Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sloveniens nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2012-2015 /* COM/2012/0327 final - 2012/ () */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sloveniens nationale reformprogram for
2012
med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2012-2015 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1],
særlig artikel 5, stk. 2, som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2], særlig artikel 6, stk.
1, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[3], som henviser til beslutningerne fra
Europa-Parlamentet[4], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, og som tager følgende i betragtning: (1) Den 26. marts 2010 godkendte
Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og
beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske
politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig
indsats for at styrke EU's bæredygtige vækstpotentiale og konkurrenceevne. (2) Den 13. juli 2010 vedtog
Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og
Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5],
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne
blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres
nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik. (3) Den 12. juli vedtog Rådet en
henstilling om Sloveniens nationale reformprogram for 2011 og afgav en
udtalelse om Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2014. (4) Den 23. november 2011 vedtog
Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det
andet europæiske semester for forudgående og integreret politisk samordning,
som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14. februar 2012 vedtog
Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011, rapporten om
varslingsmekanismen[6], hvori Slovenien blev
udpeget som et af de lande, for hvilke der ville blive gennemført en
dybdegående analyse. (5) Den 2. marts 2012 tilsluttede
Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finansiel stabilitet og finanspolitisk
konsolidering og tiltagene til fremme af vækst. Det understregede behovet for
at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,
genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og
konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen
og modernisere den offentlige forvaltning. (6) Den 2. marts 2012 opfordrede
Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til
at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets-
eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. (7) Den 26. april 2012 afleverede
Slovenien sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2015 og den 13. april 2012
sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Kommissionen
har ligeledes i en dybdegående analyse under artikel 5 i forordning (EU) nr.
1176/2011 vurderet, hvorvidt Slovenien er berørt af makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen har i sin dybdegående analyse konkluderet, at Slovenien er berørt
af interne ubalancer, som har indflydelse på nedgearingen i den
ikke-finansielle sektor og bankernes stabilitet. Der
bør føres nøje tilsyn med disse interne ubalancer og de potentielle eksterne
ubalancer, og de bør fremgå i de betragtningerne om den økonomiske politik, så
risikoen for negative virkninger på økonomien nedsættes. Rekapitaliseringen og salget af den største bank og den stærke
forpligtelse til at overholde fristen om korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud i 2013 er to vigtige og relevante elementer i de
løsningsmuligheder, der påtænkes på nuværende tidspunkt. Risikoen for uforholdsmæssigt store ubalancer kan mindskes ved
en hurtig og gennemgribende gennemførelse på disse områder. (8) På baggrund af vurderingen af
stabilitetsprogrammet for 2012 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner
grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er optimistisk i sammenligning
med Kommissionens forårsprognose. Formålet med programmets budgetstrategi er at
bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP i 2013, som er den
frist, der er fastsat af Rådet, og at fortsætte med yderligere nedbringelse af
underskuddet, så Slovenien når sin mellemfristede budgetmålsætning i 2015. Den
mellemfristede budgetmålsætning stiler efter en strukturel balance, hvilket er
det samme som i det forrige program, men som ikke kan anses for tilstrækkeligt
i forbindelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, fordi det på grundlag
af de aktuelle politikker og fremskrivninger ikke sikrer tilstrækkelige
fremskridt i retning mod en langsigtet holdbarhed. Der er risiko for, at
underskudsresultatet er værre end forventet på grund af: i) mangel på
specifikke foranstaltninger i perioden 2013-2015; ii) de vigtigste aktuelle
udgiftsoverskridelser; iii) færre indtægter på grund af det relativt
optimistiske makroøkonomiske scenarie og usikkerhed om virkningerne af de
nyligt vedtagne skatteforanstaltninger; iv) mulige yderligere tiltag til
kapitalstøtte og effektuering af garantier. På basis af den (genberegnede)
strukturelle saldo[7] forventes den
gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i perioden 2010-2013 at være på
næsten 1 % af BNP, hvilket er en anelse over Rådets anbefaling.
