Sporgsmålet er genstand for debat blandt de retslærde. Jf. bl.a. C. Ehlermann,
Jf. mit forslag til afgørelse af d.d. i Arduino-sagen (sag
I resten af dette forslag til afgorelse vil jeg benrevne denne form for samarbejde
Tilsynsnævnet fastslog, at Arthur Andersen & Co. Belastingadviseurs og Arthur Andersen & Co. Accountants som følge af forbindelserne mellem selskaberne indgik i et
Nævnet fandt videre, at J.C.J. Wouters ikke uden at tilsidesætte SWV's artikel 8 kunne deltage i et samarbejde, i hvis fælles navn navnet på den fysiske person
Rechtbank fastslog, at NOvA er et offentligretligt organ, der er oprettet ved lov til varetagelse af almene hensyn. Det anvender i det øjemed sin regeludstedende kompetence i henhold til Advocatenwets artikel 28. NOvA skal af almene hensyn sikre, at advokater, der yder juridisk bistand, handler uafhængigt og i overensstemmelse med klientens interesser ( Dette tilsyneladende særlige nederlandske retsbegreb synes at være et udtryk for varetagelse af partsinteresser.
Med hensyn til det anbringende, som vedrørte EF-traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF), fandt Rechtbank, at NOvA hverken kan anses for en virksomhed eller for en sammenslutning af virksomheder. Rechtbank fandt videre ikke, at Advocatenwets artikel 28 tillægger private virksomheder beføjelser på en sådan måde, at det kan være til skade for den effektive virkning af traktatens artikel 85 og 86. Bestemmelsen er derfor ikke uforenelig med EF-traktatens artikel 5, stk. 2 (nu artikel 10, stk. 2, EF), sammenholdt med EF-traktatens artikel 3, litra g) [efter ændring nu artikel 3, stk. 1, litra g), EF], artikel 85 og artikel 86.
Rechtbank udtalte, at der ikke er noget grænseoverskridende element i hovedsagerne, hvorfor de nævnte bestemmelser ikke kan finde anvendelse. Forbuddet mod samarbejde er under alle omstændigheder begrundet i tvingende almene hensyn og er ikke urimeligt restriktivt. Rechtbank fandt endvidere ikke SWV uforenelig med etableringsretten. Når der ikke er udstedt særlige fællesskabsbestemmelser på området, står det medlemsstaterne frit for at udstede bestemmelser om udøvelse af advokatvirksomhed på deres område, der skal sikre, at den advokat, der yder juridisk bistand, handler uafhængigt og i overensstemmelse med klientens interesser.
Er det relevant med hensyn til anvendelsen af fællesskabsrettens konkurrenceregler, at de almindeligt bindende regler, der er udstedt af det pågældende organ, er udstedt i medfør af en beføjelse, der er tillagt ved lov, og i egenskab af en særlig lovgivende myndighed?
Forste præjudicielle sporgsmål, litra a), b) og c), samt andet præjudicielle sporgsmål.
Tredje og fjerde præjudicielle spørgsmål.
Femte præjudicielle spørgsmål.
Sjette præjudicielle spørgsmål.
Syvende, ottende og niende præjudicielle spørgsmål.
For det første er NOvA en
For det andet har SWV til formål at
For det tredje kan SWV påvirke
Den tyske regering, den danske regering, den franske regering, den nederlandske regering, den portugisiske regering, den svenske regering og Liechtensteins regering har i overensstemmelse med Domstolens EF-statut indgivet skriftlige indlæg. Den luxembourgske regering har afgivet mundtligt indlæg.
Den danske oversættelse (s. 6).
Dom af
Jf. forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 4 og 6), NOvAs skriftlige indlæg (punkt 27) og den nederlandske regerings skriftlige indlæg (punkt 19).
Dom af
Dels kan advokaten udføre sit arbejde for en anden person mod betaling og efter dennes anvisninger. I så fald må advokaten betragtes som lønnet Dom af Punkt 112.
Dette sporgsmal var aktuelt i Pavlov-sagen. Det var dog ikke nodvendigt at afgore sporgsmälet for at besvare de forelagte præjudicielle sporgsmal (jf. generaladvokat Jacobs forslag til afgorelse i denne sag, punkt 125).
Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 3 og 7).
M. Waelbroeck og A. Frignani,
Anvendelsen af begrebet skal forhindre, at virksomhederne alene ved den måde, hvorpå de koordinerer deres adfærd på markedet, unddrager sig konkurrencebestemmelserne. For at sikre effektiviteten af dette princip omfatter artikel 85, stk. 1, ikke alene de direkte former for koordinering af adfærd mellem virksomheder (aftaler og samordnet praksis), men også de institutionaliserede samarbejdsformer, dvs. de situationer, hvor virksomhederne handler gennem en kollektiv struktur eller et fælles organ.
Kommissionen har vedtaget tre beslutninger vedrørende de liberale erhverv: beslutning 93/438/EØF af
CNSD-dommcn (præmis 34).
Kommissionen havde besluttet at anlægge traktatbrudssag mod Den Italienske Republik. Kommissionen hævdede, at Italien havde tilsidesat traktatens artikel 5 sammenholdt med artikel 85 ved at pålægge CNSD at vedtage en bindende tarif for samtlige toldklarerere.
Bl.a. dom af
CNSD-dommen, priemis 41.
Domstolen bemærkede, at Ibidem, præmis 42. Ibidem, præmis 42. Ibidem, præmis 42.
Ibidem, præmis 41.
Domstolen anførte, at når CNSD udarbejder tariffen for tjenesteydelserne på grundlag af forslag fra de regionale råd, Ibidem, præmis 43.
