|
30.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 26/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 83/2008
af 21. januar 2008
om ophævelse af antidumpingtolden på importen af ferromolybden med oprindelse i Folkerepublikken Kina og afslutning af proceduren angående denne import efter en undersøgelse foretaget i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 11, stk. 2, 3 og 7,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
I januar 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 215/2002 (2) en endelig antidumpingtold på importen af ferromolybden, i det følgende benævnt »FeMo«, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«, og henhørende under KN-kode 7202 70 00 , i det følgende benævnt »den pågældende vare«. Den undersøgelse, som førte til indførelsen af disse foranstaltninger, blev gennemført mellem den 1. oktober 1999 og den 30. september 2000, i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. De foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 215/2002 bestod i en værditold på 22,5 %. |
|
(2) |
Ved Kommissionens afgørelse 2006/714/EF (3) suspenderede Kommissionen i oktober 2006 den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002 på importen af ferromolybden med oprindelse i Kina, for en periode på ni måneder. Afgørelsen om at suspendere den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002, blev truffet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4. |
|
(3) |
Kommissionen konkluderede i afgørelse 2006/714/EF, at den skade, der var forbundet med importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, sandsynligvis ikke ville gentage sig som følge af suspensionen på grund af den midlertidige ændring i markedsvilkårene, især det høje prisniveau for den pågældende vare på EF-markedet, som lå langt over den skadetærskel, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, sammenholdt med den påståede mangel på forsyning af den pågældende vare. |
|
(4) |
I juli 2007 forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 856/2007 (4) suspensionen af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002 på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, indtil den af 31. januar 2008. |
|
(5) |
Rådet konkluderede i forordning (EF) nr. 856/2007, at situationen i Fællesskabet for den pågældende vare er forblevet uændret efter suspensionen af antidumpingtolden i oktober 2006, og besluttede i afventning af resultaterne af undersøgelsen (se betragtning 6-8) at forlænge suspensionen af de gældende foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. |
2. Undersøgelse af foranstaltningerne
|
(6) |
Som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5) indledte Kommissionen den 31. oktober 2006 i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, på eget initiativ en fuldstændig interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af FeMo med oprindelse i Kina, fordi det af de beviser, som Kommissionen rådede over, umiddelbart fremgik, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af de eksisterende foranstaltninger, havde ændret sig så meget, at de eksisterende foranstaltninger muligvis ikke længere var hensigtsmæssige, og at nogle af disse ændringer syntes at være af varig karakter. |
|
(7) |
Opmærksomheden henledes på grundforordningens artikel 11, stk. 7, hvori det bestemmes, at når en interimsundersøgelse af foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, endnu ikke er afsluttet ved udløbet af antidumpingforanstaltningerne som defineret i grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal denne interimsundersøgelse også omfatte de omstændigheder, der fast undersøges ved foranstaltningernes udløb, og som fremgår af grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(8) |
I betragtning dels af ovenstående, dels af at de foranstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002, skulle udløbe i januar 2007, dækkede den fuldstændige interimsundersøgelse, som Kommissionen gennemførte på eget initiativ, jf. betragtning 6, de omstændigheder, der fast undersøges ved foranstaltningernes udløb. Den fuldstændige interimsundersøgelse, som Kommissionen gennemførte på eget initiativ, skulle således lede til konklusioner om, hvorvidt udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis eller sandsynligvis ikke ville medføre, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade. |
3. Undersøgelse
|
(9) |
