<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2002DAB.1101105301.case.xml"><NO.CASE>C-417/00</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62000C0417</NO.CELEX><NO.SEQ>0016.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>11055</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11069</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LÉGER — SAG C-417/00</LEFT><RIGHT>AGRARGENOSSENSCHAFT PRETZSCH</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Philippe Léger</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20020711">11. juli 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Oberverwaltungsgericht des Landes Sachsen-Anhalt (Tyskland) anmoder Domstolen om at fortolke artikel 9, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af <DATE ISO="19921223">23. december 1992</DATE> om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="391" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="36">EFT L 391, s. 36</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den nationale ret anmoder nærmere bestemt Domstolen om at oplyse, om de i denne bestemmelse indeholdte sanktioner kun kan anvendes, når landbrugeren har foretaget urigtige angivelser ved indgivelsen af støtteansøgningen. I hovedsagen har Agrargenossenschaft Pretzsch eG, et tysk kooperativ, indgivet en ansøgning om arealstøtte<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det drejer sig om fællesskabsstøtte, hvis belob er proportionalt med det dyrkede areal. Udbetalingen af stolte er betinget af, at visse krav overholdes, navnlig kravet om at opgive storreisen af de landbrugsparceller, der er genstand for dyrkningen.</P></NOTE>, idet kooperativet har overholdt de gældende regler, men ikke underrettede Amt für Landwirtschaft und Flurneuordnung Anhalt, den kompetente tyske myndighed, om de ændringer, der opstod efter indgivelsen af den nævnte ansøgning. Disse ændringer afskar efter deres karakter imidlertid ansøgeren fra den ansøgte støtte.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De fællesskabsretlige bestemmelser</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning (EØF) nr. 1765/92</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Forordning (EØF) nr. 1765/92<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19920630">30.6.1992</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="181" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="12">EFT L 181, s. 12</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> indfører en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, hvorefter udtagelsen af landbrugsarealer spiller en central rolle. Udtagelsen af landbrugsarealer har to adskilte funktioner. For det første giver udtagelsen, ligesom en afgrøde, ret til udbetaling af en godtgørelse<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Femtende betragtning og artikel 2. stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1765/92. Ved <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>godtgorelse<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> forstås støtte ydet til producenterne i forbindelse med nævnte forordning.</P></NOTE>, og for det andet er den en forudsætning for landbrugerens ret til støtte til markafgrøder<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1765/92.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 2 i forordning nr. 1765/92 fastsætter de almindelige regler for udbetaling af en godtgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 2, stk 1, kan Fællesskabets planteproducenter ansøge om godtgørelse<?PAGE NO="I-11056"?> på de i artikel 2-13 i den nævnte forordning fastsatte betingelser.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>I denne samme artikel 2, stk. 2, andet afsnit, nævnes, at <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>godtgørelsen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgrøder [...]<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 4-6 i forordning nr. 1765/92 fastsætter beregningen af godtgørelsen, der afhænger af den påtænkte type af markafgrøde.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 7 i forordning nr. 1765/92 fastsætter de gældende bestemmelser for udtagelse af landbrugsarealer.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Nævnte artikel 7, stk. 4, bestemmer, at de udtagne arealer kan anvendes til at tilvejebringe materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, under forudsætning af, at der anvendes effektive kontrolordninger.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Forordning nr. 1765/92 blev ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 1251/1999<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19990517">17.5.1999</DATE> om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="160" DATE.PUB="1999" PAGE.FIRST="1">EFT L 160, s. 1</REF.DOC.OJ>. Denne nye ordning anvendes fra produktionsåret 2000/2001 (artikel 15, stk. 2). Den vedrører således ikke den foreliggende sag.