Ibidem, præmis 44.
Jf. tillige Pavlov-dommen, præmis 87.
Artikel 18, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, i Advocatenwet.
Artikel 22, stk. 2, i Advocatenwet.
Artikel 19, stk. 1, i Advocatenwet.
Artikel 20, stk. 1, i Advocatenwet.
Heraf følger, at NOvA's besluttende instanser alene består af advokater, som vælges af medlemmer af advokatstanden. Endvidere fremgår det af de sagsakter, som er forelagt Domstolen Jf. forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 3) og de skriftlige indlæg fra sagsogerne i hovedsagen (punkt 43).
Den nederlandske regering har hertil svaret, at i henhold til artikel 30 i Advocatenwet kan afgørelser truffet af NOvA ophæves ved kongelig resolution, hvis de er i strid med almene interesser. NOvA har understreget, at organisationens besluttende instanser ifølge artikel 26 og 28 i Advocatenwet skal virke for
Dels er regentens beføjelse til at ophæve afgørelser, hvor reel den end måtte være, dog ikke desto mindre præget af vilkårlighed. Som fremhævet af sagsøgerne i hovedsagen betyder en sådan kontrolmulighed ikke, at advokatsamfundet er retligt forpligtet til positivt at handle i almen interesse, når det udøver sine regeludstedende beføjelser. Dels er udtrykket Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 3 og 7).
Det må således fastslås, at NOvA, når det udøver sine regeludstedende beføjelser, efter nederlandsk ret ikke er CNSD-dommen, præmis 44.
For det første udøver NOvA ikke økonomisk virksomhed. NOvA er et offentligretligt organ, der har til opgave at udstede etiske regler.
For det andet er NOvA en
For det tredje har NOvA til opgave at tjene almene interesser i forbindelse med retsanvendelsen. Dette er en uomgængelig opgave i en retsstat. NOvA skal i lighed med advokatorganisationerne i andre medlemsstater sikre borgerne adgang til gældende ret og til domstolene samt sikre advokaternes integritet, overholdelse af god advokatskik og opretholdelse af offentlighedens tillid til advokatstanden.
CCBE og den franske regering har indtaget et mellemstandpunkt. De har hævdet, at det er nødvendigt at sondre mellem NOvA's aktiviteter, således at konkurrencebestemmelserne alene bringes i anvendelse, når NOvA
Siden afsigelsen af BNIC-dommen har det nemlig været fast praksis, at Dom af
Endvidere er det ikke nødvendigt, at et organ selv driver erhvervsmæssig virksomhed for at blive kvalificeret som en sammenslutning af virksomheder Dom af Dom af
I øvrigt er det uden betydning, at NOvA er tillagt regeludstedende og disciplinære beføjelser. Dette fremgår af CNSD- og Pavlov-dommene.
I Pavlov-dommen har Domstolen kvalificeret en speciallægeorganisation i Nederlandene som en sammenslutning af virksomheder, selv om organisationen i lighed med NOvA ved lov havde fået tillagt retsanordnende beføjelser Pavlov-dommen, præmis 84 og 87. Domstolen har givet udtryk for samme opfattelse hvad angär begrebet virksomhed. Den har fastslået, at traktatens artikel 86 finder anvendelse pi en offentlig telekommunikationsvirksomheds retsanordnende virksomhed (dom af Jf. CNSD-dommen, præmis 7, og generaladvokat Cosmas' forslag til afgørelse i samme sag, punkt 71.
Inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed Höfner og Eiser-dommen, præmis 21. Dette gælder for organer, der administrerer visse obligatoriske socialsikringsordninger, der bygger på princippet om national solidaritet (dom af Jf. generaladvokat Tesauros forslag til afgørelse i Poucet og Pistre-sagen, punkt 8. Jf. generaladvokat Jacobs' forslag til afgørelse i Albany-sagen (dom af Jf. bl.a. dom af
Det samme gælder med hensyn til sammenslutninger af virksomheder. I BNIC-sagen har Domstolen afvist det synspunkt, at den omstændighed, at en faglig organisation af staten har fået overdraget en opgave af almen interesse, kan forhindre anvendelsen af traktatens artikel 85, stk. 1 Jf. retsmøderapporten i BNIC-sagen, punkt 1.1, dommen, præmis 16, og Kommissionens beslutning 82/896/EØF af
Domstolen kan på dette stadium af gennemgangen ikke indtage en restriktiv holdning. Det fremgår klart af CNSD- og Pavlov-dommene, under hvilke omstændigheder et organ kan udelukkes fra anvendelsesområdet for traktatens artikel 85. Det kan det i de tilfælde, hvor det som følge af sin sammensætning og rammen for sine aktiviteter skal anses for et statsligt organ. Men når et organ som i den foreliggende sag alene har private virksomheder som medlemmer, er det derimod nødvendigt at give konkurrencemyndighederne mulighed for at undersøge samtlige organets aktiviteter i relation til disses forenelighed med traktaten.
Generaladvokat Jacobs har i sit forslag til afgørelse i Albany-sagen klart redegjort for forudsætningerne for en udvidende fortolkning af konkurrencerettens anvendelsesområde. Generaladvokat Jacobs har således udtalt Punkt 184. Disse betragtninger vedrorende det materielle anvcndelscsomräde for konkurrencebestemmelserne gælder ligeledes for de samme bestemmelsers personelle anvendelsesområde.