Kommissionens forårsprognose i 2012 antyder dog, at der skal flere
anstrengelser til i 2013 for at overholde henstillingen gennem hele
korrektionsperioden. Efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud stemmer de årlige fremskridt i at nå de mellemsigtede
budgetmålsætninger ifølge rapporten overens med benchmarket på 0,5 % i
stabilitets- og vækstpagten i 2015, men ikke i 2014, mens vækstraten for de
offentlige udgifter, når der tages højde for diskretionære foranstaltninger på
indtægtssiden, er i overensstemmelse med udgiftsbenchmarket i stabilitets- og
vækstpagten i begge år, så generelt set er der i programmet planlagt en stort
set tilstrækkelig tilpasningsstrategi til at nå de mellemsigtede
budgetmålsætninger. Når der tages højde for de ovennævnte risici, vil
fremskridtene for at nå de mellemsigtede budgetmålsætninger være langsommere,
end det er hensigtsmæssigt, for begge år. Fra at være på ca. 48 % af BNP i
2011 forventes den offentlige bruttogæld at nå sit højdepunkt med 53 % i
2013 (og derved stadig være under referencen på 60 % af BNP), før den
begynder at falde lidt hen imod slutningen af programperioden. Gældsfremskrivningerne
risikerer stadig at blive forhøjet på grund af de større underskud, der er
nævnt ovenfor, og højere stock-flow-justeringer. Sloveniens mellemsigtede
budgetrammer og udgiftsregel er stadig ikke tilstrækkeligt bindende og har ikke
nok fokus på at nå målene for de mellemsigtede budgetmålsætninger og sikre en
langsigtet holdbarhed. (9) Den slovenske regering har
hidtil ikke været i stand til at indføre strukturelle ændringer af
pensionssystemet på grund af 12-måneders-moratoriet på lovgivning, efter at et
tidligere udkast til en pensionsreform blev afvist ved folkeafstemning i juni
2011. De kortsigtede foranstaltninger til omkostningsbegrænsning blev dog
forlænget og styrket i december 2011 og maj 2012. Selvom de er relevante og
gavnlige på kort sigt, er disse afhjælpningsforanstaltninger tydeligvis ikke tilstrækkelige
til at håndtere udfordringerne på lang sigt. Regeringen overvejer at gennemføre
en ny pensionsreform i slutningen af 2013, som vil være baseret på et
flersøjlesystem og hæve den effektive pensionsalder. Så længe der ikke
foreligger flere oplysninger, virker ambitionsniveauet for disse planer ikke
særlig højt. I betragtning af udfordringernes omfang er der behov for en
omfattende reform, der tager fat om følgende problemer: en lav lovfæstet
pensionsalder, forskelle i den lovfæstede pensionsalder mellem mænd og kvinder,
brede muligheder for tidlig pensionering og generøse indekseringsordninger for
pensionerne. Indtil videre er der ikke truffet særlige foranstaltninger til at
øge beskæftigelsen for ældre arbejdstagere, selvom retningslinjerne for gennemførelsen
af tiltagene til en aktiv arbejdsmarkedspolitik for 2012-2015 og planen for
gennemførelse af tiltag til aktiv beskæftigelsespolitik for 2012 især er
fokuserer på ældre arbejdsløse. (10) Situationen i den slovenske
banksektor synes nu at være endnu mere problematisk end ved vurderingen i 2011.