</P></NOTE>. De ændringer, der blev indført ved denne nye støtteordning i forhold til ordningen i 1992, er ikke væsentlige. Udtagning af landbrugsarealer udgør stadig en grund til at yde støtte til markafgrøder, og giver som sådan ret til en godtgørelse til landbrugeren. Henset til markedssituationen er forpligtelsen til at udtage landbrugsarealer imidlertid reduceret<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forpligtelsen til at nedlægge landbrugsarealer vedrører 10% af de dyrkede arealer for perioden 2000-2006. Denne procentsats skal imidlertid revideres i forbindelse med udviklingen på markedet (22. betragtning til forordning nr. 1251/1999).</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning (EF) nr. 762194</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Forordning (EF) nr. 762/94<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning af <DATE ISO="19940406">6.4.1994</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="090" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="8">EFT L 90, s. 8</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til forordning nr. 1765/92 for så vidt angår jordudtagning.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 762/94 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Ved jordudtagning forstås, at et areal, der i det foregående år er blevet dyrket med<?PAGE NO="I-11057"?> henblik på høst, tages ud af produktion, jf. dog artikel 7, stk. 4, i forordning [...] nr. 1765/92.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 762/94 bestemmer, at de udtagne arealer skal vedligeholdes på en sådan måde, at der opretholdes gode agronomiske forhold. De må ikke anvendes til nogen anden form for landbrugsproduktion end den i artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1765/92 fastsatte eller gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 4, i forordning nr. 762/94 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>For at kunne tages i betragtning under den i forordning [...] nr. 1765/92 fastsatte ordning skal de udtagne arealer:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>i to år forud for ansøgningen have været dyrket af ansøgeren, undtagen i særtilfælde, der er behørigt begrundede ud fra objektive kriterier, som fastsættes af den pågældende medlemsstat, og som kan stå i forbindelse med driftsformen, etablering eller bedriftsudvidelse ved arv</P></ITEM><ITEM><P>forblive ude af produktion i en periode, der senest begynder den 15. januar og tidligst slutter den 31. august. Medlemsstaterne fastsætter dog betingelserne for, at producenterne kan bemyndiges til fra den 15. juli at foretage såning med henblik på høst de følgende år, samt de betingelser, der skal overholdes for at tillade græsning fra den 15. juli i de medlemsstater, hvor græsningsskifte er en tradition.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning (EØF) nr. 3508/92</P></TI></TITLE><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>For at forenkle forvaltningen af de forskellige støtteordninger<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det drejer sig om finansielle støtteordninger i sektoren for agerjordsafgrøder, okse-, fåre- og gedekød samt særlige foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (tredje betragtning til og artikel 1 i forordning nr. 3508/92).</P></NOTE>, navnlig den ved forordning nr. 1765/92 fastsatte, indfører forordning (EØF) nr. 3508/92<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19921127">27.11.1992</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="355" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 355, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 1, stk 1, litra a), i forordning nr. 3508/92 anvendes det integrerede<?PAGE NO="I-11058"?> system for forvaltning og kontrol inden for sektoren for planteavl på den støtteordning for visse producenter af markafgrøder, der blev indført ved forordning nr. 1765/92.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>For at landbrugerne skal kunne drage fordel af en eller flere EF-ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i den nævnte forordning, skal de, i henhold til artikel 6, stk. 1, første afsnit, første led, i forordning nr. 3508/92, for hvert år indgive en ansøgning om arealstøtte med oplysninger om marker, inklusive foderarealer, marker, der er omfattet af ordningen med udtagning af landbrugsarealer, samt braklagte jorder.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forordning nr. 3887/92</P></TI></TITLE><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Forordning nr. 3887/92 indeholder bestemmelser om anvendelsen af det integrerede system for forvaltning og kontrol af de forskellige støtteordninger, der er nævnt i artikel 1 i forordning nr. 3508/92.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 3887/92 præciserer, hvilke oplysninger der skal medtages i en ansøgning om arealstøtte. Det drejer sig bl.a. om oplysninger til identifikation af alle bedriftens marker, oplysninger om markernes areal, beliggenhed og anvendelse samt oplysning om, hvilken støtteordning der er tale om.