Jf. ligeledes A. Bachs kommentar til dommene af
Det er klart, at NOvA, når det udøver sine regeludstedende beføjelser, i lighed med advokatorganisationerne i andre medlemsstater kan handle i almenhedens interesse. Denne betragtning har imidlertid ingen betydning for, om NOvA kan kvalificeres som en sammenslutning af virksomheder Jf. bl.a. dommen i sagen IAZ m.fl. mod Kommissionen. I denne sag havde Anseau indgået en aftale med en række producenter og importører at vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som skulle sikre, at maskinerne opfyldte de belgiske retsforskrifter med henblik på sikring af drikkevandskvaliteten. Aftalen var imidlertid blevet gennemført på en sådan måde, at parallelimport til Belgien blev forhindret. Domstolen fastslog, at
De fleste af de bestemmelser, der vedtages af faglige organisationers instanser på dette område, berører nemlig
Dom af
Dom af
Dom af
Dom af
Domstolen fastslår således, at aftaler eller vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, der alene har til formål at begrænse eller fordreje konkurrencen mellem parterne eller mellem parterne og tredjemand, er i strid med traktatens artikel 85, stk. 1. Dette gælder for horisontale aftaler og vedtagelser, der tager sigte på at fastsætte salgsprisen for varer Dom af Dommen i sagen Verband der Sachversicherer mod Kommissionen, præmis 39-43. Dom af Dom af Dommen i sagen Consten og Grundig mod Kommissionen (s. 254-256).
Société technique minière-dommen (s. 216) og dom af
Rettens dom af
Société technique minière-dommen (s. 216), dom af
Société technique minière-dommen (s. 216) og Rettens dom af
Société technique minière-dommen (s. 216).
Pavlov-dommen, præmis 91.
Dom af
Skriftligt indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen (punkt 81-93).
Jf. bl.a. dom af
Jf. bl.a. Oehlschläger-dommen, præmis 4, dom af
Raad van State har imidlertid i forelæggelseskendelsen fastslået, at Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 8).
Under disse omstændigheder kan Domstolen ikke tage stilling til de faktiske oplysninger, der er fremlagt af sagsøgerne i hovedsagen. Argumentet om, at SWV har et konkurrencebegrænsende formål, skal således forkastes.
I EPI-sagen skulle Kommissionen tage stilling til lovligheden af bestemmelserne i de regler for god patentagentskik, der var gældende for Instituttet af Fuldmægtige, der er Berettigede til at Optræde som Anerkendte Fuldmægtige for Den Europæiske Patentmyndighed (EPI). Kommissionen fandt, at de fleste af de gennemgåede bestemmelser faldt uden for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1. Den anførte som begrundelse herfor:
38. betragtning.
Ifølge Kommissionen er bestemmelserne herom i reglerne for god patentagentskik Idem.
Dette synes ogsä at være Kommissionens officielle holdning. Jf. i denne retning M.-J. Bicho,
Kommissionen har ikke taget stilling til dette spørgsmål i sit skriftlige indlæg. Som svar på et spørgsmål fra Domstolen har Kommissionen kort anført, at de omtvistede vedtægter i det omfang, de skal sikre advokatens uafhængighed og forhindre interessekonflikter, ikke er egnede til at begrænse konkurrencen mærkbart.
D. Fasquelle, Droit américain et droit communautaire des ententes, Étude de la règle de raison, Paris, éditions Joly, 1993, s. 25.
Bestemmelsen var så restriktiv, at de amerikanske retsinstanser hurtigt fandt det nødvendigt at fortolke Sherman Act på en mere R. Kovar, D. Fasquelle, s. 31.
R. Kovar, s. 238.
Jf. G. Wils,
Jf. i denne forbindelse de referencer, der er eiteret i Commentaire J. Megret (afsnit 172).
Selektive salgssystemer udgør en konkurrenceform, som er i overensstemmelse med traktatens artikel 85, stk. 1, såfremt udvælgelsen af videreforhandlere sker på grundlag af objektive kvalitetskriterier, og såfremt disse betingelser fastsættes ens for alle mulige videreforhandlere og anvendes uden diskriminering Dom af Udbredelsen af et nyt landbrugsprodukt fremmer konkurrencen, og det kan være nødvendigt for at opfylde dette konkurrencefremmende formål at indrømme en Dom af En aftale om virksomhedsoverdragelse bidrager til at styrke konkurrencen, og konkurrenceklausuler mellem parterne i aftalen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 85, stk. 1, forudsat at de er nødvendige for overdragelsen af virksomheden, og at deres gyldighedsperioder og anvendelsesområde er strengt begrænset til det formål Dommen i sagen Remia m.fl. mod Kommissionen. Dræmis 17-20. Aftalebestemmelser, der er uomgængelige for at gennemføre en franchiseaftale, udgør ikke konkurrencebegrænsninger i traktatens artikel 85, stk. 1's forstand Dom af En bestemmelse i vedtægterne for en andelsindkøbsforening, hvorved det forbydes dens medlemmer at deltage i andre former for organiseret samarbejde i direkte konkurrence med foreningen, er ikke omfattet af forbuddet i artikel 85, stk. 1, såfremt den nævnte vedtægtsbestemmelse er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende drift af andelsvirksomheden og for at opretholde dens kontraheringsstyrke over for producenterne Dom af
Jf. i denne retning dom af
Parterne har nemlig ikke hævdet, at SWV medfører en styrkelse af konkurrencen på markedet for juridiske tjenesteydelser Under de mundtlige forhandlinger har den luxembourgske regering dog hævdet, at SWV påvirker konkurrencen positivt. Den luxembourgske regering har anført, at SWV ved at forbyde advokater at indgå i et samarbejde med revisorer gør det muligt at undgå, at forretningerne bliver samlet i enkelte store internationale virksomheder, og således bevarer et tilstrækkeligt (om ikke stort) antal virksomheder på markedet. Jeg er i hej grad enig med den luxembourgske regering. Risikoen for en sådan koncentration er reel som følge af størrelsen af visse advokatkontorer og revisionsselskaber. Men fra en retlig synsvinkel skal dette problem behandles på grundlag af andre fællesskabsretlige bestemmelser. Strukturelle virksomhedssammenslutninger falder ind under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af