Sektorens samlede tab i 2011 var betydelige, og på længere sigt vil
opbremsningen i økonomien føre til yderligere tab på udlån, efterhånden som
flere virksomheder kæmper med gældsbetjeningen. De foranstaltninger, der er
blevet indført eller annonceret indtil videre, er meget lidt ambitiøse i
forhold til udfordringernes omfang. Den påtrængte anden rekapitalisering af den
største bank (NLB) er ikke kommet videre. Den nye regering har bebudet sine
intentioner om at nedbringe sine aktieposter i nogle af de største banker til
et blokerende mindretal. Der er behov for at afklare sammenhængen mellem dette
mere langsigtede mål og det umiddelbare og presserende behov for frisk kapital,
hvor staten som hovedaktionær entydigt bærer ansvarsbyrden i sidste ende. En
klar privatiseringsstrategi, som understøttes af rettidige kapitalindskud til
at dække tabene, en garanti for god forvaltning og en professionel,
afpolitiseret ledelse vil gøre denne politik og det eventuelle salg af bankerne
mere troværdige. (11) Inden for det seneste år er
der ikke fremlagt konkrete forslag til at mindske ulighederne i den tryghed,
som medarbejderne på faste kontrakter nyder godt af i forhold til medarbejdere
på tidsbegrænsede kontrakter. Der blev påbegyndt forhandlinger med
arbejdsmarkedets parter om en lov om arbejdsforhold i 2011, men der blev ikke
indgået en aftale eller vedtaget ændringer. Det nationale reformprogram anfører
visse foranstaltninger, der skal øge flexicurity og afhjælpe segmenteringen,
men angiver ikke nogen tidshorisont for deres vedtagelse. Den nyligt vedtagne
lov om balance i de offentlige finanser indfører betydeligt højere afgifter
(koncessionsafgifter) for "studenterarbejde" for at nedbringe
fordelene ved denne type arbejdskontrakt, men der er ikke påtænkt andre
supplerende foranstaltninger. (12) Uddannelsessystemets lydhørhed
overfor behovene på arbejdsmarkedet er stadig utilstrækkelig, selvom der i
øjeblikket oprettes tjenester til erhvervsvejledning i alle grene af systemet,
og der arbejdes på at give flere oplysninger om fremtidige karriereretninger.
Der er ikke taget konkrete skridt til at oprette et system, der kan afdække den
fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Der blev lanceret nogle projekter
medfinansieret af Den Europæiske Socialfond med henblik på at fremme erhverv,
som der er stor efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Det er relevante
tiltag, men i det store hele er de en utilstrækkelig løsning på problemet. Den
eksterne ekspertevaluering af den generelle effektivitet i den slovenske
offentlige arbejdsformidling er ikke tilgængelig. (13) På trods af lovmæssige
ændringer i april 2011 om at omlægge den slovenske konkurrencestyrelse til et
uafhængigt organ fra den 1. januar 2012 er den endnu ikke uafhængig på grund af
flere proceduremæssige betingelser, der skal opfyldes inden da. Desuden blev
konkurrencestyrelsens ressourcer reduceret i 2011. Denne udvikling påvirker
styrelsens evne til at udvide dets håndhævelsestiltag og give det institutionel
vægt til at arbejde med konkurrencefremmende reformtiltag. En undersøgelse om
dereguleringen af erhverv er netop afsluttet, men de konkrete politiktiltag på
området er fortsat vage. Generelt kan visse aspekter af de lovmæssige rammer
for oprettelsen af tjenesteydere skabe problemer hvad angår overensstemmelse
med servicedirektivet. Det overordnede erhvervsmiljø er kendetegnet ved
svagheder, der holder indenlandske og udenlandske investorer tilbage, og som
hæmmer den hurtige oprydning af bankernes balancer, såsom statens direkte eller
indirekte økonomiske inddragelse, og fremgangsmåder, der beskytter skyldneren
og undertiden gør konkursbehandlingen problematisk. Endelig er det nationale
transmissionsnet begyndt at blive en flaskehals på grund af Sloveniens øgede betydning
som transitland. (14) Efter en kraftig diskretionær
stigning i marts 2010 var mindstelønnen som en procent af gennemsnitslønnen den
højeste i EU i 2011, selvom mindstelønnen stadig ligger under
fattigdomsgrænsen. Indekseringen i de følgende to år har ført til en yderligere
nominel stigning på 4 %. Disse udviklingstendenser belaster de
arbejdskraftintensive industriers konkurrenceevne og forværrer den strukturelle
arbejdsløshed. (15) Slovenien har givet en række
tilsagn i europluspagten. Disse tilsagn, og gennemførelsen af tilsagnene fra
2011 omhandler fremme af beskæftigelsen, forbedret konkurrenceevne, større
holdbarhed i de offentlige finanser og en større finansiel stabilitet.
Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene under europluspagten.
Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i disse henstillinger. (16) Inden for rammerne af det
europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af
Sloveniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det
nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående analyse. Den har ikke blot
taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk
politik i Slovenien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med
EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede
økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag
til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske
semester er afspejlet i henstilling 1 - 7 nedenfor. (17) På baggrund af denne vurdering
har Rådet gennemgået Sloveniens stabilitetsprogram og dets udtalelse[8]
afspejles især i henstilling 1 nedenfor. (18) På baggrund af Kommissionen
dybdegående analyse og denne vurdering har Rådet vurderet Sloveniens nationale
reformprogram for 2012 og Sloveniens stabilitetsprogram. Dets henstillinger
under artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i følgende
henstilling 3, 4 og 5 nedenfor, HENSTILLER, at Slovenien bør træffe
foranstaltninger i perioden 2012-2013 med henblik på: 1. at gennemføre budgettet for
2012 og styrke budgetstrategien for 2013 gennem tilstrækkeligt specificerede
strukturelle foranstaltninger, være beredt på at træffe yderligere
foranstaltninger, således at der sikres en rettidig og holdbar korrektion af
det uforholdsmæssigt store underskud, og den strukturtilpasningsindsatse, der
er anført i Rådets henstillinger i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud, nås. Derefter bør det med en passende
strukturtilpasningsindsats sikres, at der gøres tilstrækkelige fremskridt for
at nå den mellemsigtede budgetmålsætning, herunder udgiftsbenchmarket. Den
mellemsigtede budgetramme, herunder udgiftsreglen, bør styrkes, ved at den
gøres mere bindende og gennemskuelig, 2. at tage hurtige skridt til at
sikre pensionssystemets langsigtede holdbarhed, samtidig med at pensionerne
stadig er tilstrækkelige, ved at: i) udligne den lovfæstede pensionsalder for
mænd og kvinder; ii) hæve den lovfæstede pensionsalder i overensstemmelse med
forøgelsen af den forventede levetid; iii) mindske mulighederne for tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet; og v) revidere pensionernes
indekseringssystem. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens bør øges, ved
at der videreudvikles aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger for
livslang læring, 3. at træffe de nødvendige
tiltag til at opbygge tilstrækkelig reservekapital i banksektoren og fremme
oprydningen af balancerne, således at der genoprettes en passende långivning
til produktive aktiviteter. Der bør indhentes fulde efterprøvningner udført af
tredjeparter af vurderingerne af tab på udlån, som konstateres ved stresstests,
af de systemisk vigtige banker, 4. at tilpasse lovgivningen om
beskæftigelsessikkerhed i forbindelse med faste kontrakter i samråd med
arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis for at
nedbringe segmenteringen på arbejdsmarkedet. Der bør gøres mere for at tackle
problemet med et parallelt arbejdsmarked, der skyldes studenterarbejde, 5. at forbedre afstemningen af
kvalifikationer med behovene på arbejdsmarkedet, især for lavtuddannede og
personer med en lang videregående uddannelse, samt videreføre reformerne af
erhvervsuddannelserne, 6. at tage yderlige skridt til
at styrke åbningen af markederne og fremskynde omorganiseringen af de liberale
tjenesteydelser. Erhvervsmiljøet skal forbedres, ved at man i) gennemfører
reformen af konkurrencestyrelsen, ii) opsætter rammer for de statsejede
virksomheder, der sikrer armslængdeprincippet og høje standarder inden for
virksomhedsledelse, og iii) forbedre konkursprocedurerne, især hvad angår
hastighed og effektivitet, 7. i samråd med arbejdsmarkedets
parter og i overensstemmelse med national praksis at sikre, at lønstigningerne,
herunder tilpasningen af mindstelønnen, bidrager til at fremme konkurrenceevnen
og jobskabelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. [3] COM(2012) 327 final. [4] P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047 [5] Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012. [6] COM(2012) 68 final. [7] Den konlunkturkorrigerede saldo eksklusive
engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger som genberegnet af
Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode. [8] I henhold til artikel 5, stk. 2,
i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.