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>I artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i den nævnte forordning angives, at der ved <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>anvendelse<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> skal forstås arten af afgrøde eller plantedække eller fravær af afgrøde.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 3887/92 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>a)</NO.P><TXT>Efter udløbet af den frist, inden for hvilken ansøgningen om arealstøtte skal indgives, kan ansøgningen kun ændres:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>hvis der foreligger en klar fejl, som myndighederne har anerkendt</P></ITEM><ITEM><P>hvis der, for så vidt angår marker, er tale om behørigt begrundede særtilfælde (f.eks. dødsfald, indgåelse af ægteskab, køb, salg eller afslutning af en lejekontrakt).</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-11059"?><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>1 henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 3887/92 skal den administrative kontrol og kontrollen på stedet gennemføres på en sådan måde, at der sikres en effektiv efterprøvning af, om betingelserne for støtten og præmien er overholdt.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Artikel 9 i samme forordning indeholder en række bestemmelser, der indbyrdes er tæt forbundet, og som gør det muligt at beregne det støtteberettigede areal, når der er en forskel mellem det areal, der er angivet i ansøgningen om arealstøtte, og det areal, der faktisk fastslås<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ved <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>fastslået areal<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> forstås det areal, for hvilket alle bestemmelserne er overholdt (artikel 9, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 3887/92).</P></NOTE>, som følge af kontrol udført af de kompetente nationale myndigheder. Denne bestemmelse har til formål effektivt at sikre, at uregelmæssigheder og svig på dette område forebygges og sanktioneres<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Niende betragtning.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Artikel 9 i forordning nr. 3887/92 er flere gange blevet ændret, bl.a. ved forordning (EF) nr. 229/95<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning af <DATE ISO="19950203">3.2.1995</DATE> om ændring af forordning nr. 3887/92 og forordning nr. 762/94, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="027" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="3">EFT L 27, s. 3</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> og nr. 1648/95<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning af <DATE ISO="19950706">6.7.1995</DATE> om amdring af forordning nr. 3887/92, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="156" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="27">EFT L 156, s. 27</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Disse ændringer skal anvendes i forbindelse med ansøgninger om støtte for 1996 og de efterfølgende år. Men i medfør af artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19951218">18.12.1995</DATE> om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="312" DATE.PUB="1995" PAGE.FIRST="1">EFT L 312, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> finder de også anvendelse med tilbagevirkende kraft på overtrædelser begået på et tidspunkt, hvor bestemmelserne i forordning nr. 3887/92 var gældende. Artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2988/95 bestemmer faktisk, at <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>ændres bestemmelserne om administrative sanktioner i en fællesskabsretsakt efterfølgende, anvendes de mindst strenge bestemmelser med tilbagevirkende kraft<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>I dom af <DATE ISO="19970717">17. juli 1997</DATE>, National Farmers' Union m.fl.<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-354/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-4559">C-354/95, Sml. I, s. 4559</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, fastslog Domstolen, at ændringerne indført ved forordning nr. 229/95 og nr. 1648/95 til en vis grad har lempet de administrative sanktioner, der blev indført ved forordning nr. 3887/92. Ifølge Domstolen fremgår det af artikel 9 i forordning nr. 3887/92, som ændret ved forordning nr. 229/95 og nr. 1648/95, læst i sammenhæng med artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2988/95, at de mindre strenge sanktioner indført ved forordning nr. 229/95 og nr. 1648/95 skal anvendes med tilbagevirkende gyldighed<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme doms præmis 40 og 41.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Artikel 9 i forordning nr. 3887/92, som ændret ved forordning nr. 229/95 og nr. 1648/95, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Konstateres det, at det areal, der faktisk fastslås, er større end det, der er angivet i<?PAGE NO="I-11060"?