H. Nyssens (afsnit 4.1.2).
Artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning nr. 17 af
Forsøger man at analysere Kommissionens argumentation, synes denne at falde i flere successive dele. Kommissionen rejser nemlig følgende spørgsmål: 1) om den pågældende faglige bestemmelse indebærer en konkurrencebegrænsning på det pågældende marked, 2) om den faglige bestemmelse forfølger et legitimt mål, når erhvervets karakteristika tages i betragtning (beskyttelse af uafhængighed, varetagelse af partsinteresser, advokatens kompetence, integritet og ansvar, beskyttelse af tavshedspligten eller nødvendigheden af at undgå interessekonflikter); 3) om den faglige bestemmelse er nødvendig for at opnå det forfulgte mål, og 4) om den faglige bestemmelse anvendes objektivt og ikke-diskriminerende.
Synspunktet indebærer dels, at traktatens artikel 85, stk. 1, skal fortolkes under hensyntagen til varetagelsen af almene interesser, dels at alle retlige og faktiske spørgsmål falder ind under denne bestemmelse. Synspunktet indebærer, at ikke kun spørgsmålet om påvisning af en konkurrencebegrænsning, men også spørgsmålet om begrænsningens eventuelle berettigelse skal anskues alene på baggrund af traktatens artikel 85, stk. 1. En sådan fortolkning fratager traktatens artikel 85, stk. 3, og artikel 90, stk. 2, en stor del af deres eksistensberettigelse.
Min vurdering af dette spørgsmål bekræftes af Rettens dom i sagen Instituttet af Anerkendte Fuldmægtige mod Kommissionen. Retten fastslog, at Præmis 64.
Punkt 89.
Det forekommer mig nemlig
Som nævnt af generaladvokat Jacobs, er markederne for de liberale erhvervs tjenesteydelser kendetegnet ved den Forslag til afgørelse i Pavlov-sagen, punkt 86. Jf. dog dommen i sagen Instituttet af Anerkendte Fuldmægtige mod Kommissionen, præmis 72-79.
I overensstemmelse med denne tankegang har man i retslitteraturen H. Nyssens (afsnit 4.1.1).
Hvorom alting er, vil faglige bestemmelser, som faktisk styrker konkurrencen eller sikrer en normal konkurrence på markedet for juridiske tjenesteydelser, i medfør af
Rettens dom af
Efter retspraksis gør artikel 85, stk. 3, det muligt at tage hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende inden for visse erhvervsgrene Dommen i sagen Verband der Sachversiclicrer mod Kommissionen, præmis 15. Dommen i sagen Metro mod Kommissionen, præmis 43, og i sagen Remia m.fl. mod Kommissionen, præmis 42. Rettens dom af
Advokater har generelt eneret til at repræsentere klienter og føre sager for retten. I de fleste tilfælde er advokater de eneste, der kan repræsentere fysiske og juridiske personer for retsinstanserne i en medlemsstat. Som følge af deres virksomhed har advokater således en solid erfaring med tvistemålssager. De har endvidere en prestige, som ofte bevirker, at de varetager deres klienters interesser for de udenretslige myndigheder (forvaltningsorganer, overstatslige organer, pressen osv.).
Revisorerne kan således ved at indgå i et samarbejde med medlemmer af advokatstanden nyde fordel af advokaternes erfaringer. Deres udtalelser og rådgivning og de dokumenter, de udarbejder på forskellige retlige områder, vil kunne blive mere pålidelige og bedre belyst, således at der opstår en væsentlig merværdi. Revisorerne vil endvidere være i stand til at udvide den vifte af tjenesteydelser, de tilbyder deres klienter. Som følge af deres samarbejde med advokaterne vil den fælles struktur tillige kunne varetage klienternes interesser for retsinstanserne i tilfælde af tvister.
I kraft af deres virksomhed har revisorerne opnået en faktisk erfaring inden for en række juridiske specialer som f.eks. skatteret, regnskabslovgivning, finansieringsret, virksomhedsstøttelovgivning samt lovgivning vedrørende virksomheds(om)strukturering. Advokaterne kan drage fordel af revisorernes erfaringer på disse forskellige områder og således forbedre kvaliteten af de juridiske tjenesteydelser, de tilbyder.
Endvidere opererer revisorer også på andre markeder end markedet for juridiske tjenesteydelser. De tilbyder ligeledes regnskabspåtegning, revision, regnskabsassistance samt ledelsesrådgivning Jf. Kommissionens beslutning 1999/152/EF af
For det første burde advokaterne og revisorerne kunne opnå stordriftsfordele, idet den fælles struktur vil komme til at omfatte et større antal tjenesteydere. Disse stordriftsfordele må kunne påvirke prisen for tjenesteydelserne og i sidste instans få positive prismæssige følger for forbrugeren.
