for at muliggøre en fortsat hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, og sikre fuldførelse af reformer og investeringer senest i august 2026; fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken; i forbindelse med midtvejsgennemgangen, fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, idet der tages hensyn til de muligheder, som initiativet vedrørende platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen

3.afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder ved hjælp af omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken og udvidelse af udbuddet af videregående uddannelser, navnlig inden for de fagområder, der er mest efterspurgt på arbejdsmarkedet; sikre, at reformen af social- og sundhedsvæsenet forbedrer adgangen til og leveringen af tjenester og imødegår ineffektivitet.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj .
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj ).
(4)    COM(2023) 168 final.
(5)    COM(2024) 77 final.
(6)    COM(2023) 901 final.
(7)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj) og Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).
(8)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj). Nettoudgifter er offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(9)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 29. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan (12524/2021).
(10)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 8. december 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af 29. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Finlands genopretnings- og resiliensplan (15836/2023).
(11)    SWD(2024) 626 final.
(12)    Eurostats Euroindikatorer, 22.4.2024.
(13)     COM(2023) 141 final.
(14)    Rapport fra Kommissionen udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2024) 598 final af 19.6.2024).
(15)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Finlands nationale reformprogram og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 7).
(16)    På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2024 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) i Finland i 2023 nominelt til 2,7 % målt ud fra den gennemsnitlige potentielle realvækst over 10 år og BNP-deflatoren for 2023.
(17)    Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem, der finansieres nationalt, og dem, der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden (og ekskl. midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) og inkl. udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Hvis indikatoren er negativ (positiv), er det tegn på en ekspansiv (kontraktiv) finanspolitik.
(18)    Rådets henstilling af 14. juli 2023 om Finlands nationale reformprogram for 2023 og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2023 (EUT C 312 af 1.9.2023, s. 243).
(19)    Primære nettoudgifter defineres som nationalt finansierede udgifter eksklusive i) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, ii) renteudgifter, iii) konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter samt iv) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(20)    Tallene angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved disse foranstaltninger, inklusive indtægter og udgifter og, hvor det er relevant, eksklusive indtægter fra skatter og afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjeneste.
(21)    Dette bidrag bestemmes som ændringen i de primære offentlige udgifter eksklusive i) budgetændringen som følge af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, ii) engangsforanstaltninger, iii) konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter samt iv) udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, idet der tages hensyn til den potentielle nominelle vækst i BNP på mellemlang sigt (10-års gennemsnit); bidraget udtrykkes som andel af det nominelle BNP.
(22)    I henhold til artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263 er "nettoudgifter" offentlige udgifter, eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.