> ansøgningen om arealstøtte, tages det angivne areal i betragtning ved støtteberegningen.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Konstateres det, at det areal, som er angivet i ansøgningen om arealstøtte, er større end det fastslåede areal, beregnes støttebeløbet på grundlag af det areal, der er fastslået under kontrollen. Dog nedsættes det fastslåede areal således, medmindre der foreligger force majeure: hvis det overskydende areal udgør over 3% eller 2 hektar, men højst 20% af det fastslåede areal, er nedsættelsen lig med to gange det overskydende areal.</TXT><P>Hvis det overskydende areal udgør over 20% af det fastslåede areal, ydes der ingen arealstøtte.</P><P>Er der imidlertid tale om urigtige angivelser, som er forsætlige eller skyldes grov uagtsomhed:</P><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>udelukkes landbrugeren fra vedkommende støtteordning for det pågældende kalenderår, og</P></ITEM><ITEM><P>hvis der er tale om en forsætlig urigtig angivelse, fra enhver støtteordning, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i forordning [...] nr. 3508/92, for det følgende kalenderår for et areal, der svarer til det, støtteansøgningen blev afvist for.</P></ITEM></LIST></P><P>Ovennævnte nedsættelser anvendes [ikke], hvis landbrugeren kan bevise, at han ved arealbestemmelsen korrekt har baseret sig på oplysninger, der er godkendt af myndighederne.</P><P>Ved anvendelsen af denne artikel gælder, at marker, der er lagt brak med henblik på produktion af råvarer til fremstilling af nonfoodprodukter, men for hvilke landbrugeren ikke har opfyldt alle sine forpligtelser, betragtes som arealer, hvis forekomst ikke har kunnet konstateres under kontrollen.</P><P>I denne artikel forstås ved <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>fastslået areal<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> det areal, for hvilket alle bestemmelserne er overholdt.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 tages der alene men særskilt hensyn til foderarealer,<?PAGE NO="I-11061"?> til arealer i forbindelse med jordudtagningen og til arealerne med de forskellige markafgrøder, for hvilke der anvendes forskellige støttebeløb.</TXT></NP><NP><NO.P>4. a)</NO.P><TXT>Arealer, der ifølge stk. 1-3 er blevet fastslået med henblik på støtteberegningen, anvendes til beregning af [...] udligningsgodtgørelsen.</TXT><P>Beregningen af det maksimale areal, der berettiger producenter af markafgrøder til udbetaling af godtgørelser, foretages på grundlag af det udtagne areal, der er fastslået, og proportionalt i forhold til de forskellige afgrøder.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 14, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 3887/92 skal landbrugeren, i tilfælde af at der er foretaget en uberettiget udbetaling, tilbagebetale beløbene forhøjet med en rente, der beregnes i forhold til tidsrummet mellem den kompetente myndigheds udbetaling og landbrugerens tilbagebetaling.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Baggrunden for tvisten i hovedsagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960503">3. maj 1996</DATE> ansøgte sagsøgeren om at få udbetalt en godtgørelse i henhold til forordning nr. 1765/92 for braklægning af et areal på 191,71 hektar. Sagsøgeren henvendte sig til sagsøgte, der er den kompetente tyske myndighed, der forvalter det integrerede system for forvaltning og kontrol af støtteordninger. I støtteansøgningen erklærede sagsøgeren, at denne forpligtede sig til straks at underrette de kompetente nationale myndigheder om omstændigheder, som måtte være til hinder for at modtage eller fortsat oppebære støtten, enhver afvigelse fra angivelserne i ansøgningen, enhver ændring af retten til udnyttelse, så længe de forpligtelser, sagsøgeren havde påtaget sig, varede, og om enhver overtrædelse af støttebetingelserne, selv om denne måtte bero på force majeure.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960911">11. september 1996</DATE> meddelte sagsøgte sagsøgeren, at denne ifølge artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i forordning nr. 3887/92, som ændret, var udelukket fra at oppebære støtte for det braklagte areal inden for det år, ansøgningen var indgivet, og for det følgende kalenderår, da bedriften ifølge den på stedet foretagne kontrol havde anvendt 14,90 hektar af det pågældende areal til græsning uden at underrette sagsøgte herom. Sagsøgte anførte, at sagsøgeren var<?PAGE NO="I-11062"?> bekendt med, at det areal, der var anmeldt som braklagt, ikke måtte anvendes til græsning efter den nævnte anmeldelse og forsætligt ikke havde underrettet sagsøgte i hovedsagen om den ændrede brug.