Hertil kommer, at klienten herefter kan nøjes med at henvende sig til én struktur for en stor del af de ydelser, der er nødvendige for hans virksomheds organisation, ledelse og funktion. Han vil således kunne modtage ydelser, der er bedre tilpasset hans behov, idet strukturen vil have en samlet og grundig viden om hans politik (forretningspolitik, salgsstrategi, personaleledelse mv.) og de vanskeligheder, han er udsat for. Endvidere vil det være muligt for klienten at spare både tid og penge. Han undgår selv at skulle koordinere ydelserne fra de to erhvervsgrupper (advokater og revisorer) og kan nøjes med at give de oplysninger, der er nødvendige for at behandle hans sager, til én person.
H. Nallet. Les réseaux pluridisciplinaires et les professions du droit, La documentation française, Paris, 1999. s. 77 f.
Jf. i denne retning, men på et helt andet omrade, dom af
Jf. bl.a. dom af
Ifølge oplysningerne fra parterne i hovedsagen er advokatstandens andel af markedet for juridiske tjenesteydelser i Nederlandene på mellem 35% og 50%. Domstolen har ikke fået oplyst revisionsfirmaernes markedsandele. Af visse officielle dokumenter fremgår dog, at alene skatterådgivning tegner sig for mellem 17% og 20% af Arthur Andersen Worldwide's og Price Waterhouse's omsætning Beslutning 1999/152 (70. betragtning). H. Nallet (s. 21).
Jf. i denne forbindelse Pavlov-dommen, præmis 94-97.
Dommen i sagen Metro mod Kommissionen, præmis 20-22.
Dom af
Traktatens artikel 85, stk. 1, kræver ikke, at de i bestemmelsen omhandlede aftaler eller vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder mærkbart har påvirket samhandelen mellem medlemsstater, men kræver blot, at de kan have en sådan virkning Dommen i sagen Miller mod Kommissionen, præmis 15, og i sagen Ferriere Nord mod Kommissionen, præmis 19. Dom af
CNSD-dommen, præmis 48. Jf. tillige dom af
Formålet med dette samarbejde består bl.a. i at tilbyde klienter, der er etableret i andre medlemsstater, Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 13).
Tredje præjudicielle spørgsmål.
Fjerde præjudicielle spørgsmål.
Rettens dom af
Præmis 21.
Domstolen har ligeledes fastslået, at begrebet Jf. bl.a. dom af Jf. generaladvokat Tesauros forslag til afgørelse i Poucet og Pistre-sagen, punkt 8, og i SAT Fluggesellschaft-sagen, punkt 9.
Dommen i sagen Van Landewyck m.fl. mod Kommissionen, præmis 87 og 88, og i sagen IAZ m.fl. mod Kommissionen, præmis 19 og 20.
Rettens dom af
Skriftligt indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen, punkt 121.
Jf. generaladvokat Jacobs' forslag til afgørelse i Albany-sagen, punkt 207.
Udtryk anvendt af L. Idot,
Jf. bl.a. dommen af
Skriftligt indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen (punkt 121-124).
Dom af
Begrebet tager sigte på den situation, hvor to eller flere virksomheder er forbundet ved bånd eller indbyrdes afhængighed, således at virksomhederne fra et erhvervsmæssigt synspunkt fremstår som en kollektiv enhed, der er i stand til at optræde med en stor grad af uafhængighed i forhold til andre konkurrenter, deres kunder og forbrugerne. Efter denne beskrivelse er betingelsen for, at der er tale om en kollektiv dominerende stilling, at de pågældende virksomheder har så snævert et samarbejde, at de kan føre samme markedspolitiske linje Dom af
V. Korah,
Rettens dom af
Dom af
Ibidem, præmis 42 og 45.
Ibidem, præmis 45, og Rettens dom af
Jf. i denne retning P. Muñiz Fernández
Med hensyn til de retlige bånd har Domstolen fastslået, at en aftale, en vedtagelse eller en samordnet praksis som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 1, kan føre til skabelsen af en kollektiv dominerende stilling. Den blotte omstændighed, at flere virksomheder er forbundet ved en aftale, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis, er ganske vist ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for en sådan konstatering Dommen af Ibidem, præmis 44.
Centro Servizi Spediporto-dommen, præmis 34, og dommen i sagen DIP m.fl., præmis 27.
Jf. i denne retning fodnote 81 til generaladvokat Fennellys forslag til afgorelse i Sodemare m.fl.-sagen.
Jf. i denne forbindelse Politique de la concurrence el professions libérales, OECD, Paris, 1985, afsnit 69.
Jf. i denne forbindelse Rettens dom af
Dommen af
Jf. DLG-dommen, præmis 49-52, og punkt 112 i dette forslag til afgørelse.
Jf. dom af
Begrebet virksomhed i denne bestemmelse har samme betydning som i traktatens artikel 85 og 86 Jf. i denne retning Pavlov-dommen, præmis 77. Dom af
BRT li-dommen, præmis 20, og dom af
I princippet er udøvelse af lovreguleret virksomhed under statens tilsyn ikke i sig selv tilstrækkeligt til at medføre, at den pågældende virksomhed falder ind under anvendelsesområdet for artikel 90, stk. 2, end ikke hvis statskontrollen er strengere hvad angår den pågældende enhed Dom af
Oprindeligt fastslog Domstolen, at artikel 90, stk. 2, ikke nødvendigvis krævede, at der var tale om en lov eller en administrativ retsakt udstedt af staten Dom af Almelo-dommen, præmis 47. Dommen af Præmis 98-111. Jf. i denne forbindelse L. Gyselens bemærkninger i kommentaren til dommene af
Det er sikkert, at virksomhedens aktiviteter skal have Dom af Dom af Corsica Ferries France-dommen, præmis 45. Ibidem, præmis 60.
