Kommissionens forordning (EF) nr. 2492/2001 af 19. december 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1445/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød
EF-Tidende nr. L 337 af 20/12/2001 s. 0018 - 0019
Kommissionens forordning (EF) nr. 2492/2001 af 19. december 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1445/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2345/2001(2), særlig artikel 29, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2789/98(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1204/2001(4), indeholder en midlertidig undtagelse gældende indtil den 31. december 2001 fra bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 24/2001(6). (2) Med henvisning til de vanskelige økonomiske forhold for eksporten af oksekød og erfaringerne fra anvendelsen af de tilladte undtagelser bør de nuværende midlertidige lempelser gøres permanente for så vidt angår gyldigheden af eksportlicenser med forud fastsat restitution og anvendelsen af artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1445/95 på produkter henhørende under KN-kode 0202. Disse bestemmelser bør derfor indføres i forordning (EF) nr. 1445/95. (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1445/95 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 8, stk. 1, første afsnit, affattes således: "Ved eksport af produkter, hvortil der søges om restitution, og der udstedes en eksportlicens med forudfastsættelse af restitutionen, fastsættes licensernes gyldighed til: - fem måneder plus indeværende måned for produkter henhørende under KN-kode 0102 10 og 75 dage for produkter henhørende under KN-kode 0102 90 og 1602 - 60 dage for andre produkter fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000(7)." 2) Artikel 10, stk. 5, første sætning og første del af anden sætning, affattes således: "Uanset stk. 1 er licensansøgninger vedrørende mængder på 22 tons eller derunder for produkter, som henhører under KN-kode 0201 og 0202, ikke omfattet af fristen på fem dage. I dette tilfælde er licensernes gyldighed uanset artikel 8 begrænset til fem arbejdsdage efter udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, og ansøgningerne og licenserne skal i rubrik 20 forsynes med følgende påtegning:". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den gælder for ansøgninger om eksportlicenser med forud fastsat restitution, som indgives den 1. januar 2002 og derefter. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. (2) EFT L 315 af 1.12.2001, s. 29. (3) EFT L 347 af 23.12.1998, s. 33. (4) EFT L 163 af 20.6.2001, s. 13. (5) EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35. (6) EFT L 3 af 6.1.2001, s. 9. (7) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.