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at sagsøgeren i hovedsagen under retsforhandlingerne har forklaret, at der siden marts og april 1995 var planlagt byggeprojekter i form af opførelse af to stalde og en gylletank. Hvad angår stalden med de køer, som efterfølgende blev anbragt på det braklagte areal, blev byggearbejdet påbegyndt i slutningen af maj 1996. Dyrene blev herefter anbragt på nabogården. Da opførelsen af gylletanken på gårdens område imidlertid blev fremskyndet fire uger, var det nødvendigt midlertidigt at anbringe køerne på det braklagte areal i nærheden af bedriften. Ifølge byggeplanerne var det ganske vist forudset, at gårdens arealer midlertidigt skulle anvendes, men ikke, at køerne skulle anbringes til græsning på det braklagte areal.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Under sagen ved Verwaltungsgericht Dessau (Tyskland) har sagsøgeren i hovedsagen anført, at anbringelsen af køer til græsning på det braklagte areal ikke udgør nogen landbrugsproduktion, som kan påvirke støttens lovlighed. Sanktionen efter artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i forordning nr. 3887/92, som ændret, finder kun anvendelse på forsætligt urigtige angivelser vedrørende størrelsen af det braklagte areal, som afgives på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på tvisten i hovedsagen, da denne vedrører en reduktion af et braklagt areal og altså angår undladelsen af at underrette den kompetente myndighed om en sådan ændring, som er indtruffet efter ansøgningens indgivelse.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19990714">14. juli 1999</DATE> frifandt Verwaltungsgericht Dessau sagsøgte i hovedsagen med den begrundelse, at angivelserne fra sagsøgeren i hovedsagen vedrørende det braklagte areal var urigtige. Efter rettens opfattelse var det i fuld overensstemmelse med ordlyden af artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i forordning nr. 3887/92, som ændret, og med denne bestemmelses ånd og formål, at angivelser i støtteansøgningen ikke blot anses for urigtige, når de ikke svarer til de faktiske forhold på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, men også når disse angivelser efterfølgende bliver urigtige, navnlig fordi støtteansøgeren trods ændringen af situationen efter ansøgningens indgivelse ikke har givet underretning om ændringen. Retten fandt, at det i sig selv var en urigtig angivelse i nævnte bestemmelses forstand at opretholde en ansøgning om støtte, selv om forhold af betydning for støtten efterfølgende havde ændret sig. Efter Verwaltungsgericht Dessaus opfattelse måtte betingelsen for at pålægge sanktionen, nemlig at der forelå forsæt, også anses for opfyldt. Senest i slutningen af juni 1996 var sagsøgeren<?PAGE NO="I-11063"?> i hovedsagen nemlig klar over, at anvendelsen af det braklagte areal var i strid med støttebetingelserne, hvorfor køerne straks var blevet flyttet fra det pågældende område. Selv om sagsøgeren i hovedsagen var bekendt med, at bedriften var forpligtet til at afgive erklæring herom, underrettede den på intet tidspunkt den kompetente myndighed om formindskelsen af det udtagne areal.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, som har fået tilladelse til at appellere dommen til den nationale ret, har gjort gældende, at selskabet er berettiget til den fulde støtte for det braklagte areal. Sagsøgte i hovedsagen har nedlagt påstand om stadfæstelse af førsteinstansens dom. Den nationale ret har fastslået, at sagsøgeren, såfremt man godtager selskabets forklaringer, ikke, på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen, hverken forsætligt eller ved grov uagtsomhed har foretaget urigtige angivelser vedrørende det areal, der er braklagt. Under disse omstændigheder bør sagsøgeren gives delvis medhold, såfremt, i lighed med sagsøgerens opfattelse, sanktionen fastsat i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, andet led, i forordning nr. 3887/92, som ændret, forudsætter, at ansøgeren allerede på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde til hensigt at udnytte de braklagte arealer på en måde, der udgjorde en hindring for tildelingen af støtte, eller at ansøgeren, som i givet fald har handlet groft uagtsomt, burde have indset, at en sådan anvendelse ville finde sted efter indgivelsen af ansøgningen.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Ifølge den nationale ret giver fortolkningen af artikel 9, stk 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, imidlertid ikke noget resultat, der er så klart, at det ikke efterlader nogen rimelig tvivl. Følgelig har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen to præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordningen [nr. 3887/92] fortolkes således, at det er en betingelse for at antage, at der foreligger <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>urigtige angivelser<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, at der er begået en culpøs positiv handling i forbindelse med en ansøgning om støtte, således at der ikke skal pålægges sanktioner for undladelsen af at underrette de bevilgende myndigheder om, at der efter ansøgningens indgivelse er indtrådt ændringer, som er relevante for støtten?