F. Blum,
Dom af
Dom af
Dommen i sagen Ahmed Saeed Flugreisen og Silver Line Reisebüro, præmis 55.
Almelo-dommen, præmis 48, og dom af
Albany-dommen, præmis 105.
Dom af
Corbeau-dommen, præmis 15.
Dom af
Corsica Ferries France-dommen, præmis 45 og 60.
Til gengæld har Domstolen nægtet at kvalificere visse former for havnearbejde af ikke-specifik karakter Merci convenzionali porto di Genova-dommen, præmis 27, og GT-Link-dommen, præmis 52 og 53. Corbeau-dommen, præmis 19.
For at gøre det muligt for virksomheden at opfylde de forskellige forpligtelser, der er pålagt den, beslutter de statslige myndigheder normalt at indrømme den eksklusive eller særlige rettigheder. Traktatens artikel 90, stk. 2, kan således begrunde de konkurrencebegrænsninger eller endog den fuldstændige afskaffelse af konkurrencen, der måtte følge af indrømmelsen eller udøvelsen af sådanne rettigheder.
I denne forbindelse finder Domstolen det ikke nødvendigt, for at betingelserne for gennemførelsen af artikel 90, stk. 2, kan anses for opfyldt, at anvendelsen af konkurrencebestemmelserne truer virksomhedens eksistens, økonomiske levedygtighed eller finansielle ligevægt Dommen af Pavlov-dommen, præmis 107. Domstolen har således i høj grad lempet sine ktav vedrørende den fjerde betingelse i traktatens artikel 90, stk. 2. Oprindeligt krævede Domstolen det godtgjort, at anvendelsen af konkurrencebestemmelserne var uforenelig med opfyldelsen af virksomhedens særlige opgaver (jt. Sacchi-dommen, præmis 15, dom af
Af bestemmelsens ordlyd fremgår, at virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er underkastet traktatens bestemmelser
Heraf følger, at begrænsninger af konkurrencen fra andre erhvervsdrivende kun er tilladt Almelo-dommen, præmis 49. Jf. tillige Corbeau-dommen, præmis 14. Sydhavnens Sten & Grus-dommen, præmis 80. R. Kovars udtryk i
Mig bekendt har Domstolen endnu ikke udtalt sig om indholdet og rækkevidden af dette krav. I dommene i sagerne Kommissionen mod Nederlandene, Kommissionen mod Italien og Kommissionen mod Frankrig Domme af
Visse af Domstolens generaladvokater har dog taget stilling til spørgsmålet Generaladvokat Rozos' forslag til afgorelse i sagen Kommissionen mod Italien (dom af
De finder, at advokatsamfundet har fået overdraget en opgave af almen interesse, idet det skal fremme god advokatskik og udarbejde regler, der sikrer borgernes adgang til gældende ret samt til de nederlandske domstole. Ifølge intervenienterne må Domstolen, såfremt den anser NOvA for en sammenslutning af virksomheder i artikel 85, stk. 1's forstand, også anvende undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 90, stk. 2, over for NOvA.
Som allerede nævnt har begrebet virksomhed i artikel 90, stk. 2, samme betydning som i traktatens artikel 86. Begrebet anvendes på ensartet måde i samtlige traktatens konkurrencebestemmelser, NOvA kan således ikke kvalificeres som virksomhed i traktatens artikel 90, stk. 2's forstand.
Jf. punkt 51 i dette forslag til afgørelse.
Dom af
Med hensyn til Fællesskabets retsorden, jf. dom af
Som led i sin rådgivningsvirksomhed hjælper advokaten sine klienter med at organisere deres forskellige aktiviteter under overholdelse af lovgivningen. Advokaten forsvarer også deres rettigheder over for andre borgere og de offentlige myndigheder. Han kan tillige oplyse dem om hensigtsmæssigheden eller nødvendigheden af at anlægge sager for domstolene. Som led i sin bistands- og repræsentationsvirksomhed skal advokaten sikre borgerne et adækvat og effektivt forsvar. Som følge af sine kvalifikationer skal advokaten kende de regler, som gør det muligt at fremlægge klientens synspunkter på en hensigtsmæssig måde for domstolene. Advokaterne spiller således en Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af Dom af Dom af
Advokaten spiller i øvrigt en så vigtig rolle, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater har erklæret retten til at lade sig bistå og repræsentere af en advokat som en grundlæggende rettighed Artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Merci convenzionali porto di Genova-dommen, præmis 27, GT-Link-dommen, præmis 53, og Corsica Ferries France-dommen, præmis 45,
Efter Advocatenwets artikel 11, stk. 1, har advokater, der er registreret i Nederlandene, beføjelse til at procedere ved alle kongerigets domstole, såvel i civile sager som i straffesager. Endvidere bestemmer Advocatenwets artikel 46, at advokaterne over for de disciplinære instanser står til ansvar for
Da Domstolen væsentligt har lempet kravet om, at der skal foreligge en formel retsakt udstedt af en offentlig myndighed, må sådanne bestemmelser være tilstrækkelige til at fastslå, at advokater, der udøver deres virksomhed i Nederlandene, har fået Jf. tillige ovennævnte Commentaire J. Megret (afsnit 290):
P. Lambert, Règles et usages de la profession d'avocat du barreau de Bruxelles, Bruylant, Bruxelles, 1994, 3. udg., s. 432. I samme retning har A. Damien i La profession d'avocat, Gazette du Palais, Litec, Paris, 1991, anført, at
Advokatens NOvA's skriftlige indlæg (punkt 36 f.).