Kommissionen underrettede officielt producenterne i Kina og deres sammenslutninger, de brugere i Fællesskabet, som den vidste var berørt af sagen, og deres sammenslutninger, repræsentanterne for Kina samt de EF-producenter, den havde kendskab til, og deres sammenslutninger om, at den på eget initiativ indledte en fuldstændig interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til skriftligt at fremsætte deres synspunkter og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden udløbet af fristen i indledningsmeddelelsen. |
|
(10) |
I betragtning af det store antal kinesiske eksportører/producenter, der forventedes at være involveret i sagen, blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage stikprøver, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Der var imidlertid kun en kinesisk producent, der gav sig til kende og forelagde de ønskede oplysninger til brug for stikprøveundersøgelsen. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver. |
|
(11) |
For at give de eksportører/producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksportører/producenter, som den vidste var berørt, til myndighederne i Kina og til CCCMC (China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemicals Importers and Exporters). |
|
(12) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste samarbejdende kinesiske producent, til brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som den vidste var berørt, til de EF-producenter, som den vidste var berørt, og til de producenter af FeMo i USA, som den havde kendskab til, idet USA var valgt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. |
|
(13) |
Tre EF-producenter (som repræsenterede 100 % af produktionen i Fællesskabet), en producent i Kina, en producent i USA og to brugere besvarede spørgeskemaerne. Desuden modtog Kommissionen bemærkninger og oplysninger fra to brugere, European Foundries Association, Cast Metals Federation, Foreningen af Europæiske Stålproducenter (Eurofer), Association of European Ferro Alloys Producers (Euroalliages), CCCMC, en producent i Kina og en producent i USA. |
|
(14) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
|
|
(15) |
Undersøgelsen af omstændighederne i forbindelse med dumping og skade og af fortsat og/eller fornyet dumping og skade dækkede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Undersøgelsen af de relevante tendenser for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udløbet af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«. |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. Den pågældende vare
|
(16) |
Definitionen af den pågældende vare er den samme som den, der blev benyttet i den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 1. |
|
(17) |
Den pågældende vare er ferromolybden med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7202 70 00 . |
|
(18) |
FeMo er en ferrolegering, som normalt indeholder mellem 45 og 80 % molybden, mens resten er jern og mindre forekomster af urenheder. Det faktiske molybdenindhold i FeMo er variabelt og udtrykkes i procent af den samlede vægt. De to vigtigste produktionsprocesser, der benyttes til fremstilling af FeMo, er den termiske og den elektrolytiske proces. I begge processer reduceres molybdentrioxid (MoO3) af teknisk kvalitet med en tilstedeværelse af jern. Af praktiske årsager og på grund af højere omkostninger anvendes den elektrolytiske proces dog stort set ikke. I den termiske produktionsproces benyttes aluminium og siliciummetaller til at reducere en blanding af MoO3 og jernoxid. |
|
(19) |
FeMo anvendes i smeltemassen ved fremstilling af legeret stål og støbejern på grund af molybdens evne til at øge legeret ståls og støbejerns resistens over for korrosion og varme. |
|
(20) |
Varen sælges i forskellige produktkvaliteter alt efter forholdet mellem molybdenindhold og urenheder. Undersøgelsen viste, at alle produktkvaliteter har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. Derfor anses alle typer af den pågældende vare for i forbindelse med den aktuelle undersøgelse at være samme vare. |
2. Samme vare
|
(21) |
Det fremgår af den aktuelle undersøgelse, at den pågældende vare og FeMo, der produceres og sælges på hjemmemarkederne i Kina og USA, samt FeMo, der produceres og sælges i Fællesskabet af EF-producenter, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og benyttes til samme formål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
C. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
1. Indledende bemærkninger
|
(22) |
Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, 3 og 7, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og om det var sandsynligt, at foranstaltningernes udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping. |
|
(23) |