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forudsætter de såkaldte <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>simple<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> forskelstilfælde i artikel 9, stk. 2, første afsnit, andet punktum, i forordningen [nr. 3887/92], at der allerede ved ansøgningens indgivelse er foretaget <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>urigtige angivelser<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>,<?PAGE NO="I-11064"?> eller er sammenligningen mellem angivelserne i ansøgningen og resultatet af kontrollen på stedet alene afgørende?<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Vurdering</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker den nationale ret at få præciseret begrebet <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>urigtige angivelser<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret. Den nationale ret anmoder således Domstolen om at afgøre, om dette begreb nødvendigvis forudsætter:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>at ansøgeren om arealstøtte har handlet culpøst, således at en ulovlig undladelse eller udeladelse ikke kan medføre sanktioner, fastsat i bestemmelsen. Ved ulovlig <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>undladelse<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>udeladelse<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> skal forstås den omstændighed ikke at have underrettet de kompetente myndigheder om ændringer i den allerede angivne situation, som kan være relevante for at modtage eller fortsætte oppebæreisen af støtten</P></ITEM><ITEM><P>at den urigtige angivelse er foretaget på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om arealstøtte, således at en culpøs handling eller en ulovlig undladelse efter indgivelsen af ansøgningen ikke kan medføre sanktioner.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål anmoder den nationale ret Domstolen om at fastslå, om sanktionen indeholdt i artikel 9, stk. 2, første afsnit, første punktum, i forordning nr. 3887/92, som ændret, ligeledes forudsætter en urigtig angivelse fra ansøgeren om arealstøtte, som foretages ved støtteansøgningens indgivelse. I benægtende fald, opfordrer den Domstolen til at præcisere, om konstateringen af en forskel mellem det angivne areal og det areal, der fastslås under en kontrol, er tilstrækkelig til, at der anvendes de sanktioner, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, første afsnit, andet punktum, i forordning nr. 3887/92, som ændret.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgeren skal artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, fortolkes således, at der på ingen måde kan pålægges sanktioner, såfremt der ikke ved indgivelsen af støtteansøgningen er begået nogen fejl, således at ændringer i den situation, der er relevante for at modtage eller fortsat oppebære den ansøgte støtte, ikke er af betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>I lighed med de øvrige intervenienter mener jeg, at denne fortolkning ikke blot er uforenelig med ordlyden af og formålet med artikel 9 i forordning nr. 3887/92, som ændret, men at den ydermere tilsidesætter proportionalitetsprincippet og kan fremme svig samt medføre, at det forvaltnings- og kontrolsystem, der er indført ved støtteordningerne, gøres virkningsløst.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11065"?><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Formålet med artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, består i at forebygge og sanktionere uregelmæssigheder og svig ved at indføre et system af sanktioner, der er tilpasset efter grovheden af de begåede uregelmæssigheder. Denne sanktion kan gå så langt som til en fuldstændig udelukkelse fra støtteordningen for det pågældende og det følgende år<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Niende betragtning.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>I denne henseende bestemmes i det indførte system, at:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>der ydes kun fuldstændig arealstøtte, hvis:</P><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>det angivne areal og det areal, der er fastslået, er identisk<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Enhver forskel mellem de to arealstørrelser medfører en nedsættelse af stotten (artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret).</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>bestemmelserne indført ved den pågældende støtteordning er overholdt<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret.</P></NOTE>, og</P></ITEM><ITEM><P>den blotte konstatering af en forskel mellem det angivne areal og det fastslåede areal medfører en korrektion, eller endda en sanktion, medmindre der foreligger force majeure<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, forste afsnit, andet punktum, og fjerde afsnit, i forordning nr 3887/92, som ændret.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Når det angivne areal overstiger det areal, der er fastslået, indeholder artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, fire typer af sanktioner, som er afpasset efter grovheden af den begåede uregelmæssighed.