Men advokaten vil muligvis ikke længere være i stand til uafhængigt at rådgive og forsvare sin klient, hvis han tilhører en struktur, der
Når medlemmer af de to erhvervsgrupper har forpligtet sig til at dele overskud, tab og økonomiske risici i forbindelse med deres partnerskab, har de en åbenbar interesse i at udveksle oplysninger om deres fælles klienter. Revisoren kan være fristet til at anmode om — og modtage — oplysninger fra advokaten om f.eks. forhandlinger, som denne fører som led i en bestemt sag. Omvendt kan advokaten være fristet til hos revisoren at søge oplysninger, der vil gøre det muligt for ham at føre et mere effektivt forsvar for domstolene.
Faren for en tilsidesættelse af advokatens tavshedspligt er så meget større, som revisoren under visse omstændigheder ved lov er forpligtet til at meddele de kompetente myndigheder oplysninger om sine klienters virksomhed.
Ganske vist fastslog jeg ved gennemgangen af det andet præjudicielle spørgsmål, at de omtvistede vedtægter kunne påvirke handelen mellem medlemsstater Jf. punkt 128-132 i dette forslag til afgørelse.
De omtvistede vedtægter kan alene begrænse udvekslingen af
Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 15).
NOvA's skriftlige indlæg (punkt 216 og 217).
Jf. det skriftlige indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen (punkt 12).
Dels er det ubestridt, at en faglig organisations instanser ikke kan udøve en generel og permanent kontrol med standens medlemmer. I øvrigt forekommer en sådan kontrol at være lidet ønskelig, da den ville skabe mistillid blandt standens medlemmer.
Dels vil de kontraktlige forpligtelser samt Jf. NOvA's skriftlige indlæg (punkt 252) samt CCBE's resolution om integrerede former for samarbejde mellem advokater og personer, der ikke tilhører advokatstanden, hvilken resolution blev vedtaget i Athen den I samme retning har ovennævnte H. Nallet udtalt:
Dom af
Det skal dog bemærkes, at revisorer efter tysk ret er undergivet stort set de samme faglige regler som advokater. Især har revisorer ikke oplysningspligt over for tredjemand.
Spørgsmålet er, om der er objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling mellem ovennævnte erhvervsgrupper. Parterne er meget uenige herom. De har fremført en lang række argumenter vedrørende de pågældende erhvervs kendetegn (upartiskhed, uafhængighed, tavshedspligt, ret til at erklære sig inhabil). Domstolen er ikke i stand til at tage stilling til dette spørgsmål.
Jf. især dom af
Jf. konklusionen i Meng- og Ohra Schadeverzekeringen-dommene.
Nævnt ovenfor.
Forslag til afgorelse i Meng- og Ohra Schadeverzekerin-gen-sagerne.
Forslag til afgorelse i Reiff-sagen.
Forslag til afgorelse i sagen DIP m.fl.
I nogle nyere domme Jf. ¡sær Corsica Ferries France-dommen, præmis 50-J5, Albany-dommen, præmis 66, og Pavlov-dommen, præmis 99 og 100. Forslag til afgorelse i Pavlov-sagen, punkt 160-164. Jf. i denne forbindelse mit forslag til afgorelse i Arduino-sagen.
Under alle omstændigheder er de to første tilfælde, der er nævnt i retspraksis, uden betydning for den foreliggende sag. Den forelæggende ret har ikke fremlagt nogen oplysninger, ud fra hvilke det kan fastslås, at de nederlandske offentlige myndigheder har stillet krav om, begunstiget eller forstærket virkningerne af de omtvistede vedtægter. Kun det tredje tilfælde vedrørende en eventuel delegation af beføjelser skal gennemgås.
R. Joliet,
Domstolen finder, at bestemmelser bevarer deres statslige karakter, når de offentlige myndigheder forbeholder sig kompetence til selv at fastsætte de væsentligste betingeiser i den økonomiske beslutning Van Eycke-dommen, præmis 19. Meng-dommen, præmis 20, Ohra Schadeverzekeringen-dommen, præmis 13, og Corsica Ferries France-dommen, præmis 52. Reiff-dommen, præmis 22, Delta Schiffahrts- und Spedi-tionsgesellschaft-dommen, præmis 21, og Centro Servizi Spediporto-dommen, præmis 27. Van Eycke-dommen, præmis 19, og Corsica Ferries France-dommen, præmis 52.
I CNSD-dommen Præmis 57.
Punkt 92.
NOvA's skriftlige indlæg (punkt 32 og 197).
Den danske oversættelse (s. 11).
Disse to oplysninger synes ikke i sig selv at være selvmodsigende. Det er muligt, at der trods mangelen på udtrykkelige bestemmelser herom i Advocatenwet har udviklet sig en praksis, der indebærer, at justitsministeren foretager en forebyggende kontrol af indholdet af NOvA's vedtægter. Det gælder derfor om at fastslå, om en sådan praksis eksisterer, og i bekræftende fald om at fastslå den reelle karakter og rækkevidde af den pågældende praksis.
I denne forbindelse er jeg af den opfattelse, at den forelæggende ret vil kunne fastslå eksistensen af en tilstrækkelig forebyggende kontrol, såfremt den konstaterer, at der består en
Artikel 30 bestemmer:
NOvA's skriftlige indlæg (punkt 33-35 og 106).
Med hensyn til det tredje forhold har sagsøgerne i hovedsagen påpeget, at Skriftligt indlæg fra sagsogerne i hovedsagen (punkt 145).
