21.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 199/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1116/2006

af 20. juli 2006

om forbud mod fiskeri efter ansjos i ICES-underområde VIII

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EF’s fiskeriindsats fra fartøjer, der fisker efter ansjos i Biscayabugten, ICES-underområde VIII (Biscayabugten), er fastsat foreløbigt i bilag IA til forordning (EF) nr. 51/2006.

(2)

Efter nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, skal Kommissionen straks indstille fiskeriet efter ansjos i ICES-underområde VIII, hvis STECF udtaler, at gydebiomassen på gydetidspunktet i 2006 er under 28 000 tons.

(3)

STECF har anslået, at gydebiomassen på gydetidspunktet i 2006 er på 18 640 tons.

(4)

Da ansjosgydebiomassen på gydetidspunktet i 2006 ligger under tærsklen på 28 000 tons, skal fiskeriet forbydes i resten af 2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeri efter ansjos i ICES-underområde VIII er forbudt fra den i artikel 2 fastsatte ikrafttrædelsesdato og indtil den 31. december 2006. I ICES-underområde VIII er det også forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fangster af anjos, der er taget efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2006.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 16 af 20.1.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 941/2006 (EUT L 173 af 27.6.2006, s. 1).