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>I henhold til nævnte artikel 9, stk. 2, første og andet afsnit, medfører en ikkeculpøs adfærd (såsom en fejl begået i god tro) to typer af sanktioner, der består i en nedsættelse af den tildelte støtte. Denne nedsættelse foretages under hensyntagen til fejlens omfang i relation til fastsættelsen af det areal, der giver ret til støtten. Såfremt fejlen ved fastsættelsen af dette areal er af ringe betydning, foretages der blot en korrektion af støttebeløbet<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, forste afsnit, forste punktum, i forordning nr. 3887/92, som ændret.</P></NOTE>. Derimod kan der ske en væsentlig nedsættelse af den tildelte støtte, når det overskydende areal udgør 3% eller 2 ha, men højst 20% af det fastslåede areal<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det egentlige fastsatte areal (dvs. det stotteberettigede areal) nedsættes således med to gange det fastslåede overskydende areal (artikel 9, stk. 2, forste afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret).</P></NOTE>. Hvis det overskydende<?PAGE NO="I-11066"?> areal udgør over 20% af det fastslåede areal, kan sanktionen gå så langt som til, at der ikke ydes nogen arealstøtte<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>En culpøs adfærd — såsom urigtige angivelser, som er udslag af forsæt eller grov uagtsomhed — hos ansøgeren om arealstøtte medfører alvorligere sanktioner. I dette tilfælde udelukkes den pågældende landbruger fra den pågældende støtteordning for det pågældende kalenderår<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, første led.</P></NOTE>. I tilfælde af urigtige angivelser, som er forsætlige, udelukkes han endvidere fra enhver støtteordning for det følgende kalenderår for et areal, der svarer til det, for hvilket støtteansøgningen blev afvist<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, andet led.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det fremgår af disse bestemmelser, at den blotte konstatering af en forskel mellem det angivne areal og det areal, der fastslås af de kompetente myndigheder under en kontrol, medfører en korrektion. Endvidere er tidspunktet for den begåede uregelmæssighed ikke af betydning, når det ved kontrollen konstateres, at der er uoverensstemmelser mellem det angivne areal og det fastslåede areal.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af disse bestemmelser, at der er indført et gradueret sanktionssystem, der tager hensyn til et objektivt element, nemlig størrelsen af forskellen mellem de to arealstørrelser, og et subjektivt element, nemlig grovheden af den begåede uregelmæssighed<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i denne retning National Farmers' Union m.fl.-dommen, præmis 54.</P></NOTE> (hvorvidt landbrugeren, der var årsag til situationen, handlede forsætligt eller ej, eller om han udviste grov uagtsomhed). Det grundlæggende element hvad angår sanktionsvalget er således, hvorledes den person, der er årsag til den strafbare situation, har handlet. I denne henseende er det uden betydning, om den svigagtige handling, der ligger til grund for uregelmæssigheden, er positiv eller passiv (i form af en undladelse eller forsømmelse).</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder tilkommer det udelukkende den nationale ret at vurdere, hvor grov den begåede uregelmæssighed er<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. analogt dom af <DATE ISO="19951012">12.10.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-104/94" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-2983">C-104/94, Cereol Italia, Sml. I, s. 2983, præmis 26</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>I denne sag har sagsøgeren midlertidigt anbragt sine køer på en del af det braklagte areal uden at underrette de kompetente myndigheder herom. Herved har sagsøgeren anvendt de udtagne arealer til andre formål end dem, der er tilladt efter de gældende bestemmelser. Artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1765/92 bestemmer, at de udtagne arealer kun kan anvendes til at tilvejebringe materialer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug. Hvilket følgelig udelukker, at kreaturer kan græsse der.</TXT></NP><?PAGE NO="I-11067"?><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Sagsøgeren har således ikke overholdt bestemmelserne for udtagning af landbrugsarealer, eftersom denne, i strid med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, andet led, i forordning nr. 762/94, ikke har ladet en mark, der var braklagt, henligge ubrugt. I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, sjette afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret, kan den ansøgte støtte følgelig ikke tildeles i sin helhed.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Det påhviler den nationale ret at vurdere grovheden af denne uregelmæssighed under hensyntagen til adfærden hos den person, der er årsag hertil.