De faktiske omstændigheder i den foreliggende sag viser, at J.C.J. Wouters og J.W. Savelbergh har haft mulighed for at anlægge sag for de almindelige domstole til prøvelse af en beslutning rettet mod dem selv og vedtaget af advokatsamfundets organer. I forbindelse med nævnte sag har de berørte parter kunnet påberåbe sig ulovligheden — efter konkurrencerettens bestemmelser — af den generelle foranstaltning, der udgøres af de omtvistede vedtægter. Advokater, der er registreret i Nederlandene, har således faktisk adgang til at anlægge sag ved de almindelige domstole til prøvelse af de individuelle og generelle beslutninger, der træffes af advokatorganisationens instanser.
Dom af
Dom af
Jf. bl.a. dom af
Med hensyn til traktatens artikel 59, se bl.a. dom af
Skriftligt indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen (punkt 162).
Skriftligt indlæg fra sagsøgerne i hovedsagen (punkt 162).
Gebhard-dommen, præmis 25 (min fremhævelse).
Det fremgår af sagens akter Se NOvA's oplysninger (punkt 208 i NOvA's skriftlige indlæg), som ikke er blevet bestridt af sagsogerne i hovedsagen.
I modsætning til, hvad sagsøgerne i hovedsagen synes at antyde, er der ej heller belæg for det synspunkt, at Arthur Andersen & Co. Belastingadviseurs og Price Waterhouse Belastingadviseurs BV har fået særlig fuldmagt til at handle på vegne Raad van State har i forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 13) anfört, at advokater og skatterådgivere, som er etableret i andre medlemsstater, og som er tilknyttet Arthur Andersen- eller Price Waterhouse-koncernen, kan have haft til hensigt varigt at udovc deres erhverv på nederlandsk omrade i et integreret samarbejdsforhold med J.C.J. Wouters og J.W. Savelbergh. En sådan situation kunne i givet faul falde ind under traktatens artikel 52. Spørgsmålet er dog rent hypotetisk i den foreliggende sag, idet det ikke af nogen af oplysningerne i sagen fremgår, at de pågældende personer er parter i sagen for Raad van State.
Det fremgår nemlig af fast praksis, at Domstolen finder, at Alpine Investments-dommen, præmis 30. Jf. tillige dom af Raad van State har i forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 13) anfört, at advokater og skatterådgivere, som er etableret i andre medlemsstater, og som er tilknyttet Arthur Andersen- eller Price Waterhouse-koncernen, kan have haft til hensigt i samarbejde med J.C.J. Wouters og J.W. Savelbergh at udbyde
Keck og Mithouard-dommen, præmis 16 (min fremhævelse).
Keck og Mithouard-dommen, præmis 17.
Jf. ligeledes i denne retning generaladvokat Lenz' forslag til afgørelse i sagen Kommissionen mod Grækenland (dom af
Domstolen har allerede overfort kriteriet
Selskabet Alpine Investments udøvede virksomhed i Nederlandene. Selskabet havde specialiseret sig i vareterminskontrakter. De nederlandske myndigheder havde forbudt det at anvende Alpine Investments-dommen, præmis 33.
I denne forbindelse fastslog Domstolen, at Ibidem, præmis 28.
Domstolen tilbageviste den nederlandske regerings argument med følgende begrundelse: Ibidem, præmis 38 (mine fremhævelser).
Jf. tillige Gourmet International Products-dommen, præmis 38.
SWV begrænser nemlig de i Nederlandene etablerede advokaters og revisorers ret til at tilbyde potentielle klienter, der er etableret i andre medlemsstater,
Præmis 37.
Den danske oversættelse (s. 14).
Sagens akter bekræfter, at SWV ikke indebærer nogen forskelsbehandling på grund af nationalitet af de pågældende erhvervsdrivende. I henhold til Advocatenwets artikel 29 finder vedtægtsbestemmelser udstedt af den faglige organisations organer nemlig anvendelse uden forskel på advokater, der er registreret i Nederlandene, og
Forelæggelseskendelsen (den danske oversættelse, s. 8).
Hvad angår personers frie bevægelighed har Domstolen stedse fastslået, at faglige regler for advokater — især regler om organisationstilknytning, kvalifikationer, faglig etik, kontrol og ansvar — anvendes med henblik på at opfylde et formål af almen interesse Jf. Binsbergen-dommen, præmis 12-14, dom af Reisebüro Brocdc-dommen, præmis 38.
Jf. punkt 190-195 i dette forslag til afgorelse.
Jf. punkt 196-199 i dette forslag til afgorelse.
I denne forbindelse vil Raad van State kunne konkludere, at de omtvistede vedtægter er forenelige med traktatens artikel 59, såfremt den fastslår, at der er objektive grunde til at tillade advokater, der er registreret i Nederlandene, at indgå i et integreret samarbejde med notarer, skatterådgivere og patentagenter, men forbyde advokater, der er registreret i Nederlandene, at indgå i et integreret samarbejde med medlemmer af revisorstanden Jf. punkt 200 i dette forslag til afgorelse.
Når en advokatorganisation alene består af medlemmer af advokatstanden og ikke ved lov er forpligtet til at træffe sine beslutninger under overholdelse af en række kriterier fastsat ud fra almene interesser, skal organisationen anses for en sammenslutning af virksomheder i traktatens artikel 85, stk. l's forstand hvad angår samtlige dens aktiviteter, uafhængigt af den udstedte regels formål og sigte. Den omstændighed, at en advokatorgamsation ved lov har fået tillagt regeludstedende og disciplinære beføjelser, har ingen betydning for kvalificeringen af organisationen som en sammenslutning af virksomheder i traktatens artikel 85, stk. 1's forstand.