I undersøgelsesperioden fandt der stort set ingen import sted til Fællesskabet af FeMo med oprindelse i Kina, i det følgende benævnt »det pågældende land«. Ifølge Eurostat udgjorde importen fra det pågældende land kun 13,8 tons i EU-27 i undersøgelsesperioden (svarende til cirka 0,04 % af forbruget i Fællesskabet), mens den udgjorde mere end 13 200 tons i EU-15 i den oprindelige undersøgelse. Det bemærkes, at alle oplysninger om FeMo i forordningen er blevet tilpasset, så de stemmer overens med molybdenindholdet. |
|
(24) |
Den eneste samarbejdende kinesiske producent solgte ikke FeMo til eksport, hverken til Fællesskabet eller noget andet land, i løbet af undersøgelsesperioden, og der kunne således ikke ud fra denne producents data foretages repræsentative dumpingberegninger med henblik på at fastslå sandsynligheden for fornyet dumpingeksport. |
|
(25) |
Følgelig var det nødvendigt for vurderingen af sandsynligheden for fornyet dumpingeksport at inddrage data for perioden efter undersøgelsesperioden, dvs. da antidumpingtolden var suspenderet. |
2.1. Markedsøkonomisk behandling
|
(26) |
I henhold til i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der findes at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig hvis sådanne eksporterende producenter har påvist, at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:
|
|
(27) |
Den eneste samarbejdende kinesiske producent af FeMo anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede det relevante ansøgningsskema for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister. Selv om den kinesiske producent ikke solgte FeMo til eksport fandtes det på baggrund af den særdeles lave kinesiske deltagelsesprocent passende at behandle producentens anmodning om markedsøkonomisk behandling. |
|
(28) |
Kommissionen indhentede alle de oplysninger vedrørende den eneste samarbejdende producent, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos den pågældende virksomhed alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling. |
|
(29) |
Den eneste kinesiske producent, Nanjing Metalink International Co. Ltd, Nanjing, påviste ikke, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), var opfyldt. Virksomheden opfyldte ikke kriterium 1, 2 og 3. |
|
(30) |
Den samarbejdende kinesiske eksporterende producent, CCCMC og EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte resultater, men Kommissionen modtog ingen bemærkninger. |
|
(31) |
For så vidt angår kriterium 1, kunne det konstateres ved besøg på stedet, at virksomheden ikke betalte de gældende sociale bidrag for langt størstedelen af virksomhedens ansatte og derved tilsidesatte gældende kinesisk lovgivning, uden at det havde nogen konsekvenser. Desuden kunne virksomheden ikke fremlægge bevis for overførsel af aktier mellem den tidligere og den nye kinesiske aktionær. Det blev også konstateret ved besøg på stedet, at der for nylig var blevet indført nye statslige eksportrestriktioner i FeMo-industrien i Kina. Navnlig har de kinesiske myndigheder efter undersøgelsesperioden indført en eksportlicensordning for eksport af FeMo. Producenter, som ønsker at få udstedt en eksportlicens, skal opfylde en række klare og restriktive betingelser, bl.a. vedrørende tidligere minimumsproduktion og eksportmængder. Ifølge lovgivningen behandler handelsmyndighederne i provinserne og CCCMC alle ansøgninger, og det kinesiske handelsministerium træffer afgørelse og offentliggør en liste over virksomheder, der opfylder betingelserne for at få udstedt en eksportlicens. Førnævnte krav til minimumsproduktion og minimumseksportsalg kunne ændres ensidigt af de kompetente myndigheder. Det fremgår med tydelighed, at producenter, som ikke opfylder kravene til produktions- og eksportmængder, vil få afslag på en anmodning om licens til eksport af FeMo. Det samme gælder nye producenter, eftersom tildeling af en licens er baseret på oplysninger om tidligere produktion og eksport. Selv om ovennævnte restriktioner for salg til eksport blev indført efter undersøgelsesperioden, blev det anset for nødvendigt at inddrage dette forhold i behandlingen af virksomhedens anmodning om markedsøkonomisk behandling, eftersom man i modsat fald ville nå frem til åbenbart fejlagtige konklusioner. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke havde påvist, at den opfyldte kriterium 1. |
|
(32) |