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Foruden at være uforenelig med formålet med og ordlyden af artikel 9 i forordning nr. 3887/92, som ændret, medfører den af sagsøgeren foreslåede fortolkning endvidere den paradoksale situation, at en landbruger, der i god tro har begået en fejl i angivelsen af braklagte arealer, straffes ved en nedsættelse af det areal, der er støtteberettiget, eller endda fuldstændig afskæres fra at modtage den ansøgte støtte<NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I det tilfælde, hvor det overskydende areal udgør over 20% af det fastsldcdc areal (artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 3887/92, som ændret).</P></NOTE>. Derimod kan konstateringen af en forskel mellem de angivne braklagte arealer og dem, der fastslås under en kontrol, ikke medføre nogen skadelige konsekvenser for den landbruger, der kan bevise ikke at have begået nogen fejl i ansøgningen om arealstøtte, selv om det viser sig, at denne landbruger har tilsidesat forpligtelsen til at lade braklagte arealer henligge ubrugt.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Endelig kan en sådan fortolkning fremme svig og gøre systemet for forvaltning og kontrol af arealstøtteordninger ineffektivt. For at undgå de sanktioner, som burde pålægges støtteansøgeren, når det konstateres, at der en forskel mellem de angivne arealer og de arealer, der er blevet kontrolleret, er det nemlig tilstrækkeligt, at støtteansøgeren foretager en korrekt angivelse, at han skaffer sig beviser for forholdene, som de foreligger på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen, og derefter ændrer disse forhold uden at underrette myndighederne herom.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det fremgår af ovennævnte, at artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, skal fortolkes således, at de heri indeholdte sanktioner finder anvendelse, såfremt der konstateres en forskel mellem de arealer, der er angivet i støtteansøgningen, og dem, der fastslås under de kompetente myndigheders kontrol. Herved er årsagen til forskellen uden betydning, hvilket ligeledes er tilfældet for så vidt angår tidspunktet for uregelmæssigheden, uanset om den skyldes god eller ond tro, grov uagtsomhed eller forsæt. Endvidere er sondringen mellem begrebet <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>fejl i form af handling<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, eller <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>fejl i form af undladelse<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> ikke relevant for anvendelsen af de sanktioner, der er indført ved artikel 9 i den<?PAGE NO="I-11068"?> nævnte forordning. Hvad angår bedømmelsen af uregelmæssigheden i forhold til skalaen af sanktioner indeholdt i artikel 9, stk. 2, i samme forordning, påhviler det den nationale ret at vurdere, hvorvidt den nævnte uregelmæssighed er begået i god tro, eller om den skyldes forsætlig adfærd eller grov uagtsomhed fra arealstøtteansøgerens side, og derefter pålægge de i den nævnte artikel 9 indeholdte sanktioner.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare de af Oberverwaltungsgericht des Landes Sachsen-Anhalt forelagte spørgsmål således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Artikel 9, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af <DATE ISO="19921223">23. december 1992</DATE> om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 229/95 af <DATE ISO="19950203">3. februar 1995</DATE> og Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/95 af <DATE ISO="19950706">6. juli 1995</DATE>, skal fortolkes således, at:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>de sanktioner, der er fastsat heri, finder anvendelse, såfremt der konstateres en forskel mellem de arealer, der er angivet i støtteansøgningen, og dem, der fastslås under de kompetente myndigheders kontrol. Herved er årsagen til forskellen uden betydning, hvilket ligeledes er tilfældet for så vidt angår tidspunktet for uregelmæssigheden, uanset om denne skyldes god eller ond tro, grov uagtsomhed eller er forsætlig, hvorfor en uregelmæssighed begået efter indgivelsen af støtteansøgningen ikke fritager for de fastsatte sanktioner.</P></ITEM><?PAGE NO="I-11069"?><ITEM><P>sondringen mellem begrebet <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>fejl i form af handling<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>fejl i form af undladelse<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> er ikke relevant for anvendelsen af nævnte artikel.</P></ITEM><ITEM><P>hvad angår bedømmelsen af uregelmæssigheden i forhold til skalaen af sanktioner indeholdt i artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92, som ændret, påhviler det den nationale ret at vurdere, hvorvidt den nævnte uregelmæssighed er begået i god tro, eller om den skyldes forsætlig adfærd eller grov uagtsomhed fra arealstøtteansøgerens side.<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>