Den reviderede europæiske naboskabspolitik 1 indeholder en ny ramme for udformningen af de bilaterale forbindelser med partnerne. Disse forbindelser skal fastsættes i et politisk dokument, der omtales som "prioriteter for partnerskabet". Dette politiske dokument danner grundlag for forbindelsen med et land, hvor de to parter er nået til enighed om et begrænset sæt målrettede prioriteter for de kommende år.

Begrebet er i overensstemmelse med den nye globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik 2 forelagt af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i juni 2016. Her anvendes hele EU's værktøjskasse på den mest effektive måde til at øge virkningen og synligheden af EU's støtte.

Prioriteterne for partnerskabet har til formål at imødegå fælles udfordringer for EU og Egypten, fremme de fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet. De styres af et fælles tilsagn til universelle værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne.

Prioriteterne for partnerskabet bør bidrage til at opfylde befolkningens forventninger på begge sider af Middelhavet. De bør navnlig bidrage til at sikre social retfærdighed, anstændige jobmuligheder, økonomisk velstand og væsentligt forbedrede levevilkår. Derved vil de cementere stabiliteten i Egypten og EU. Inklusiv vækst, som bygger på innovation, og effektiv og deltagerorienteret forvaltning, styret af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale aspekter af disse mål. Prioriteterne for partnerskabet tager også hensyn til de roller, som EU og Egypten har som internationale aktører, og har til formål at øge det bilaterale og det regionale og internationale samarbejde.

EU og Egypten deltog i september 2015 i FN-topmødet om vedtagelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som har de 17 mål for bæredygtig udvikling i centrum. Dagsordenen for 2030 er en fælles ramme og en fælles vision for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. I sin egenskab af universel dagsorden udgør dens vedtagelse et solidt grundlag for yderligere politisk konvergens inden for rammerne af partnerskabet og dets prioriteter. Egyptens "Sustainable Development Strategy – Vision 2030" er et bidrag til gennemførelsen af denne universelle dagsorden. EU er også i færd med at træffe foranstaltninger til gennemførelse af 2030-dagsordenen gennem interne og eksterne politikker. EU og Egypten vil samarbejde om at nå de mål, der bl.a. er opstillet i udviklingsdagsordenen for 2030.

Følgende overordnede prioriteter vil være retningsgivende for det fornyede partnerskab:

Prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten er i overensstemmelse med prioriteterne og bestemmelserne i den ramme, der er aftalt i henhold til den reviderede europæiske naboskabspolitik. Disse prioriteter er en politisk og økonomisk stabilisering af naboskabet og en stabilisering af dets sikkerhed. Prioriteterne for partnerskabet stemmer også overens med associeringsaftalen mellem EU og Egypten, som trådte i kraft i 2004 3 .

De prioriteter, der er foreslået for partnerskabet mellem EU og Egypten, afspejler EU's mangeårige forpligtelser over for sine Middelhavspartnere. Prioriteterne er imidlertid også fuldt ud i overensstemmelse med den nyligt vedtagne globale strategi og dens tilskyndelse til at sikre en integreret strategi med hensyn til håndtering af kriser. Dette omfatter EU's politikker inden for humanitær bistand, udvikling, migration, handel, investering, infrastruktur, uddannelse, sundhed og forskning.

Dokumentet tager hensyn til:

Forslaget bygger på artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det drejer sig om et forslag til afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union om en holdning, der skal indtages i Associeringsrådet EU-Egypten, der er nedsat i henhold til Euro-Middelhavsaftalen. Denne holdning skal indtages på vegne af Den Europæiske Union, for så vidt angår vedtagelsen af en henstilling om prioriteterne for partnerskabet.

Prioriteterne for partnerskabet skal vedtages på et møde i Associeringsrådet EU-Egypten i første halvdel af 2017. Dette skal ske, efter at Rådet for Den Europæiske Union vedtager den holdning, der skal indtages i Associeringsrådet EU-Egypten på grundlag af artikel 218, stk. 9, i TEUF. Prioriteterne for partnerskabet vil, når de er vedtaget, blive anvendt som grundlag for at fastsætte prioriteter for EU-støtten i henhold til forordningen om Det Europæiske Naboskabsinstrument.