Med hensyn til kriterium 2 blev det ved besøg på stedet konstateret, at grundlæggende internationale standarder for regnskabsføring var blevet tilsidesat (f.eks. periodiseringsprincip, udligningssystem, uoverensstemmelser mellem de bogførte beløb og de faktiske regnskabsbilag, mangel på pålidelig gengivelse af transaktioner) både i regnskaberne og i revisionsleddet, hvilket rejste tvivl om pålideligheden af virksomhedens regnskaber. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke havde påvist, at det opfyldte kriterium 2. |
|
(33) |
Hvad angår kriterium 3 blev der ved besøg på stedet konstateret væsentlige konkurrenceforvridende faktorer, som var videreført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Virksomheden var i vidt omfang fritaget for betaling af indkomstskat. Med hensyn til brugsretten til jord konstateredes det ved besøg på stedet: i) at tildelingen af jord var knyttet sammen med investeringer, og ii) at betalingen for brugsretten til jord enten var udeladt i regnskaberne, eller at kontrakterne ikke indeholdt krav om betaling for brugsretten til jord. Endvidere blev aktiverne kun vurderet af statsejede virksomheder, og der var ingen dokumentation for vilkårene for kortfristede lån. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke havde påvist, at det opfyldte kriterium 3. |
|
(34) |
På denne baggrund blev det konkluderet, at den eneste samarbejdende kinesiske producent ikke har dokumenteret, at kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og den pågældende producent kunne dermed ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling. |
2.2. Individuel behandling
|
(35) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der i påkommende tilfælde en landsdækkende told for lande, der er omfattet af nævnte artikel, undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5. |
|
(36) |
Den eneste samarbejdende kinesiske producent, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling for det tilfældes skyld, at markedsøkonomisk behandling ikke blev bevilget. |
|
(37) |
På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det fastslået, at virksomheden ikke eksporterede FeMo i undersøgelsesperioden, hverken til Fællesskabet eller til noget andet land. Det var således ikke muligt at konstatere, om kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5, var opfyldt. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke kunne indrømmes individuel behandling. |
2.3. Referenceland
|
(38) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — fra de lande, som er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. |
|
(39) |
I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Kommissionen har ikke modtaget nogen sådanne bemærkninger. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at USA er et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ligesom det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse. |
2.4. Dumpingmargin i undersøgelsesperioden
|
(40) |
Som beskrevet i betragtning 23 var der stort set ingen import af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Der var således ikke tilstrækkeligt grundlag for en rimelig dumpingberegning. |
|
(41) |
I betragtning af ovenstående og af hensyn til undersøgelsens gennemsigtighed blev den landsdækkende dumpingmargen — på grundlag af en sammenligning af de vejede gennemsnit og udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet — beregnet til 18,5 %. |
3. Udviklingen i dumpingeksporten, hvis foranstaltningerne ophæves
Kinas industripolitik over for FeMo
|
(42) |
Det fremgik af undersøgelsen, at den aktuelle industripolitik i Kina tager sigte på at begrænse eksporten af FeMo. Dette ses tydeligt af de seneste foranstaltninger, som de kinesiske myndigheder har truffet over for FeMo, nemlig
|
Den samarbejdende kinesiske producents situation
|
(43) |
Det erindres, at den eneste kinesiske producent, der samarbejdede i undersøgelsen, ikke eksporterede i undersøgelsesperioden og kun solgte begrænsede mængder af FeMo på hjemmemarkedet. Det er ikke muligt på baggrund af denne lille virksomheds situation at drage konklusioner om de kinesiske producenters situation generelt. |
|
(44) |