Eftersom prioriteterne for partnerskabet vedrører forbindelserne mellem EU og Egypten, kan medlemsstaterne ikke vedtage dem på nationalt plan.

I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, skal der vedtages en holdning fra EU-Rådet, før prioriteterne for partnerskabet kan vedtages af Associeringsrådet EU-Egypten.

Rådets konklusioner af 14. december 2015 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik 4 bekræfter "Rådets hensigt om at indlede en ny fase af engagement med partnerne i 2016, der vil kunne føre til opstilling af nye partnerskabsprioriteter, hvor det er hensigtsmæssigt, med fokus på aftalte prioriteter og interesser".

Med henblik på at fortsætte et sådant engagement udgør de vedlagte tilsagn det mest hensigtsmæssige instrument: Et aftalememorandum ville ikke have nydt samme status som de "handlingsplaner og andre tilsvarende dokumenter udarbejdet i fællesskab", der er angivet 5 i artikel 3, stk. 2, i forordningen om det europæiske naboskabsinstrument som de vigtigste referencerammer for fastsættelsen af prioriteterne for EU-støtten.

Ikke relevant.

Disse tekster blev udarbejdet efter tæt samråd med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter i EU-Rådets arbejdsgruppe vedrørende Maghreb og Mashreq og efter drøftelser med de egyptiske modparter.

Der har fundet høringer af aktører i civilsamfundet i Cairo og Bruxelles sted siden begyndelsen af februar 2016. De vigtigste resultater herfra var behovet for fortsat at fremme menneskerettighederne og civilsamfundets rolle i Egyptens politiske, sociale og økonomiske udviklingsproces. Et andet vigtigt punkt var behovet for at se de garantier for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastsat i den egyptiske forfatning, omsat til lovgivning. Der er taget højde for alle disse punkter i teksten i bilaget.

Disse høringer fandt sted efter de retningslinjer, der er fastlagt i den reviderede europæiske naboskabspolitik.

Den relevante tematiske ekspertbistand var til rådighed internt, enten i EU's hovedkvarter i Bruxelles eller i EU-delegationen i Egypten i Kairo.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ingen virkning for de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

For de grundlæggende rettigheder i Egypten forventes virkningerne at være positive, da den egyptiske regerings tilsagn, der indgår i prioriteterne for partnerskabet, bl.a. omfatter fremme af demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle Egyptens borgere i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser. Til gengæld har EU forpligtet sig til at yde støtte til Egypten med hensyn til at omsætte disse tilsagn til lovgivning.

EU vil også støtte og styrke Egyptens kapacitet med hensyn til at beskytte migranters rettigheder og yde beskyttelse til dem, der er berettiget hertil, i overensstemmelse med internationale standarder og Egyptens bestræbelser på at beskytte marginaliserede grupper mod eventuelle negative virkninger af økonomiske reformer gennem sociale sikkerhedsnet og social beskyttelse. Endvidere vil EU og Egypten fortsat fremme udviklingen af by- og landområder samt forbedre leveringen af basale tjenesteydelser med særlig vægt på moderniseringen af uddannelse (herunder teknisk og erhvervsfaglig uddannelse) og sundhedssystemerne. En styrkelse og en muliggørelse af unges og kvinders deltagelse i økonomien og i forvaltningen indgår i principperne for samarbejde mellem EU og Egypten.

EU og Egypten forpligter sig til at samarbejde med civilsamfundet med henblik på at bidrage effektivt til den økonomiske, politiske og sociale udviklingsproces. Endelig vil EU og Egypten også uddybe deres politiske dialog om demokrati og menneskerettigheder.

Ingen yderligere budgetmæssige virkninger ud over det, der er fastsat i tidligere internationale EU-forpligtelser. Yderligere budgetmæssige virkninger vil blive fastsat i særskilte forslag, som f.eks. den fælles støtteramme for det europæiske naboskabsinstrument for 2017-2020.

Gennemførelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten vil være underlagt regelmæssig overvågning inden for rammerne af revisionsmekanismerne og det bilaterale samarbejde mellem EU og Egypten i henhold til den eksisterende associeringsaftale.