Virksomhedens kapacitetsudnyttelsesgrad var mindre end 1 %. Imidlertid er det i betragtning af de kinesiske myndigheders nye politiske linje over for FeMo-industrien, jf. betragtning 31 og 42, højst usandsynligt, at virksomheden vil være i stand til at udnytte nogen væsentlig del af den overskydende kapacitet. Faktisk producerede virksomheden begrænsede og faldende mængder FeMo i løbet af de sidste tre år inden undersøgelsesperioden og havde intet sag til eksport. Virksomheden kunne således anses for at være en lejlighedsvis producent af FeMo med et sporadisk salg af den pågældende vare. Virksomheden ville derfor vanskeligt kunne få tildelt en eksportlicens og et eksportkontingent, eftersom tildelingen heraf er baseret på tidligere eksportresultater og produktionstal. Den pågældende kinesiske producent vil således sandsynligvis ikke få tilladelse til at eksportere FeMo til Fællesskabet i fremtiden. I betragtning af den sporadiske produktion gennem de sidste par år og på baggrund af den nye politiske linje i Kina i forhold til FeMo-industrien, som er udtryk for de kinesiske myndigheders ønske om at regulere eksporten af FeMo som beskrevet ovenfor, er en fornyet eksport til Fællesskabet i større mængder fra denne virksomhed ikke sandsynlig. Under alle omstændigheder anses undersøgelsesresultaterne for denne virksomheds vedkommende ikke at være repræsentative. |
Uudnyttet kapacitet og lagerbeholdninger hos andre producenter i Kina
|
(45) |
Der forelå ingen pålidelige oplysninger vedrørende produktionskapacitet og -mængde, lagerbeholdninger og salg for de virksomheder, der ikke samarbejdede i undersøgelsen. I denne sammenhæng hævdede Euroalliages, at der er tilstrækkelig uudnyttet og disponibel kapacitet i Kina, og at det forlyder, at kinesiske virksomheder er i gang med at genoptage minedriften i et af de vigtigste minedistrikter i Kina. Eurofer derimod hævdede, at den kinesiske FeMo-sektor er i gang med en konsoliderings- og omstruktureringsproces, og at virksomheder, der ikke opfylder de nye kinesiske love, trues med lukning, hvilket udelukker, at kapaciteten og produktionen skulle stige. Med andre ord er det ikke muligt at drage en endelig konklusion på grundlag af de foreliggende oplysninger om aktuel og fremtidig uudnyttet kapacitet, lagerbeholdninger osv. |
|
(46) |
For at få et brugbart fingerpeg om, hvordan de kinesiske producenter må formodes at handle i fremtiden, fandtes det, at deres eksportvirksomhed i den lange periode, hvor antidumpingforanstaltningerne var suspenderede, måtte være det mest åbenbare signal om, i hvilken retning den fremtidige udvikling går. Det erindres, at ifølge de foreliggende Eurostatdata var eksporten af FeMo fra Kina til Fællesskabet fra andre end den samarbejdende kinesiske producent ubetydelig i undersøgelsesperioden. På trods af suspensionen af antidumpingtolden på 22,5 % har importen til Fællesskabet fra Kina fortsat været lav. Dette er et klart tegn på, at de virksomheder, der ikke samarbejdede i undersøgelsen, ikke har nogen væsentlig interesse i EF-markedet, og denne mangel på interesse vil med al sandsynlighed forblive uforandret i en overskuelig fremtid. |
Prisniveauet på EF-markedet
|
(47) |
Som forklaret i betragtning 2-5 har antidumpingtolden på importen af FeMo med oprindelse i Kina været suspenderet siden oktober 2006. Ifølge de relevante Eurostatdata har dette medført en moderat stigning i importen af kinesisk FeMo. Fra oktober 2006 til august 2007 blev der således importeret 846 tons kinesisk FeMo til Fællesskabet (EU-27) sammenlignet med en import på 13,8 tons i undersøgelsesperioden. Ved ekstrapolation repræsenterer disse 846 tons en markedsandel på mindre end 2,5 % af EF-markedet (EU-27). Desuden fremgår det, at importen fra Kina til EU-27 over en 12-måneders-periode er mindre end 8 % af importen fra Kina til EU-15 i den oprindelige undersøgelse. Denne import er langt mindre end importen til Fællesskabet fra de store FeMo-eksporterende tredjelande (dvs. Chile, Armenien og Rusland). Desuden er det forhold, at det kinesiske salg til eksport til Fællesskabet kun steg i et moderat omfang på trods af suspensionen af den ganske høje dumpingtold på 22,5 %, et tegn på, at de kinesiske producenter har fundet andre markeder. Endvidere kunne de af de årsager, der er redegjort for i betragtning 31 og 42, altid afsætte deres vare på hjemmemarkedet. Det bemærkes, at salgspriserne i Fællesskabet (dvs. importpriserne, herunder på importen fra Kina, og EF-producenternes priser) steg seks gange i tiden mellem den oprindelige undersøgelse og undersøgelsesperioden. Det konstateredes, at priserne på importen fra Kina efter undersøgelsesperioden, da foranstaltningerne blev suspenderet, i gennemsnit steg med cirka 15 % og nåede op på samme niveau som gennemsnitspriserne på importen fra andre lande (f.eks. Chile, Armenien, Iran og Rusland). Med andre ord ligger prisen på importen fra Kina efter undersøgelsesperioden ikke under de andre EF-markeds-aktørers priser, men »følger trop«. |
Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og salgsprisen i Kina
|
(48) |
Der foreligger ingen pålidelige og kontrollerbare oplysninger om prisniveauet i Kina. Oplysningerne fra den eneste samarbejdende kinesiske producent viste, at den pågældendes salgspriser på hjemmemarkedet er relativt lave. Da salget på hjemmemarkedet kun var sporadisk, er disse oplysninger dog tydeligvis ikke tilstrækkelige til, at der kan drages nogen entydig konklusion om sandsynligheden for fornyet dumpingeksport til Fællesskabet, såfremt foranstaltningerne ophæves. Desuden blev der ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, og det var derfor ikke muligt at foretage en brugbar sammenligning af priserne på hjemmemarkedet i Kina og eksportpriserne. Det bemærkes imidlertid, at den dumpingmargen, der blev fastsat for den nærmest ikke-eksisterende eksport i undersøgelsesperioden (18,5 %), er væsentligt lavere end den dumpingmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (38,5 %). I betragtning af at de kinesiske eksportpriser tilsyneladende er steget med cirka 15 % efter undersøgelsesperioden, ser det i den aktuelle situation ud til, at eksport fra Kina til Fællesskabet med overvejende sandsynlighed ikke vil blive dumpet. |
Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne i Fællesskabet
|
(49) |
EF-erhvervsgrenen har indsendt statistiske oplysninger, der angiveligt er baseret på kinesiske eksportstatistikker, og ifølge hvilke priserne på eksporten fra Kina til tredjelande i og efter undersøgelsesperioden gennemsnitligt lå på samme niveau som priserne på eksporten fra Kina til Fællesskabet. Dette kunne tyde på, at de kinesiske producenter ikke i væsentlig grad skeler til eksportmarkedet, når de fastsætter eksportpriserne, og der er således intet incitament til at flytte større mængder eksport til EF-markedet og dermed heller ikke nogen sandsynlighed for, at det vil ske. |
Efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked
|
(50) |
Ifølge foreliggende oplysninger er der særdeles stor efterspørgsel efter den kinesiske produktion af FeMo på hjemmemarkedet i Kina. Desuden har den kinesiske stat som beskrevet i betragtning 42 vedtaget en omfattende pakke foranstaltninger for at sikre den fremtidige forsyning af FeMo. Det er ganske vist rigtigt, at en sådan restriktiv politik hurtigt kan ændres, men Kina har intet incitament til at ændre kurs i en overskuelig fremtid. |
4. Konklusion
|
(51) |
For at undersøge, om det var sandsynligt, at der ville forekomme fornyet dumping, såfremt foranstaltningerne blev ophævet, indhentede og efterprøvede Kommissionen alle tilgængelige oplysninger. |
|
(52) |
Undersøgelsen viste, at selv om der måtte være nogen uudnyttet produktionskapacitet i Kina, ville dette forhold ikke føre til en fornyet eksport af FeMo i større mængder til Fællesskabet, hvis foranstaltninger får lov til at udløbe, eftersom den kinesiske politik for FeMo-industrien tager sigte på at begrænse eksporten, og under alle omstændigheder er der intet åbenbart prisincitament, der kunne få salget til at flytte sig til EF-markedet. Der er derfor ingen grund til at tro, at der vil blive eksporteret FeMo fra Kina i nogen større mængde, i det mindste ikke i en overskuelig fremtid, og endnu vigtigere forventes det ikke, at en sådan eventuel eksport vil ske til dumpingpriser som fastslået i den oprindelige undersøgelse. |
|
(53) |
Da der derfor ikke er sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumpingeksport fra det pågældende land, er det heller ikke nødvendigt at analysere sandsynligheden for fornyet skade og Fællesskabets interesse. Foranstaltningerne over for import af FeMo med oprindelse i Kina bør derfor ophæves og proceduren afsluttes. |
D. MEDDELELSE
|
(54) |
De interesserede parter fik meddelelse om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at foreslå at de eksisterende foranstaltninger over for Kina ophæves og proceduren afsluttes. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Ingen gjorde indsigelse mod ovenstående konklusioner. |
|
(55) |
Det konkluderes derfor, at da der ikke er sandsynlighed for, at nogen større eksportmængder af FeMo fra Kina på ny vil blive dumpet på Fællesskabets marked, bør foranstaltningerne ophæves og proceduren afsluttes — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De antidumpingforanstaltninger, der ved forordning (EF) nr. 215/2002 blev indført over for import af ferromolybden med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ophæves, og proceduren vedrørende denne import afsluttes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2008.
På Rådets vegne
I. JARC
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EFT L 35 af 6.2.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 856/2007 (EUT L 190 af 21.7.2007, s. 1).
(3) EUT L 293 af 24.10.2006, s. 15.